Prisen for Mærsk Tårnet overskredet med 53 procent

Illustration: Bygningsstyrelsen

Selv om det snart er tre år siden, at Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet rykkede ind i det 75 meter høje Mærsk Tårn, der er opført ved siden af Panuminstituttet på Nørrebro, er der stadig alvorlige fejl i bygningen, og den endelige regning kendes stadig ikke. Foreløbig er udgiften til byggeriet ifølge et regnskab, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, opgjort til 1,95 mia. kr. Det er 53 procent mere end de 1,3 mia. kr., som Bygningsstyrelsen i sin tid regnede sig frem til.

Læs også: Tvisternes tårn bliver dyrere og dyrere

Ifølge de halvårlige statusrapporter om statens anlægsprojekter modtog medlemmerne af Folketingets finansudvalg allerede i november 2018 en fortrolig orientering om projektets forventede totaludgift. Ifølge rapporten om 2. halvår 2018 manglede der på daværende tidspunkt ‘alene mindre arbejder’ som »afslutning af opfyldelse af energiklassificering, mindre justering ift. opfyldelse af krav til ventilationsstøj og afslutning af indregulering af tekniske anlæg, samt en mindre opretning som konsekvens af entreprenørens manglende overholdelse af brandkrav i et begrænset område af et gangareal.«

Vand i taget og ventilationsproblemer

Men ifølge DR oplever Københavns Universitet fortsat problemer med bygningen. For det første er der vand i taget, fordi tagpappet er utæt, og for det andet har det vist sig, at ventilationssystemet i bygningen er utæt. For at sikre, at gasser fra laboratorierne ikke slipper ud i bygningen, har man været nødt til at montere ventilatorer på toppen af bygningen, der suger luft op gennem de 29 ventilationskanaler, der er ført ud på taget.

»For vores drift er problemet, at de her motorer bruger rigtig, rigtig meget strøm. Så det er en ekstraudgift, vi har fået ind over, og i øvrigt også noget udstyr, der skal vedligeholdes og udskiftes,« siger universitetsdirektør Jesper Olesen til DR Nyheder.

Læs også: Byggeforsker: Fyring og flytning giver blot mere uro

For universitetet betyder prisstigningen på bygningen også en højere husleje. Penge, der skal tages fra forskning og undervisning. Derfor har universitetet indledt en intern statslig voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen for at undgå den fordobling af huslejen, som Bygningsstyrelsen har krævet.

Kræver 345 mio. kr. fra rådgivere

Samtidig verserer der stadig en del voldgiftssager, der kan få afgørende indvirkning på bygningens slutpris og dermed også på huslejen.

Blandt andet kræver Bygningsstyrelsen - som Ingeniøren også tidligere har skrevet - 345 mio. kr. i erstatning fra byggeriets totalrådgiver C.F. Møller og underrådgiveren Rambøll. Samtidigt har både fundamentsentreprenøren og facadeentreprenøren rejst store krav mod Bygningsstyrelsen.

Seniorrådgiver Jan Quitzau Rasmussen fra Bygningsstyrelsen vurderede i 2018, at den endelige pris for bygningen formentlig først ville være kendt i 2021.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Stort set alle store nye projekter vi bygger, konstruerer, sætter igang i EU og USA, bliver markant dyrere........Hvorfor?

Engang imellem er der solstrålehistorier om broer, vindmølleprojekter o.lign. der skinner, og vi må så spørge om vi kan blive klogerer af disse.

Typiske fællesnævner er serieproduktion og knowhov.

Så når vi får det samme firma eller organisation til at gentage den samme eller tilsvarende opgave, igen og igen, så går det bedre og bedre.......Dooohhhhh!

Hvorfor insisterer vi så på at gøre det modsatte, med dårlige licitationer, nye aktører, helst udenlandske, til at komme med de åbentlyst for billige tilbud.

Italienske IC4 tog. Metro. Niels Bohr bygn osv.

Samtidig udhuler vi de knowhow bærende organisationer i Danmark, som fx BaneDanmark, Skat, DSB etc, og udsætter dem for eksternt konsulent pres, hvor den politiske konklusion er skrevet på forhånd.

Vi må kunne gøre det bedre?

  • 8
  • 4

I sagen her er det vel Bygningsstyrelsen der bør klandres, og den styrelse har ikke været underlagt hverken "nedskæringer" eller "besparelse." Aligevel råder udueligheden. Hvad er så galt: Måske noget så banalt som faglig ekspertise i de øverste ledelseslag ? Og måske et overhåndtagende ønske om kunstnerisk arkitektur ? Og en ulyst til at høre på faglige råd fra slutbrugerne og fra den organisation der efterfølgende forventes at varetage driften ? Formentligt en kombination af det hele.

Det forlyder at A P Møller-fonden, der har sponseret betydeligt til denne bygning, har opgivet Bygningsstyrelsen, og skulle have meddelt KU, at det er sidte gang de sponserer noget hvor Bygningsstyrelsen er involveret.

Skulle det være således, er det meget forståeligt.

  • 8
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten