Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet

Mere gødning på markerne giver mere ammoniak i luften. Faktisk 2.100 ton mere ammoniak årligt, når landmændene i 2020 har udnyttet Landbrugspakkens lempede gødskningsregler fuldt ud.

Sådan lyder det fra Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et svar til Folketingets miljø- og fødevareudvalg 12. april. Hans svar hviler på en fremskrivning udarbejdet af forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet, som har beregnet de årlige danske ammoniak-udledninger fra 2016 og frem mod 2035.

Læs også: Landbrugspakken vil vende bunden i vejret på kvælstofkabalen

Her viser forskerne blandt andet, at et gradvist øget forbrug af handelsgødning frem mod 2020 gør, at man fra dette år kan tillægge ammoniakregnskabet en merudledning på 2.100 ton sammenlignet med 2015-niveauet, inden pakken trådte i kraft. En merudledning, der svarer til 3 procent af den samlede fremskrevne udledning i år 2020.

Hertil kan der ifølge ministersvaret lægges yderligere ‘afledte ikke-kvantificerede effekter’.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Ammoniak koster på helbredet

Selvom 3 procent ikke lyder af meget, kan Landbrugspakken bidrage til, at Danmark får svært ved at leve op til vores miljøforpligtelser over for EU. Som blandt andet netmediet Altinget har skrevet, skal Danmark i forlængelse af EU's NEC-direktiv have reduceret sin ammoniak-udledning med 24 procent i 2020 sammenlignet med 2005, men DCE’s seneste fremskrivning peger på, at vi kun opnår 20 procents reduktion. Uden Landbrugspakken ville reduktionen ifølge Altinget være på 22,5 procent.

Læs også: Minister erkender: Landbrugspakken vil gøre det sværere at nå klimamål

Men den øgede luftforurening stiller ikke kun Danmark i et ringere lys udadtil. Øget ammoniakforurening kan også få både menneskelige og økonomiske omkostninger.

Ammoniakudledninger fra landbruget er ifølge Det Økologiske Råd hvert år årsag til 250-300 for tidlige dødsfald og koster samfundet 2,7 mia. kr. årligt. Tal, som blandt andet stammer fra en rapport ligeledes fra DCE, som seniorforsker Thomas Ellermann har været medforfatter på. Om Landbrugspakkens følger siger han:

»Selvfølgelig vil det være sådan, at når du øger luftudledningerne af ammoniak, vil du også øge helbredseffekterne.«

Læs også: Vi spoler tiden tilbage: Her er de første og afgørende tal om #gyllegate

Thomas Ellermann lægger dog vægt på, at han og hans kolleger ikke har beregnet stigningen i helbredseffekterne og omkostningerne, som de vurderer som små. Ifølge et andet folketingssvar vurderer miljø- og fødevareministeren, at Landbrugspakken vil føre til en stigning i helbredsrelaterede omkostninger på 57 mio. årligt fra 2020.

Læs også: Luftforurening giver for tidligt fødte børn

Gebyr på ammoniakudledninger

Når Thomas Ellermann svarer forbeholdent på spørgsmålet om Landbrugspakkens helbredsmæssige omkostninger, skyldes det, at der kan være årlige udsving på op til 10-15 procent i de målte årlige koncentrationer af partikler relateret til udledninger fra landbruget alene som følge af variationer i vejret. Sammenlignet med det kan effekten af Landbrugspakkens 3 procent merudledning være svær at se.

På samme måde mener Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, ikke, at Landbrugspakken gør den store forskel i forhold til udfordringerne med de store helbredsomkostninger, som følger med landbrugets ammoniakforurening:

»Bægeret har været fyldt længe, og Landbrugspakken er ikke dråben, der får det til at flyde over – men den gør det ikke lettere at opfylde EU's NEC-direktiv,« siger han.

Læs også: Jyske landmænd slipper billigst fra landbrugspakkens nye regulering

Sammen med resten af Det Økologiske Råd foreslår han, at landmænd pålægges et gebyr pr. udledt kilo ammoniak. Indtjeningen fra gebyret skal herefter finansiere økonomisk støtte til selvsamme landmænd, som de kan bruge til at investere i ammoniakreducerende teknologier i deres landbrug:

»Vi står over for en akut udfordring med at reducere ammoniakudledningerne. Både i forhold til folkesundheden og i forhold til EU’s NEC-direktiv. Da landbrugets reduktioner lige nu går for langsomt, er der behov for en tilskyndelse eller motivation, som ikke er til stede i dag,« siger Kåre Press-Kristensen og fortsætter:

»Samfundsøkonomisk vil det være meget billigere at reducere ammoniakforureningen end at lade stå til.«

Læs også: Landbrugspakke giver milliardregning for at holde drikkevandet fri for nitrat

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis bekymringen er ammoniak-udledning bør regeringen straks droppe planerne om støtte og udbredelse af økologi. For med fritgående dyr, ikke-inhibiteret gylle og alle de teknologisk svage løsninger som økologi benytter sig af bliver kvælstofudledningen pr produceret enhed langt højere med økologi.

Så vi må se om det er hykleri og hetz der driver afgifterne - eller et reelt ønske om at reducere ammoniak-udledningen.

Inden folk kommer igang med benægtelsen, så har selv DN anerkendt problemet. Nu fortier de det bare.
http://old.dn.dk/Default.aspx?ID=43726

  • 16
  • 20

de må jo være aldeles livsfarlige.
Forbyd Gamle Ole - og stik aldrig hovedet ind i en stald uden gasmaske.
Salmiakspiritus skal kun kunne købes af fagfolk med polititilladelse, og Piratos indsamles og destrueres på Kommunrkemi.
Det må da være enhver opportunists drøm, at fremsætte et omfattenede lovforslag på et par hundrede sider herom - med tilhørende straffebestemmelser.
Hvem kommer først ?

  • 10
  • 17

Uanset hvem, hvad og hvorfor, så må målet da være en reduktion af forurening, uanset hvor den stammer fra, og ikke en øget forurening. Landbrug, industri og vi alle er jo med til at øge forureningen og dermed stække livskvaliteten. Vore politikere er ikke bedre, men de burde dog kunne se lidt længere end ud over deres egen næsetip, men det kniber jo altid, for det er der jo hverken stemmer eller penge i.

  • 11
  • 3

DN fortier det vel ikke? Men som de skriver, er det et valg mellem flere onder - hvoraf ammoniak nok vel nok må antages at være det mindste. DN nævner selv pesticider, men en større udfordring er den langt mere konsekvente anvendelse af antibiotika i traditionel produktion. Omvendt kommer den udfordring nok til at løse sig selv med tiden fordi vores eksportmarkeder forlanger kød uden og penicillinrester.

  • 9
  • 7

Nu er det jo ingen naturlov at man skal producere 30 mio slagtesvin i DK.

Så man kunne starte med at beregne for meget man ville spare samfundet for af gener fra denne produktion i forhold til indtjeningen af samme.
Formentlig er fortjenesten beskedent i forhold til generne ved produktionen.

  • 20
  • 5

Det skyldes at en enkelt minister 'flottede' sig på danmarks vegne og overbød alle andre lande, på trods af at Danmark har høstet de lavthængende frugter inden 2005. Så mens de andre lande med lethed når de 4-6 %, idet langt de færreste lande har foretaget noget inden 2005.
Danmark duer simpelthen ikke til forhandlinger, eller spiller med vilje totalt inkompetent.

Det er ikke landbruget der er problemet, det er idiotien på borgen.

  • 7
  • 6

Danmark duer simpelthen ikke til forhandlinger, eller spiller med vilje totalt inkompetent.

Det er ikke landbruget der er problemet, det er idiotien på borgen.

Tja - du afslører jo ganske elegant at du i hvert fald ikke bekymrer dig om natur, andre mennesker eller andet som vil verden det godt.!

Nogen skal jo gå forrest - og her er det så en dansk minister. Stod det til dig skulle vi helst modarbejde alt som ellers betragtes som værende til gavn for natur, miljø og os mennesker til fordel for et fortsat produktion af grise til eksport!

  • 6
  • 5

Tja - du afslører jo ganske elegant at du i hvert fald ikke bekymrer dig om natur, andre mennesker eller andet som vil verden det godt.!

Det bryder jeg mig ikke om at blive skudt i skoene med!

Du afslører selv, at en dansk minister vil være hyperventileret frontløberpå danmarks vegne. Dermed indrømmes, at vi i Danmark er langt fremme. Du indrømmer dermed at vi er i mål, men flytter målstregen, kun for at genere dansk landbrug.

Nå, nu fik jeg sikkert ramt "skoene".

  • 3
  • 7

Emnet er at landbruget - igen - påvirker vores sundhed i negativ retning.
Derfor er det også relevant at se på om DK som helhed er tjent med at landbruget uhæmmet producerer varer som alligevel ender med at man har svært ved at tjene penge
De traditionelle svineproducenterne har ikke meget overskud. De økologiske producenter tjener trods alt noget. Der importeres tonsvis af soyaprotein til opretholdelse af en svineproduktion som belaster miljøet og er helbredsskadeligt for de ansatte (MRSA). Dyrene slagtes i stort omfang i udlandet. Så hvad skal vi med denne kæmpeproduktion?
Ammoniak påvirker givet også vores klima i negativ retning. Endnu en grund til at tilpasse produktionen til hvad der reelt er brug for indenlands og ikke nødvendigvis til eksport hvis vi alligevel ikke tjener meget på produkterne.

  • 6
  • 3

Nu er det jo ikke lugten i sig selv der der den værste , det er den trykken for brystet og åndedrætsbesvær som ammoniak foresager som er hovedproblemet !!

Der hvor der er den største koncentration i luften fra landbruget er da hos landbruget selv. De symptomer der nævnes har jeg ikke stødt på blandt røgtere. Det man dør af er svovlbrinte, specielt når det ikke længere kan lugtes.
PS! Der findes målere der kan holde styr på de forskellige gasser i stalden. Indeklimaet i stalde er bedre end indeklimaet i mange skoler og boliger.

  • 3
  • 5

På grund af de fremherskende vestenvinde, så ender en hel af det forøgede ammoniakudslip hinsidan. Det vil svenskerne sikkert være henrykte over, synes at danskerne er nogle rigtig gode naboer.

Tyskerne har for længst opdaget hvem og hvad vi er her til lands. VI påtvinger dem en helt unødvendig Femernbælt-forbindelser, som ikke vil give dem andet end problemer i form af støj, røg og ødelagte rekreative områder.

Er manglende nabohensyn en dansk kerneværdi, der bare ikke kom med i Bertel Haarders seneste kanon?

  • 1
  • 6

Jan Damgård - Ikke det? Målinger over hvordan ammoniakken siver over landegrænser, viser at især den svenske Kattegatkyst er alvorlig belastet af dansk ammoniak.
Så...?

  • 1
  • 4

Ikke sært at Folketinget ikke inviterer en af forskerne fra Aarhus, for det er da en masse gylle, de kan fremstille!
Den nye landbrugspakke medvirker da ikke til en øget gyllemængde, men det regner Aarhus tilsyneladende med.
Landbrugspakken tilbagefører de gamle gødningsnormer, idet man har konstateret, at nedsættelse af N-mængderne ikke havde målelig effekt på miljøet!
Det kunne landbruget sagtens have fortalt Skov & naturstyrelsen, for øgede N-normer har ingen målelig effekt på N-udledningen. Det har man vidst i mange år, det står for resten også i NPO-redegørelsen, som biologerne ikke har læst?
Målinger af ammoniak i Danmark er systematisk forkerte. DMUs biologer vidste helt åbenbart ikke, at alle planter udskiller ammoniak.
Men hvad er problemet for DMU?
Intet. Planternes NH3-udledning blev målt og lagt sammen med ammoniakken fra landbruget!
Sådan!

  • 3
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten