Pris for anlæg af energiø i Nordsøen: 38 milliarder kroner
Konstruktionen af en energiø i Nordsøen med 10 GW havvind tilkoblet kan alene komme til at koste op mod 38 milliarder kroner. Det fremgår af et folketingssvar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Prisen inkluderer vel at mærke kun konstruktionen af selve øen og de eltekniske anlæg (primært store HVDC-konverterstationer, red.), som skal stå på den. Oveni kommer altså alle de øvrige investeringer i selve vindmøllerne, de elektriske søkabler fra de tilknyttede havvindmølleparker til energiøen samt de dyre jævnstrømskabler, der skal forbinde øen med fastlandet.
Prisestimatet er indhentet af Energistyrelsen hos dets rådgiver COWI, som også tidligere har foretaget finscreeninger og beregnet levetidsomkostninger på det gigantiske anlægsprojekt.
COWI’s estimat afhænger dog meget af, hvilket grundlæggende layout, man vælger at konstruere energiøen ud fra. I øjeblikket overvejes to modeller: En stor kunstig og sammenhængende ø bygget op af sandfyldte betonsænkekasser eller et samling af selvstændige stålplatforme, der hæver anlæggene over havet.
Sidstnævnte løsning er velkendt i offshore-industrien, hvor sammensvejsede stålgitre, der rager op over havoverfladen – såkaldte ‘jackets’ – er den mest udbredte platformskonstruktion.
Men ifølge COWI’s tal er det den i offshore-sammenhænge mindre afprøvede sænkekasse-løsning, der vil været billigst, hvis øen skal understøtte havvindskapacitet på i alt 10 GW.
Denne løsning vil ifølge COWI koste 29 milliarder kroner at anlægge, og det inkluderer endda en servicehavn, ligesom den mere sammenhængende konstruktion også vil gøre det muligt at opbevare materiel ude på havet under opførelsen af de tilknyttede havvindparker – noget som aktører ifølge Energinet har efterspurgt som en nødvendig facilitet.
Men vindgiganten Ørsted har tilsyneladende også lavet sine egne beregninger. Torsdag i denne uge skrev afgående topchef Henrik Poulsen et indlæg i Børsen,( hvori han plæderede for, at Danmark vælger løsningen med stålplatforme frem for sænkekasserne, da det ifølge selskabets egne beregninger er langt den billigste løsning.
»I Ørsted har vi analyseret de to modeller, og vores beregninger viser, at det med en caisson-ø (sænkekasser, red.) vil være cirka 4 mia. kr. dyrere at etablere de første tre GW i Nordsøen i forhold til platformsløsningen. Udbygget til ti GW vil caisson-løsningen stadig være betydeligt dyrere,« skrev den administrerende direktør torsdag i Børsen.
I COWI’s prisoverslag koster begge konstruktiontyper hver 12 milliarder kroner, hvis øen kun har 3 GW havvind tilkoblet, som det er planen i denne første fase frem mod 2030.
Der er altså langtfra overenstemmelse mellem de to sæt af beregninger, og Energistyrelsen gør da også opmærksom på i folketingssvaret, at estimaterne er ‘behæftet med betydeligt usikkerhed, og at man ved anvendelse af andre forudsætninger om fremtidige priser vil kunne opnå andre resultater, ligesom teknologiudviklingen også vil kunne påvirke resultaterne på sigt.’
Afklaring af spørgsmålet er dog formelt lige nu i hænderne på statens elsystemansvarlige, Energinet, som for nyligt blev pålagt at gå i gang med det omfattende forundersøgelsesarbejde omkring energiøerne i både Østersøen og i Nordsøen.
Her vil afvejningen af fordele og ulemper ved de forskellige kontruktionstyper også indgå som en del af undersøgelserne. Arbejdet skal løbe frem til sommeren 2024 og vil i sig selv koste op mod 1,15 milliarder kroner.
