Pressede bro-folk får million-"straf" for at gøre Femern-pris for lav
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pressede bro-folk får million-"straf" for at gøre Femern-pris for lav

Rådgiverne, der projekterer en bro over Femern Bælt har lavet et urealistisk lavt budget. Det er vurderingen fra bygherren, Femern A/S. De har lagt 1,25 mia. kroner oveni den pris, som rådgiverne mente var realistisk, fremgår det af et notat, som blev offentliggjort i går.

»Justeringen skyldes, at Femern A/S vurderer, at der i overslaget ikke er afsat tilstrækkelige ressourcer, herunder f.eks. marint udstyr til montage af broelementer mv., til at overholde den stramme tidsplan for projektet,« står der i notatet.

Størstedelen af tillægget på 1,25 mia. kr. skyldes at bygherren for at kunne sammenligne brobudgettet med det konkurrence tunnelforslag har valgt at bruge ens priser for ydelser som arbejdsløn, beton, stål, og lign. som indgår i både bro- og tunnelprojektet. Desuden har Femern A/S valgt at inkludere en garantistillelse til entreprenøren i budgettet.

Læs også: Her er de to bud på Femernforbindelsen

Læs også: Se animation af broen over Femern Bælt

Læs også: Se animation af tunnelløsningen under Femern Bælt

I alt lægger det 901 mio. kr. oveni rådgivernes pris for broen. Og 768 mio. oveni tunnelrådgivernes bud.

Men bro-rådgivernes budget er ifølge Femern A/S så urealistisk - særligt når det gælder vurderingen af udgifter til kraner - at bygherren har lagt yderligere 349 mio. kr på prisen for broen.

Optimiststraffen sætter broen yderligere tilbage i kampen om, at blive den foretrukne løsning for Femern forbindelsen.

En skråstagsbro blev indtil få uger siden vurderet som den billigste måde at komme over Femern. Prisen var beregnet til 33 mia. kr i 2008-priser, mens en sænketunnel forventedes at koste 41 mia. kr. i 2008-priser.

Men mens tunnelen er blevet stadigt billigere, som Ingeniøren kunne fortælle i september, så er broen blevet stadig dyrere. For to uger siden eksploderede debatten, da det kom frem, at broen var blevet 7,5 mia. kr. dyrere. Femern A/S fik to uger til at få lavet en overslagsberegning til Transportministeren og forligskredsens ordførere, så historien kunne be- eller afkræftes. Og i går kom det frem, at Femern A/S nu vurderer, at en bro vil koste 38,5 mia. kr, mens en tunnel kan bygges for 37,9 mia. kr.

Lederen af Cowi-Obermeyers Jointventure, Cowis brodirektør Lars Hauge, mener ikke, at der er grund til at lægge mere på hans holds prisberegninger.

»At Femern ligger 1,25 mia. kr. på broen af forsigtighedshensyn. Det må sådan set stå for deres regning,« siger han - men understreger, at han anerkender, at Femern A/S's har lagt en ekstra buffer ind.

»Det specielle for broen er jo, at man vil basere sig på sådan noget løftegrej, og det kan være, at det er det, som har fået Femern til at lægge mere på.«

For at bygge broen er det nemlig nødvendigt med meget store løftekraner.

»En skråstagsbro, som den er beskrevet i skitseprojektet, vil være en teknisk udfordring. Brotypen og metoderne er velkendte fra andre projekter, men er aldrig bygget i så stor skala. Der findes kraner i verden - om end kun få - som kan løfte de mere end 6.000 ton, som vil være nødvendigt for at gennemføre byggeprocessen,« står der i et faktaark om skråstagsbroen, som Femern A/S offentliggjorde i går.

Indtil for nylig regnede rådgiverne med, at der skulle løftes helt op til 15.000 tons. Det betød, at der skulle bygges nye kraner specielt til projektet. Men optimering af projektet har bragt vægten på de største dele ned til et niveau, hvor bygherren og entreprenøren selv kan vælge, om de vil leje udstyr eller bygge det selv, forklarer Lars Hauge.

»De meget tunge løft er en risici i projektet. Det har vi prøvet at minimere. Vi er gået ned i spændvidde fra 240 til 200 meter (på lavbrodelen, red.), og det reducerer i sig selv vægten. Og på fundamenterne er vi også kommet op på nogle nye løsninger, der gør, at det ikke er nødvendigt at løfte så tunge elementer. Man kommer ikke i en situation, hvor der er mange af de her kraner, og man kan jo også af leverancesikkerhedsmæssige grunde vælge, at man selv vil bygge en. Det vigtige er, at der er flere muligheder.«

Tidligst i 2011 vil forligspartierne afgøre, om de vil have en bro eller en tunnel.

Dokumentation

Femern A/S' forklaring på ekstraregningen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Derfor har bygherren lagt 349 mia. kr. oveni broprisen.

Det var da godt nok et beløb, der kan mærkes. Så må tunnelen være en hel del billigere.

  • 0
  • 0

Ja det lyder voldsomt, men alligevel rart at der endelig garanteres at offentlige byggeprojekter ikke bliver overskredet, for normalt er det jo sådan at budgeteringen ligger under den forventede pris.

  • 0
  • 0

Der er tilsyneladende 600 Milloner i forskel. Det er 1.6%. Ligemeget.

Hvis man kunne ville Jeg gerne kunne købe en option baseret på at prisen bliver overskredet mere end 1.6% - uanset hvilken løsning man i øvrigt vælger.

  • 0
  • 0

Desuden har Femern A/S valgt at inkludere en garantistillelse til entreprenøren i budgettet.

En garantistillelse fra staten (Femern A/S ejes af det danske Transportministerium) til en privat entreprenør koster kan da ikke noget - staten indestår jo blot for betalingen........................

  • 0
  • 0

1,25 mia - 349 mio. - 901 mio. - 768 mio - De går godt nok muntert for sig i bygge- og anlægsbranchen. Sådan sidde med sjusserne og - hik - schpille Mata-ta-dor med schatteydernez penge.

  • 0
  • 0

Jeg syntes, at det er underligt, at de fleste jubler når en eller anden offenlig afdeling sparer 1-2 millioner på hvad-ved-jeg - Men når en bro, en tunnel, e.l. bliver overskrevet med tusinde gange så meget, så er det omtrendt lige så store nyheder.

Jeg er ikke økonom, men jeg vil vove at påstå, at der er mange andre steder som kunne bruge en ekstra milliard (sygehuse, udannelse, forskning, ?), kontra en ny bro/tunnel.

  • 0
  • 0

En garantistillelse ........ koster kan da ikke noget - staten indestår jo blot for betalingen ...

Jo, den koster bestemt noget!

Sådan en garanti er endda et unoteret finansielt produkt så prisen kan være procenter forskellige fra simple standard- optioner og forsikringer - hvilket er grunden til der nu er så Pokkers Mange af den slags OTC-papirer at "værdien" overstiger hele verdens BNP med et par hundrede procent.

Staten ender måske med at stå for betalingen ... men det forudsætter at udstederen af derivatet følger den kendte stil og sælger optionen uden at afdække den, får den ompakket til en 'AAA' obligation og belåner den eller een eller anden form for svindel som den finansielle sektor naturligvis aldrig kunne finde på at gøre ingen nu hvor de fik så mange skattekroner for det sidste gang at bonusserne i visse tilfælde oversteg indtjeningen.

Pyh, Desværre har du måske alligevel ret.

Den garanti er ikke meget værd i virkeligheden fordi tabet ender i "Bankpakke N" mens gevinsten ender i "Too Big to Fail"-bank.

... Medmindre f.ex. AIG udsteder papiret - så er det Obama der hænger på regningen!

"Vinderstrategien" bliver dermed at blæse budgettet ud af vandet så vi får en virkeligt flot, holdbar, bro, og Amerikanske pensionister opdager at pensionen kun er til havresuppe. S+SF kan så pege fingre af de "Amerikanske Tilstande". Alle, der betyder noget, er Glade.

http://en.wikipedia.org/wiki/Derivative_%2...

  • 0
  • 0

Jeg syntes, at det er underligt, at de fleste jubler når en eller anden offenlig afdeling sparer 1-2 millioner på hvad-ved-jeg - Men når en bro, en tunnel, e.l. bliver overskrevet med tusinde gange så meget, så er det omtrendt lige så store nyheder.

Der er ikke tale om overskridelser, det her er budgetlægning, og bygherren vil ikke hænges op rådgiverens tro på hvor få kraner der skal bruges, og hvor billigt det lige er at leje en ekstra kran til at løfte +6.000 tons elementer på plads i +65meters højde, vel at mærke på vand, i øvrigt netop i perioden frem mod år 2020 hvor alt maritimt udstyr er i drift, for at bygge og vedligeholde off-shore vindmølleparker.

Der er tale om to skøn, rådgiverens og bygherrens, og nu hvor trafikministeren agter at deltage i møderne, kan bygherren ikke ture frem med en plan de ikke selv tror på.

Jeg er ikke økonom, men jeg vil vove at påstå, at der er mange andre steder som kunne bruge en ekstra milliard (sygehuse, udannelse, forskning, ?), kontra en ny bro/tunnel.

Jeg er heller ikke økonom, men jeg kan da se at der ikke tale om at bruge penge fra statskassen, dem der bruger forbindelsen skal betale, i dag går pengene til drift af færger hvor en stor post er brændstof, og togene kører en stor omvej over Jylland/Fyn, pengene der spares her regnes også som indtægter, når forbindelsen er færdig skal pengene omfordeles og bruges til afskrivninger og drift, der er ikke moms på færgebiletter, men der er delvis moms på broafgifter, der er samlet set tale om indtægter til statskassen, ikke udgifter.

På Femern forbindelsen budgetteres der med 15,2% moms, det er udregnet ved 19% moms på den Tyske del, 25% på den danske del, og 8 momsfri kilometer på midten.

  • 0
  • 0

@Frithiof Andreas Jensen - vi taler om statens sikkerhedsstillelse overfor entreprenøren, ikke omvendt.
Staten ender ikke "kun måske" med at stå for betalingen - staten er bygherre, så selvfølgelig står staten for betalingen.
Staten indestår for betalingen alene ved at underskrive kontrakten - staten er selvforsikrende.

  • 0
  • 0