Pressenævnet kritiserer nyhedsmagasinet Ingeniøren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pressenævnet kritiserer nyhedsmagasinet Ingeniøren

Illustration: Pressenævnet

Ingeniøren bragte i februar måned kritisk omtale (her og her, red.) af stridigheder mellem en entreprenør og en bygherre på Cityringen, herunder entreprenørens manglende opfyldelse af sine kontraktmæssige forpligtelser.

Entreprenøren har klaget til Pressenævnet over, at Ingeniøren havde bragt krænkende oplysninger, som de ikke havde fået mulighed for at forholde sig til forud for offentliggørelsen.
Pressenævnet kritiserer Ingeniøren for at bringe de krænkende oplysninger uden nærmere dokumentation herfor, samt for manglende forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.


Ingeniøren skriver:

Pressenævnets kritik omhandler to artikler:

Læs også: Analyse: Italiensk mareridt truer metroen

Læs også: Metro-entreprenør fik trecifret millionbeløb for at genoptage arbejdet

Se hele pressenævnets afgørelse, herunder klagen og Ingeniørens svar i dokumentet herunder.*

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men hvorfor har ing.dk dog ikke givet entreprenøren mulighed for at forholde sig til artiklen forud for offentliggørelsen?
Og hvad har Ingeniøren iøvrigt af kommentarer til kritikken fra Pressenævnet?

  • 18
  • 0

I kendelsen står der.

Ingeniøren har til Pressenævnet oplyst, at det er beklageligt, at Ingeniøren ikke har forsøgt at forelægge oplysningerne i de påklagede artikler med henvisning til, at det tidligere har været vanskeligt for både Ingeniøren og andre medier at få kontakt til Copenhagen Metro Team.

Det er vel det nærmeste man i sådan en sag kommer en tilståelse.

  • 9
  • 0

Jeg vil lige understrege, at jeg er glad for, at pressenævnet eksisterer, så vi kan få belyst sager med journalistik af tvivlsom kvalitet. Nu har jeg læst hele afgørelsen og min konklusion er: Det er en tynd kritik.
Der står flere steder, at "læseren kunne foranlediges til at tro...". Det opfatter jeg som en fornærmelse af mit intelekt.
Der var tydelig afsender på anklagerne. Og da aklagede ikke var citeret, er oplysnigner nok ikke udtryk for den rene sandhed. Alternativet er jo, at sådanne anklager slet ikke kan komme frem offentligheden. Det kan vi slet ikke være intereserede i.

  • 9
  • 7

Det ser ud som om det har været svært eller umuligt at få Metrobyggeren til at kommentere/ lade sig interviewe.
Derfor mangler jeg oplysninger om det brev metrobyggeren har sendt til Ingeniøren før klage til presseneævnet?
Pressenævnet er nemlig et noget mærkeligt foretagende. Det modtager slet ikke klager uden at modparten har reageret (her Metrobyggeren).
[På den baggrund er det ikke muligt for nogen som helst at protestere over 'fake news', når den anden part nægter at tage til genmæle.]
Så hvis det er tilfældet her (det ser sådan ud) ja så skal Pressenævnet iflg egne regler slet ikke gå ind i sagen?

  • 0
  • 8

@Knud Larsen: Det er ved klager om god presseskik ikke et krav, at klageren har henvendt sig til mediet først. I reglerne fremgår følgende: "I en sag om god presseskik kan man som hovedregel enten klage til det pågældende medie eller direkte til Pressenævnet. En klage over DR, TV 2 eller TV 2’s regionale stationer skal dog altid først indgives til det pågældende medie."
@Morten Hertz: Vi må ikke komme med kommenterende tilføjelser til artiklen om kendelsen, hvorfor jeg må henvise til hele kendelsesteksten, hvor du også kan læse Ingeniørens svar på klagen.

  • 11
  • 0

Tak for svaret.
Nu er jeg forvirret. Jeg protesterer over Politikens 'fake news' angående brug af net til underlivsoperationer - samme info bringes også af DR.
Hverken Politiken eller DR vil svare på min klage/indsigelse, hvorfor jeg klager til pressenævnet. Nævnet nægter at tage sagen med henvisning til, at jeg skal have svar fra de to medier først.
Sådan undertrykker man næsten ytringsfriheden. Aviserne har jo en slags monopol, når de selv bestemmer, hvad der trykkes og ikke tager imod indsigelser.
Det er derfor jeg er så glad for Ingeniøren og Version 2.
citat:
Krav på genmæle skal først fremsættes til det medie, der har bragt de forkerte oplysninger. Dette kan ske senest 12 uger efter, at artiklen er offentliggjort. Hvis mediet afslår at bringe genmælet, kan afslaget indbringes for Pressenævnet inden for 12 uger efter, at du har modtaget det.
(jeg vidste ikke detmed Pressenævnet og var derfor for sent ude men 12 uger e rnu en urimelig kort frist hvorfor det.)

  • 0
  • 8

Alternativet er jo, at sådanne anklager slet ikke kan komme frem offentligheden


Sludder.

Anklagerne skal forelægges den anklagede. Hvis denne så ikke svarer, kan mediet - som du tit hører det i tv og radio - oplyse, "at vi har forlagt spørgsmålet for ministeren (eller hvem det nu er), men ikke modtaget noget svar på vores henvendelse".

Det vil sige, at den, du kritiserer, skal have en rimelig mulighed for at fortælle dig, at kritikken er uberettiget. Men det er ikke muligt at blokere en artikel på den måde.

  • 5
  • 0

Nævnet nægter at tage sagen med henvisning til, at jeg skal have svar fra de to medier først

- nævnet kræver også, at klageren har en 'retlig interesse':

Man kan kun klage, hvis man har det, der kaldes retlig interesse. Der er tale om retlig interesse, når klageren direkte eller indirekte er omtalt i en artikel, en tv- eller radioudsendelse eller er afbildet på et fotografi, som er bragt i et medie

https://www.pressenaevnet.dk/hvordan-klage...

En sådan interesse ved jeg ikke, om du i det omtalte tilfælde har(?).

  • 4
  • 0

Man læser ofte: 'har forsøgt at få kommentar fra xxx, men denne har ikke svaret inden tidsfristen for artiklens udgivelse'.
Så spørgsmålene må lyde;
1) Hvorfor gjorde ung ikke dette i denne sag?
2) Hvor lang tid har modparten til at reagere på sådanne henvendelser, før man kan bringe artiklen? Er det de 12 uger Knud skriver om, eller findes der ikke en frist hertil?

  • 1
  • 1

Ikke 12 uger - reelt kun 2 dage ( sender journalisten 50 mails + 20 telefon opkaldw+3 besøg foran addresses(foto dok indsaettes i mails), medføre det at der ikke kommer kritik fra pressenaevnet) Er journalisten smart saetter han pressenaevnet på som CC på de sidste 25 mails.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten