Poul la Cour skrev Danmark ind i vindmøllehistorien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Poul la Cour skrev Danmark ind i vindmøllehistorien

Da jeg skulle i gang med denne artikel, fortalte en kollega, at han for 20 år siden var på vindmøllestudietur i Tyskland med en kollega med efternavnet la Cour. Det havde alle steder affødt spørgsmål og afsløret en nærmest næsegrus beundring for vindmøllepioneren Poul la Cour, hvilket var kommet noget bag på min ingeniørkollega.

Historien beskriver meget godt, at vindmøllepioneren Poul la Cour fra Askov Højskole – den første i Danmark, der fremstillede strøm med vindkraft – nok er mere berømt i udlandet end i Danmark.

Det prøver vi nu at råde bod på her 125 år efter, at la Cours vindmølle producerede sin første strøm og dermed lagde kimen til det danske vindmølleeventyr.

Poul la Cours vej til vindmøllehistorien begyndte ved Ebeltoft, hvor han blev født 13. april 1846 som søn af et rimelig velstående gårdejerpar.

Han skulle egentlig have været præst, men var bedre til matematik og kom først på Landbohøjskolen og senere på universitetet. Her brugte han sommerferierne på at måle temperaturer forskellige steder i landskabet og skrev en afhandling om skovenes indflydelse på varmen.

»Han var helt klart en meget nysgerrig person, der gerne ville vide, hvordan tingene hang sammen,« fortæller Povl-Otto Nissen, som er formand for støtteforeningen bag Poul la Cour Museet i Askov og kilde til denne historie.

Blev Danmarks Edison

Via en bror med en position i landbruget blev Poul la Cour vicedirektør på Danmarks første Meteorologiske Institut, som landbruget og militæret sammen etablerede i 1872. Men da indrapportering af måledata gik lidt sløvt med den daværende telegrafteknologi, opfandt han den såkaldte stemmegaffeltelegraf og senere tonehjulet. Opfindelser, som allerede dengang gav han tilnavnet ‘Danmarks Edison.’

Danmarks første elproducerende vindmølle blev bygget på Askov Højskole i 1891 med en rotordiameter på 11,6 meter. Det er opfinderen, Poul la Cour, der titter frem fra maskinhuset under møllen. De øvrige personer er de håndværkere, der har bygget vindmøllen. Illustration: Poul la Cour Museet

Poul la Cour boede en overgang til leje i København hos en Frederik Barfoed med tætte forbindelser til Grundtvig og højskolekredse, og i 1878 inviterede Askovs fremsynede forstander så la Cour med til Askov for at hjælpe med at realisere en ny idé: at etablere en overbygning på højskolen, en slags akademi, hvor la Cour skulle tage sig af fysik og matematik, dog set i en historisk sammenhæng.

I 1891 kom så de første jævn­strøms-elværker til Danmark, og selvom la Cour var begejstret for fremskridtet, så irriterede det ham, at brændstoffet til elfremstilling skulle importeres.

Han havde samtidig observeret, at det altid blæste omkring Askov Højskole, og han fik så ideen til at anvende vinden til at producere strøm til mennesker i landområderne.

Oplagring af strøm til vindstille perioder var dog – som i dag – et problem, som la Cour kastede sig over, og hvor han fik den idé at bruge strøm til at producere brint via spaltning af vand i ilt og brint.

1891 ansøgte han staten om penge til at forsøge sig med dette og fik faktisk bevilget 4.000 kroner ret hurtigt. Og samme år byggede han så den første vindmølle på Askov og blev dermed blandt de tre første i verdenshistorien, der producerede strøm med en vindmølle.

Vindmøllen var en helt traditionel såkaldt klapsejler med fire brede vinger af træ, som man i starten spændte sejl på og af – senere blev den udstyret med vippeklapper af træ.

Poul la Cour Museet har til huse i de oprindelige bygninger, hvor la Cour arbejdede med vindkraft. En fond, stiftet 25. marts 2000, fik i sidste øjeblik reddet de bevaringsværdige bygninger, som er restaureret og nu kan besøges. (Foto: Poul la Cour Museet) Illustration: Poul la Cour Museet

Udfordringen her var i første omgang at sikre en stabil belastning af dynamoen, og la Cour opfandt derfor en såkaldt ‘kratostrat’ til formålet; noget som han senere forfinede til et såkaldt vippeforlæg.

Med den første vindmølle og et elektrolyseapparat – et kar med vand, hvor elektriciteten spalter vandet i luftarterne ilt og brint, der opbevares i to store beholdere – forsynede han en overgang Askov Højskole med el til belysning.

Vindtunnel og aerodynamik

Nysgerrig som la Cour var, begyndte han også at interessere sig for aerodynamik. Han fik bygget en vindtunnel og fandt dels ud af, at flere vinger i en rotor ikke øger effektiviteten, som man ellers troede, og dels at der er en sammenhæng mellem rotorens og dermed vingetippens hastighed i forhold til den indkommende vind, det såkaldte tiphastigheds­forhold, som stadig bruges i dag.

1897 byggede La Cour endnu en vindmølle, som senere sammen med en dieselgenerator dannede det første elværk til forsyning af Askov by med jævnstrøm. Møllen producerede årligt mellem 12.000 og 20.000 kWh i perioden 1909-1921. Illustration: Poul la Cour Museet

Endelig udviklede han et diagram, hvorefter man kunne finde den ideelle vingeprofil – et diagram, der dog ikke kunne anvendes fuldt ud med datidens materialer.

La Cour udgav videnskabelige rapporter fra sine forsøg og holdt foredrag i Ingeniørforeningen, alt sammen behørigt refereret i Ingeniøren. Til sidst måtte han konkludere, at det mest realistiske lager var et akkumulatorbatteri til et døgns forbrug, og i 1897 fik han bevilget penge til en vindmølle, der sammen med en dieselgenerator blev til Askov Elværk.

Poul la Cour døde i 1908, blot 62 år gammel, af en lungebetændelse. Han efterlod sig – ud over en håndfuld børn – et perfekt oplæg til det, der er blevet kendt som det danske vindmølleeventyr.

Vil du vide mere om ‘Danmarks Edison’, ‘kratostraten’ og tonehjulet, så besøg Poul la Cour Museet, Møllevej 21, Askov – eller museets hjemmeside, poullacour.dk.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan se VE og vindmøller som en forsørgelsesmaskine for bedrevidende.
De kræver fossilt en gang imellem/ofte/for det meste.
Koster det blege og skal hele tiden støttes.
Fra det synspunkt var La Cour en sand frontløber.
Levede af uforpligtende bedreviden, som ikke gavnede noget som helst.
På trods af rigelige midler og tid anede han ikke hvordan vindmøller virker.
Den ære tilkommer Betz som var meget sent ude i betragtning af at Froude havde beskrevet skibsskruer korrekt omkring 1870.

  • 2
  • 40

Ja sikke dog et forvirret hoved denne La Cour. Hvor er det bare ærgerligt at kloge folk som dig, Jens Arne, Lars osv er blevet født for sent til at kunne retlede manden i hans galskab.

Nu er det nok for sent. I stedet skal vi alle lide under Jeres bitre litanier mens møllerne snurrer i den ganske verden. Suk!

  • 17
  • 1

Det er nok bare mig der er dårlig til at søge, da jeg ikke kan finde nogen artikler fra samtiden om vindmøllen i Kulturarven. Er det tænkeligt, at der ikke er skrevet om den i 1891?

Jeg fandt en nyere artikel fra 1985 af Erik Lyngsø-Petersen (hej Erik): Poul la Cour og hans tid.
Og en afprøvning af Kratostaten (hastighedsregulator) fra 1892, men ikke vindmøllen.

  • 2
  • 0

Hvor er det bare ærgerligt at kloge folk som dig, Jens Arne, Lars osv er blevet født for sent til at kunne retlede manden i hans galskab.

For Søren! Hvad har jeg nu gjort?
Og hvad blev der af den upålidelige person der igen i sidste uge lovede at stoppe med sine udgydelser her :-)

Jo, jeg ved jo godt at min forseelse er at jeg ikke bryder mig om dem der fylder disse spalter med politisk ævl så der ikke bliver meget plads tilovers til teknik!

Samme mangel på interesse for teknik husker jeg fra min tid som nybagt ingeniør uden job på Askov Højskole i 75. Ud mod vejen lå et lille hus, La Cours hus. Jeg husker at jeg kravlede på loftet der og fandt en masse gammelt jern som jeg synes så interessant ud, bl. a. vist nogle mærkelige tandhjulsudvekslinger. Det interesserede absolut ikke dem jeg talte med om det og det var før jeg havde noget at tage billeder med så det er kun en tåget erindring.

Og i datidens fattige landbrugssamfund der tørstede efter viden der kunne bidrage til øget velstand var der vel intet mere naturligt end at forsøge at sætte en elgenerator på en mølle mage til dem man brugte til at male korn så ingen tvivl om at det har givet et skub til en lokal teknologisk udvikling!

Nu er tiden en anden, nysgerrighed og videbegærlighed er søgt andre steder hen - når man sammenligner den tid med nutidens afvisning i folketinget af at beskæftige sig med forskning i thorium energi her i landet så kan man godt nok blive trist!

  • 6
  • 10

For det første lovede jeg ikke noget men bekendtgjorde. For det andet har Redaktionen jo lyttet til vreden og trukket næsen til sig.

  • 4
  • 1

Sørens udgydelse skyldes, at han som sædvanligt ikke har læst hvem der har lagt billet ind på tråden og derfor fyrer sin sædvanlige navne hadesvada af.
Så din reaktion er forståelig. Det er problematisk at han giver dig skyld for noget du ikke har skrevet.

Første gang jeg var på Askov, var sammen med min mor. Hun ville høre et foredrag af forstander Arnfred.Dengang var jeg seks år (1950). Dengang havde møllen fire vinger i stedet for den seksvingede der brændte i trediverne.

  • 5
  • 0

Har du været med til at lave Tvindmøllen?
Ved du overhovedet hvorledes og hvorfor prøvestationen for mindre vindmøller startede?
Har du været i Østerild ?
Har du været på Horns rev?
Har du været i Lem (Vestas)?
Kan du bekrive hvorledes V164 adskiller sig fra andre Vestas produkter, bortset fra de lange vinger?
Har du været i Esbjergs Sydhavn?
Kan du overhovedet beregne effekten af en vindmølle?
Ved du hvorfor det danske vindeventyr startede?
Ved du i det hele taget noget om vindkraft ?

Hvem af dem som du kalder vindmøllehadere, har noget imod vindkraft.....i min optik ingen af dem du putter i den sæk......vi siger bare i al stilfærdighed .......til dem som har vindkraft og økologi som religion, at der en lidt mere jordbunden virkelighed.....som handler om forsyningssikkerhed for alle på Jorden indtil vi har begrænset personantallet til en størrelse som ikke vil have resouceproblemer

Men din muslimske tilgang til kritik af dine opfattelser, burde du underkaste en undersøgelse og udsætte den for en lidt introvert tankevirksomhed.

  • 4
  • 14

I bogen ”Menneskeåndens Sejre” (Poul La Cour og Helge Holst, 1904) beskrives på side 63-64 hvordan møllen var forsynet med både akkumulator og elektrolyseanlæg til opbevaring af elektricitet, henholdsvis fremstilling af brint, der på Askov Højskole brugtes til belysning.
Afsnittet slutter optimistisk med sætningen: ”Der er således åbnet mulighed for at den elektriske energi vil kunne komme landboerne til gode i den tyndt befolkede del af landet, hvor fordeling af elektriciteten ved hjælp af ledningsnet ville være uoverkommelig.”
Det hører med til billedet, at elektricitet dengang var ufatteligt dyr, ca. 25 øre/kWh svarende nogenlunde til en faglært arbejders timeløn. Sjovt nok holdt denne pris, trods den almindelige inflation, sig uforandret indtil ca. 1990, da Svend Auken vandt gehør for sin absurde ide om at gøre energien dyr.

La Cour fejlvurderede følgelig muligheden for at fordele elektricitet til hele landet. Men jeg erindrer dog skolekammerater, der måtte nøjes med petroleumslys.
Han fejlvurderede nok også petroleumsmotorens muligheder for at bringe arbejdskraft til landbruget. Vil man have syn for sagn, er der et fremragende motormuseum i Grenaa, der viser et stort udvalg af danskproducerede petroleumsmotorer - og meget andet.

I øvrigt er jeg den lykkelige ejer af Poul La Cour's og Jacob Appel's fremragende "Historisk Fysik" fra 1896-97. Over 1100 velskrevne og letforståelige sider, endda med enkelte farveillustrationer.

Så man bør ikke bebrejde Poul La Cour, at Danmark og en stor del af resten af Verden kar kastet sig ud i et vindmølle æventyr, der ikke løser nogen problemer.

F.eks. ydede den danske vindkraft i første halvår af 2015 i gennemsnit 1663 MW og i 2016 i gennemsnit 1398 MW. En forskel på 16%. Så forsyningssikkerhed kommer i hvert fald ikke fra vindkraft.
I først halvår 2016 svingede dens ydelse i øvrigt mellem 1 MW og 4654 MW. Der er ikke meget ”Forsyningssikkerhed” i de tal.

Læg dertil at i den mest vindstille tredjedel tiden i 1. halvår 2016 ydede den danske vindkraft i gennemsnit 8% af forbruget. I den mest blæsende tredjedel af tiden var ydelsen 56% af forbruget.

Så vindkraften eksisterer kun i kraft af statens voldsapparat.

  • 4
  • 15

Jeg har i mit "arvegods" en fin rapport fra år 1900 af Poul La Cour med titlen:
"Forsøgsmøllen".
Kap.I: "Statens forsøgsmølle i Askov"
Kap II: "Vejrmøllers arbejdsevne.

Af forordet fremgår, at vindmøller har været på finansloven fra 1892.
Desuden citeres rapporter med 5 forskellige temaer med udnyttelse af vindenergi.

Det der foregår i dag minder meget om en gentagelse af historien, så hvad er begrundelsen for at det skulle lykkes i dag, når det åbenbart "gik i sin mor" for 100 år siden??

  • 4
  • 4

Det der foregår i dag minder meget om en gentagelse af historien, så hvad er begrundelsen for at det skulle lykkes i dag, når det åbenbart "gik i sin mor" for 100 år siden??


Fordi der ikke er et billigt alternativ der kan træde i stedet for vindmøller i dag... Det var der dengang i form af dieselgeneratorer og senere kulfyret kraftvarme efterhånden som forbruget steg... Men kun de færreste ønsker at vi fortsat skal brænde olie og kul af...

Jeg har en udmærket bog lignende der hjemme, med elhistorie gennem de sidste 100 år, deri beskriver de hvordan Tangeværket (Vandkraftværk på omkring 2 MW) dengang var Danmarks største kraftværk og at de ikke vidste hvad de skulle stille op med strømmen og derfor måtte lave en 60 kV linje både til Århus og til Skive...

  • 6
  • 0

Ja det ser dumt ud. På google kan man se at der er et observatorium oven på huset, det vil man måske skjule fordi det ikke er relevant.


På det lille sort-hvid-billede, ser man samme bygning med den originale elproducerende vindmølle på.

Det er nok ikke rimeligt at give Poul La-Cour hele æren for vores vindmølleindustri, som i dag indbringer 50 mia kr i importindtægter - Amdi Pedersen har nok en ligeså stor del, og Henrik Stiesdal en langt større - men La-Cour er en vigtig del af historien.

Men hvor fattigt kan man egentlig blive som land, siden man ikke har råd til at genopføre møllen i sin originale skikkelse og funktion?

AP Møller sponsorerede restaureringen af fregatten Jylland. Måske en sag for Vestas, Siemens og LM at skrabe lidt skillinger sammen, så vi kan få sat et sjak møllebyggere i gang.

Så vidt jeg har forstået, findes der ret udførlig dokumentation over det originale anlæg.

  • 5
  • 1

...uden den Californiske antismog lovgivning med den efterfølgende store californiske vindfeber
der startede i 1982 havde historien om vindkraften nok været mere afdæmpet

Tusindvis af vindmøller blev leveret til vindprogrammet i Californien i de tidlige 1980ere. Micon 55 kW er et eksempel på en sådan mølle, der blev leveret til en stor park med mere end 1000 vindmøller i Palm Springs, Californien.

Da seriefremstillingen af vindmøller begyndte ca. 5 år tidligere, havde de danske fabrikanter langt flere referencer end firmaer fra andre lande og fra prøvestationen på Risø. Vi var de eneste der kunne dokumentere mere end 4 års levetid. Halvdelen af vindmøllerne, der blev rejst i Californien, er af dansk oprindelse.

Markedet for vindkraft i USA forsvandt brat, da støtteordningerne i Californien forsvandt i 1985. Siden blev der kun blevet rejst ganske få møller på dette marked i mange år efter, det har dog tegnet sig meget lysere på det seneste. Tyskland er nu verdens største vindmøllemarked og landet med flest installerede MW hvilket enhver kan se der kører igennem Tyskland.

Men man skal ikke glemme Riisagers vindmøller som var nogle af de første, der blev seriefremstillet efter energikrisen i 1973, de lavede vekselstrøm og kunne sluttes til elnettet. De første møller havde en effekt på 22 til 55 kW.
Fra 1976 til 1980 blev der bygget 72 af disse vindmøller i Christian Riisagers tømrerværksted i Lind ved Herning. Han var dog ikke den første F.L Smidth byggede et større antal vindmøller af moderne tilsnit under krigen, med vinger lavet på KZ flyfabrikken. Jeg har set to af disse køre på Fyn. I Ullerup og ved slagteriet i Bogense.

Men du har ret i at Henrik Stiesdal og Amdi Petersen stod faddere til det, man forstår ved danske vindmøller.

  • 4
  • 0

Og så mener du at Tangeværket, da de ikke vidste hvad de skulle stille op med strømmen, valgte at sætte den til salg så "rævedyrt", at køberne løb skrigende bort?

- hvis du mener, at oplysningen:

Det hører med til billedet, at elektricitet dengang var ufatteligt dyr, ca. 25 øre/kWh svarende nogenlunde til en faglært arbejders timeløn

er misvisende, bør du vel gå i clinch med afsenderen!?:

https://ing.dk/artikel/poul-la-cour-skrev-...

  • 0
  • 3

Tyskland er nu verdens største vindmøllemarked og landet med flest installerede MW hvilket enhver kan se der kører igennem Tyskland.


For at kunne sammenligne, er "enhver" jo så også nødt til at køre igennem lande som Kina og USA ...

Der har du så ikke kørt igennem, må jeg konkludere.

Installed Wind Capacity (MW) ................. New 2015 ..... Total End 2015
China ............................................................ 30.753 ................ 145.362
USA ................................................................ 8.598 .................. 74.471
Germany ......................................................... 6.013 .................. 44.947

http://www.gwec.net/wp-content/uploads/201...

  • 3
  • 0


Dengang, i 1920 da Tangeværket blev sat i drift, var der ikke et landsdækkende elnet... Man kunne ikke bare sælge strømmen til dem man ønskede, men man måtte først selv bygge forbindelserne...

De 20.000 lampesteder (+ et for mig ukendt antal motorinstallationer), der var tilsluttet i SFGHH's område omkring Skive, var ikke nok til at aftage SFGHH's andel af den energi som Tangeværket kunne leverer (Man havde regnet med 50.000 lampesteder, men 1. verdenskrig havde forsinket udbygningen) og derfor blev den overskydende energi solgt til Århus, som også ejet en andel af Tangeværket...

Tangeværket var ejet af fire selskaber fra Skive, Århus, Skanderborg og Ebeltoft, som hver især havde lovet at aftage en hvis andel af de 11.000.000 kWh som Tangeværket kunne producerer om året. Det var ikke Tangeværket der ikke vidste hvad de skulle bruge strømmen til, det var SFGHH som havde forpligtet sig til at aftage en større andel end de havde behov for :) (PS. Tangeværket var på 4 MW og ikke 2 MW som jeg skrev tidligere)

  • 2
  • 0

er misvisende, bør du vel gå i clinch med afsenderen!?:


Ja, det er aldeles misvisende ift strøm, som man ikke vidste hvad man skulle stille op med.

For selv ikke for 100 år siden, var elproducenter så dumme, at de hellere smed energien ud end at sælge den til den pris de kunne få.

Desuden er der (som sædvanlig) så meget vrøvl i denne "afsenders" indlæg, at jeg ikke overkommer at gå i clinch med det.

  • 3
  • 3

"Tangeværket var ejet af fire selskaber fra Skive, Århus, Skanderborg og Ebeltoft, som hver især havde lovet at aftage en hvis andel af de 11.000.000 kWh som Tangeværket kunne producerer om året. Det var ikke Tangeværket der ikke vidste hvad de skulle bruge strømmen til, det var SFGHH som havde forpligtet sig til at aftage en større andel end de havde behov for :) (PS. Tangeværket var på 4 MW og ikke 2 MW som jeg skrev tidligere)"

Jeg skal på kajaktur ned af Gudenåen fra i overmorgen og forventer da at Tangeværket fremdeles består og producerer når jeg passerer det.

  • 0
  • 0

Inden et par af de sædvanlige debattører graver grøfterne dybere end de allerede var i forvejen, kan der være grund til at minde om, at Tangeværket/Gudenaacentralen har sin helt egen hjemmeside:
http://www.gudenaacentralen.dk/Videncenter...

Her kan man bl.a. downloade denne interessante rapport med ’Historien om Tangeværket’:
http://www.gudenaacentralen.dk/Files/Templ...

Det er en ganske spændende beretning, som fortælles. Om et projekt, der har været lang tid undervejs, og som blev ramt af både den 1. verdenskrig og hvor Den Spanske Syge tog livet af to centralt placerede ingeniører i vinteren 1918-19.

Den første idé blev undfanget i 1893, hvor 290 lodsejere henvendte sig til Hedeselskabet om at få undersøgt mulighederne for at få anlagt vandingskanaler i Gudenaadalen. Tiden gik og projektet ændrede sig til at handle mere om kraftproduktion end overrisling.

Jeg har ikke kunnet finde noget om en elpris på 25 øre/kWh, som skulle svare til en timeløn. Men her er et par citater om anlægsoverslag og kraftpriser:

“Udgifterne til anlægsarbejderne og selve kraftværket blev i 1910 anslået til 1.375.000 kr. En rentabilitetsberegning viste, at strømmen ville kunne leveres fra kraftstationen for 1,5 øre pr. kilowatttime inkl. forrentning og afskrivning af anlægskapitalen.

Hvis Århus ville aftage hele produktionen, ville den kunne leveres i Århus for 3,5 øre, hvis der aftages 6 millioner kilowatttimer, og 2,5 øre, hvis der aftages 9 millioner kilowatttime. Overslaget ville i så fald komme på 2.020.000 kr, og så blev det hele ikke til noget. Der var ikke i 1910 nogen interesse hos dem, der skulle være med til at betale. Tiden var endnu ikke moden.”

Den 1. verdenskrig kom både i vejen med blokade af forsyningerne af dit og dat til Danmark, men den betød også kæmpe prisstigninger på kul og olie, som gav et ekstra incitament til at gøre noget ved planerne om at udnytte indenlandske ressourcer.

Den 22. januar 1918 afsendte Århus by og Viborg amtsråd en ansøgning om koncession, og den 10. februar fremlagde ministeren for offentlige arbejde lovforslaget i Rigsdagen. Den 20. marts blev lovforslaget gjort færdigt, og den 11. juli blev der udstedt en koncession på 80 år. Andelsselskabet Gudenaacentralen blev stiftet den 12. juli. En af de involverede ingeniører døde inden jul af Den Spanske Syge, og senere samme vinter blev en anden ingeniør hos konsulentfirmaet også offer for sygdommen. Den 14. februar 1919 blev kraftværket udbudt i licitation, den 4. august blev første spadestik taget til de store udgravninger, og inden længe var 500 mand i sving. En enkelt arbejdsnedlæggelse blev det også til, i efteråret 1919, som følge af lønkrav. Inflationen var stor. I november 1918 var timelønnen 75 øre, i marts året efter var den 1,05 kr., og i sommerens løb nåede den op på 1,40 kr. Den 17. dec. 1920 blev der for første gang sendt strøm ud i ledningsnettet, den 22. dec. var alle værkets andelshavere koblet på, og den 27. dec. fik man tilladelse til at bringe vandet i søen op på maksimum. Den officielle indvielse fandt sted den 8. januar 1921. Et værk som dengang kunne forsyne det halve af Jylland, som der står.

Tilbage til elpriser og timelønninger:

Det fremgår af beretningen, at ”...Salgsprisen pr. kWh er 17,4 øre, men allerede i september blev prisen sat ned til 15 øre.” Elforbruget steg og steg 6,6 GWh i 1921-22, 7.2 GWh i 1922-23 og 9.5 GWh i 1923-24, mens elprisen faldt og faldt: 21.5 øre > 17.4 øre > 13.4 øre.”

Når disse elpriser sammenholdes med lønningerne til kraftværksarbejderne, ses altså at elprisen ved værkets start svarede til 1/6 af timelønnen. Og et par år senere 1/10.

Jeg fandt i en anden kilde (Salling Banks 125 års jubilæumsbog, fra 2001) følgende passage: ”Det var en dyr fornøjelse at få elektricitet. En kilowatt kostede i 1906 ca. én krone eller hvad en håndværker kunne tjene på tre timer!”

Dengang var vedvarende energi åbenbart også i stand til at presse elprisen ned, fra 3 gange timelønnen til 1/10 af timelønnen – vel at mærke uden subsidier fra statens side.

  • 7
  • 0