Presset stiger: Nu kommer undersøgelsen af tagkollaps
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Presset stiger: Nu kommer undersøgelsen af tagkollaps

Efter måneder hvor hundredevis af tage er braset sammen under vægten af sne, sætter Erhvervs- og Byggestyrelsen endelig gang i en undersøgelse af, hvilke tage der er styrtet sammen.

Beslutningen kommer efter weekendens seneste sammenstyrt, hvor blandt andet en 16-årig pige og en 76-årig mand er kommet slemt til skade.

Den nye undersøgelse kommer også efter Dansk Byggeris kritik fra i går mandag, hvor byggeorganisationen i en pressemeddelelse kritiserede myndigheden for at være passiv, mens tagkollapsene tog til.

Lars Eriksen er taksator hos Alm. Brand og takserer her en svinetald ved Frederikshavn der er bukket under for et stort snetryk. Illustration: CARSTEN INGEMANN/INGEMANN/DASBÜRO

Mens Erhvervs- og Byggestyrelsen hidtil har afventet resultatet af en mindre undersøgelse fra Last- og Sikkerhedsudvalget, der er i færd med at undersøge de nuværende snelastnormer - en undersøgelse der forventes afsluttet på fredag - mener Dansk Byggeri ikke, at der er grund til at vente længere.

»Vi skal lade være med at sidde og gætte«, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, der mener, at man skal se at komme ud og undersøge sagerne inden beviser som sne og konstruktioner smelter og bliver ryddet af vejen.

Og mandag eftermiddag meddelte styrelsens direktør så til ing.dk at den ikke længere afventer udvalgets konklusioner, men sætter gang i undersøgelserne med det samme.

»Vi følger sagen med stor alvor, og vurderer løbende behovet for tiltag på området. Vi igangsætter nu en undersøgelse af, hvilke tage, der er styrtet sammen. Den skal kortlægge, hvilke typer bygninger der er tale om, deres alder og konstruktionstype,« siger Finn Lauritzen, direktør for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Advaret i 2007

Dansk Byggeri undrer sig over, at styrelsen ikke tidligere har undersøgt, hvorfor tagene ikke holder:

»Da Statens Byggeforskningsinstitut i 2007 pegede på behovet for at lokalisere svigtkandidater som store tagflader eller sammenbygninger, hvor der kan dannes snelommer og for at genvurdere snelasterne i last- og sikkerhedsnormen, var der ingen reaktion fra den øverste byggemyndighed. Det kan man godt undre sig over,« siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Og efter en weekend med masser af sne, der har føjet en flere nye tagkollaps til den lange række, som ing.dk allerede har dokumenteret, opfordrede Dansk Byggeri derfor nu Erhvervs- og Byggestyrelsen til at indsamle fakta og data om årsagerne til de mange tagkollaps efter snefald:

»Det er værdifulde data, som bør danne grundlag for en fornyet vurdering af, om kravene i bygningsreglementet og last- og sikkerhedsnormen tager tilstrækkelig højde for de ekstreme påvirkninger på store tagflader,« fastslår Michael Nielsen.

I 2007 skete der det samme. Den gang gennemførte Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) en udredning, der pegede på behovet for en genvurdering af snelasterne i last og sikkerhedsnormen.

SBi pegede også på, at de såkaldte "svigtkandidater" skulle lokaliseres - som for eksempel bygninger med store tagflader eller sammenbyggede bygninger, hvor der kan dannes snelommer med stor last.

»Den indsats, som SBi dengang efterlyste, er altså ikke blevet udført,« siger Michael Nielsen og peger på, at en række forhold kan spille inde.

  • Mangelfuldt normgrundlag
  • Mangelfuld dimensionering, altså forkert projektering
  • Udførelsesfejl
  • Manglende vedligeholdelse

»Landbruget har i dag behov for nogle meget store bygninger med enorme spændvidder. Med det klima, vi tidligere har været vant til, hvor Danmark vejrmæssigt har ligget i smult vand, kunne det sagtens lade sig gøre. Men når det gentager sig, kan man ikke længere tale om ekstreme vejrsituationer,« vurderer Michael Nielsen.

Men Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen passer det ikke, at de ikke reagerede i efter snestormen i 2007. Styrelsen justerede lastnormerne for lægivende bygninger og buekonstruktioner, men ikke flade tage over stort spænd. Desuden blev de potentielle svigtkandidater heller ikke kortlagt. En kortlægning, som flere partier i Folketinget efterlyser sammen med Konstruktørforeningen.

Op mod 6.000 konstruktionsfejl

Dansk Landbrugsrådgivning vurderer, at der står 5.000-6.000 landbrugsbygninger med konstruktionsfejl i taget og adjungeret professor Jørgen Nielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, mener, at man nok kan holde ejerne juridisk ansvarlig for ikke at rydde sne ned, men ikke moralsk. Ikke mange danskere ved, hvornår sneen vejer så meget, at den skal ned.

Selvom Erhvervs- og Byggestyrelsen nu vil undersøge flere årsager til de mange tagkollaps, fjerner det ikke ansvar fra ejerne af de kollapsede tage.

Derfor vil styrelsen ikke gøre yderligere for at forhindre flere tagkollaps.

Ind til videre sendte styrelsen breve ud til alle kommunerne og parter i byggebranchen den 11. januar. Da tagene stadig styrtede ned, blev brevet også sendt ud til landbrugsorganisationer.

»Jeg vil gerne understrege, at man som bygningsejer altid er ansvarlig for at vedligeholde sin bygning, så den er sikker. Det er vigtigt, at man sørger for at få fjernet sne fra tage,« siger Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Ingeniøren har blandt andet talt med direktøren for en messehal, der sammen med en person fra kommunens tekniske afdeling flere gange vurderede at taget på hallen kunne holde. Det kunne det ikke.

**Hvor gode har I været til at informere bygningsejerne om den snelast, der i flere tilfælde kommer bag på dem?

»Det er noget vi kan kigge på. Det er svært at lave generel information. Det afhænger af en hulens masse ting. Det er meget svært at lave generelle regler og normer. Lad mig bare sige, det vil vi kigge på,« siger Finn Lauritzen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er lige som at se en kriminalfilm med Barneby: Det halve af landsbyens indbyggere er myrdet inden det lykkes vores helt at finde synderen.
Sammenligningen holder så ikke helt, for Barneby går i det mindste i gang efter det første mord/tagkolaps, hvilket Erhvervs- og Byggestyrelsen tydeligvis og - måske endda forventeligt? - ikke har gjort.

  • 0
  • 0

Undersøgelsen vil sandsynligvis ikke konkludere noget. Det skyldes at forsikringsselskaberne p.t. har besluttet at dække udgifterne til genopbyggelse af de nedstyrtede tage/huse.
Det kan de kun gøre hvis de er uvidende, og fortsat holder sig uvidende om, at nedstyrtningerne skyldes fejl i enten udførelse eller projektering. Forsikringen gælder kun for bygninger der overholder byggeloven.
Hvis undersøgelsen med stor sandsynlighed viser, at de sammenstyrtede huse ikke overholder loven, vil der være rigtig mange bygningsejere der reelt er uforsikrede, da 5 års reglen friholder rådgiver og entreprenør.
Det er der ingen, der rigtig vil leve med og derfor bliver rapporten en politisk snakken uden om af hensyn til politikerne, rådgiverne, entreprenørerne og bygningsejerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten