Presset regering tvunget til hurtig vindmølle-proces

Sjældent har der været så stor enighed blandt politikere på Christiansborg om noget som helst: Danmark skal have et nationalt testcenter for redele af vindindustrien til udlandet,hvor de i stedet tester møllerne.

Alligevel er der kastet grus i maskineriet, fordi der i Folketinget er stor usikkerhed om, hvor centret bedst kan ligge.

Var Danmark et tag-selv-bord, havde Vindmølleindustrien taget for sig i Sønderjylland, hvor Kallesmærsk Hede, en del af militærets øvelsesterræn ved Oksbøl, har gode landskabsforhold, høje vindhastigheder og mulighed for opstilling af 13 kæmpemøller på række.

Læs også: Infografik: Her skal testcentret for vindmøller ligge

»Kallesmærsk Hede har hele tiden været vores yndlingsplacering. Vi har så accepteret, at det blev vurderet, at det ikke var et realistisk sted at placere møllerne,« siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.

Forsvaret afviste placeringen, og i stedet blev Vindmølleindustrien tilbudt en placering i Østerild Klitplantage i Thy, hvor der ved rydning af store skovarealer er plads til syv vindmøller på op til 250 meter. Regeringen har fremsat et lovforslag om placeringen, men politisk mangler der opbakning.

Hos oppositionen mener man, processen har været præget af hastværk, og det var da også under forudsætning af, at regeringen kunne få vedtaget planerne inden sommerferien, at industrien støttede placeringen ved Østerild, der ikke var industriens favoritplacering.

Det fremgår af et brev sendt fra Vindmølleindustrien til embedsmænd under Miljøministeriet.

»Vindmølleindustriens tilsagn om Østerild forudsætter, at beslutning kæmpevindmøller - ellers flytter stoherom træffes i denne folketingssamling, således at indretningen af området kan påbegyndes i efteråret 2010, og prøvepladserne er klar til brug senest sommeren 2011.«

Hastværk er ...

Regeringen fik med andre ord travlt, hvis den skulle leve op til industriens krav.

Måske for travlt.

»Processen har været alt for lukket, og den har været alt for kort. Den ville være blevet meget bedre, hvis den fik mere tid. Der har været en dårlig analyse af alternative placeringer, men nu er det næsten umuligt at nå det inden sommerferien, og det risikerer at blive alt, alt for overfladisk,« lyder det fra professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Frede Hvelplund.

Regeringen bruger som argument for placeringen i Østerild, ud over de gode vindforhold, at kun fem boliger skal eksproprieres. De menneskelige omkostninger er derved mindre, end ved at fælde skoven i Østerild, men det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN) er et dårligt argument.

»Det er planlægningsmæssigt en meget syg vej at gå, at man lægger et industrianlæg der, hvor det generer færrest mennesker, fordi man derfor altid ender i skov og naturområder,« lyder det fra vicepræsident i DN, Poul Hald Mortensen:

Og Frede Hvelplund og DN står ikke alene. I hvert fald har alle partier uden om regeringen krævet, at der bliver belyst alternative placeringer, så folketingsmedlemmerne kan opveje fordele og ulemper ved de forskellige placeringer - skal der flyttes færrest muligt mennesker eller tages mest muligt hensyn til naturen.

Derfor er Miljøministeriet i gang med at kigge på to alternative placeringer; placeringen i Kallesmærsk Hede ved Oksbøl, som var Vindmølleindustriens favorit, samt en placering ved Stauning Flyveplads nær Ringkøbing Fjord, som DN har peget på. Derudover har DN peget på en placering ved Bredebro, men den undersøges ikke.

Det ser dog ud til, der reelt kun er ét alternativ i spil. Venstre og Konservative tager skarp afstand fra at placere testcenteret i Oksbøl, og militæranalytiker ved Dansk Institut for Militære Studier, Esben Salling, mener heller ikke, det er nogen realistisk mulighed. Møllerne vil fuldstændig ødelægge store dele af Forsvarets træningsmuligheder.

»Vindmøllerne vil komme til at stå lige midt i, hvor der normalt skal skydes. Det virker helt urealistisk at lægge testcenteret i Oksbøl, hvor der skydes med artilleri og flyves lavt. Hvis der skal sendes soldater til Afghanistan, kan du lukke forsvarskommandoen ned, før du lukker Oksbøl,« siger Esben Salling, der understreger, at opkøb af andre områder til Forsvaret ikke er en mulighed, fordi netop den kystnære placering er vigtig for at kunne skyde med tungt artilleri uden risiko for omgivelserne.

Forsvaret er da også meget klar i sin afvisning:

»Det indstilles, at Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn som Forsvarets største og vigtigste øvelsesterræn udgår af de videre overvejelser om arealer til opstilling af vindmøller,« står der i et brev fra Forsvarsministeriet.

Forkortet. Læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren fredag.
Abonnenter kan logge på og læse artiklen HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er der til hindre for at testcentret kan placeres på kunstige ringøer i Nordsøen?

De kunstige ringøer kan forbindes til land med broer eller dæmninger.

Med en placering på ringøer får vindmølleindustrien optimale muligheder for, at test møllerne under de forhold de fremover skal stå under.

Samtidig får de fast grund under fødderne ved opstilling og servicering af møllerne.

Måleinstrrumenterne bliver ikke generet af forhindringer i form af træer eller højdeforskelle.

Danmark får yderligere et lagringsanlæg for noget af den til tider opståede overproduktion af el.

Energinet.dk får en yderligere mulighed til at afbalancere elproduktionen i forhold til elforbruget.

  • 0
  • 0

Det er morsomt at følge skærmyslerne om vindmøller i Danmark.

I Danmark var den folkelige forelskelse i "folkeenergi" og VE større end noget andet sted.

Nogle nordmænd på ferie i Danmark så danskerne stå og se forelsket på disse indretninger, der hentede "gratis energi". De rejste hjem og sagde, "sådan nogle må vi også have - vi vil også være verdens bedste til dette - som til alt andet".

Man fik da staten til at subsidiere et par parker på et par forblæste øer yderst i havgabet mod Nordatlanten.

Så opdagede man, at også dem, der kun var forelsket i den "uberørte" norske natur - og ikke i vindmøller - også kunne se dem. Så opdagede man, at de også kunne høres, og da de havde slået en håndfuld havørne ihjel var det slut på vindmøller i Norge.

Situationen i Danmark er vel ikke helt ulige den, vi oplevede her i Norge. - "Forelskelsen" var blot meget større i Danmark.

Jeg må dog sige, at jeg selv synes, det er vemodigt - jeg har selv stået i timer og set på den første mølle, der blev rejst i mit nabolag på Fyn. På samme måde synes jeg selv, at det er langt mere interessant at se på store vandkraftanlæg end på de fossefald, de tager vandet fra det meste af året. - "Seen one - seen them all". - Eller man kan besøge dem i vårflommen, vår de ofte "falder" alligevel.

For de fleste nordmænd, der er født op med vandkraft - og som ikke engang ved, at man kan lave elektricitet med kul - er vankraftværk dog lig med "betonsocialisme", og meget få er - som jeg - forelsket.

Som en god demokrat må jeg jo så indrømme, at jeg må elske noget, der ikke kan ses - som man jo også må dæmpe sig, hvis man bliver frygteligt kåd på sin nye elskede, hvis man er midt i en forsamling.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jaja Norge er godt, vandkraft endnu bedre, hvorfor satser vi ikke mere på det? Vi skulle desuden sætte alle vores vindmøller op deroppe fordi det meget bedre kan betale sig og samtidig vil nordmændene selvfølgelig ikke have spoleret deres unikke natur med disse fremmede betonrobotter. Vi har fattet det.

  • 0
  • 0

Hvad er der til hindre for at testcentret kan placeres på kunstige ringøer i Nordsøen?

De kunstige ringøer kan forbindes til land med broer eller dæmninger.

Med en placering på ringøer får vindmølleindustrien optimale muligheder for, at test møllerne under de forhold de fremover skal stå under.

Samtidig får de fast grund under fødderne ved opstilling og servicering af møllerne.

Måleinstrrumenterne bliver ikke generet af forhindringer i form af træer eller højdeforskelle.

Fordi branchen selv skal finansiere testcenteret og det ville gøre det absurdt dyrt

Danmark får yderligere et lagringsanlæg for noget af den til tider opståede overproduktion af el.

