Prisstigning ventes at få fire millioner passagerer til at fravælge metroen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Prisstigning ventes at få fire millioner passagerer til at fravælge metroen

Metro Cityringen er anlagt som et selvstændigt metrosystem uden sporforbindelse til den eksisterende metro. Cityringen kræver derfor et særskilt kontrol- og vedligeholdelsescenter, der kan styre og vedligeholde de førerløse metrotoge samt driften af de enkelte stationer. Centeret er placeret på en ca. 10 ha stor grund ved Vasbygade, der tidligere har været brugt til containerterminal. Illustration: Metroselskabet

Denne artikel er en forkortet version af en artikel oprindeligt bragt hos MobilityTech

Det bliver dyrere og mere besværligt at rejse med Københavns Metro, når Cityringen åbner. Og det vil få mange til at vælge metroen fra, når de rejser med kollektiv trafik, viser notat fra Metroselskabet.

I 2025 forventer Metroselskabet knap fire millioner færre rejser som følge af det såkaldte kvalitetstillæg, som den kommende prisstigning bliver kaldt.

»I Metroselskabets forventninger til passagertal har effekten af kvalitetstillægget siden vedtagelsen af lov om en Cityring været indregnet med en priselasticitet på -1/3. Del vil sige, at der er indregnet en negativ effekt på Metroens passagertal af den prisstigning, kunderne vil opleve som følge af kvalitetstillægget. Elasticiteten på -1/3 indebærer, at en prisstigning på for eksempel 3 procent medfører et passagerfrafald på 1 procent,« lyder det i notatet.

Her fremgår det, hvilken effekt tillægget ventes at få i året 2025 i 2017-priser. Det indebærer blandt andet, at der i 2025 vil være 3,8 millioner færre passagerer end det forventede passagertal uden tillægget.

Illustration: Metroselskabet

Movia forventer mere besværlige rejser

Prisstigningen, der følger med åbningen af Cityringen i den kommende måned, betyder desuden, at rejsekort-brugere skal være ekstra opmærksomme, når de kører med metroen.

Det bliver nemlig fremover nødvendigt kun at benytte rejsekortets metro-stander til check-ind, og ikke eksempelvis en S-tog-stander, da dette er forudsætningen for, at de rejsende betaler den korrekte - og altså højere - pris.

Hos Movia, som sagde god for tillægget den 28. februar forrige år, er forventningen, at det bliver mere besværligt at benytte kollektiv trafik i selskabets område.

»Metroens kvalitetstillæg er en lovbunden opgave, som skal indføres, når Cityringen åbner. Indførelsen af tillægget vil alt andet lige betyde, at takstsystemet bliver mindre enkelt,« hedder det i et beslutningsreferat fra Movias bestyrelsemøde.

For at mindske forvirringen om de nye standere har Metroselskabet tidligere oplyst, at metro-standerne vil blive ‘tydeliggjort’.

En gennemsnitlig stigning på 1 krone pr. passager

Kvalitetstillægget vil blive opkrævet på et almindeligt rejsekort, Rejsekort Classic, som det hedder, og alle pendlerprodukter, som anvendes i metrosystemet.

Beslutningen om at indføre tillægget på 1 krone pr. passager for at benytte det samlede metrosystem rækker helt tilbage til udformningen af lovgrundlaget for Cityringen. Men som det fremgår af beslutningsreferatet, bliver der snarere tale om en prisstigning på 1,60 kroner i myldretiden og 1,28 kroner uden for myldretiden, såkaldt off-peak.

Det skyldes, at brugere af periodekort for pensionister, af ungdomskort og kunder, der rejser på enkeltbilletter, hvilket vil sige kontantbilletter, skal ikke betale kvalitetstillæg.

For at sikre et gennemsnitlig tillæg på 1 krone pr. passager, bliver prisen altså højere for almindelige rejsekortbrugere. Metroselskabet forventer dog, at flere billettyper vil blive påvirket af tillægget på sigt.

Opdatering, 15. august, kl. 8.57:

Vi har præciseret en formulering, som kunne misforstås, i sjette afsnit. Det vil være påkrævet at benytte bestemte rejsekortstandere, hvilket vil sige metroens rejsekortstandere.

Det gælder især, hvis der rejses fra en station, hvor den rejsende ud over at benytte metroen også kan rejse med eksempelvis S-tog. I det tilfælde vil det med indførelsen af kvalitetstillægget være et krav at checke ind på de standere, der er ved metroen. Disse standere vil i forbindelse med indførelsen af tillægget blive tydeliggjort. Passageren risikerer at få en bøde, hvis den pågældende har checket ind på en forkert stander.

Hos Metroselskabet hæfter man sig desuden ved, at kvalitetstillægget koster under tre procent af den forventede passagerfremgang i metroen. I 2025 vil metroen ifølge prognoserne blive benyttet af 151,7 mio. passagerer. Men uden tillægget kunne 155,5 millioner passagerer have benyttet den.

*Denne artikel er en forkortet version af en artikel oprindeligt bragt hos MobilityTech. I den oprindelige artikel kan man se regneeksempler på de prisstigninger, der vil blive indført på forskellige rejser, hvilken forventet indvirkning prisstigningerne har på Metroselskabets regnskaber, og hvordan den nye transportminister Benny Engelbrecht ser kvalitetstillægget som en bunden opgave. *

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det bliver dyrere og mere besværligt at rejse med Metroen..." - og det udløser så et "kvalitetstillæg"!

Samtidig har man så benyttet lejligheden til at forpeste (undskyld udtrykket) Rejsekort og taktssystemet med et endnu et lag af kompleksitet - det var der vist ikke et stort behov for!

Også lidt til artiklen - jeg er klar over betalingsmur mv. og forkortet artikel, men havde det ikke været journalistisk elegant, at trafikministeren eller en anden part fik lov til at forsvare/forklare tillægget?

  • 51
  • 0

At man skal checke ind ved særlige "metro-standere" er vel ikke noget nyt. Det skal man også i dag.

F.eks. når man skifter fra S-tog til Metro på Nørreport skal man huske at lave et Metro-check-in når man er kommet ind i Metroens område. Og omvendt!

Så for Rejsekortbrugere er forskellen at det bliver dyrere. Det er så surt nok i sig selv.

  • 14
  • 7

Man skal checke ind ved hvert skift af transportmiddel, det er ikke kun Metroen, og der findes ikke særlige Metro standere. Standerne i tunnellen på N-port kan bruges ved skift begge veje mellem S og M. Så jo, det er nyt.

Nej det findes ikke i forvejen. Men at man nu indfører det er genialt. Tænk hvad det kan kaste af sig i form af dummebøder fra folk, der havde en ærlig intention om at betalte for rejsen, men valgte den forkerte stander. 500 kr lige ned i lommen i form af dummebøde.

Det er det dejlige ved at have en monopolstilling. Så kan man skide på kunderne og bare straffe dem for ens egen idioti.

  • 26
  • 3

Hvad er din dokumentation for det?


https://www.independent.co.uk/news/world/t...

Det er nok svært reelt at gøre op, hvem der præcis er de dyreste, for det kommer an på hvordan man regner, kan umiddelbart se at der er forskellige undersøgelser der peger i forskellige retninger. Vi er dog i hvertfald med i toppen. Prisen på kollektiv transport er steget væsentlig mere end benzinpriserne hvis man tager over en 30 årig periode. Kan huske at prisen på 1 liter benzin da jeg var barn svarede til en 2 zoners billet, nu er den det dobbelte.

  • 11
  • 2

Nej det findes ikke i forvejen. Men at man nu indfører det er genialt. Tænk hvad det kan kaste af sig i form af dummebøder fra folk, der havde en ærlig intention om at betalte for rejsen, men valgte den forkerte stander. 500 kr lige ned i lommen i form af dummebøde.

Det kommer ikke an på hvilken stander du tjekker ind på, men hvilkren rute din rejse har gået. Om du tjekker ind på s-tog eller metro standere går ud på et, det kommer i sidste ende an på hvor du tjekker ud.

  • 1
  • 2

Nu har vi jo fået en ny regering, så mon ikke.......nå nej det blev heller ikke til noget sidste gang :-(

https://www.fyens.dk/erhverv/Thorning-Vi-h...

Ritzau 2011:
"Regeringen har lovet billigere kollektiv trafik. Men der er ikke råd til billigere billetter til tog og busser lige foreløbig, fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

  • Vi sætter billetpriserne ned i takt med, at der er råd til det, siger statsministeren på sit ugentlig pressemøde.

Udmeldingen kommer efter, at det mandag kom frem, at DSB næste år sætter billetpriserne op på både tog- og busafgange."

https://www.dr.dk/nyheder/politik/thorning...
"Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil ikke love, at hun kan holde sit eget løfte om billigere billetter."

  • 11
  • 7

Gynger og karuseller

Det, man taber på prisstigningen og afgangen af passagerer, kan man ti gengæld vinde på dummbøderne.

Så mon ikke dette indgår i beslutningen om at opstille af dummefælder i form af særskilte Metrostandere ?

Tænk, bevidst og i fuld alvor, at kalkulere med passagernedgang og dårlig, brugerfjendsk rejseoplevelse - og så oveni købet gennemføre det.

Jamen er de da [strøget af selvcensuren] ?

  • 18
  • 1

I Oslo betaler man 36 NOK og så kører man frit med sporvogn, metro, tog og bus; uanset om det er en ny elbus eller en gammel sporvogn

  • 15
  • 0

Man kunne overveje at vende Metroselskabets newspeak om kvalitetstillæg mod dem selv ved at oversvømme dem med krav om tilbagebetaling af kvalitetstillægget ved den mindste brist på den annoncerede kvalitet. Så snart der er forsinkelser, driftsstop etc, får kunderne jo ikke den kvalitet, de er blevet lovet, og hvad er så hjemmelen til at opkræve et tillæg? Ergo: tilbagebetaling. Det er måske også en problemstilling, som ville interessere Forbrugerombudsmanden, som jo tidligere har givet virksomheder dask over fingrene for at opkræve uberettigede gebyrer og tillæg.

  • 11
  • 1

Det er jo altsammen en politisk prioritering, det undrer mig bare at man ikke forsøger at gøre det mere økonomisk fordelagtigt at køre med kollektiv transport.

Gør du virkelig?

Bilismen er en så gigantisk indtægt for den offentlige sektor. Ikke blot direkte indtægter, men også samfundsgevinsten.

Jeg har en kollega. Han bor på Østerbro, arbejder på Amager og har 2 børn og en kone. For ham er kombinationen kollektiv trafik + fuldtidsjob simpelthen en umulighed. Han kan under ingen omstændigheder nå at hente sine børn hver anden dag hvis han også skal arbejde på fuldtid. For ham er valgene:
1) Kollektiv trafik + halvtidsstilling
2) Bil + fuldtidsstilling
Han vælger nummer 2, og det giver jo en KÆMPE gevinst for samfundet, i form af bilafgifter, indkomstskatter og produktivitet.
Og det er København vi taler om, ikke ude på landet hvor kollektiv trafik naturligvis sjældent kan blive effektiv.

  • 16
  • 6

Gør du virkelig?

Bilismen er en så gigantisk indtægt for den offentlige sektor. Ikke blot direkte indtægter, men også samfundsgevinsten.
Jeg har en kollega. Han bor på Østerbro, arbejder på Amager og har 2 børn og en kone. For ham er kombinationen kollektiv trafik + fuldtidsjob simpelthen en umulighed. Han kan under ingen omstændigheder nå at hente sine børn hver anden dag hvis han også skal arbejde på fuldtid. For ham er valgene:
1) Kollektiv trafik + halvtidsstilling
2) Bil + fuldtidsstilling
Han vælger nummer 2, og det giver jo en KÆMPE gevinst for samfundet, i form af bilafgifter, indkomstskatter og produktivitet.
Og det er København vi taler om, ikke ude på landet hvor kollektiv trafik naturligvis sjældent kan blive effektiv.

Du blander to ting sammen, dels hvem der bidrager til statskassen og dels hvor lang tid det tager at køre en strækning.

Min erfaring er at det er en myte at bilen er hurtigere gennem byen, jeg har masser af kollegaer der sidder fast i trafikken. Jeg ved ikke hvad tid på dagen din kollega køre til og fra østerbro, men jeg kan forestille mig at den nye cityring, vil ændre på hvad det tager af tid at komme fra østerbro til amager.
De eneste kø og forsinkelses uafhængige på den korte afstand er cykel og gåben.
Jeg køre primært cykel men nogle gange mc/bil og oplever altid at cyklen er langt hurtigere i myldretiden end bil/mc med mindre jeg skal uden for kommunegrænsen. Østerbro-amager over knippelsbro/christmas møllers plads er til grin i myldretiden. Rent miljømæssigt er det en katastrofe med den mængde biler i tomgang for borgerne langs strækningen.

Den med at man kun kan have et halvtidsjob når man tager kollektiv transport er en kæmpe and. Best case scenario kan du måske spare en time dagligt (30min om morgenen og 30 min om aftenen), fra amager til østerbro, og med din udregning ville man skulle kunne spare 4 timer dagligt (forskellen fra halvtid til fuldtid).

  • 9
  • 4

Det er vi faktisk ikke uenige om. Men Metroselskabet bliver jo de udførende på den politiske beslutning og bliver på den måde 'ansigtet' på det såkaldte kvalitetstillæg overfor kunderne. Derfor er det vel heller ikke helt urimeligt at henvende sig til dem.

  • 8
  • 1

"kollektiv trafik + fuldtidsjob simpelthen en umulighed"
Grunden til, at en bil kan løse opgaven for din (B.J.) kollega, er at 1/3 af de inden-Københavnske pendlere cykler, 1/3 tager offentlig transport så det kun er 1/3, der tager bilen. Hvis alle prøvede at tage bilen, ville transport i København ikke være mulig på de tidspunkter, hvor der skal hentes børn.

  • 9
  • 4

Men det er jo ikke deres ansvar, så hvad regner du med at opnå? Andet end en pæn skrivelse fra en kommunikationsansvarlig?

@Anders:
I bedste fald: At Metroselskabet vil gå opstrøms i det politiske system og sige til politikerne 'Vi drukner i sager om tilbagebetaling, hver eneste gang der har været den mindste kvalitetsbrist. Når I alligevel skal evaluere lovgivningen, kunne I så ikke venligst fjerne det kvalitetstillæg? Nu er Forbrugerombudsmanden i øvrigt også begyndt at interessere sig for sagen.' Politikerne kunne så finde på at svare 'Så må I jo reducere jeres kvalitetsbrist.' Så havde man dog opnået det.
I værste fald: Ingenting (dvs præcis det svar fra en kommunikationsansvarlig, som du beskriver). Men det resultat ville jeg også få, hvis jeg skrev direkte til de ansvarlige - nemlig politikerne.

  • 6
  • 1

Det kommer ikke an på hvilken stander du tjekker ind på, men hvilkren rute din rejse har gået. Om du tjekker ind på s-tog eller metro standere går ud på et, det kommer i sidste ende an på hvor du tjekker ud.
[/quote]
Det er jo så det, det ikke længere gør. ;-)

Man må forventer, at de særlige Metro-check-ind-standere vil blive tydeligt markeret. Det vil jo også være ved Hovedbanegården og Østerport plus seks (inkl Nordhavn) andre ud over Nørreport, hvor omstigning er mulig.

kort

  • 4
  • 0

"kollektiv trafik + fuldtidsjob simpelthen en umulighed"
Grunden til, at en bil kan løse opgaven for din (B.J.) kollega, er at 1/3 af de inden-Københavnske pendlere cykler, 1/3 tager offentlig transport så det kun er 1/3, der tager bilen. Hvis alle prøvede at tage bilen, ville transport i København ikke være mulig på de tidspunkter, hvor der skal hentes børn.

Korrekt. dette skrækscenarie ville øge hans transporttid markant, gøre det umuligt at finde en parkeringsplads ved hans hjem eller børnehaven, forpeste luften med støj og møg, i den gade han bor i, og der hvor børnene opholder sig og resten af byen med.
Og naturligvis sænke produktiviteten og livskvaliteten for alle i hele København.

Da byen ikke er indrettet til sådan et scenarie, (og ingen kendte byer er) bliver bla bilisterne nødt til at betale for at det ikke udvikler sig til en urimeligt dum destruktiv trafikknude.
Biler er bestemt ikke skrumpet i størrelse så de optager stadigvæk uforholdsmæssigt meget af vores allesammens transport byrum pr person transporteret.

  • 6
  • 0

Korrekt. dette skrækscenarie ville øge hans transporttid markant, gøre det umuligt at finde en parkeringsplads ved hans hjem eller børnehaven, forpeste luften med støj og møg, i den gade han bor i, og der hvor børnene opholder sig og resten af byen med.
Og naturligvis sænke produktiviteten og livskvaliteten for alle i hele København.

Da byen ikke er indrettet til sådan et scenarie, (og ingen kendte byer er) bliver bla bilisterne nødt til at betale for at det ikke udvikler sig til en urimeligt dum destruktiv trafikknude.
Biler er bestemt ikke skrumpet i størrelse så de optager stadigvæk uforholdsmæssigt meget af vores allesammens transport byrum pr person transporteret.

Det kræver så, at politikerne indser, at det er bilisterne, der skal besværes med en betalingsring og ikke brugerne af den kollektive trafik.

Men det er jo tydeligvis meget nemmere, at indføre en betalingsring i den kollektive trafik fremfor for bilisterne. Og det hænger vel også sammen med, at brugerne af den kollektive trafik bare finder sig i det - eller i værste fald smutter over i bilen. Vi mangler jo også både politikere og organisationer (a la FDM og erhvervslivet), der tør tale højlydt om forringelsen af den kollektive trafik.

Var der indført betalingsring for bilisterne, så havde alle jo råbt højt om, at erhvervslivet forringes, butikkerne mister kunder, Tivoli mister gæster, varer kan ikke komme frem osv. Men erhvervsliv, butikker, Tivoli etc er fløjtende ligeglade med dem, der kommer med den kollektive trafik - derfor den larmende tavshed.

  • 8
  • 0

Ja, man mindes de gode gamle dage før rejsekortet hvor man kunne tage fra Helsingør til Køge for 35 kroner t/r på et gråt klippekort. Det fik vi "forbedret" til 74 kroner i dags dato priser med rejsekortet.

  • 3
  • 4

Man må forventer, at de særlige Metro-check-ind-standere vil blive tydeligt markeret. Det vil jo også være ved Hovedbanegården og Østerport plus seks (inkl Nordhavn) andre ud over Nørreport, hvor omstigning er mulig.


Har netop modtaget svar fre rejsekort.dk:

Du spørger til, om Metro-standerne vil være særligt markerede, når Cityringen åbner, så du kan sikre det rette check ind til Metroen.

Jeg har undersøgt det med vores personale, som betjener Metro-stationerne. Der vil ikke blive lavet om på standerne. Du kan sikre dig, at du får checket ind på en Metro-stander ved at checke ind på Metroens platform. Dvs. når du ser perrondørene og en stander i området, så er du helt sikker på, at det er en Metro-stander.

Skulle du være i tvivl, om hvorvidt standeren er en Metro-stander, kan du altid spørge en Metro-steward. Langt de fleste af vores stationer er bemandede og kan vejlede dig på rejsen, også i forbindelse med åbning af Cityringen.

  • 3
  • 0