Printer-teknologi med stor designfrihed har sin pris
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Printer-teknologi med stor designfrihed har sin pris

HP's Multijet Fusion-printer er hurtig og giver stærke emner, mener Niklas Franke. Men det har også sin pris i form af pris per emne og manglende materialefleksibilitet. Illustration: Morten Vittrup Lund

Printerne står linet op på rad og række, når man kommer ind i printerrummet i Danfoss’ nye center for 3D-print. Den p.t. mest spændende maskine gemmer sig dog nede bagest i lokalet i form af HP’s meget hypede Multi Jet Fusion-printer, der er kommet til Danmark her i efteråret.

Multi Jet Fusion-teknologien minder om SLS-teknologien, hvor kompakte pulverlag smeltes ved hjælp af en infrarød laser. I HP’s proces er laseren bare erstattet af et bindingsmiddel, der øger pulverets evne til at optage varme. Via et printerhoved, som minder om dem, der benyttes i 2D-printere, tilføres bindingsmidlet under opvarmning fra varmelamper.

»Det er et meget simpelt princip, og den største gevinst er hastigheden. Normalt skal emnet bygges op lag på lag med en laser, men her printes hvert lag i én bevægelse,« forklarer Danfoss’ 3D-print specialist, Niklas Franke, og tilføjer:

»En anden fordel er, at der deponeres mere pulver på én gang, hvilket giver stærkere sammenhæftninger og dermed et stærkere emne. Til gengæld bruger printeren forholdsvis dyr blæk, så hastigheden og styrken har sin pris.«

Manglende materialefrihed

I modsætning til FDM-teknologien kræver Multi Jet Fusion-teknologien ikke brug af printede støttestrukturer, som efterfølgende skal fjernes manuelt. Det giver mulighed for at producere emner med meget, meget frie geometrier, forklarer Niklas Franke, som blandt andet fremviser en 3D-printet blød gitterstruktur, der nærmest minder om en ridderbrynje.

Til gengæld giver HP’s printer for nuværende ikke de samme materialefriheder som FDM-printerne, hvor det er muligt at skifte materiale undervejs og eksempelvis indlejre elektronik i emnet. Det er et closed loop-system, så hvis man vil skifte materiale, er man først nødt til at rengøre hele printeren, forklarer Niklas Franke.

Multi Jet Fusion-printeren kommer med en form for efterbearbejdningsstation, hvor overskydende pulvermateriale fjernes, så det kan genbruges. Den proces reducerer ifølge Niklas Franke desuden nedkølingstiden fra godt 46 til 10 timer.

Ingen metalprinter – endnu

I alt råder Additive Design Manu­facturing Center over seks 3D­- printere. Dog ingen metalprintere.

Det er en yderst interessant proces, som Danfoss allerede arbejder med, lyder det fra Niklas Franke, men p.t. køber man 3D-printede metalemner ude i byen.

»En metalprinter kræver nogle helt andre faciliteter, fordi der både er eksplosionsfare og behov for andre temperaturzoner end i de øvrige printprocesser. Metalprintning er pulverbaseret, men det er langt sværere at kontrollere de termiske egenskaber, herunder nedkøling. Så i første omgang er vi i gang med at bygge nogle designkompetencer op på den front.«