Himmelen over huset ved flagstangen ser ud til at være tegnet over med blåt - ret primitivt endda. Hvorfor?
Billedet ser ud til at stamme fra museet.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Da jeg skulle i gang med denne artikel, fortalte en kollega, at han for 20 år siden var på vindmøllestudietur i Tyskland med en kollega med efternavnet la Cour. Det havde alle steder affødt spørgsmål og afsløret en nærmest næsegrus beundring for vindmøllepioneren Poul la Cour, hvilket var kommet noget bag på min ingeniørkollega.
Historien beskriver meget godt, at vindmøllepioneren Poul la Cour fra Askov Højskole – den første i Danmark, der fremstillede strøm med vindkraft – nok er mere berømt i udlandet end i Danmark.
Det prøver vi nu at råde bod på her 125 år efter, at la Cours vindmølle producerede sin første strøm og dermed lagde kimen til det danske vindmølleeventyr.
Poul la Cours vej til vindmøllehistorien begyndte ved Ebeltoft, hvor han blev født 13. april 1846 som søn af et rimelig velstående gårdejerpar.
Han skulle egentlig have været præst, men var bedre til matematik og kom først på Landbohøjskolen og senere på universitetet. Her brugte han sommerferierne på at måle temperaturer forskellige steder i landskabet og skrev en afhandling om skovenes indflydelse på varmen.
»Han var helt klart en meget nysgerrig person, der gerne ville vide, hvordan tingene hang sammen,« fortæller Povl-Otto Nissen, som er formand for støtteforeningen bag Poul la Cour Museet i Askov og kilde til denne historie.
Via en bror med en position i landbruget blev Poul la Cour vicedirektør på Danmarks første Meteorologiske Institut, som landbruget og militæret sammen etablerede i 1872. Men da indrapportering af måledata gik lidt sløvt med den daværende telegrafteknologi, opfandt han den såkaldte stemmegaffeltelegraf og senere tonehjulet. Opfindelser, som allerede dengang gav han tilnavnet ‘Danmarks Edison.’
Poul la Cour boede en overgang til leje i København hos en Frederik Barfoed med tætte forbindelser til Grundtvig og højskolekredse, og i 1878 inviterede Askovs fremsynede forstander så la Cour med til Askov for at hjælpe med at realisere en ny idé: at etablere en overbygning på højskolen, en slags akademi, hvor la Cour skulle tage sig af fysik og matematik, dog set i en historisk sammenhæng.
I 1891 kom så de første jævnstrøms-elværker til Danmark, og selvom la Cour var begejstret for fremskridtet, så irriterede det ham, at brændstoffet til elfremstilling skulle importeres.
Han havde samtidig observeret, at det altid blæste omkring Askov Højskole, og han fik så ideen til at anvende vinden til at producere strøm til mennesker i landområderne.
Oplagring af strøm til vindstille perioder var dog – som i dag – et problem, som la Cour kastede sig over, og hvor han fik den idé at bruge strøm til at producere brint via spaltning af vand i ilt og brint.
1891 ansøgte han staten om penge til at forsøge sig med dette og fik faktisk bevilget 4.000 kroner ret hurtigt. Og samme år byggede han så den første vindmølle på Askov og blev dermed blandt de tre første i verdenshistorien, der producerede strøm med en vindmølle.
Vindmøllen var en helt traditionel såkaldt klapsejler med fire brede vinger af træ, som man i starten spændte sejl på og af – senere blev den udstyret med vippeklapper af træ.
Udfordringen her var i første omgang at sikre en stabil belastning af dynamoen, og la Cour opfandt derfor en såkaldt ‘kratostrat’ til formålet; noget som han senere forfinede til et såkaldt vippeforlæg.
Med den første vindmølle og et elektrolyseapparat – et kar med vand, hvor elektriciteten spalter vandet i luftarterne ilt og brint, der opbevares i to store beholdere – forsynede han en overgang Askov Højskole med el til belysning.
Nysgerrig som la Cour var, begyndte han også at interessere sig for aerodynamik. Han fik bygget en vindtunnel og fandt dels ud af, at flere vinger i en rotor ikke øger effektiviteten, som man ellers troede, og dels at der er en sammenhæng mellem rotorens og dermed vingetippens hastighed i forhold til den indkommende vind, det såkaldte tiphastighedsforhold, som stadig bruges i dag.
Endelig udviklede han et diagram, hvorefter man kunne finde den ideelle vingeprofil – et diagram, der dog ikke kunne anvendes fuldt ud med datidens materialer.
La Cour udgav videnskabelige rapporter fra sine forsøg og holdt foredrag i Ingeniørforeningen, alt sammen behørigt refereret i Ingeniøren. Til sidst måtte han konkludere, at det mest realistiske lager var et akkumulatorbatteri til et døgns forbrug, og i 1897 fik han bevilget penge til en vindmølle, der sammen med en dieselgenerator blev til Askov Elværk.
Poul la Cour døde i 1908, blot 62 år gammel, af en lungebetændelse. Han efterlod sig – ud over en håndfuld børn – et perfekt oplæg til det, der er blevet kendt som det danske vindmølleeventyr.
Vil du vide mere om ‘Danmarks Edison’, ‘kratostraten’ og tonehjulet, så besøg Poul la Cour Museet, Møllevej 21, Askov – eller museets hjemmeside, poullacour.dk.
