PORTRÆT: Jun Wang bygger genernes Amazon

»Wang-hvaffor-noget?« »En af de bedste – nej, den bedste, jeg har arbejdet sammen med!« »Lad os stoppe med at fremture med ham. Det virker efterhånden patetisk.«

Reaktionerne spænder vidt, når man forsøger at portrættere kinesiske Jun Wang. Han er professor i genomforskning og molekylær biomedicin tilknyttet Københavns Universitet og direktør for gen­sekventeringselskabet iCarbonX.

Jun Wang higer efter at indsamle og analysere flest mulige data om menneskets arvemasse for at forstå, hvorfor sygdomme opstår, og hvordan vi bedst muligt behandler eller endnu bedre helt undgår dem.

Selv reagerer hovedpersonen ikke på Ingeniørens henvendelser.

Studerer man Jun Wangs officielle levnedskildring, kan man også snildt forledes til at tro, at der er tale om tre personer i betragtning af den 42-årige kinesers talrige bedrifter.

Sin ph.d. færdiggjorde Jun Wang i 2002 ved Københavns Universitet efter en ‘målrettet indsats’ for at hive genomics-pioneren til hovedstaden ifølge daværende prorektor for forskning og innovation Thomas Bjørnholm.

På det tidspunkt havde Wang allerede markeret sig ved at spille en central rolle for, at Kina oprettede verdens største genkortlægningscenter, Beijing Genomics Institute (BGI). Et center, som har været med til at kortlægge arvemassen i bl.a. risplanter, grise, Sars-virus og vores tarmbakterier.

Få år senere blev Jun Wang selv chef for centret med 4.000 ­forskere under sig. Han var den centrale drivkraft i, at BGI etablerede en europæisk aflægger i form af Bioinformatik Centret, der har gjort Danmark førende inden for gensekventering i EU.

Hyperaktiv formidler

Undervejs har Wang tillige været flittig med forskningen. Ifølge den seneste optælling fra Københavns Universitet så aktiv, at han kan tage en stor del af æren for, at KU er det nordiske universitet med flest udgivelser i videnskabens mest eksklusive tidsskrifter, Science og Nature.

83 publicerede artikler bærer Jun Wangs navn som hoved- eller delforfatter. Det er mere end dobbelt så mange som forskeren på andenpladsen i perioden 2013-2016. Denne hyperaktive publicering har også fremkaldt murren i krogene om for stor generøsitet som medforfatter.

Senere er publiceringstempoet da også dalet. I år er det ‘blot’ blevet til to studier via Københavns Universitet, som Wang fortsat er tilknyttet. Det seneste studie er en kortlægning af arvemassen i prostatakræft, som har formået at identificere de ændringer, der påvirker sygdommens forværring.

Temposkiftet hænger formentlig sammen med et karriereskift. Efter mere end 15 år i spidsen for BGI kvittede Jun Wang i 2015 jobbet. Et opsigtsvækkende skift, fordi BGI ifølge Nature råder over kortlagt genom, hvis mængde overstiger samtlige geno­mics-firmaer og initiativer i USA tilsammen.

Men Jun Wang var skuffet over den ringe nytteværdi. For nok kan vi eksempelvis identificere, at mennesker med bestemte gener for at få kræft eller hjertesygdomme har en til fem procent større risiko end gennemsnittet for at udvikle disse lidelser. Men hvad skal vi stille op med den sandsynlighed?

»For mig at se oplever både lifescience og genomics en flaskehals i forbindelse med håndteringen af de tusinder af prøver, der i sidste ende stadig er utilstrækkelige, hvis vi skal forstå sygdommes biologiske arv,« har Jun Wang sagt til Science Magazine.

Førende med genomdata

Jun Wang har derfor i Kinas Silicon ­Valley, Shenzhen, stiftet firmaet iCarbonX. Selskabet vil som første delmål kortlægge mindst en million personers arvemasse i kombination med alle tænkelige egenskaber, der kan observeres og måles hos disse personer. Lige fra blod- og afførings­prøver til psykologiske data opgivet af brugeren selv.

Machine learning skal aflure samspillet i det massive datasæt og fastslå, hvornår og hvorfor vores helbred skranter. En million personers datasæt er følge Jun Wang minimumskravet for at kunne træne algoritmen godt nok.

Guleroden for brugerne, som skal betale for tjenesten og selv løbende fodre iCarbonX med målbare data, er omvendt chancen for at få analyseret deres gener og livsstilsvalg ned til mindste detalje og muligheden for personlig medicin.

Som sådan er iCarbonX dog ingen enhjørning. Blandt andre Google, IBM og Arrival pønser på tilsvarende projekter med indsamling af personlige helbredsdata.

Men iCarbonX skal snarere tænkes som en slags Amazon-platform; en markedsplads for al digitaliseret, analyseret data om vores krop. iCar­bonX fortolker alle informationer med deres kunstige intelligens, og helbredsmonitoreringsfirmaer får del i indtægterne ved at stille deres tjenester til rådighed for iCarbonX.

iCarbonX har indgået i alliancer med eller opkøbt flere lovende amerikanske startupper inden for personlige helbredsdata såsom SomaLogic, Healthtell og PatientsLikeMe.

Men igen – analyseværktøjernes formåen afhænger i sidste ende af, at tilstrækkeligt mange personer er villige til at uploade og få kortlagt deres arvemasse. iCarbonX mener, at de har et forspring i forhold til vestlige konkurrenter ved at skabe den første dataindsamling i Kina med færre restriktioner. Eller som Jun Wang selvsikkert erklærede ved konferencen Digital Life Summit:

»Ingen er i stand til at indsamle data i samme omfang, som jeg er i færd med.«

På konferencen High Tech Summit på DTU i Kgs. Lyngby taler Jung Wang om 'How Digital DNA could improve your health' 10. oktober 2018 kl. 9.30-10.10 og om 'AI in Personalized Health and Nutrition' 10. oktober 2018 kl. 14.05-16.05.