Energinet.dk får en yderligere mulighed til at afbalancere elproduktionen i forhold til elforbruget.

Denne form for lagring af energi er alt ALT for dyr til at være rentabel.

  • 0
  • 0

Harboøre Tange og Agger Tange er gamle odder , der er blevet forstærket med en dæmning på indersiden. Så der ved højvande etableres en lagunesø mellem odden og vejdæminingen. Tyskerne forstærkede odderne med både kunstige sandbjerge og hundredevis af bunkers, hvoraf kun halvdelen kan ses. Så hele området er lige så kunstigt som Trekroner og Flackfortet ved København. Vinden i området kommer rent ind direkte fra Færøerne . Så det hører til Danmarks bedste lokaliteter for afprøvning af vindmøller. Og hvis private kunne få muligheder, så ville der i dag stå meget produktive vindmøller på hele strækningen fra Agger i nord til Trans i syd. Men desværre er det Staten der ejer jorden. Og Staten synes ikke interesseret i at opstille testmøller på de bedst egnede placeringer. Hjartemål plantage , som man hænger ved , som et andet Vaterloo ligger ofte i læ for vinde , der skal henover Hanstholm Knuden og indover mange plantager. Så det valg er lige til Klods Hans. Ja, vi har ”ringøer”, der godt nok ikke er runde, men de ligger fabelagtigt godt for vindretningen. Og på næsten hele Agger Tange bor der ingen.

Ian Jordan

  • 0
  • 0

Fordi branchen selv skal finansiere testcenteret og det ville gøre det absurdt dyrt

Energinet.dk bruger ca. 1 mia. kr. pr. år til at betale for balancekraft, mon ikke en stor del af disse penge kunne anvendes til leje af vandbassinet i en ringø?

Denne form for lagring af energi er alt ALT for dyr til at være rentabel.

Er den også det om ca. 5 år, når de første 250 meter høje vindmøller er klar til test?

  • 0
  • 0

[quote]Fordi branchen selv skal finansiere testcenteret og det ville gøre det absurdt dyrt

Energinet.dk bruger ca. 1 mia. kr. pr. år til at betale for balancekraft, mon ikke en stor del af disse penge kunne anvendes til leje af vandbassinet i en ringø?[/quote]

Branchen = vindmølleproducenterne

[quote]Denne form for lagring af energi er alt ALT for dyr til at være rentabel.

Er den også det om ca. 5 år, når de første 250 meter høje vindmøller er klar til test?[/quote]

En mindre energi-atol a la KEMA modellen koster mange milliarder og løser kun en meget lille del af “udglatningsudfordringen"

  • 0
  • 0

En mindre energi-atol a la KEMA modellen koster mange milliarder og løser kun en meget lille del af “udglatningsudfordringen"

Hvor stor er en lille energi-atol? Hvad koster en energiatol? Hvad bliver det pr. kWh pr. år, hvis der regnes med en tilbagebetalingstid på f.eks. 50 år?

  • 0
  • 0

Ja der er flere, men nu det er så vigtigt med de store møller "var det så ikke en ide at stille dem op på Risø, så var de ikke så langt fra testcenteret" . Det er fuldstændig dumt at nedlægge en god plantage for at få et testcenter til vindmøller, smid da dem ud i vandet, der er intet der skygger for dem og de er ikke til gene for nogen, at sætte dem på Kallesmærsk hede er da at føje spot til skade, de mennesker der har sommerhus og ønsker fred og ro har kun fred 30 dage om året hvor der ikke er skydning, skulle de ovenikøbet belemres med en brummen på 5 til 8 Hz som de ikke kan abstrahere fra døgnet rundt hele året. Jeg ved godt at det næsten altid blæser ved Vesterhavet, men når de skal være så høje kan de jo lige så godt stå i København, så havde vi alle glæde af brummerriet. Alle dem der har med vindmøller at gøre og ikke har penge iklemme siger at de skal ikke være nabo til dem "de støjer". Når de står til havs er der ingen der kommer til at genere dem og de kan brumme alt det de vil og de fugle der flyver i området kan sagtens flyve udenom møllevingerne, de snurre jo ikke mange omgange i minuttet med de store vinger.

  • 0
  • 0

Alta-elven ville, set i bakspejlet være et bedre projekt.

Havørne fodres i Norge og Sverige, men ikke i Danmark fordi, her er der masser af fødegrundlag. De gider ikke komme til foderpladserne.

Så: Er det det natur- at fodre ørne?

Forresten bor jeg op til en skydebane (det fik vi ikke at vide, da vi købte), og det er da irriterende, at de smukkeste aftener hakkes ihjel. Men hellere gode jægere, der kan ramme! (End bilister der ikke engang opdager, de har påkørt et dyr).

Hvis man har sommerhus nær et militærområde- eller har hus på Amager (Tømmerupvej), så ved man, der er larm. Husene er sikkert også meget billige!

Mvh Tine

  • 0
  • 0

[quote]En mindre energi-atol a la KEMA modellen koster mange milliarder og løser kun en meget lille del af “udglatningsudfordringen"

1) Hvor stor er en lille energi-atol? Hvad koster en energiatol? Hvad bliver det pr. kWh pr. år, hvis der regnes med en tilbagebetalingstid på f.eks. 50 år?[/quote]

1) 20 GWh/1,5 GW http://www.kema.com/services/consulting/ut... 2) 20 mia http://images.pennnet.com/articles/pei/thm... 3) Over 50 år bliver de 20 mia til 40 mia med en rente på en anelse over 3%. Antager vi at lageret udnyttes fuld ud, altså at der skiftevis er (20/1,5) 13,3 timer med underskud og og 13,3 med overskud igennem alle 50 år, uden behov for driftstop eller vedligeholdsudgifter, så bliver lagringstillægget 40 mia/(1,5/224365501000000)=12 øre/kWh. Et noget mere realistisk scenarie er nok en pris der er omkring 10 gange så høj, da skift i vind-elproduktion absolut ikke følger det beskrevne mønster.

  • 0
  • 0

så bliver lagringstillægget 40 mia/(1,5/224365501000000)=12 øre/kWh. Et noget mere realistisk scenarie er nok en pris der er omkring 10 gange så høj, da skift i vind-elproduktion absolut ikke følger det beskrevne mønster.

Det vil nok også være den betaling Norge og Sverige vil have for at "oplagre" vores overskudsproduktion af vind-el. Alternativet til at lagre dette periodevise el-overskud er, at finde regulerbare anvendelsesmuligheder, hvilket ikke lige er på den politiske agenda.

  • 0
  • 0

[quote]så bliver lagringstillægget 40 mia/(1,5/224365501000000)=12 øre/kWh. Et noget mere realistisk scenarie er nok en pris der er omkring 10 gange så høj, da skift i vind-elproduktion absolut ikke følger det beskrevne mønster.

Det vil nok også være den betaling Norge og Sverige vil have for at "oplagre" vores overskudsproduktion af vind-el.[/quote]

Du kan jo selv beregne prisforskellen på den el vi sælger og køber fra norden. Den er ikke 1,2 kr/kWh

  • 0
  • 0

Hej vor for lyter man ikke til de losejer. Som vil tage i mod Testcenter med kys hånde. Ud for Rigkøbing fjor ved tænde pipe. Der er netop lige bleve pilet en masse små møller ned. Og der er masser af vinde der ude, og man skal ikke til at fælle en masse skove og man skal ikke til jave folk ud af deres hjeme for at få plase til det.?????

  • 0
  • 0

Du kan jo selv beregne prisforskellen på den el vi sælger og køber fra norden. Den er ikke 1,2 kr/kWh

Du taler om nutid - jeg taler om fremtiden, når Danmark har opfyldt nogle politikeres hedeste drøm om 50 % vind-el i det danske elforbrug.

Til den tid tror jeg, at en lageromkostning på op til 1,20 kr. pr. kWh er billig. Elprisen kan jo blive minus 17,50 kr. pr. kWh på Nord Pool, mens den kan blive minus 35,00 kr. pr. kWh i Tyskland.

  • 0
  • 0

De fleste antagelser går på, at selvom vi får installeret mere end dobbelt så stor kapacitet fra vindmøller som normalforbruget, så vil der stadig være ca. 25 % af forbruget tilbage, som ikke kan forsynes fra vindenergi.

Det er vel et spørgsmål om at politikerne får øjnene op for at også "guld kan købes for dyrt".

  • 0
  • 0

De fleste antagelser går på, at selvom vi får installeret mere end dobbelt så stor kapacitet fra vindmøller som normalforbruget, så vil der stadig være ca. 25 % af forbruget tilbage, som ikke kan forsynes fra vindenergi. Det er vel et spørgsmål om at politikerne får øjnene op for at også "guld kan købes for dyrt".

Hvis det så blot var det eneste problem eller den eneste effekt af en total fejlslået eller halvhjertet dansk satsning, så var det måske til at leve med.

Desværre har satsningen på udbygning med vindmøller resulteret i, at både centrale og decentrale kraftvarmeværker har reduceret deres el-virkningsgrad, det betyder at de sidste 25 % el, der ikke kan dækkes af vindmøllerne fremover kræver mere brændsel end nødvendigt.

Det betyder også, at Danmark kommer i konflikt med EUs direktiv om samproduktion mellem el og varme, som vi selv har været hovedfortaler for.

Det betyder også, at vi for mindre effekt af biomasse, biogas mv. Hvilket igen betyder, at det bliver dyrere end nødvendigt, at fremskaffe den nødvendige energi til Danmarks industri.

Det betyder også, at udgifterne til energi vil belaste vores privatøkonomi mere, som vi vil have kompensation for via højere løn.

  • 0
  • 0

[quote]Du kan jo selv beregne prisforskellen på den el vi sælger og køber fra norden. Den er ikke 1,2 kr/kWh

Du taler om nutid - jeg taler om fremtiden, når Danmark har opfyldt nogle politikeres hedeste drøm om 50 % vind-el i det danske elforbrug.

Til den tid tror jeg, at en lageromkostning på op til 1,20 kr. pr. kWh er billig. Elprisen kan jo blive minus 17,50 kr. pr. kWh på Nord Pool, mens den kan blive minus 35,00 kr. pr. kWh i Tyskland.[/quote]

Jeg glemte at medregne tabet på ca 20%... Dertil kommer vedligehold o.lign.

Hvis den negative elpris bliver så høj, så kan det langt bedre betale sig at lukke for vindmøllerne og betale garantiprisen for den tabte strømproduktion end at anlægge kunstige øer.

Desuden er der så mange andre løsninger til at klare forsyningssikkerheden. Udveksling imellem geografisk spredte vindmølleparker koster en lille brøkdel af hjemlig lagring og kan realistisk set bringe overlappet imellem produktion og forbrug op på 85%. De sidste 15% er der mange kandidater til: brug af biobrændstof, bedre forbrugsstyring, udveksling af strøm med andre energikilder i udlandet etc. Ingen af dem kan dække alle 15%, men hvis bare de hver især kan bidrage med 2-3%, så betyder det, at vi mangler 7,5% Og her er det en del mere fornuftigt at bruge importeret naturgas til den sidste manko end at kaste os ud i at købe lagret el for 50+120/0,8=200 øre/kWh før afgifter og moms. Ja, faktisk er det nok svært at forestille sig at det ikke i langt de fleste tilfælde bedre kunne betale sig at købe norsk el.

  • 0
  • 0

Regeringen bruger som argument for placeringen i Østerild, ud over de gode vindforhold, at kun fem boliger skal eksproprieres.

Hvad med alle de kvadratkilometer, der skal eksproprieres for at plante erstatningsskov.

  • 0
  • 0

Regeringen bruger som argument for placeringen i Østerild, ud over de gode vindforhold, at kun fem boliger skal eksproprieres.

Hvad med alle de kvadratkilometer, der skal eksproprieres for at plante erstatningsskov.

Det er en generel politik, at ekspropriation af ejendom er langt mere skånsomt, hvis de ikke rammer beboelse end hvis de gør. Man kan være enig eller uenig i dette, men jeg er oså ret overbevist om at dette ville være flertallet af befolkningens holdning, hvis man spurgte dem principielt.

  • 0
  • 0

Hvis den negative elpris bliver så høj, så kan det langt bedre betale sig at lukke for vindmøllerne og betale garantiprisen for den tabte strømproduktion end at anlægge kunstige øer.

For hvem?

