Potteskår og matematik giver ny indsigt i Biblen

Illustration: Shira Faigenbaum-Golovin et al. in PNAS

Et af de store diskussionspunkter blandt religionshistorikere er, i hvor høj grad Det Gamle Testamente – eller måske mere korrekt Den Hebraiske Bibel – blev skrevet, før babylonierne under ledelse af Nebu­kadnesar II i 586 f.v.t. ødelagde Jerusalem og kong Salomons tempel med Pagtens Ark.

Et relateret spørgsmål knyttet hertil er, hvor stor udbredelsen af læse- og skrivefærdigheder var omkring 600 f.v.t. i de hebraiske kongedømmer Israel og Judæa.

Det har forskere fra Tel Aviv University i Israel kastet nyt lys over med en specialudviklet matematisk metode til analyse af håndskrifter, som de har brugt på potteskår stammende fra et fort nær den israelske ørkenby Arad – ikke langt fra Det Døde Hav.

På den baggrund forklarer matematikeren Shira Faigenbaum-Golovin sammen med blandt andre historikere og arkæologer fra samme universitet i en artikel i det amerikanske tidsskrift Proceedings of The National Academy of Sciences (PNAS), at læse- og skrivefærdig­heder var meget udbredte i perioden op til 586 f.v.t.

Forskerne konkluderer dermed, at de rette betingelser for at samle de bibelske tekster eksisterede på dette tidspunkt.

Efter Nebukadnesars ødelæggelse af Jerusalem kom der til at gå flere hundrede år, før læse- og skrive­færdigheder igen fik samme udbredelse.

Potteskår med jordnære emner

Når det er svært at give et eksakt svar på, hvor udbredte bibelske tekster var omkring 600 f.v.t., skyldes det, at de sandsynligvis var skrevet på papyrus eller pergament, som ikke bevares særlig godt under de klimatiske forhold i regionen.

Derfor har forskerne fra Tel Aviv i stedet kastet sig over tekster på velbevarede potteskår, som omtaler mere jordnære og praktiske emner.

Ved det gamle fort i Arad har arkæologer gennem tiderne fundet flere end 100 potteskår dateret til ca. 600 f.v.t. med omtale af bl.a militære kommandoer og regnskabsoplysninger.

Hvis læse- og skrivefærdigheder ikke var udbredt, ville man forvente, at disse var skrevet af en enkelt eller få skriftkloge personer. Hvis skrive- og læsefærdigheder var meget udbredt, ville der være mange skrivere – hver med deres håndskrift.

Det var disse alternative hypoteser, Shira Faigenbaum-Golovin og hendes kolleger satte sig for at afprøve.

Forskerne udvalgte 16 potteskår, som er forholdsvis lette at læse og har et tilpas stort antal inskriptioner, der muliggør håndskriftsana­lyser. Det hebraiske alfabet består af 22 bogstaver, 7 af disse blev udvalgt til analysen.

Den matematiske beskrivelse

Første opgave var at lave en matematisk beskrivelse af de skrevne bogstaver, som viste, med hvilke skriftbevægelser bogstaverne var skrevet, samt viste tykkelsen af de streger, der blev anvendt.

Næste skridt var at sammenligne de matematisk dannede bogstaver fra potteskår parvis med hinanden. Det skete bl.a. ved at se på vinkler mellem forskellige strøg med skrivepennen og afstande mellem karakteristiske dele af bogstavet.

På den måde kunne forskerne konstatere, at der måtte være mindst fire forskellige skribenter.

Ved dernæst at inddrage den tekstuelle sammenhæng kunne de tilføje yderligere to skribenter og dermed konstatere, at mindst seks forskellige personer have skrevet tekster på de 16 potteskår.

Det var endvidere muligt ud fra indholdet at konkludere, at disse ikke kun var højt rangerede personer i hierarkiet, men også omfattede eksempelvis kvartermestre.

Inden forskerne anvendte metoden på de gamle skrifter, lavede de et testforsøg, hvor de analyserede håndskrevne tekster fra 18 personer skrevet med det moderne hebraiske alfabet.

I alt blev der foretaget 4.282 sammenligninger, og den matematiske analyse kunne i 98 pct. at tilfældene korrekt vise, om bogstaverne var skrevet af samme person eller af to forskellige personer.

Problematisk bibelfortolkning

Afslutningsvist bemærker forskerne, at det selvfølgelig er en mulighed, at de bibelske tekster blev skrevet af få personer hjemmehørende ved templet i Jerusalem, og at befolkningen udelukkende fik disse oplæst.

Men de mener, at udbredte skrive- og læsefærdigheder bedre forklarer tilblivelsen af ambitiøse værker som Femte Mosebog, på latin kaldet Deuteronomium (anden lov), da den indeholder endnu en gennemgang af Moseloven, samt Første og Anden Kongebog, der fortæller om den historiske tid efter kong David, der levede omkring 1.000 f.v.t.

Slutteligt bemærker de, at der ikke er fundet så meget som et eneste eksempel på et skrift med hebraiske tekster, der stammer fra tiden mellem 586 og ca. 350 f.v.t.

Det er sådan set ikke overraskende, for med rigets kollaps blev også mange skriftkyndige deporteret.

Men det er alligevel tankevækkende. For ifølge den israelske forskergruppe er der et misforhold mellem, at store dele af Det Gamle Testamente ifølge moderne bibelsk eksegese (bibelfortolkning) blev forfattet i århundrederne efter 600 f.v.t. og manglen på arkæologiske fund, der støtter denne opfattelse.

Emner : Matematik