Prestigebyggeri i problemer: Rustfrie stålrør levede ikke op til navnet

Det halter vist lidt med funktionstest og kvalitetsikring, men udover det, er det en gigantisk stor udvidelse af Riget: læs 55.000 km2

Da man i 1966 opførte en ny hovedbygning til EGV's Store Tuborghjemmet i Hellerup, valgte man at installere et blødtvandsanlæg til det varme brugsvand. Tre måneder efter ibrugtagningen var der talrige gennemtæringer i form af grubetæringer. Det havde vi i Birch og Krogboe ikke set komme, men vi lærte af det. Det var formentlig medvirkende til at vi oprettede en tværfaglig firmahukommelse baseret på nøgleord, keywords, og kanthulkort. Den har efterfølgende været med til at afværge mange projekteringsfejl. Firmahukommelsen havde den store fordel, at alle informationer skulle godkendes af et tværfagligt udvalg. Derved blev "støj" sorteret fra, i modsætning søgning på Internettet, hvor der dels ikke findes nogen kvalitetetskontrol, dels optræder myriader af uvedkommende infomationer. Vær så god at sortere. Desuden var det i mange tilfælde muligt at søge supplerende oplysninger direkte hos forfatteren, informanten. Systemet er formentlig blevet kvalt i IT, som jo også har sine fordele.

Der er ikke nævnt i artiklen, om rørmaterialet er checket.

PS: L - low carbon er kun påkrævet når der skal (lysbue) svejses.

Jeg er ikke helt enig. En byggeplads er jo ikke en børnehave, hvor børnene skal have besked på at vaskhænder og bruge en ske til youghurt.

Rørmaterialet AISI 316L er et syrefast, low carbon (L) stål. Rør leveres også i materialet AISI 304, som ikke har den samme korrosionsmodstandsdygtighed. Hvis der er sket en forveksling mellem disse to materialer, hvadenten det skyldes mangel på kontrol eller for billiggørelse af projektet, er fanden løs og rørene kan forsvinde på relativt kort tid. Der er ikke nævnt i artiklen, om rørmaterialet er checket.

Jeg er ikke helt enig. En byggeplads er jo ikke en børnehave, hvor børnene skal have besked på at vaskhænder og bruge en ske til youghurt.

Faglærte arbejdere, uanset håndværk, har jo netop faglig forståelse for udførelsen og må forventes at udføre det faglig korrekt. Uden supervision. For nye, usædvanlige, specielle opgaver kommer supervisionen i spil. Det før den også når ikke-kvalificeret arbejdere udfører arbejdet. Så kan der være tale om indledende supervision, hvorefter det indlærte kan forventes gentages.

Det her er jo ikke USA, hvor en supervisor løber i hælene på alle medarbejdere, og hvor kun lidt udføres uden direkte tilsyn.

Men udover det udførende firma, som har ansvaret for sit arbejde, så er der vel et uafhængigt tilsyn. Eller var der mon ?

Efter beskrivelsen er installation af vandrør øjensynlig en mulig fejlkilse, så tilsynet ?

Michael skriver ”Det tyder da på sjusket og dårligt håndværk. ” og Jan fortsætter med at skrive ”Det tyder på at VVS arbejderne har været på accord og savet de rustfaste rør over, uden at afgrate og fjerne spåner inde i rørene.” Og det er jo sådan set måske rigtigt nok men der altså en grund til at man har en byggeledelse og herunder en miljøledelse. Der er populært og bekvemt at skyde på håndværket og håndværkerne og akkord lønsystemet men der er ingen juridisk logik i dette. Byggeledelsen har ansvaret for at tilrettelægge arbejdsprocessen og tilsynet med at dette foregår efter det der er foreskrevet. Og i en evt. efterfølgende voldgiftssag er det næppe håndværkerne der stilles til ansvar.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

Det tyder på at VVS arbejderne har været på accord og savet de rustfaste rør over, uden at afgrate og fjerne spåner inde i rørene. Ved at rulleskære minimeres grater, men det er manuelt arbejde, og kan tage længere tid. Ved moderne samling med pressmuffer fjernes grater fra tidligere gevindskæring.

Ved vestkysten anvendes rustfast stål ikke gerne udendørs, da det hurtigt anløber med rustpletter. Her anvendes varmgalvaniseret stål. Galvaniserede stålrør anvendes gerne til varmeinstallationer pga pris og da vandet cirkulerer og oxiderer minimalt. De kan dog ikke anvendes til brugsvandinstallation, da der hurtigt opstår galvanisktærer, pga. moderne anvendelse af messing og kobber i samme rørstrenge. Der går her kun ca. 3 år, så er et galvaniseret brugsvandrør fuldstændig tæret op.

I moderne husinstallationer anvendes hovedsaglig PEX plastrør eller evt. coated AluPEX der afhjælper ovenstående problemer.

Fra min studietid husker jeg en lærer i materiallære der sagde noget med at intet var rustfrit, men noget var rustfast. Og så viste han os en 18/8 rustfast kniv fra kantinen, der var faldet ud af kurven i opvaskemaskinen med noget godt indtørret mad, der ikke var blevet spulet af inden kniven faldt af. Efter nogen tid blev den fundet - med et pænt 5mm hul midt i knivbladet. Nu er miljøet i sådan en industriopvaskemaskine ikke for børn. Stærkt basisk. Som nævnt i artiklen opstår rustfastheden ved at chrom og nickel i legeringen oxyderer og chromoxyd/nickeloxyd, men belægninger kan forstyrre og ødelægge oxydlaget og så er det slut med rustfastheden. Det samme kan ske med spåner. Sådan et svirp at stålstøv fra en vinkelsliber kan også fyldstændig ødelægge en rustfast overflade, og det er da helt galt at der er spåner i rørene! Det tyder da på sjusket og dårligt håndværk.