Pris for at sprænge højhusene i Rødovre: 88 millioner kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pris for at sprænge højhusene i Rødovre: 88 millioner kroner

Det kommer til at koste 88 millioner kroner, når de to kondemneringsmodne højhuse i Rødovre om et år bliver sprængt bort. Det vurderer husenes ejer, AAB, og Landsbyggefonden, der finansierer nedrivningen.

»Vi har godkendt anslåede omkostninger på 88 millioner kroner til at håndtere pcb-problemer i bygningerne og til nedrivning,« siger sekretariatschef i Landsbyggefonden Birger R. Kristensen.

Dertil kommer, ifølge AAB's administrerende direktør, Christian Høgsbro, mindst 20 millioner kroner:

»De 88 millioner er omtrent, hvad nedrivningsentreprisen inklusive bortskaffelse af byggeaffaldet kommer til at koste. Dertil kommer knap fem millioner kroner til genhusning og udgifter til rådgivning, indfrielse af eksisterende gæld i huse og hjemfaldsforpligtelse til Rødovre og Københavns kommuner. I alt når vi op over 110 millioner kroner,« vurderer Høgsbro.

Hjemfaldsforpligtelse er den klausul, som grundene i sin tid blev solgt med af Rødovre og Københavns kommuner, om at kommunen efter 100 år kan købe grunden tilbage for samme pris, som den blev solgt til.

Lejerne får regningen

Frem til 2005 var det AAB's plan at få de 50 år gamle huse renoveret. Men beregninger viste, at en renovering kunne komme til at koste 450 millioner kroner, og det var for dyrt, også for Landsbyggefonden, der støtter renoveringer af almennyttige boliger.

Nu ender næsten hele regningen for at fjerne boligerne fra jordens overflade i stedet i fonden, der oprindelig blev sat i verden for at hjælpe udsatte beboere.

Ideen til at lade lejerne finansiere kondemneringen kommer fra Dansk Folkeparti, der dog bare foreslog genhusningen af de berørte beboere finansieret af Landsbyggefonden. Men den blev modtaget med kyshånd af regeringen og Folketingets boligforligspartier, fortæller sekretariatschef Birger Kristensen.

»Nu er det nærmest blevet en politik igennem regeringens fremsatte lovforslag L 61 og aftalt med boligforligspartierne,« konstaterer han og fortsætter:

»At lejernes midler skal gå til at rive boliger ned, enten fordi der ikke er efterspørgsel, eller fordi det ikke kan betale sig at renovere dem, er jo noget Folketinget bestemmer.«

De seneste seks år er det besluttet at rive knap 1.000 boliger ned rundt om i landet, især i Nord- og Sønderjylland og på Lolland. Oveni har regeringen besluttet at bryde store ghettobebyggelser op. Også det finansierer lejerne gennem Landsbyggefonden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

blive ved med både at skære i kontanthjælp til stadig flere mennesker, der ikke har mulighed for at få job, skære ned på skoler og børnehaver så børnefamilierne har svært ved at passe job og studier, og samtidig kræve at stort set de samme mennesker skal betale mere til samfundet via ekstra huslejeforhøjelser?
De mennesker, der tjener mest, bor typisk i ejerboliger. De slipper endnu en gang for at skulle betale ekstra, men det er dem der får mest ud af skattelettelser.
Jeg oplever gang på gang at den siddende regering lyver og stjæler fra de fattige.
http://politiken.dk/politik/ECE1141327/foe...
http://borsen.dk/nyheder/boligen/artikel/1...

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke bo lige så billigt til leje som jeg bor som ejer, konklusion " de rige bor til leje"

Ooog jeg kan vist også huske nogle tilfælde fra den forrige regering som ikke helt passede i tråd med det sagte. (så de løj også, og en evt. anden regering vil sikkert også lyve om et og andet).

  • 0
  • 0

Jeg synes godt nok det er noget af en tilsnigelse at påstå at "de rige bor til leje".

Det er mit klare indtryk at lejerne i almennyttige boliger hører til den dårligst stillede 1/3 af Danmarks befolkning. Det er også dér fattige og handicappede bliver anvist boliger af Kommunerne.

Det er desuden uforklarligt for mig hvorfor Folketinget skal bestemme over hvad landsbyggefonden skal bruges til. Det er lejernes egne penge som har bygget fonden op og det burde logisk set være Boligselskabernes Landsforening som i samråd med de almene boligselskaber burde forvalte den formue.

  • 0
  • 0

Mange flere bor til leje fordi de ikke har råd til at købe en ejendom. Der kan også komme så høje istandsættelsesbeløb, at lejere ikke har råd til at flytte. Ikke engang til en billigere lejlighed.
Men for dem der allerede bor i en billig ejendom, er det helt klart en fordel at blive boende.
Din konklusion om, at de der bor til leje er rige er helt hen i vejret.
Hvis det nogensinde har passet, så passer det ikke mere.
Jeg har kendt masser af mennesker, der er flyttet fra lejet til ejet, så snart de fik fast job.
Der er heller ikke tale om at forrige regering ikke også kom med usandheder. F.eks. Ritts 5000 billige boliger.
Men denne regering slår vist rekorden i usandheder.

  • 0
  • 0

I stedet for at starte en politisk debat om, hvilken regering, man nu synes gør det bedst, så diskutér artiklen.
Hvis I ønsker at debattere politik, så gør det et andet sted.

  • 0
  • 0

Hvad sker der ved det?
Tager det nogens tid, at der diskuteres politik?
Der er ikke andre, der er forhindret i at diskutere artiklen, da der ikke er kommet nye indlæg næsten 2 timer.
Flere gange, når jeg har startet en faglig debat om en artikel, er det blevet forstyrret af, eller det er endt i politik og/eller forskellige mærkværdige religiøse holdninger eller alternativ videnskab uden dokumentation. Det er nogle gange kørt i dagevis med det ene meget lange, mere eller mindre uforståelige indlæg efter det andet.
Siden hvornår er det blevet forbudt at diskutere politik?
Er der specielle retningslinjer for, hvad man må diskutere her?
For så mener jeg, de burde være henvist for længe siden.

  • 0
  • 0

@Marianne Munck

Yderst relevant.

Landsbyggefonden blev i sin tid oprettet, for at sikre bevaring og udbygning af den almene boligsektor.
Ideen var, at alle der boede til leje, skulle indbetale et "mindre" beløb årligt, der så skulle anvendes til ovennævnte formål.
Herudover, når ejendommene så var betalt, hvilket jo alene skete gennem beboernes husleje, skulle beboerne fortsætte med at betale det samme beløb som de hidtil havde betalt i prioritetsydelse, men nu "blot" til Landsbyggefonden.
Sådan har det været i utallige år.
Da analyser så viste, at en stor del af den almene boligmasse, om en forholdsvis kort årrække, ville være betalt, ville den årlige indbetaling til Landsbyggefonden undergå en væsentlig stigning.
Det fik den nuværende regering så øje på, og vupti, så skulle de penge der ikke var til stedet endnu, inddrages, og det skete ved at Landsbyggefonden måtte låne penge af staten for at indbetale det inddragede beløb.
Et lån skal jo som bekendt tilbagebetales, og er naturligvis også belagt med renter mv, så nu går beboerne og betaler af på det beløb staten har inddraget.
Det værste er imidlertid, at det skete som en del af regeringens finansiering af de skattelettelser som primært kom de rige og velhavende til gode, herunder de private husejere. Omvendt Robinhood og politik, ja, men fakta.

  • 0
  • 0

Tak for svaret Allan.
Jeg har sendt et pænt brev til Troels Lund Poulsen for lige at høre om det er hans alvor, at lejere skal betale og husejere skal slippe, selv om det er sidstnævnte der får mest ud af skattelettelser.
Jeg har overvejet at gå videre med spørgsmål til forskellige politikere.
Måske også vedr. Landsbyggefonden.
Er det ok, hvis jeg henviser til dit indlæg?
Vh. Marianne

  • 0
  • 0

VKO straffer de fattige og gør de rige endnu rigere. Er der svampeskade eller andre skader på lejeboligerne, så er det også de fattige der straffes for dette. Det er netop de fattige der bor i lejelejligheder. Det forklarer årsagen til ghetto dannelsen.

Det kan nok ikke gøres billigere end de 80 mio der er forslået til nedrivningsprisen.

Jeg betegner mig som fattig, fordi at jeg ikke har noget job endnu indenfor biotek og kemi. Jeg er ny uddannet og har ikke haft een eneste job endnu, så jeg har ikke prøvet at være inde på arbejdsmarkedet endnu. Jeg har haft een tilskudsjob hos DTU, som faktisk er irrelevant erhvervserfaring, men jobbet handlede bare om at gå i skole igen.

Det er yderst alvorligt at VKO skære ned på offentlige og dermed ødeligger de ny-uddannedes muligheder for at få jobs. Regeringen ligger op til en politik, hvor de private virksomheder skal løse arbejdsløshedsproblemet. Det er en tåbelig mentalitet, fordi at virksomheder ikke kan løse alle de problemer som samfundet har. Derfor skal folk have hjælp fra de offentlige med at få relevant joberfaring. Endnu mere tåbeligt er at regeringen skære ned på dagpenge perioden fra 4 til 2 år midt i en finanskrise.

Jeg takker VKO regering for at snart at sende mig til kontanthjælp. Jeg har gjort alt i min magt for at få et arbejde, ved at ringe til private virksomheder eller sende opfordret eller uopfordret ansøgninger, men intet er sket. Min uddannelse som civilingeniør er værdiløs.

IAK's konsulenter er fuldstændig spild af min tid og de gør absolut intet for at hjælpe ledige på arbejdsmarkedet. Jobvision som er anden aktør er jo decideret latterlige, de mener ikke at det er deres job af at skaffe mig et tilskudsjob eller job. Samfundet spilder latterlig mange penge på at udlicitere mig til anden aktør som gider at passe deres arbejde.

  • 0
  • 0

@Simon Studinski

Citat: I stedet for at starte en politisk debat om, hvilken regering, man nu synes gør det bedst, så diskutér artiklen.

At nedrive gamle bygninger er kostbart, så prisen er sikkert som den skal være. Der hvor "udfordringen" ligger er, hvem der skal betale, og hvor de penge så kommer fra.

AAB er et alment boligselskab, og sådanne er såkaldte Non-Profit selskaber, der ikke jf. lovgivningen herfor, må budgettere med overskud/henlæggelser, ud over hvad der kan karakteriseres som værende alm. drift og vedligehold.

Derfor har AAB ikke en jordisk chanche for, at finansiere noget sådan af egne midler, og skulle omkostningerne herfor lægges oven i finansieringen for det byggeri der skal bygges efterfølgende, vil huslejen blive på et sådan niveau, at boligerne ikke vil kunne lejes ud. Eneste mulighed Landsbyggefonden. Og, det er jo også i henhold til formålet med den, men fordi regeringen har været på rov, vil Landsbyggefonden så ikke samtidig kunne finansiere renovering af den øvrige almene boligmasse, hvoraf en betydelig del faktisk står og har brug for en - gøres tidsvarende.
Resultat - Skattelettelser til de velstillede, og en gradvis "nedbrydning" af den almene boligmasse, der reelt set bl.a. er det der har sikret højnelsen af levestandarden i Danmark, da den er sket nedefra og for de dårligst stillede.
Men hvad rager de dårligt stillede de bedre stillede - jo, livet går jo op og ned for alle, og der skal ikke så meget til før man kan "knække", (Eks. finanskriser) og så er dr pludseligt nogle af de der før var velstillede der konverteres til dårligere stillede - og så er det jo pludseligt forfærdeligt for dem - også.

  • 0
  • 0