Privat israelsk 'månehopper' flyver denne uge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Privat israelsk 'månehopper' flyver denne uge

Illustration: Oshratsl/Wikipedia

Kl. 00.45 natten til fredag sender SpaceX en Falcon 9-raket afsted fra Cape Canaveral i Florida.

Med ombord har den verdens første private forsøg på at få et fartøj til at lande på Månen, nemlig den israelske lander Beresheet, som betyder ’skabelsen’.

Med sig har den et magnetometer, som skal måle magnetfeltet i landingsområdet, samt en laserreflektor, som Nasa har doneret til missionen mod at få adgang til data fra magnetometret, som kommer fra det israelske Weizmann Institute of Science.

Beresheet er bygget af nonprofit-organisationen SpaceIL, som blev startet i 2011 af tre israelske ingeniører inden for hhv. elektronik, it og biofysik.

Læs også: Dansk ingeniørfamilie vil sætte en rover på Månen

Lang næse fra Google

Baggrunden var at udvikle et israelsk bidrag til Google Lunar X Prize-konkurrencen, som blev stiftet i 2007.

Her meldte 25 grupper sig på banen for at få chancen for at vinde 20 mio. dollar i førstepræmie, men selv om SpaceIL – i tilfælde af succes – ville blive vinderen, så er der ingen pengepræmie i udsigt.

Google blev nemlig utålmodige og nedlagde konkurrencen sidste år, efter at den udstukne deadline var blevet udsat et par gange, og der stadig intet privat fartøj var på Månen.

Kriterierne i konkurrencen var ellers, at fartøjet efter landingen skulle bevæge sig 500 meter hen ad overfladen, tage en selfie og sende billedet hjem.

Her udskilte Beresheet sig (eller Sparrow/Spurven, som den hed indtil for nylig) ved, at den i stedet for at gå eller rulle hen over overfladen skulle bruge noget af sit drivmiddel på at hoppe rundt i afstande af netop 500 meter, så den kunne snuppe sin selfie efter et enkelt hop.

Læs også: Google kickstarter privat månekapløb

Sådan så Beresheet ud, da den blev vist frem på en kongres i 2015. Illustration: Wikipedia

Anden kommerciel værdi

Fartøjet vejer 585 kg, inklusive ca. 400 kg drivmiddel, er ca. 1,5 meter høj og måler omkring 2 meter i diameter.

Om den stadigvæk skal hoppe rundt og tage selfies, eller om det nu er droppet, er det svært at finde informationer om, men i første omgang er det formentlig også mest vigtigt for SpaceIL, at Beresheet lander pænt og kan udføre lidt praktisk arbejde. Dette kan nemlig få stor kommerciel værdi.

Tilbage i 2011 var der stillet skarpt på Google-millionerne, som – ud over interessen for selve missionen – skulle bruges til at fremme forskningen og interessen for teknik og videnskab blandt Israels unge. Men nu har den israelske flyproducent IAI også set andre muligheder.

IAI har bygget rumfartøjet, og ifølge spacenews.com ser chefen for IAI’s rumfartsdivision kommercielle muligheder i den massive interesse, der er for rejser til Månen i øjeblikket.

Så det kan være, at der alligevel falder et par skillinger af på et senere tidpunkt, hvis landingen viser sig succesrig. I alt vurderes det, at Beresheet har kostet over 600 mio. kroner at udvikle. Heraf har SpaceIL’s direktør og bestyrelsesformand, entreprenøren Morris Khan, doneret næsten en tredjedel.

Læs også: 50-året for Apollo 11 nærmer sig: Kommer vi nogensinde tilbage til Månen?

SpaceX giver et lift

I første omgang skal Beresheet vise sit værd og finde Månen med hjælp fra SpaceX, som giver et lift med på vejen, nu da den alligevel skal op med en kommunikationssatellit. På vejen vil den smide Beresheet af i et kredsløb om Jorden.

Herfra vil den bevæge sig længere og længere ud i kredsløbet om Jorden, til den 2,5 måneder senere kan lade sig fange af Månens kredsløb. Her vil den kredse et par uger, før den er klar til at lande i det nordlige Mare Serenitatis.

Meningen er, at landingsfartøjet kan holde til to dages arbejde på Månen, da den ikke er isoleret til at klare de temperaturer, der hersker på Månen.

Læs også: Tesla-bil, rumturisme og månelandinger: Rumfart lever i en brydningstid

De andre finalister er også klar

Udover SpaceIL var der fire andre Google X Prize-deltagere tilbage i den nu aflyste konkurrence. Det var Moon Express fra USA, hvis første mission Lunar Scout også er planlagt til opsendelse i år.

Så er der Synergy Moon, som er et internationalt samarbejde, som vist stadigvæk arbejder på at lande en kontrakt for første affyring, muligvis i samarbejde med en anden finalist, nemlig indiske Team Indus.

Endelig har vi Team Hakuto fra Japan, som også havde lagt affyringsplaner sammen med Team Indus. Længe var der da også udsigt til, at de kunne blive de første, da Indiens eget rumfartsagentur ISRO gerne ville lægge raket til. Dette gik tilsyneladende senere i vasken. I stedet er det nu planen, at missionen bliver udført næste år på en Atlas 5-raket.

Emner : Månen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Meningen er, at landingsfartøjet kan holde til to dages arbejde på Månen, da den ikke er isoleret til at klare de temperaturer, der hersker på Månen."
Det er selvfølgelig muligt den kommer i skygge på månen, men ellers må temperaturforholdene i rummet være vanskelige også.

  • 1
  • 1

Hvis alt går vel har den israelske månelander Beresheet (hebræisk for det bibelske ”I begyndelsen”), som blev opsendt 22. februar 2019 i flere omløb nærmet sig månen, som den torsdag aften den 11/4 efter planen lander på - hvis alt forhåbentlig går vel.

Udover de nævnte videnskabelige instrumenter - et magnetometer og en laserreflektor - har månelanderen bl.a. også et digitalt eksemplar af den Hebræiske Bibel, en kopi af den Israelske Uafhængighedserklæring og erindringen fra en holocaust-overlever.

Israel bliver dermed den fjerde nation, der landsætter et fartøj på månen.

Super gået af de israelske amatører i SpaceIL.

  • 3
  • 0

har månelanderen bl.a. også et digitalt eksemplar af den Hebræiske Bibel, en kopi af den Israelske Uafhængighedserklæring og erindringen fra en holocaust-overlever.

Så hvor landeren kunnet havde medtaget en besked om, at man med ønsker om fred og fællesskab på jorden landede på vegne af alle verdens nysgerrige mennesker, så har man istedet valgt at medbringe følgende.
En række bronzealdermyter om en hævngerrig fantasifigur i form af en krigsgud, en erklæring (retfærdiggjort af førnævnte myter) der er i modstrid med almindelige folkeretslige principper, samt en endelig en beretninger, der tager et menneskes ulykkelige skæbne som gidsel i en følelsesmæssig retfærdiggørelse af den folkeretslige krænkelse.
Hvor charmerende!

  • 3
  • 3