Priserne dykker, og effektiviteten stiger: Solcellerne kommer i 2025
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Priserne dykker, og effektiviteten stiger: Solcellerne kommer i 2025

Solcelleparken på Asnæs syd for Kalundborg har en effekt på 61 MW, producerer 61 GWh solstrøm om året og fylder 80 hektar landbrugsjord, der ejes af Lerchenborg Gods. Parken kom i drift i december 2015 og får støtte på 1,02 kroner pr. kWh i ti år. Illustration: Wirsol

Faldende priser på solcelleanlæg har igen og igen overrasket forskere, politikere og deres rådgivere. Det har resulteret i mange alt for konservative solcelle-estimater og efterfølgende hovsa-indgreb, når solcellerne stormede frem, og støtten løb løbsk.

Indgreb, der gentagne gange har stoppet støtten og dermed bombet en lille og sårbar dansk solcellebranche tilbage til start.

Læs også: Kritikere: Bred energiaftale svigter solcellerne

Om det atter bliver tilfældet, vil tiden vise, men prisreduktionen på solcelleteknologien er langtfra standset. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, er prisen på solcelleanlæg på verdensmarkedet faldet med hele 70 pct. fra 2010 til 2017 – og nu mener flere aktører i branchen, at strøm fra store solcelleparker vil være konkurrencedygtig med de fossile alternativer senest i 2025.

Facaden på Københavns internationale skole i Nordhavn består af omkring 6.000 kvadratmeter integrerede solcellepaneler, der dækker halvdelen af skolens strømforbrug. Panelerne er indfarvede og specialfremstillede. Illustration: C.F. Møller

Lige nu falder prisen for eksempel markant på panelerne, fordi Kina har nedjusteret sine solcelle-udbygningsplaner fra 50 GW til måske halvdelen og dermed skabt et overskud af paneler på markedet. Og måske vedtager EU-Kommissionen at ophæve den gældende straftold på kinesiske solcellepaneler, hvilket vil kunne reducere priserne endnu mere.

Formand for brancheforeningen Dansk Solcelleforening Flemming Vejby Kristensen anslår, at alene Kinas kursændring medfører et, omend kortvarigt, prisfald på måske 25 pct., hvorefter kurven vil flade lidt ud:

»Vi forventer, at solcellestrøm vil blive den billigste energiform på verdensplan inden for de næste fem år. Herhjemme forventer vi, at markanlæg og mellemstore produktionsanlæg på tage af virksomheder og institutioner vil være de første til at kunne klare sig uden tilskud,« påpeger han.

Integrerede anlæg på vej

Han tilføjer, at også etablering af bygningsintegrerede solceller/solcelletage på nye huse snart vil blive rentabelt. Under forudsætning af, at det nuværende afgiftsniveau og de gældende regler for egetforbrug af solcellestrøm opretholdes og forenkles.

Facaden på Musikkens Hus i Aalborg består af 263 semitransparente trekantede solcellepaneler. Panelerne, der er monteret, så de står ud fra bygningen, har tilsammen en effekt på 16,3 kWp. Illustration: Marc Søgaard

Også hos European Energy, der både opstiller solceller og vindmølleparker, vurderer konsulent Jan Vedde, at markbaserede solcelleparker i hvert fald vil blive bygget uden støtte fra 2025 – hvis ikke væsentligt tidligere.

Faktisk vurderer han, at det kunne ske allerede i dag med de høje elpriser på mellem 30 og 40 øre pr. kWh, som sommeren har budt på. Hvis man tør tro på, at de priser holder mange år frem:

»Når der kommer mange solcelleparker uden støtte, så er det et spørgsmål, hvordan og om myndighederne vil gå ind og regulere udbygningen for at sikre et balanceret elsystem. Men det er til syvende og sidst Energinets ansvar,« siger han.

Han tilføjer, at det også bliver en opgave for selskaber som hans at have en vedvarende dialog med de kommuner, der skal levere plangrundlaget for de mange parker.

På DTU Management Engineering har man udviklet en beregningsmodel, som kan simulere investeringer i energianlæg som funktion af anlægspris og rammebetingelser. Altså hvad folk gør, og ikke nødvendigvis hvad der er samfundsøkonomisk mest fornuftigt.

Her viser modellen ifølge videnskabelig assistent Mikkel Bosack Simonsen, at husstandsanlæg som de første vil blive rentable frem mod 2025, mens markanlæggene bliver slået ud af billig offshore vindkraft.

Et udstillingshus fra Eurodan-huse er udstyret med solcelletag, hvor de 166 solcellemoduler på hver 80 Wp dækker størstedelen af tagarealets 147 kvadratmeter. Solcelleanlægget har en nominel effekt på 13,28 kWp, og solcelletag-leverandøren Ennogie forventer en elproduktion fra taget på næsten 11.000 kWh på et år. Illustration: Kristoffer Jørgensen

Regnestykket forudsætter, at folk handler rationelt, og at de nugældende rammebetingelser fortsætter, således at egetforbrug af solcellestrøm fortsat sparer forbrugeren for 2 kroner pr. kWh, forklarer han:

»Vores model viser, at der vil blive etableret 5.500 MW solceller i 2030 med de fremskrivninger af solcelleprisen, som Energistyrelsen har angivet i sit teknologikatalog. Og der er vel at mærke tale om solceller uden batterianlæg,« påpeger han.

DTU’s model viser dog også, at afgiftstabet for staten ved en sådan udbygning vil ligge på omkring 2 mia. kroner om året i 2030 og endnu højere, hvis der er tale om kombinerede sol- og batterianlæg.

Effektiviteten vokser

Ud over det generelle prisfald bliver solcellerne også mere effektive, påpeger adm. direktør Paul Riis Arndt fra solcellevirksomheden DanSolar:

»For cirka ti år siden kunne et panel på 1,7 kvadratmeter rumme en effekt på 225 Wp (wattpeak), mens det i dag rummer op til 350 Wp. Væksten skyldes nye teknologier, eksempelvis at lodninger flyttes om bag på cellerne, nye siliciumkombinationer og wafers på begge sider af cellerne,« forklarer han.

Nyt hus under opførelse på Amager med et tag af hærdet glas med integrerede solcellepaneler. Det er virksomheden Solartag.dk, der står bag det nye solcelletag. I løbet af september og oktober skal tilsvarende tage opføres i Kolding, Rødvig, Ballerup, Roskilde og Hillerød, oplyser firmaet. Illustration: Thomas A. Pedersen

Paul Riis Arndt tilføjer, at også effektiviteten pr. kvadratmeter solceller er vokset. Hvor solcellerne for ti år siden i gennemsnit kunne udnytte 13-14 pct. af indstrålingen, ligger gennemsnittet i dag på 18 pct. med toppræstationer på op til 25 procent.

Et kritisk punkt omkring solceller har været temperaturens indflydelse på virkningsgraden, da krystallinske silicium-solcellers effektproduktion falder ca. 0,39-0,45 pct. pr. grad, celletemperaturen stiger.

Men her viser nye målinger fra denne sommer på DTU Fotoniks test­anlæg på Risø, at den meget højere indstråling opvejer effektivitetstabet ved de varmere temperaturer.

Pr. 1. juli er der installeret 968 MW solcellekapacitet i Danmark – fordelt på 100.251 anlæg.

Solcellers problem uanset hvor billige de bliver og hvor effektive de bliver er stadigvæk, at de ikke producerer om natten og når solen ikke skinner (skyer).
De kan altså ikke stå alene, der skal være andre kilder om natten og på overskyede dage.
Der er forskel på de årlige kWh og det øjeblikkelige forbrug i kW.

  • 4
  • 3

Solceller producerer også i overskyet vejr, ganske vist ikke maksimal produktion, men alligevel en del (mere end du vil tro på).
Ja, natten er da også et problem, men heldigvis sover de fleste af os om natten, så efterspørgsel efter strøm er da også en del mindre. I vintermånederne, ja, der vil solcellerne ganske vist have et problem med at producere nok, og derfor er vi også nødt til at stole på andre energikilder, men solceller er et ganske udmærket supplement til energiproduktionen, trods mørke vintermåneder. Men heldigvis er der kun meget få, der ønsker en verden, der kun er forsynet med solceller.

  • 2
  • 0

Det er forstemmende, at en artikel i INGENIØREN bringer så ukritiske oplysninger om, at prisen for solceller og for strøm fra disse falder og falder og falder.
I modstrid med, at bladet INGENIØREN nu kalder sig selv for "tænksomt"!
Svend F har allerede skrevet, at det ikke er prisen, men forsyningssikkerheden, der bør afgøre, om solceller er attraktive nu og i fremtiden.
De giver kun et betydeligt bidrag i 12-15 % af årets timer. Mere på solskinsdage og mindre på gråvejrsdage. Og det ændres ikke, selv om solcellerne var gratis!
Nogle forsvarer den lave forsyningssikkerhed med, at de leverer lidt også i gråvejr, men jeg ved fra mit eget anlæg, at det kun er 10 - 20 % af solskins-ydelsen.
Mere konkret: Ingen el om morgenen, om aftenen og om natten, og som sagt 10-20 % i gråvejr.
Og de leverer lige så meget lørdag+søndag+helligdage, hvor elforbruget er mindre end på hverdage.
Derfor kan solceller kun være rentable, fordi samfundet (elsystemet) forpligter sig til at modtage al strømmen, når solen skinner.
Alt dette nævnes ikke i den omfattende artikel.
Værst er det for private solcelleanlæg. De leverer (især i denne sommer) en kolossal masse strøm i de timer, hvor privat-forbruget er nul eller ganske lille. Men vi får fuld afregning for strømmen. Det har hidtil været betalt af elbrugerne via PSO, men nu flyttes det til Finansloven, så det betales over skatterne.
Alligevel citerer artiklen flere for, at solceller snart vil være konkurrencedygtige (rentable). - !!!

  • 0
  • 3

Så er det jo heldigt at batterier falder i pris ligeså hurtigt som solcellerne. Så snart solcellerne kan fås for en slik, så kan vi bruge pengene på batterier. Det skal nok snart blive konkurrence dygtigt med kul og gas.
Ja, ellers også bare bruge elbilerne der også buldre der ud af (pt. ikke i Danmark...)

Og at Danmark ligger et stenkast fra Norges vandmagasiner er jo ikke for dårligt.

Der er ingen grund til at bekymre sig, et Dansk el-net med et mix af vindmøller, solceller og batterier er ganske muligt indenfor en fornuftig tidshorisont.

  • 2
  • 0

Anders og Flemming: Mine solceller giver mere, end det, Anders skriver.
Faktisk har de i nu 5 år i snit ydet nærmere 1250 kWh/1000 Wpeak.
Michael skriver: "Ingen energikilde kan stå alene, der er fordele og ulæmper ved dem alle... Det mest optimale vil altid være et mix der er tilpasset de lokale forhold..."
Ja, naturligvis! Vi har levet fint med el fra kul + gas + biomasse + vind + sol + import.
Men hvis vi nærmer os "det fossilfri samfund" (!), så vil sol + vind levere næsten ingenting i ca. 100 døgn hvert år. - Biomasse kan levere en del backup, men det vil nogle (ikke jeg!) også reducere, og så er det svært at se logikken! - Du nævner, at mixet skal "tilpasses lokale forhold". Hvor kan jeg finde en forklaring på det????
Min logik siger, at vi bliver næsten 100 % afhængige af importeret strøm en meget stor del af tiden.
Søren: Enig, vi kan sagtens leve med overproduktion af el. Det er dyrt, men det er OK, når bare det er grønt. (;-)

  • 1
  • 0

Michael skriver: "Ingen energikilde kan stå alene, der er fordele og ulæmper ved dem alle... Det mest optimale vil altid være et mix der er tilpasset de lokale forhold..."
Ja, naturligvis! Vi har levet fint med el fra kul + gas + biomasse + vind + sol + import.
Men hvis vi nærmer os "det fossilfri samfund" (!), så vil sol + vind levere næsten ingenting i ca. 100 døgn hvert år. - Biomasse kan levere en del backup, men det vil nogle (ikke jeg!) også reducere, og så er det svært at se logikken! - Du nævner, at mixet skal "tilpasses lokale forhold". Hvor kan jeg finde en forklaring på det????
Min logik siger, at vi bliver næsten 100 % afhængige af importeret strøm en meget stor del af tiden.


Jeg kan ikke forstå din frygt for import/eksport? Hvad er problemet med at vi handler med energi med vores nabolande?

Når vi nu snakker om danske forhold (dine "berømte"½ 100 dage) så har vi sol, vind, vandkraft, bølgekraft, biomasse, affaldsforbrænding, atomkraft, fleksibelt forbrug og lagerkapacitet (er der nogen jeg har glemt?)... Flere af energikilderne forudsætter udlandsforbindelser...

Hvilken forklaring på "lokale forhold" er det at du søger? Nogle steder har mere vind end andre, andre har mere sol. Nogle steder har store floder, andre har høje bjerge... Nogle steder har tæt koncentreret forbrug, andre er spredte eller isoleret områder... Forventer du en universalløsning der passer til alle forhold?

  • 0
  • 0

Det fremgår ikke klart synes jeg hvad f. eks. en forbruger må betale for at have et anlæg kørende.
Kan vi få det oplyst med alle udgifter etc medregnet per kW "nominelt" installeret kapacitet?
Hvor meget kan man forvente at få produceret i geneemsnit over levetiden i Danmark med et anlæg på et villatag f. eks. - igen relateret til den "nominelle" kapacitet som blev brugt i regnestykket med forbrugerens betaling ovenfor?

  • 0
  • 1