Vaskbart - hvor mange gange?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Efterhånden som elektroniske komponenter og computere bliver mindre, hurtigere og mere fleksible, opstår der nye muligheder. En af dem er, at en større og større del af fremtidens elektronik bliver trykt, printet og integreret elektronisk.
I Danmark spiller Teknologisk Institut, der i år også deltager på elektronikmessen E-22, en nøglerolle for at hjælpe danske virksomheder med at ligge forrest i feltet, når det handler om udviklingen af fremtidens printede elektronik.
Christian Dalsgaard er seniorkonsulent hos Teknologisk Institut. Her hjælper han og kollegerne virksomheder med at udvikle, teste og prototype nye produkter inden for trykt, printet og integreret elektronik.
Ifølge Christian Dalsgaard kan printet elektronik nu bruges til alt fra mekaniske exoskeletter og dronevinger til medicoudstyr med tæt hudkontakt.
»Printet elektronik kommer også ind i, hvad vi kalder human interactivity. Hvis du har en glasflade i et møderum, hvor du normalt ville sætte en kontakt på, kan vi nu lime en usynlig folie på, som du kan styre lys eller persienner med, men som samtidig er tynd og gennemsigtig,« siger han.
De seneste fem år har Teknologisk Institut haft særligt fokus på at hjælpe virksomheder med forskning og udvikling af teknologier baseret på nanopartikler, som kan indgå i nye, banebrydende former for printet elektronik.
Ifølge Christian Dalsgaard er det disse nye teknologier, der er på nippet til at kunne gøre en stor positiv forskel for både danske og internationale virksomheder.
»Der er kommet midler til at investere i printet udstyr, der er over state-of-the-art. Vi har i dag et meget stærkt koncept for printet elektronik, som nu kan spille en rolle for industrien. Det er ikke kun forskning i materialer, men også faciliteter og ekspertise til brug for virksomhedernes udviklingsarbejde,« siger han.
For nogle af de virksomheder, som Teknologisk Institut har hjulpet, har printet elektronik for længst forladt forskningsstadiet og er nu på vej gennem prototypefasen.
Her nævner Christian Dalsgaard blandt andet Tonus Tech, der er i gang med at udvikle et par smarte bukser.
Formålet med projektet, der er på prototypestadiet, er blandt andet at kunne give intelligent støtte under aktiviteter og dermed øge bevægelsesfriheden for bevægelseshæmmede mennesker – eller hjælpe atleter med deres træning efter en skade.
Derfor er bukserne udstyret med printet elektronik i tekstilerne. Det er ideen, at bukserne senere skal udstyres med bløde, syntetiske muskler, der kan støtte brugeren i dennes bevægelser.
»Hvis jeg nu skal lave en øvelse, hvor jeg skal bevæge mig præcist og ikke slingre, kan buksernes indbyggede elektronik give biofeedback. Den ultimative idé er at udstyre bukserne med en slags soft exoskeleton. Hér kommer printet elektronik på banen som både kredsløb, sensorer og soft-actuators,« siger Christian Dalsgaard.
Soft-actuators er en teknologi, der har været på forskningstadiet i mange år. Aktuatorerne består af en polymerplast, der trækker sig sammen, når den påføres en spænding. Dermed kan aktuatoren fungere som en slags kunstig muskel.
Et andet eksempel på en virksomhed, der ifølge Christian Dalsgaard er godt i gang, er Precure. Virksomheden udvikler en smart manchet med indvævet elektronik, som f.eks. kan forebygge musearm eller tennisalbue.
Via en app fortæller manchetten, hvor stor belastningen er på musklerne i armen. På den måde kan brugeren hurtigt få feedback, hvis vedkommende bruger en belastende arbejdsstilling.
»Manchetten genererer data, som kan samles i en rapport om arbejdsstillinger og belastninger. Det er et godt eksempel på en applikation, hvor printet elektronik viser et stort potentiale.«
Ifølge Christian Dalsgaard er der fortsat et stort, uudnyttet potentiale i printet elektronik. Han mener, at mange danske virksomheder står over for en udvikling, hvor elektronikken går fra at være små sorte bokse til at være printet.
»Især f.eks. medicoudstyr vil overgå til at være integreret eller wearable med elektronik, der er indbygget i armbånd, elastikker, manchetter og tøj. Vi vil også se fremkomsten af helt nye måder at interagere med elektronikken,« siger han.
