Pres vand ud af svampen

Et af bygningsingeniørens ti bud lyder: Fundamentet skal stå på bæredygtig jord. Så hvis grunden består af et fem meter tykt lag gytje (aflejret organisk materiale), er den traditionelle løsning at grave det af, køre det væk på lastbiler og så dumpe det et sted, hvor gytjen ikke gør for meget skade. Det var situationen på den 100.000 kvadratmeter store grund i Aalborg Østhavn, som skal bruges til Nordjysk Transportcenter.

Men i stedet for en traditionel udskiftning af over 500.000 kubikmeter blød bund bliver vandet nu presset ud af det organiske materiale. Og efter 100 til 200 døgn er den største del af sætningerne er overstået, og jorden har opnået en tilstrækkelig styrke.

Direktør Ove Ravn fra Fyns Jordbor havde fået ideen fra et belgisk firma, og han vandt licitationen i Aalborg med et bud på 17,7 millioner kroner.

De øvrige bud, baseret på den traditionelle udskiftning, lå alle omkring 30 millioner kroner.

Teknikken hedder vertikal dræning, og det er første gang den udnyttes i stor målestok af et dansk firma: Dansk Geomiljø, som er et samarbejde mellem Fyns Jordbor, importfirmaet John Hunderup og det hollandske Geotechnics, som har fået opgaven i Aalborg.

BLØD JORD SÆTTER SIG Vertikal dræning kan bruges i områder med sætningsgivende, vandmættede jordarter, for eksempel ler, silt og organiske aflejringer som tørv og gytje. Det er jordarter med et svagt mineralskelet og et stort porevolumen, der Vertikal dræning kan bruges i områder med sætningsgivende, vandmættede jordarter, for eksempel ler, silt og organiske aflejringer som tørv og gytje. Det er jordarter med et svagt mineralskelet og et stort porevolumen, der som regel er fyldt med vand.

Hvis denne jord bliver belastet af for eksempel en vej eller et hus, vil vægten i første omgang blive båret af porevandet. Ganske langsomt vil vandet blive presset ud af porerne, og jordlagene synker sammen. Men det kan tage meget lang tid - op til flere årtier.

Ved at bore lodrette dræn ned med kort afstand, formindskes afstanden, som vandet skal bevæge sig for at slippe væk, og sætningerne kan nu ske på langt kortere tid. For yderligere at speede processen op bliver gytjen forbelastet med et fire meter tykt lag sand, så trykket stiger. - Det kan sammenlignes med at presse vandet ud af en stor svamp, siger Ove Ravn.

Rillede bånd Drænbåndene trykkes ned i jorden med et stålrør monteret på en hydraulisk presse. Røret fungerer som en stor nål, og i enden af drænbåndet monteres en lidt større blikplade. Så når røret trækkes op igen, bliver båndet, takket være pladen, hængende i jorden. Når røret er trukket helt oppe, bliver drænbåndet klippet over med hæksaks, og der monteres en ny plade - klar til endnu et sting.

Selve drænbåndet, som skal lede vandet væk, består af en kærne af rillet polypropylen, og udenom en filterdug. Den skal forhindre rillerne i at blive stoppet til. Drænene sættes i et trekantmønster med en afstand på 0,8 meter, hvor der skal stå bygninger, og med en meters afstand under arealer med vejbelægning.

Jorden sætter sig op til en meter, og hver uge bliver sætningerne aflæst og poretrykket målt. Herved sikrer Ove Ravn sig, at sandet ikke bliver fjernet, før jorden har opnået en bæreevne på 40 kiloNewton pr.

kvadratmeter.

  • Vi regner med, at der er en opgave af denne størrelsesorden om året i Danmark. Men det gælder om at få ideen accepteret allerede på projektstadiet. Hvis der er projekteret med afgravninger, og en stram tidsplan. Så kan vi ikke nå at være med, siger Ove Ravn. - Men vi håber, at opgaven i Aalborg kan være med til at udbrede metoden.

Grunden skal være klar til at blive byggemodnet i juli 1991.