Pris for at holde en flåde på 62 F-16-fly: 180-190 millioner årligt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pris for at holde en flåde på 62 F-16-fly: 180-190 millioner årligt

Forsvaret har vurderet, at landets flåde af F-16-kampfly kan holde ti år endnu, men det er en dyr fornøjelse at holde dem flyvende.

Det viser tal fra en økonomisk analyse som forsvaret har udarbejdet for ing.dk og som er bekræftet af en uafhængig kilde.

Analysen viser, at udgiften til at holde F-16 flyvende ligger mellem 180 og 190 millioner kroner årligt.

Beløbet dækker indkøb til reservedele, reparation af reparable reservedele og eksterne eftersyn af større komponenter som motoren.

Tre millioner pr. fly pr. år

Danmark råder over 62 F-16, men forsvaret oplyser, at kun 48 er operative. Det giver en årlig udgift på knapt tre millioner kroner pr. fly. Og analysen viser, at udgiften vil stige med mellem tre og fem procent pr. år.

Ligesom i Norge og Holland betyder operativ ikke, at flyene er i luften hele tiden. Tvært imod, fastslår forsvaret, står cirka 30 procent af flyene på værksted i længere tid for at få gennemført planlagte større modifikationer og flyvetidsbestemte eftersyn.

Dertil kommer, at knapt 15 procent af flyene er på værksted i kortere tid til fejlretning og mindre flyvetidsbestemte eftersyn.

Uden udgifter til fornyelse giver det en pænt høj pris på 75.000 kroner for at flyve en time med et F-16. Beløbet dækker afskrivning, vedligehold og brændstof, men ikke løn og altså heller ikke omkostninger til moderniseringer.

Oppositionen vil vente

Sælgerne af nye kampfly har travlt med at bejle til det danske forsvar.

Men alt efter beregningsmetode, type og antal, varierer prisen for nye jagerfly mellem 20 og 144 milliarder kroner. Og dét gjorde forsvarsordførerne fra både R, S, SF og Enhedslisten eftertænksomme, da forsvaret i fjor lækkede oplysninger om, at F-16 kunne holde ti år endnu.

Men forsvarsminister Søren Gade (V) presser på for at få en politisk beslutning om at modernisere kampflyene inden sommer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er det lige Søren Gade presser sådan på, til sådan et stort indkøb??? Hvad ligger bag hans iver ??? Hvorfor lave flere haste fejl, som med tårnfalken og den nye helikopter?
Morten

  • 0
  • 0

Ja hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald.

Ok! Et F16 koster 3 milloner kroner at holde i luften per år......for et fly der koster 100.000.000.

Hvis et fly,JSF koster 1.000.000.000 kroner altså 10 gange så meget.......er der så ikke naivt at tro at den årlige udgift til vedligeholdelse bliver mindre end 3 millioner kroner per fly.....man kan altså købe guld for dyrt

  • 0
  • 0

Beløbet dækker afskrivning, vedligehold og

Hvis rapporten er lavet for at kunne spinne et ny-indkøb, er det mislykkedes grumt.

Alene afskrivning på de nye fly kommer da til at være over 3 mio pr stk.

Næ, hold fast i de F16'nere et par år endnu og køb nogle propelmaskiner og byg dem om, så de egner sig til brug i Afganistan.

  • 0
  • 0

3 mill pr. år ? Lyder billigt. Kan det passe? Er den undersøgelse tilgængelig et eller andet sted?

  • 0
  • 0

3 mill pr. år ? Lyder billigt. Kan det passe? Er den undersøgelse tilgængelig et eller andet sted?

Det må være journalisten, der på egen hånd har sammenlignet med at købe en liter mælk i Brugsen. I det perspektiv er mange ting dyre.

  • 0
  • 0

Hvis et fly til 100 mio (en gl. F16) skal vedligeholdes for 3 mio pr år, svarer det til, at en bil til 200.000 kr skal vedligeholdes for 6.000 kr.

Det passer vel nogenlunde - måske i den lidt lave ende.

En bro plejer man at sige skal vedligeholdes for ca 1% af sin værdi, og et hus ca. 1-2% af sin værdi.

Et hus til fx 2 mio kr (bygningens værdi), skal derfor vedligeholdes for ca. 20 - 40.000 kr pr år, hvis standen skal opretholdes.

De fleste bruger kun ca. 5.000 pr år - og så et lidt større beløb en gang imellem. De fleste huse forfalder da også så nydeligt - og renoveres for ca. 1 mio. hvert 30. år - så det passer jo fint.

  • 0
  • 0

Men alt efter beregningsmetode, type og antal, varierer prisen for nye jagerfly mellem 20 og 144 milliarder kroner.

Alene afskrivning (det vi sparer i renter) ved at udsætte købet af nye fly kan nemt dække udgifterne til fortsat drift af vores F-16. Derudover skal vi næppe forvente de store driftsbesparelser med nye dyre fly :o)

Ud fra en økonomisk betragtning kan det KUN betale sig at vente med at købe nyt isenkram.

  • 0
  • 0

Da F16a modellen blev konstrueret regnede man med en flyvetid på ca. 6000 timer. Det syntes man var lang tid, for standarden var nærmere 3000 timer dengang. I praksis er metaltræthed dog en lumsk størrelse og dele af flyene skal forstærkes eller udskiftes for at nå de 6000 timer. Nye F16c modeller kan holde 8000 timer uden forbehold i garantien.
For relativt kort tid siden blev flyvetidstallene for de danske fly offentliggjort og de lå mellem 3000 og 4000 timer. Når man så har 62 flyskrog at vælge mellem, men kun skal holde 48 flyvende, kan man med god vilje sige, at flyene er ca. halvt slidt op. Det sagde man ihvertfald i overskriften dengang. Hvis det så koster 3 mio. pr. fly pr. år idag og 4 mio. om 10 år, så lyder det ikke urimeligt i forhold til at tage chancen med et nyt fly. Problemet er nok mere, at Flyvevåbnet har et fast budget. Der er jo "kassetænkning" inden for det offentlige.
I forbindelse med køb af nye fly, bør man kigge på levetidstallene. Også fordi, at når krigen starter kan man hurtigt slide flyene op. En Eurofighter levetid ligger f.eks. på omkring 6000 timer. Englænderne synes det er i underkanten og kigger på, hvad de kan gøre for at forlænge levetiden. Men de flyver også ca. dobbelt så meget som andre Eurofighter brugere. Træning er uhyre vigtig, men bør også balanceres ud med økonomien.
Naturligvis stiger flyets vægt med stigende levetid. Så meget desto mere er det vigtigt, at flyet er konstrueret til sit formål fra starten. F.eks. at der ikke er brugt for meget materiale til at forstærke landingsstellet til et brug, det aldrig vil opleve i Danmark.
Hvor vigtig metaltræthed er for et flyvevåben kan illustreres af USAF. En række af deres F15 fly har vist sig at have en væsentligt kortere levetid end forventet pga. produktionsfejl i flyenes "longerons".
Det har nærmest sat dem i panik fordi det er tosset at købe flere af de gamle fly og afløseren er endnu ikke eksisterende. Desuden er forsvarsministeren Gates en mand, der hellere vil fokusere på krigen i Afghanistan end på "high-end" våbensystemer. Så han har bare reduceret F22 indkøbet til næsten ingenting efter amerikansk standard. Hvad skal de stakkels piloter flyve i?

  • 0
  • 0

"Det viser tal fra en økonomisk analyse som forsvaret har udarbejdet for ing.dk"

Hvad har ing.dk betalt for at faa lavet denne analyse?

Eller har forsvaret arbejdet gratis? I saa fald er her en oplagt mulighed for besparelser, saa man kan købe mere skrammel.

  • 0
  • 0

Er der taget højde for forsvars-faktoren i den beregning? Altså at alle budgetter som minimum skal ganges med to.

Siden hvornår har forsvaret nogensinde holdt sig indenfor budgetterne når det kommer til materialanskaffelse?

  • 0
  • 0

Siden hvornår har forsvaret nogensinde holdt sig indenfor budgetterne når det kommer til materialanskaffelse?

  • mener du, at [i]forsvaret[/i] i så henseender afviger signifikant fra andre offentlige myndigheder mht. større materielanskaffelser/byggeprojekter?
  • 0
  • 0

enten lader man veteran flyene flyve eller også køber man svensk. Når de svenske fly så er gamle kan man købe F22 som til den tid nok vil være færdig udviklet eller skrottet.
At man er så forhippet på at købe en pose med elektronik der endnu ikke er samlet til et fly (f22)kan jeg ikke forstå.

  • 0
  • 0

enten lader man veteran flyene flyve eller også køber man svensk. Når de svenske fly så er gamle kan man købe F22 som til den tid nok vil være færdig udviklet eller skrottet.
At man er så forhippet på at købe en pose med elektronik der endnu ikke er samlet til et fly (f22)kan jeg ikke forstå.

Hmmm - hvis du med F22 tænker på JSF, bør du overveje at skrive F35 i stedet - Raptor'en er jo slet ikke i spil her.

Bjørn

  • 0
  • 0

Desuden bliver F22'eren slet ikke eksporteret!
Vi burde købe en -lille- håndfuld avancerede jagere til at bevare den danske luftrums suverænitet, det kunne være F-35 eller Gripen. Så kunne resten af pengene gå til en bunke A-10 Thunderbolt's. Det kan meget vel være, at det er nogle halvgamle maskiner, men de ville kunne yde en YDERST effektiv indsats i de internationale missionsområder.
For et F-35 (~$80mio) fly vi man kunne få 8 A-10'ere! Og ligeledes mellem 4-6 for samme pris som en Gripen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten