Det bliver hamrende dyrt at renovere de hundredvis, måske tusindvis af danske skoler og daginstitutioner, som har for store mængder af miljøgiften PCB i indeluften.
Det viser et eksempel fra Rudersdal Kommune i Nordsjælland, hvor Børnehuset Frederik Clausens Vænge for nylig var igennem den helt store tur.
Årsagen var, at en forælder sidste år mistænkte, at der var PCB, en af verdens ti farligste miljøgifte, i fugerne. Prøver viste, at han havde ret i mistanken, og efterfølgende målte kommunen niveauet i indeluften.
Den viste sig at være væsentligt over 300 nanogram per kubikmeter, som er Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi for, hvornår der skal handles for at nedbringe belastningen. Den var derimod under 3.000 nanogram per kubikmeter, hvor det kan komme på tale at rømme bygningen med det samme.
Politikerne var ikke i tvivl om, at de var nødt til at handle. Sammen med rådgiverfirmaet Golder Associates udarbejdede kommunen en plan, som indebar, at de PCB-holdige fuger mellem betonelementerne og rundt omkring vinduerne skulle fjernes i to etaper. Dermed kunne Børnehuset Frederik Clausens Vænge holdes åbent, mens renoveringen stod på. Børnegrupperne opholdt sig skiftevis i lejede pavilloner.
Inden børnene kunne flytte tilbage i lokalerne, blev de varmet op til næsten 60 grader i cirka halvanden uge. Det øger afgasningen af PCB.
Nu kan bygningschef Mogens Kornbo gøre regningen efter renoveringen op. Den lyder på tre millioner kroner inklusive alle følgeomkostninger. Det svarer til 2.500 kroner for hver af børnehavens 1.200 kvadratmeter.
Foreløbig viser målingerne, at PCB-indholdet i luften er nedbragt godt en tredjedel. Det er ikke tilstrækkeligt til at nå ned under den lave af de vejledende grænseværdier.
»Men kurven går ned, og vi forventer, at det fortsætter,« fortæller Mogens Kornbo.
I mellemtiden har Rudersdal Kommune fået masser af henvendelser fra bekymrede forældre på andre institutioner og skoler, der også er opført mellem 1950 og 1977, da der blev brugt PCB i fugerne.
Kommunen er derfor gået i gang med at kortlægge, hvor der er risiko for PCB. Foreløbig har den opstillet en model til formålet. Den indebærer at identificere bygninger fra den perioe, hvor der blev brugt PCB. Derefter kigger kommunen blandt andet på, hvor mange fuger der er per kvadratmeter, og derefter starter undersøgelserne af, om fugerne rent faktisk også indeholder PCB.
Mogens Kornbo vil ikke gætte på, hvad hele regningen for at fjerne PCB fra bygningerne kan løbe op i.
»Men hvis vi ganger prisen fra den ene institution op, kan det blive et svimlende beløb,« siger han.
Ud over Rudersdal har kun Københavns Kommune gennemført en kortlægning af PCB i skoler og daginstitutioner. I hovedstaden startede projektet, da der blev fundet PCB på Gasværksvejens Skole. Renoveringen af skolen kostede ti millioner kroner.
