Prisvindende projekt: Flygtninge skal være webudviklere

Rabih (venstre) var en af deltagere i HackYourFuture Amsterdam, som siden kurset er blevet fastansat i en it-virksomhed. Illustration: HackYourFuture/Owlin

Giv en asylansøger en computer, og han kan surfe løs på nettet. Lær ham at kode, og han kan få et job og blive integreret i samfundet.

Det gamle ordsprog er blevet opdateret af en dansk nonprofit-forening, som prøver at hjælpe flygtninge og asylansøgere i arbejde. HackYourFuture er foreningens navn.

»Det lød utroligt spændende. Jeg vidste, at jeg kunne få en stor viden, som jeg kan bruge fremtiden,« fortæller deltager Mila Manieva om HackYourFuture-kurset. Illustration: Henrik Harnow

Bag initiativet står Christopher Klüter, der sammen med en mindre hær af it-udviklere fra virksomheder i landet lærer deltagere at programmere på et halvt år langt kursus.

Er du på jagt efter nye udfordringer? Tjek Jobfinder.

Projektet vandt i juni støtte fra Tuborgfondet og fokuserer nu blandt andet på at skabe kontakt til erhvervslivet. Flere firmaer, heriblandt TooGoodTGo, en digital platform, som bekæmper madspild, har vist interesse for måske at bruge de bedste deltagere i virksomheden.

»Vores målsætning er, at kursisterne skal lære at kode og blive i stand til at udvikle sig. Hvis man vil integrere flygtninge, så handler det om at få dem ud på arbejdsmarkedet,« mener Christopher Klüter.

Store krav til kursister

Undervisningen hos HackYourFuture er helt gratis og tilpasset behovene i erhvervslivet. De studerende lærer for eksempel at kode i HTML/CSS, Javascript, Node, React og MongoDB.

Foruden fire timer på skolebænken hver søndag har deltagerne minimum 25 timers ugentligt hjemmearbejde, der lægger vægt på projektopgaver. For eksempel at tilpasse websites til forskellige elektroniske enheder eller at udvikle forskellige typer webshops.

»Noget af det sjoveste har været at følge de studerende, der efter fem uger taler ligesom rigtige udviklere. De kender begreber og terminologien, som almene mennesker ikke forstår,« fortæller Christopher Klüter grinende.

Initiativet HackYourFuture blev første gang forsøgt i Amsterdam tidligere på året, og 28 ud af 60 kursister har scoret et fast job eller en praktikperiode.

Det første hold, som bestod af 8 deltagere, begyndte deres undervisning i København 5. marts 2017 og vil være færdige i oktober, hvor de kan prøve lykken på arbejdsmarkedet.

Frivillig it-udvikler: »Jeg bliver dygtigere til mit job«

Frontend developer hos Amsiq Benjamin Dalsgaard Hughes: »Jeg bliver dygtigere som webudvikler. Man får repeteret en masse og får styrket sin forståelse ved at skulle forklare og lære fra sig.« Illustration: Henrik Harnow

Til at bidrage til undervisning og feedback på de studerendes lektier har stifteren hvervet en bred gruppe af it-folk fra det danske arbejdsmarked. Blandt de frivillige finder vi den unge frontend developer hos Amsiq Benjamin Dalsgaard Hughes.

Et opslag på Facebook fik it-udvikleren om bord på holdet af undervisere. Han savnede en måde at udnytte sine kompetencer på i sin fritid, så de kunne komme flere mennesker til gode.

»Det var ikke længere nok for mig at ’like’ godhjertede opslag på Facebook. Jeg havde ledt efter noget, jeg kunne bidrage med i verden, og pludselig kom det dumpende,« fortæller Benjamin Hughes, der er begejstret for sin rolle som underviser.

Stort behov for it-udviklere. Find jobbet for dig.

Både fordi det er ’vildt hyggeligt’, som han siger, men også fordi man udretter noget og samtidig styrker sine egne kvalifikationer.

»Jeg bliver dygtigere som webudvikler. Man får repeteret en masse og får styrket sin forståelse ved at skulle forklare og lære fra sig,« uddyber udvikleren, som er blevet introduceret for flere nye kulturer i kraft af undervisertjansen.

Hvor meget deltagerne allerede kender til diverse kodesprog varierer ifølge Benjamin Hughes. For flertallet er det imidlertid et drive mod at lære, der flytter de studerende fremad i deres læringsproces.

Deltager håber på fremtidigt job som konsulent

Det gjaldt også for Mila Manieva, som var en af kursisterne på det første hold. Hun flygtede til Danmark fra Aserbajdsjan for over otte år siden.

Efter Mila Manieva færdiggjorde sin STX-ungdomsuddannelse, har hun taget onlinekurser i JavaScripts og HTML. Faktisk ville hun have søgt ind på en videregående uddannelse med fokus på it, men de nuværende regler for asylansøgere blokerede, fordi hendes ansøgning fortsat behandles.

Firmaer søger studentermedhjælpere. Se, om der er noget for dig.

Da hun øjnede chancen for at deltage i HackYourFuture, turde hun derfor ikke tøve:

»Det lød utroligt spændende. Jeg vidste, at jeg kunne få en stor viden, som jeg kan bruge i fremtiden,« fortæller den 22-årige kvinde og fortsætter:

»Jeg har generelt altid været fascineret af webudvikling, og jeg kan godt lide at finde løsninger på logiske udfordringer.«

På længere sigt håber Mila Manieva at gøre sig som it-konsulent inden for webudvikling.

Når hun har færdiggjort kurset, vil hun og flere andre kursister prøve at skaffe hjemmesideopgaver hos virksomheder og foreninger for at skrabe erfaring sammen til at fortsætte karrieren professionelt.

Flygtninge mindsker næppe mangel på it-specialister

Direktør hos og stifter af HackYourFuture Denmark Christopher Klüter: »Jeg håber, at vores forening i fremtiden kan arbejde tættere sammen med kommunerne og ngo'erne, så vi kan blive mere effektive, nå ud til flere mennesker og få udnyttet det store potentiale, som flygtninge jo egentlig er for det danske erhvervsliv.« Illustration: Gyldendal

Selvom de faglige niveauer hos HackYourFuture er vidt forskellige, er Christopher Klüter overbevist om, at de bedste nok skal finde beskæftigelse. Foreningen arbejder på at skabe samarbejde mellem flere danske firmaer.

Hos interesseorganisationen Dansk Industri Digital tager branchedirektør Adam Lebech positivt imod projektet.

»Vi ser positivt på HackYourFuture. Det er utroligt sympatisk, meget ambitiøst og godt for integrationen,« fastslår Adam Lebech.

Når det gælder beskæftigelse, er branchedirektøren en smule mindre optimistisk end Christopher Klüter fra HackYourFuture. Virksomhederne mangler mest af alt specialister, og deltagernes gennemsnitlige viden på kodekurset er et stykke fra den standard.

Dygtige projektledere er efterspurgte. Er du den rette til jobbet?

Kodekompetencer er fornuftige at tillære sig, fordi digitaliseringen fortsat vil være en central del af livet på jobmarkedet, men det er ingen jobgaranti.

»Det betyder ikke, at det ikke er muligt at få et arbejde, men sandsynligheden vil være større, hvis de har erfaring,« pointerer Adam Lebech. Eksempelvis som programmør eller kandidatgrad i et fag som matematik, hvor de studerede trænes i logisk tænkning og problemløsning.

Mulighederne, når forløbet er færdigt, byder foruden fast job på en chance for praktik eller løntilskudsjob hos villige virksomheder.

It-udvikler Benjamin Hughes påpeger, at underviserne er med til at give de talentfulde asylansøgere et netværk til arbejdsmarkedet.

»Vi lægger mærke til de bedste studerende og har dem i baghovedet, når vi hører om virksomheder, der leder efter medarbejdere. Der er stor efterspørgsel på it-folk, så der er brug for de ledige hænder,« konstaterer Benjamin Hughes.

Han indskyder, at nye medarbejdere ikke behøver at kunne alt, når de begynder i arbejde. Det væsentligste er, at de er gode og hurtige til at lære nyt. Netop det er kurset en chance for at bevise.

Frafald får ikke modet til at falde

Men en lille andel af kursisterne vælger droppe fra. Ifølge Christopher Klüter skyldes det især, at flere som en del af deres aktiveringsindsats skal finde et job, hvorfor tiden til at kode svinder ind.

Kombineret med andre forpligtigelser får det nogle asylansøgere til at prioritere et arbejde over en mulig fremtid som webudvikler.

Frafaldet får dog ikke foreningens formand til at miste modet. Christopher Klüter håber, at projekter kan køre længe endnu:

»Jeg håber, at vores forening i fremtiden kan arbejde tættere sammen med kommunerne ngo'erne, så vi kan blive mere effektive, nå ud til flere mennesker og få udnyttet det store potentiale, som flygtninge jo egentlig er for det danske erhvervsliv.«

Det næste – og tredje – hold begynder deres et halvt år lange kursus i september. På nuværende tidspunkt løber det samlede antal kursister op i 20 personer.