Alternative brændstoffer til transport, grønnere byggeri, nye fødevaretyper, effektive produktionsmetoder og smartere lagring af vedvarende energi. Det er de områder, hvor Danmark fremover bør bruge penge på at udvikle ny teknologi og klimaløsninger.
Sådan lyder det fra Innovationsfondens Klimapanel, der i en ny rapport har kortlagt, hvilke typer af projekter Innovationsfonden bør holde særligt godt øje med, når fonden skal investeres penge til udvikling af fremtidens klimaløsninger.
Panelet består af klimaforskere, repræsentanter fra interesseorganisationer og ledere fra flere af Danmarks store virksomheder. De har lavet rapporten i samarbejde med den uafhængige organisation Institut for Fremtidsforskning.
Ture Duvold, der er konsituteret direktør i Innovationsfonden, er begejstret for gruppens resultater.
»Uret tikker i klimakampen. Vi skal handle hurtigt, ambitiøst og effektivt. Derfor glæder jeg mig over, at klimapanelet med sit arbejde har gjort os klogere på, hvordan Innovationsfonden investerer i de mest effektive klimaløsninger. Det er ret unikt, at det her arbejde er sket i fællesskab mellem forskerne, som jo skal finde teknologierne og løsninger, og så virksomhederne, som skal omsætte det til konkrete produkter, der gør en forskel for klimaet,« siger han i en pressemeddelelse.
Klimapanelets opgave har været at pege på, hvordan Innovationsfonden skal prioritere støttekronerne til danske iværksættervirksomheder og udviklingsprojekter. Hvis den kommende finanslov bliver vedtaget som den ser ud nu, vil Innovationsfonden stå med cirka 800 millioner kroner, der er øremærket til grønne forskningsprojekter i 2020.
I rapporten har Klimapanelet inddelt klimaløsningerne til de forskellige områder i tre spor, der siger noget om, hvordan Danmark har positioneret sig i forhold til den enkelte teknologi.
Det første spor rummer klimaløsninger, hvor Danmark er med helt fremme i forhold til teknologi og viden, men hvor løsningerne stadig er i de tidlige udviklingsstadier før kommercialisering. Her kan yderligere investeringer være med til at modne teknologierne. Det gælder løsninger som alternativ og grønnere cement i byggeriet, Internet-of-things-løsninger til byudvikling og power-to-X.
I det andet spor ligger de teknologier, hvor Danmark allerede er lykkedes med at kommercialisere, opskalere og eksportere. Her kan investeringer hjælpe Danmark og danske virksomheder med at bibeholde en nøglerolle på områderne. Det gælder blandt andet området for vindenergi, varmepumper og et mere effektivt landbrug.
Det tredje og sidste spor dækker over de områder, hvor Danmark ifølge Klimapanelet har »ingen eller lille konkurrencemæssig position«, men hvor teknologierne alligevel kan komme til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. Her nævner panelet eksemplerne LED-lys, elektriske køretøjer og solcellefarme som eksempler.
I Klimapanelets rapport over særligt spændende områder at investere i går teknologien power-to-X igen flere gange.
»Med hensyn til fremtidige investeringer og tiltrækningskraft kan Power2X være signifikant for danske virksomheder på grund af teknologiens alsidighed,« skriver Klimapanelet i rapporten.
Det skyldes, at power-to-X kan bruges til både energilagring og balancering af elnettet, og at teknologien derudover er velegnet til industrielle processer, som kræver meget høje temperaturer. Klimapanelet påpeger også, at teknologien kan bruges i transportsektoren til eksempelvis lastbiler og skibe.
»Det (power-to-X, red.) er en løsning, der har potentiale til at forbinde og skabe synergier på tværs af landbrug, energi, industri og transport,« lyder det i rapporten.
Udover power-to-X har Klimapanelet kigget på flere andre klimaløsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling inden for både transport, landbrug, byggeriet, energisektoren og industrien. Det samlede løsningskatalog fra Klimapanelet kan findes her.
