Prisen for Hamborgs nye koncerthus mangedoblet til 6,4 mia. kroner

Måske burde ligheden med et isbjerg have advaret politikerne. Da bystyret i Hamborg i 2006 besluttede at bygge et nyt hjem til byens symfoniorkester, regnede de kun med at komme til at betale 573 mio. kroner, mens private investorer skulle finansiere resten af byggeriet i bydelen Hafencity.

Næsten ti år senere er resten af regningen kommet op til overfladen. Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine kommer den nye Elbphilharmonie til at koste 6,4 mia. kroner. Og byggeriet er stadig langtfra indflytningsklart.

Om få uger forventes en undersøgelsesrapport offentliggjort, der skal forsøge at forklare, hvad der gik galt, og hvor et eventuelt ansvar kan placeres.

Intense slagsmål mellem arkitekter og entreprenører har sammen med uklare kontrakter været stærkt medvirkende til, at den nye Elbphilharmonie i Hamborg er blevet stærkt fordyret. Illustration: Elbphilharmonie/Thies Rätzke

Mens byen venter på rapporten, har de lokale medier genfortalt den tragiske historie om byggeriet, som ifølge Frankfurter Allgemeine tegner til at blive et af de dyreste højhusbyggerier i historien – i forhold til dets størrelse.

Og der er meget at tage fat på:

Ideen om at bygge en ny koncertsal til symfoniorkestret opstod i 2001. En developer hyrede det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron til at anskueliggøre, hvordan man kunne bygge et koncerthus sammen med et hotel, lejligheder, restauranter og barer oven på en stor gammel lagerbygning, der oven i købet var omfattet af fredningsbestemmelser. I 2003 afleverede arkitekterne deres forslag til Hamborgs delstatsregering.

Komplekset skulle ifølge schweizerne bestå af tre koncertsale, et fem-stjernet hotel, 45 lejligheder, restauranter, barer og en 4.000 m2 stor offentlig plads på etagen mellem den oprindelige bygning og tilbygningen oven på. Af akustiske årsager skulle den største koncertsal desuden bygges uden forbindelser til resten af bygningen.

Elbphilharmonie skal rumme mange forskellige aktiviteter oven på den gamle lagerbygning, der fremover primært skal fungere som parkeringshus. Illustration: Elbphilharmonie

På trods af de store armbevægelser skulle Hamborgs borgere kun betale 573 mio. kroner for hele herligheden. Resten af finansieringen skulle hentes hos private investorer.

I april 2006 blev en privat investor udvalgt til at deltage i det offentligt-privat-partnerskab (OPP), der skulle stå for byggeriet.

Arkitekterne, Herzog & de Meuron og Höhler + Partner, advarede om, at OPP-udbuddet var sat i gang for tidligt, men der var politisk pres for, at byggeriet skulle kunne åbne i 2010, hvor en del af de lokale politikere skulle på valg.

Efter en lang forhandlingsproces endte bystyret med at indgå en fastprisaftale med IQ2-konsortet, der bestod af storentreprenøren Hochtief og banken Commerzleasing und Immobilien AG. Byens borgere skulle betale 1 mia. kr. – heraf blev de 430 mio. kr. dog betalt af private donorer. Budgettet så ud til at holde.

Den samlede pris for byggeriet blev beregnet til 1,8 mia. kr.

Imidlertid viste det sig hurtigt, at projekteringen slet ikke var tilstrækkelig fremskreden til at begynde at bygge. Derfor begyndte IQ2, der nu havde skiftet navn til Admanta, hurtigt at gøre krav gældende mod bygherren. I 2008 havde Admanta allerede sendt krav på godt 1,8 mia. kroner til bystyret.

Bystyret endte med at indgå et forlig med en betaling på 1 mia. kr. og udskød åbningen til november 2011. ‘Senatet er fuldstændig overbevist om, at den nye plan er helt troværdig og ikke indeholder yderligere risici’, stod der i senatets aftale.

Men i september 2011 stoppede Hochtief, som Admanta havde hyret til at stå for byggeriet, al aktivitet på pladsen. Entreprenøren mente, at arkitekterne Herzog & De Meuron havde underdimensioneret understøtningen af den tagkonstruktion, som de var ved at sænke ned på plads. På dette tidspunkt var åbningen allerede udskudt til 2014, men det stod hurtigt klart, at det heller ikke ville kunne nås.

Ligesom DR Byens koncertsale er den store koncertsal i Elbphilharmonie lydmæssigt isoleret fra resten af bygningen. Uenigheder mellem entreprenøren på den ene side og arkitekten og bygherren på den anden om tagkonstruktionen var med til at stoppe byggeriet i et års tid. Illustration: Elbphilharmonie/Johannes Arlt

Både entreprenøren og bygherren fik udarbejdet nye analyser af bygningens statik, og til sidst gik entreprenøren med til at fortsætte arbejdet. I maj 2012 gik håndværkerne i sving igen.

Hele processen omkring byggeriet er blevet underkastet flere undersøgelser for at finde ud af, hvad der gik galt. Her blev det blandt andet fremhævet, at udbuddet var sat i gang for tidligt, at kontrakterne var uklare på flere punkter, og at de forskellige parter i byggesagen ikke havde meget incitament til at samarbejde. Desuden havde bygherren ikke kompetence til at gennemskue de bygningstekniske sider af sagen.

I februar 2013 indgik bygherren og Admanta derfor en ny kontrakt, der indebar, at byggeriet skulle stå klart i oktober 2016, og hvor alle risici for design og byggeri overgik til Hochtief, som på sin side dannede et konsortium med arkitektfimaerne Herzog & de Meuron og Höhler + Partner. Desuden skulle Admanta betale 4,3 mio. kr. i bod, for hver dag deadlinen blev overskredet. Med aftalen fik Admanta 4,3 mia. kr. til at færdiggøre hele byggeriet. Bystyret regnede på det tidspunkt med at koncertsalen alt i alt ville koste 5,9 mia. kr. at opføre.

To år senere er både økonomien og tidsplanen imidlertid skredet igen. Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine forventes prisen for byggeriet nu at ende på 6,4 mia. kr., og byggeriet vil først åbne 11. januar 2017 – syv år forsinket og mange gange dyrere, end nogen havde forestillet sig, da byggeriet blev sat i gang. Hvem der kommer til at betale ekstraregningen, er stadig uklart.

»Hvis nogen fra begyndelsen havde haft modet og viljen til at færdigprojektere bygningen og først derefter have sendt den i udbud, ville det formentlig allerede dengang have stået klart, at dette avancerede koncerthus ikke kunne bygges for den pris, man aftalte dengang,« erkendte Hamborgs borgmester, Olaf Scholz, da den seneste forsinkelse blev offentliggjort i midten af januar.

Han vil imidlertid ikke kalde byggeriet en skandale.

»Det er også klart, at når Elbphilharmonien er færdig, vil det være en imponerende bygning, som vil blive besøgt og brugt af både byens borgere og af byens mange besøgende,« fastslog han i samme pressemeddelelse.

Samtidig ville han dog ikke garantere, at det var slut med forsinkelser og fordyrelser.

»Der ligger stadig meget arbejde foran os, og det vil ikke blive let.«