Prisbelønnet ingeniørleder: Man skal have et enkelt gram jantelov

Da Louise Hahn i 2001 blev færdig som civilingeniør, fik hun tilbudt arbejde på en boreplatform. Det var et ønskejob, men indebar, at hun skulle binde sig i to år med udsigt til i alt blot to ugers ferie.

»Jeg har altid været meget fascineret af olie- og gasbranchen og synes, at produktionsplatforme er vildt fascinerende, men jeg blev lidt skræmt af betingelserne og havde ikke modet til det. På den måde var det lidt et fravalg, da jeg i stedet fik job som management-konsulent,« siger Louise Hahn, der i dag er privatkundedirektør i Ørsted.

Her er hun chef for 300 medarbejdere, der arbejder med branding, salg, kundeservice og drift for 800.000 danske privatkunder.

På trods af omstændighederne blev hun rigtig glad for sit job i konsulentbranchen, som sendte hende på en stejl læringskurve og viste sig at være et rigtigt fint supplement til ingeniøruddannelsen. Helt skudt forbi var det nu heller ikke. Efter gymnasiet havde hun nemlig vaklet mellem CBS og DTU:

»Jeg fik det råd at blive ingeniør, fordi det ville være nemmere at supplere med en HD eller en MBA end omvendt,« fortæller hun.

Og sådan gik det til, at Louise Hahn, blot et år efter at ingeniør­diplomet var i hus, begyndte at læse HD i finansiering.

Leder ved et tilfælde

Efter tre år var det tid at rykke videre. Hun fik sit første af en række job hos Dong Energy, nu Ørsted, hvor hun har været lige siden:

»Jeg havde lyst til selv at være involveret i opgaverne og tage et ansvar i stedet for at rådgive andre,« lyder forklaringen.

Da Louise Hahn i 2007 var på barselsorlov, blev hun kontaktet af sin daværende chef og tilbudt et job som leder af Dong Energy Operations. Tilbuddet kom uventet og sendte hendes karriere over på det spor, hun har forfulgt lige siden.

»Jeg var på nippet til at sige nej, fordi jeg hellere ville have salgsansvar, men jeg endte med at sige ja, fordi jeg kunne lære vanvittigt meget. Og fordi jeg havde meget lyst til at tage et ansvar og gøre en forskel.«

Efter et par måneder på lederposten følte Louise Hahn, at hun var landet på den rette hylde. En følelse, som blevet cementeret på fornem vis, da hun sidste år vandt Djøfs Lederpris. Det vender vi tilbage til.

Tonede rent flag

Louise Hahn har aldrig lagt en køre­plan for sin karriere og mener heller ikke, at det er muligt at indtegne en specifik karriererute. Hun har dog altid haft en idé om, hvad hun gerne vil beskæftige sig med. Derfor gik hun også målbevidst efter sit drømmejob som privatkunde­direktør:

Seaborg: Sådan udvikler vi dansk atomkraft

Atomkraft

»Jeg tonede rent flag over for min chef og arbejdede på de indre linjer for at skifte område. Det var aktiv karriereplanlægning. På den måde er min karriere en god blanding af muligheder, der tilfældigt er dukket op, og meget bevidste valg,« forklarer hun.

Min karriere en god blanding af muligheder, der tilfældigt er dukket op, og meget bevidste valg.
-- Louise Hahn, civilingeniør, privatkundedirektør, Ørsted

Ingeniører bliver nu og da beskrevet som dårlige ledere, der har svært ved at slippe specialistrollen og blande sig uden om detaljerne. Men den fordom kan Louise Hahn ikke genkende. Hun er dog ikke ukendt med, at specialister med høj faglighed har svært ved at klare lederrollen, hvis de mangler respekt for andres fagområder og synspunkter:

»Når det er tilfældet, tonser man af sted og mener, at den tekniske løsning er den eneste rigtige, og overser, at der er tusind andre ting, vi skal tage stilling til.«

Evnen til at lytte

Da Louise Hahn i maj sidste år fik årets Lederpris fra Djøf, blev hun valgt blandt 100 kandidater. Prismodtageren blev fundet af en jury på baggrund af de ledelseskompetencer, der prioriteres højest af ledere og medarbejdere i en Djøf-analyse, nemlig personligt lederskab og evnen til at skabe resultater.

I indstillingen hed det, at: »Louise er en givende og inspirerende leder, der både prioriterer at skabe resultater og arbejdsglæde. Hun viser sine medarbejdere stor tillid, men holder samtidig fast i en tæt dialog, hvor udfordringerne drøftes og løsningerne planlægges i et åbent forum.«

Skal hun selv pege på sin største styrke som leder, er det netop evnen til at lytte:

»Kun hvis jeg er lydhør over for medarbejdere, forstår jeg deres verdensopfattelse og deres opfattelse af f.eks. vores strategi. Og først derefter kan jeg påvirke dem til at levere det, vi har brug for,« forklarer hun.

Vil man have succes som leder, må man først og fremmest nære et dybfølt ønske om at hjælpe andre, mener hun:

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

»Man skal spørge sig selv, om man har lyst til at hjælpe andre mennesker. Hvis man ikke kan svare ja, skal man ikke være leder,« understreger Louise Hahn.

Det handler altid om mennesker

Årsagen er såre simpel. Helt grundlæggende lever en organisation af samspillet mellem enkeltindivider og den samlede flok af medarbejdere. Når det samspil fungerer, kører butikken, som den skal. Når det ikke fungerer, opstår der problemer:

»Som linjeleder går megen tid med at løse folks problemer af alle mulige slags. Samtidig skal man skabe en vision og vise retningen, så alle arbejder for at komme ét sted hen. Det involverer altid mennesker,« siger hun.

En af de ting, der ofte kan gå galt, er, at mange mennesker gladelig påtager sig ansvaret for en succes, mens der er længere mellem dem, som påtager sig skylden for nederlaget. Selv er hun parat til at påtage sig ansvaret, når skylden er hendes. Det er nemlig fundamentet for en kultur, hvor det er muligt at tale om problemerne:

Sponseret indhold

Digital tvilling styrer projekteringen af jernbaner

Jernbane

»Når jeg påtager mig ansvaret, når det går skidt, bliver det også legalt for medarbejderne. Er man åben på en ikke-fordømmende måde, kan man komme videre og fikse problemet,« siger hun.

Til de ingeniører, der overvejer at følge ledersporet, lyder Louise Hahns råd, at de bør have et enkelt gram jantelov i sig:

»Lydhørhed og ydmyghed er vigtige lederegenskaber, for hvis man tror, at man ved det hele selv, mister man evnen til at lytte til andre, hvad enten det er medarbejdere, kunder eller interessenter.«