Hvis energinet.dk beder om at få stoppet vindmøller, skal der betales erstatning for den el disse vindmøller ikke får lov at producere.

I aftalen for Horns Rev II er der indbygget en klausul, så der ikke skal betales tilskud, hvis spotprisen er under 0.

I yderste konsekvens kan de danske elforbrugere komme til at betale både for: 1. Den elproduktion vindmøller ikke producere 2. Den elproduktion fra biogas - der er garanteret en fast pris pr. kWh 3. Fjernvarmeværkernes køb af el til negative priser via balanceomkostningerne. 4. Samtidig mister de og samfundet en selvforsyningssikkerhed, hvis vi ikke får opbygget lagerkapacitet til el og hermed en mulighed for at kunne afbalancere elforbrug og produktion i Danmark

Det hjælper stadigvæk ikke, at vi planlægger ud fra fortidens præmisser og tror at de også gælder i fremtiden.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis den negative elpris bliver så høj, så kan det langt bedre betale sig at lukke for vindmøllerne og betale garantiprisen for den tabte strømproduktion end at anlægge kunstige øer.

For hvem?

Hvis energinet.dk beder om at få stoppet vindmøller, skal der betales erstatning for den el disse vindmøller ikke får lov at producere.

I aftalen for Horns Rev II er der indbygget en klausul, så der ikke skal betales tilskud, hvis spotprisen er under 0.[/quote]

Jamen, så er problemet jo helt væk. I stedet for at lagre strømmen, så lukkes der bare for vindmøllerne og ingen betaler nogetsomhelst til nogensomhelst.

Det eneste der så mangler er 18 GWh backup strøm til 21 millioner. Det kan klares noget billigere ved enten at købe det i udlandet eller (hvis strømkøb er for dyrt) at fyre noget naturgas af. For de samme 20 mia kunne vi næsten købe gasturbiner nok til at klare HELE Danmarks maksimale energiforbrug. Sæt dem ovenpå de danske gaslagre og du lagerkapacitet til ikke 13 timer, men 13 dages.

Energilagre i atoller er simpelthen bare for dårlig økonomi. Jeg troede på dem, regnede det igennem og måtte ændre mening.

  • 0
  • 0

Det hjælper stadigvæk ikke, at vi planlægger ud fra fortidens præmisser og tror at de også gælder i fremtiden

Fuldstændig enig, derfor skal VE primært være markedsorienteret modsat vindkraftstrategien.

At køre mod markedet er useriøst, og de blinde vindkrafttilhængere skal dybest set blot erkende, at der et limit. Dette tror jeg er nået i DK lige nu, men derfor kan vi jo sagtens producere og eksportere vindkraft eller andre teknologier.

Men vi kan ikke gøre det hvis vi viser det dårlige eksempel, hvilket en vindkraftandel over limit er.

Og lidt om brug af fossilt, jamen målet er at komme af med det ikke at indpasse mere.

  • 0
  • 0

Og lidt om brug af fossilt, jamen målet er at komme af med det ikke at indpasse mere.

Her er et tankeeksperiment: Hvis og såfremt vi ville matche ikke 20, ikke 50% men 100% af elforbruget med vindmølleelproduktion, så ville 30% blive produceret på det forkerte tidspunkt. Så cutter vi alle elforbindelser til udlandet og stopper alle forsøg på at lave biobrændsel og biogas og lukker alle dem vi har igang her og nu. Så skulle vi producere 30% af vores energi med fossile brændstoffer.

Så selv med den mest naive, mest el-protektioniste politik ville vi nedsætte energiproduktionen fra fossile brændstoffer med over 50%.

Så nej, det handler ikke om at bruge mere fossilt brændstof, men at bruge det lige præcist der hvor der er behov for det. Ved at bruge udveksling, realistisk tilskud fra biogas og -brændsel og en smule forbrugsstyring, så ville det bestemt være muligt at komme ned på maks 15%, hvis vi skulle vælge at dække næsten alt energiforbrug med vind. Den ville være nede på 22% bare ved at udveksle med et enkelt land, Irland.

  • 0
  • 0

Hvorfor giver bølger ikke den så vigtige ruhed - tilsyneladende er det, det vigtigste argument for at det skal være på land?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten