Power-to-X og 'grøn' cement: Her er klimapanelets anbefalinger til investeringer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Power-to-X og 'grøn' cement: Her er klimapanelets anbefalinger til investeringer

Illustration: Grafik MI

Alternative brændstoffer til transport, grønnere byggeri, nye fødevaretyper, effektive produktionsmetoder og smartere lagring af vedvarende energi. Det er de områder, hvor Danmark fremover bør bruge penge på at udvikle ny teknologi og klimaløsninger.

Sådan lyder det fra Innovationsfondens Klimapanel, der i en ny rapport har kortlagt, hvilke typer af projekter Innovationsfonden bør holde særligt godt øje med, når fonden skal investeres penge til udvikling af fremtidens klimaløsninger.

Panelet består af klimaforskere, repræsentanter fra interesseorganisationer og ledere fra flere af Danmarks store virksomheder. De har lavet rapporten i samarbejde med den uafhængige organisation Institut for Fremtidsforskning.

Læs også: Trods vindmøller og solceller: Det halter med elektrificere danskernes forbrug

Ture Duvold, der er konsituteret direktør i Innovationsfonden, er begejstret for gruppens resultater.

»Uret tikker i klimakampen. Vi skal handle hurtigt, ambitiøst og effektivt. Derfor glæder jeg mig over, at klimapanelet med sit arbejde har gjort os klogere på, hvordan Innovationsfonden investerer i de mest effektive klimaløsninger. Det er ret unikt, at det her arbejde er sket i fællesskab mellem forskerne, som jo skal finde teknologierne og løsninger, og så virksomhederne, som skal omsætte det til konkrete produkter, der gør en forskel for klimaet,« siger han i en pressemeddelelse.

Udforsk, bevar og følg med

Klimapanelets opgave har været at pege på, hvordan Innovationsfonden skal prioritere støttekronerne til danske iværksættervirksomheder og udviklingsprojekter. Hvis den kommende finanslov bliver vedtaget som den ser ud nu, vil Innovationsfonden stå med cirka 800 millioner kroner, der er øremærket til grønne forskningsprojekter i 2020.

I rapporten har Klimapanelet inddelt klimaløsningerne til de forskellige områder i tre spor, der siger noget om, hvordan Danmark har positioneret sig i forhold til den enkelte teknologi.

Læs også: Fra grøn el til flydende brændstoffer: Danmark er langt med 'Power-to-X'

Det første spor rummer klimaløsninger, hvor Danmark er med helt fremme i forhold til teknologi og viden, men hvor løsningerne stadig er i de tidlige udviklingsstadier før kommercialisering. Her kan yderligere investeringer være med til at modne teknologierne. Det gælder løsninger som alternativ og grønnere cement i byggeriet, Internet-of-things-løsninger til byudvikling og power-to-X.

I det andet spor ligger de teknologier, hvor Danmark allerede er lykkedes med at kommercialisere, opskalere og eksportere. Her kan investeringer hjælpe Danmark og danske virksomheder med at bibeholde en nøglerolle på områderne. Det gælder blandt andet området for vindenergi, varmepumper og et mere effektivt landbrug.

Det tredje og sidste spor dækker over de områder, hvor Danmark ifølge Klimapanelet har »ingen eller lille konkurrencemæssig position«, men hvor teknologierne alligevel kan komme til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. Her nævner panelet eksemplerne LED-lys, elektriske køretøjer og solcellefarme som eksempler.

Se Klimapanelets tabel over Danmarks styrkeposition på de enkelte klimaløsninger herover. Illustration: Innovationsfondens Klimapanel

Læs også: Grøn omstilling gør beton mere klimaskadelig

Særligt fokus på Power-to-X

I Klimapanelets rapport over særligt spændende områder at investere i går teknologien power-to-X igen flere gange.

»Med hensyn til fremtidige investeringer og tiltrækningskraft kan Power2X være signifikant for danske virksomheder på grund af teknologiens alsidighed,« skriver Klimapanelet i rapporten.

Det skyldes, at power-to-X kan bruges til både energilagring og balancering af elnettet, og at teknologien derudover er velegnet til industrielle processer, som kræver meget høje temperaturer. Klimapanelet påpeger også, at teknologien kan bruges i transportsektoren til eksempelvis lastbiler og skibe.

»Det (power-to-X, red.) er en løsning, der har potentiale til at forbinde og skabe synergier på tværs af landbrug, energi, industri og transport,« lyder det i rapporten.

Udover power-to-X har Klimapanelet kigget på flere andre klimaløsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling inden for både transport, landbrug, byggeriet, energisektoren og industrien. Det samlede løsningskatalog fra Klimapanelet kan findes her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Meget virker til at vaere overordnet kendt viden

  • savner mere konkrete fokuseringer somtpå f. Eks bio methanol braendselsceller, El roads som i Sverige, eller samkørsel integreret i kørsel fradraget bergninger på nettet, eller hvad virkeligt hurtige tog via Kattegat kan give af CO2 fordele... .

    • fin grafik på linkene.
  • 1
  • 7

Over vi opretter paneler med folk der mere er udvalgt efter deres titler og medieeksponering end reel viden i det de skal udtale sig om.

En klimaforsker har ikke nødvendigvis eller sjældent styr på de reelle realistiske tekniske løsninger og slet ikke dem der sidder i panelet der kun sidder der for at bakke op om og virke som "lobbyister"der sikre en legitimitet i at uddele støtte til visse virksomheder.

Derfor virker det i Danmark også som ting der allerede er kendt, det er bo ikke fordi der ikke er blevet lobbyeret og medie eksponeret en del for disse i en længere årrække og nu har vi et klimapanel til at bakke op, så kan det jo ikke gå galt når de bliver betalt for at fremme interresser.

Jeg undrer mig bare over hvor den kompetente fysiker med de faglige evner og det reelle overblik over den tekniske realismeme i at kunne nå målet med reducering af CO2 udledningen, som faktisk tager højde for økonomi, ressourcer mm.

En ting er sikkert kendskabet til personerne i panelets formåen og indsigt i hvad de udtaler sig om, giver mig ikke tillid det.

  • 9
  • 6

Men hvad er power-to-X?


Ifølge en af de artikler, der linkes til fra denne:
Begrebet dækker over omdannelse af VE-strøm til brint via elektrolyse og derfra videre til flydende eller gasformige brændsler – eventuelt med tilsætning af CO2 eller kvælstof. Power-to-X anses for én af nøgleteknologierne til at få bragt strøm fra vedvarende energi ind i lastbiler, skibe og fly til erstatning for fossile brændsler.

  • 8
  • 0

@ Rolf Hansen

Selvom der også er meget udmærket "udkomme" at finde i det rapporterede (som jeg foreløbigt kun har læst i brudstykker!), har jeg heller ikke meget ”fidus til” en evalueringsproces baseret på noget, der formentlig har væsentlig karakter af flertalsafgørelser i et panel, der omfatter mange meget lidt uvildige deltagere/lobbyister, og hvor teknologier med stort potentiale kan være underrepræsenteret og/eller dårligt forstået.

Nogle teknologier som f.eks. Power2x og el-til-el-lagring nyder måske stor opbakning fra ikke blot teknologiernes egne repræsentanter, men også fra repræsentanter for hvem store energitab medfører et behov for øget produktionskapacitet (= mersalgspotentiale), og måske endda fra aktører, der bare gerne vil undgå nogle – for dem selv - mere problematiske alternativer, så som f.eks. 2 - 3 GW el-back-up-ydende central bio-kraftvarme, der formentlig næsten kunne halvere behovet for fluktuerende el-produktion, ligesom behovet for meget dyr og/eller tabsbehæftet el-til-el-lagring og ekstra el-transmissionskapacitet med højspændingsledninger i nye placeringer ville blive meget kraftigt reduceret.

Bl.a. derfor foretrækker jeg - ideelt set - mere neutrale og rationelt beregnede scenarieanalyser, hvor samspillet - inden for det muliges grænser - er ”i højsædet”, idet kriteriet er minimale totale samfundsøkonomiske omkostninger. Her er teknologiernes repræsentanters opgave i højere grad ”blot” at sikre, at alle mere eller mindre grydeklare teknologiske muligheder kommer ordentligt med i ”indbakken”, for ellers bliver de jo nok heller ikke en del af det beregnede teknologiske mix i ”udbakken”.

Jeg finder det også bekymrende, når der f.eks. konkluderes på - ikke nærmere defineret - "biomasse", fordi biomasse både mht. frembringelse og anvendelse spænder helt fra noget klimamæssigt meget dårligt - som f.eks. rovdrift på fjerne skove blot til varmeproduktion i mindre anlæg med høje emissioner - til noget langt mere fossilt fortrængende og klima-effektivt - som f.eks. fyring med "allerede døde" og ellers stinkende og/eller metan-emitterende lokale organiske brændsler som halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og mange andre bortskaffelseskrævende kommunale og industrielle restproduktstrømme på effektivt el- back-up - ydende centrale kraftvarmeværker med effektiv røgrensning.

Og er panelets medlemmer mon bevidste om, at også træaffald fra især aldrende uplejede skove kan være CO2e-negativt brændsel, fordi skovenes netto kulstofindbinding med tiden klinger af medens emissionen af stærke klimagasser vokser, og er det mon forstået, at det er en skrøne, at man slet ikke kan fjerne træ fra skovene, uden at det medfører såkaldt "klimagæld", - hvor mange fejlagtigt glemmer kulstofindbindingen på den - måske 50 gange større - del af det samlede skovareal, der samme år vokser videre, og at rettidig udtynding fældning og fornyelse er en forudsætning for at holde skovene i god CO2e negativ ”klima-form”?

Og hvad med effektivt back-up-ydende bio-kraftværker, der samtidigt a) producerer fjernvarme, b) oprenser, kompakterer og – bedre regionalt omfordelende - recirkulerer brændslernes indhold af bl.a. fosfor og kalium, c) evt. også producerer pyrolyseolie og/eller biokoks og/eller, d) kører iltblæst for at levere CO2 til elektrofuels, - hvis det nævnte snarere vurderes som (”svagere” motiverbare) selvstændige teknologier?

Hvor meget "gør" bedømmelsen af – alt for dårligt defineret - "biomasse" i en rapport som denne, for at afkræfte/bestyrke min forventning om, at det vil vise sig at være en alvorlig fejltagelse at nedlægge frem for at ombygge/forny og videreudvikle en betydelig del af de centrale kraftvarmeværker, og hvem har mon interesse i, at VE- og klima-potentialet i dette forbliver uklart indtil sprængningseksperterne har gjort deres for at nulstille noget tidligere i DK meget dygtigt og dyrt udviklet central VE- og kraftvarmeteknologi, som vi længe har været førende med og kendt for på verdensplan?

Hvad er der i vejen med en god kombination af noget kontrollerbart men ressourcebegrænset og en hel masse brændselsfrit men fluktuerende og et bl.a. således kraftigt minimeret behov for bl.a. el-til-el -lagring og transmission og hvorfor må lokale affaldsbortskaffende (offentlige og private) virksomheder, der gerne vil være miljø-rigtige, ikke opnå indtægter i stedet for udgifter? Og hvad med den for vandmiljøet problematiske skæve regionale fordeling af livsvigtig men ressourcebegrænset fosfor, og den fortsatte spredning af bl.a. hormonlignende stoffer, medicinrester, mikroplast og tungmetaller på markerne?

Uvildig er jeg (heller) ikke. (Se evt.: https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... )

  • 4
  • 0

Tankevækkende at raporten er på engelsk :o( . Hvis danskerne skal give den fornødne aksept til grøn omstilling skal informationer være skrevet på dansk ! efter min mening .
En given rapport bør udkomme på flere medier og skabe debat i mange forskellige medier så befolkingen har mulighed for at blive klogere på den VE proces som stort set smatlige partier i DK tilslutter sig. ( bla 70 % reduktion af co2 ) .

At der så henvises til engelssprogede rapporter så har man jo afskåret en stor befolkingsgruppe for at være med i debatten og processen.

Det er og bliver en proces at vi som befolking må afgive nogle af vores nuværende vaner og forbrugsmønstre til fordel for mere klima og miljøvenlig livsstil .
I en sådan proces er det helt uakseptabel at også mere og mere vidensformidling foregår bag betalingsmure
Eks Inginøren er jo ved at udvikle sig til i meget høj grad kun at være "opslagstavle" til deres egne komarcielle medier :o(

.

  • 6
  • 2

@ Flemming Skovbjerg

””” Det er og bliver en proces at vi som befolking må afgive nogle af vores nuværende vaner og forbrugsmønstre til fordel for mere klima og miljøvenlig livsstil .
I en sådan proces er det helt uakseptabel at også mere og mere vidensformidling foregår bag betalingsmure
Eks Inginøren er jo ved at udvikle sig til i meget høj grad kun at være "opslagstavle" til deres egne komarcielle medier :o( ”””

Det, vi IDA-medlemmer har adgang til for vores betaling via IDA, kan let blive for tyndt, usammenhængende og reklamerende, men derudover må forretningsdrivende journalister for min skyld skrive, hvad og så meget, de vil, bag de højeste betalingsmure. Det skal blot ikke – som nu - være i et regi, der tager os ingeniører til indtægt, uden at vi – og da især allerede betalende IDA-medlemmer – gives fri adgang til at læse med og kommentere på eventuelle - os generende -misforståelser. Et skrækscenarie, der måske allerede udspiller sig(?), er, at politikere og andre beslutningstagere køber adgang til de nye snævre ”pro-medier” for skatteborgernes/andres regning i den tro, at indholdet i høj grad har os ingeniører ”i ryggen”, uden at vi kan vide, hvad der anbefales og kritiseres bag ”muren”.

Se evt. mine uddybende kommentarer og redaktionens (foreløbige/endelige?) reaktion her: https://ing.dk/artikel/ingenioeren-lancere...

Selvom jeg også giver dig ret i, at udgivelser på dansk og med fri adgang er det optimale, når det handler om brede og ”befolknings-vedrørende” emner som VE og klimaet, tror jeg ”omvendt”, at en af Ingeniørens muligheder for at drive en udvidet og lønsom forretning på os ingeniørers ”kirketrappe” kunne være at henvende sig til en langt større antal (bl.a.?) engelsklæsende kunder. Dette hellere i åbent samspil med danske ingeniører og andre særligt sagkyndige, frem for noget, der nu kan opfattes som både gidseltagning og afpresning.

Verdens relativt store bevågenheden overfor danske VE- og klima-løsninger synes at være et ganske godt udgangspunkt, og dette især, hvis redaktionen snarest opgiver sin kulørte fjendtlighed overfor (ofte dårligt defineret) biomasse/bioenergi og herunder især bio-kraftvarme. Måske går det bedre, hvis mediehusets økonomi bliver mindre afhængig af danske sponsorer/annoncører, eller hvad nu, der måtte være problemet??

Især hvis Ingeniøren finder frem til en mere neutral og ufarvet redaktionel linje, synes jeg endvidere, at der bør/burde(?) være indtægtsmuligheder i retning af noget - med politikerne nærmere aftalt – dansksproget og frit tilgængeligt ”public service” –virksomhed, så som med afsæt i klimapanelets foreliggende rapportering.

  • 1
  • 2

Efter at have læst rapporten, kom jeg til at tænke på spillet "bullshit bingo" hvor man ser hvor mange meningsløse "godord" og floskler uden reelt indhold, en tekst indeholder.

Denne rapport er perfekt til spillet.

Prøv og gæt hvad jeg anbefaler, istedet for ustabile energikilder og naturødelæggende afbrænding af skov?

  • 0
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten