Medmindre man er en kæmpe John le Carré-fan, så er restauranten Zizzi næppe det første sted, man vil vælge at invitere sin udkårne hen.
Restauranten i den lille britiske by Salisbury er lukket på grund af karantæne og politiundersøgelser og forventes først at åbne om nogle uger. Årsag: spor af en dødelig nervegift fundet på og omkring et bord.
Ved dette – nu destruerede – bord sad den russiske dobbeltagent Sergej Skripal og hans 33-årige datter i søndags. De indtog et måltid mad. Få timer senere blev de fundet forkrampede, næsten livløse, på en bænk udenfor.
Konsekvenserne af måltidet på Zizzi er blevet til et højtspændt internationalt politisk drama, som udspiller sig netop nu.
Sergej Skripal og hans datter er indlagt på et hospital i kritisk tilstand og ligeledes er en politibetjent, som var den første på stedet.
Sergej Skripal arbejdede som oberst i det russiske militærs efterretningstjeneste, men skiftede side, og som dobbeltagent solgte han hemmeligheder til den britiske regerings oversøiske efterretningstjeneste Secret Intelligence Service, også kendt som MI6.
Briterne mistænker Rusland for at ville dræbe dobbeltagenten for at advare andre med planer om at sælge spionhemmeligheder eller for at ville udstille, at MI6 ikke formår at leve op til deres ord om beskyttelse af Putin-kritiske russere, som er flyttet til Storbritannien.
Mistanken knytter sig til, at forgiftningen skyldes nervegiften novichok, oprindeligt udviklet af Rusland. Omvendt har briterne hidtil afvist at udlevere dokumentation for eller prøver faf giften, og russerne afviser at stå bag angrebet på Sergej Skripal.
Der findes mange forskellige slags nervegifte og dødbringende kemiske våben, men novichok er aldeles unik. Fem faktorer gør sig gældende.
Novichok blev udviklet og fremstillet i Sovjetunionen under den kolde krig i 1970'erne og videreudviklet senere. Visse typer af novichok vurderes til at være 5-8 gange så giftigt som nervegiften VX, der blev benyttet i giftdrabet på Kim Jong-Uns halvbror, Kim Jong-Nam, i en lufthavn i Malaysia i starten af 2017.
Novichok er en fælles betegnelse for flere forskellige kemikalier udviklet i et kampstofvåbenprogram. Virkningen af giftstoffet indtræder oftest inden for 30 sekunder til to minutter. Ti milligram per person anses gennemsnitligt for at være fatalt.
»Novichok findes som væske og som salte. Fælles for dem er, at der kun skal få milligram til, før en person bliver syg af stoffet, og lidt større mængder til, før man kan dø af det,« pointerer Jan Steen Jensen, kemiker og specialkonsulent ved Beredskabsstyrelsen med fokus på kemiske våben.
Men når det er sagt, er vores viden om novichok overordnet set begrænset sammenlignet med andre nervegifte for eksempel sarin og VX. Både dets kemiske struktur og omfanget af produktionen samt oplagringen af novichok. Den sparsomme viden er bekvem, hvis man er en stat eller gruppe med slette hensigter og intention om at bruge nervegift til at dræbe med.
»Der er rigtig meget spekulation indover. Udover efterretningskilderne og kemikerne involveret i produktionen er der ingen, som kender den officielle kemiske struktur af novichok. Ingen officielle valide videnskabelige undersøgelser er præsenteret,« siger Jan Steen Jensen.
Vi ved dog, at novichok er blevet produceret og testet i et laboratorium nær Moskva og i et tidligere sovjetisk-ejet laboratorium i Nukus i Uzbekistan. Oplysningerne om laboratoriet i Nukus er kommet for dagens lys, efter at Uzbekistan siden sin løsrivelse i 1991 har samarbejdet med USA om at få ryddet op i sine lagre og steder med produktion af kemiske våben såsom novichok.
Vores viden om produktionen af nervegiften i laboratoriet nær Moskva stammer fra to whistleblowere og forhenværende kemikere ansat i Rusland: Lev Fedorov og Vil Mirzayanov. De stod frem i 1992 i det russiske dagblad Moskovskiye Novosti og – for at sikre sig mod russisk censur – den amerikanske avis Baltimore Sun.
Her berettede kemikerne om et hemmeligt og aldrig tidligere omtalt program til fremstilling af nye former for russiske våben.
Lækket hang sammen med, at FN fører en liste over kemiske kampstoffer, der fremgår af C-våbenkonventionen (C = Chemical), der i dag administreres af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).
OPCW også er ansvarlig for at inspicere, om landene overholder konventionen. Forløberen for konventionen er en traktat underskrevet i 1992 mod brugen af kemiske våben. Dagen før Rusland underskrev traktaten, lækkede Lev Fedorov og Vil Mirzayanov info om fremstillingen af novichok.
Vil Mirzayanov stod i spidsen for en afdeling for kontra-spionage og udførte målinger uden for laboratoriet nær Moskva for at sikre sig, at udenlandske efterretningstjenester ikke kom på sporet af produktionen af nervegift. Her opdagede han, at grænseværdierne for udslip af stoffet var 80 gangere højere end tilladt, hvilket han efterfølgende har beskrevet i et studie.
Vil Mirzayanov blev bekymret for, at Rusland rådede over et våben, som de ikke var stand til at håndtere sikkert, så forgiftninger af mange andre end de tilsigtede ofre var en sandsynlig fare. Derfor valgte han og kollegaen at stå frem med deres viden.
»Det var normale laboratorier med test og udvikling. De var ikke underjordiske eller noget. Omkring 1.000 mennesker arbejdede på det, så det var en stor ting. Der skulle foretages tests på dyr og derefter flere studier af de kemiske egenskaber, så mange laboratorier var altså involveret,« har Vil Mirzayanov sagt til Daily Mail i denne måned.
Efter arrestationer af kemikeren og retssager imod ham, hvor de russiske myndigheder uden blusel erkendte eksistensen af produktionen af novichok lykkedes det Mirzayanov at komme fri. Han rejste derefter til USA, hvor han bor i dag og arbejder på et universitet.
I USA har Mirzayanov i videst muligt omfang forsøgt at delagtiggøre offentligheden i, hvad nervegiften egentlig er. Her er det så værd at holde øje med, at den russiske kemiker og andre kemikere er kommet frem med forskellige udlægninger om strukturen af novichok. Dog er kernen organofosfat – det generelle navn for organiske fosforforbindelser. Organofosfat er tillige basen i mange former for insekticider, herbicider og nervegas.
Vi har altså at gøre med en nervegas, som efter meget at dømme godt nok fordrer specielkemikalier og specialudstyr for at blive produceret – men ikke noget, som er ulovligt i sig selv.
»Vores viden om novichok er baseret på kvalificerede gæt fra forskeres viden om nervegiften,« siger Jan Steen Jensen, kemiker og specialkonsulent ved Beredskabsstyrelsen.
Offentligheden og forskernes viden om giften stammer derfor udelukkende fra Vil Mirzayanovs udlægninger af novichoks kemiske struktur og offentliggjorte data fra russerne helt tilbage i 1970'erne og 1980'erne. Her lagde Rusland nemlig ikke skjul på produktionen af novichok.
»Det var i begyndelsen et forsøg på at lave nye pesticider til landbruget, så mange af vores antagelser i dag om, hvad novichok er, stammer herfra,« siger Jan Steen Jensen.
Det videnskabeligt kvalificerede gætteri om nervegiftens kemiske struktur kunne dog også være mindsket. Simpelthen al den stund, at USA jo fik indblik i produktionen og masser af prøver, da de hjalp Usbekistan.
»Den viden om novichok har USA dog indtil videre ikke ladet komme ud i en bred forskningsmæssigt sammenhæng,« konstaterer Jan Steen Jensen.
Organofosfat kan blokere eller hæmme enzymet acetylkolinesterase, der er med til at kontrollere kroppens nervesystem. Enzymet er altså livsnødvendigt for at transmittere signalerne i nerverne. Bryder det system sammen, kan det snildt føre til en kortslutning af vores hjerte- og lungefunktion. Eksempelvis forstår vores lunger simpelthen ikke, at de skal være med til at trække vejret, selvom hele kroppen skriger på ilt.
Organofosfatet i nervegiften udlægges oftest som værende fosforamidat eller phosphonat. Hertil kommer, at nogle af de formodede kemiske strukturer muligvis også er skabt for at højne risikoen for at binde funktionen af enzymet acetylkolinesterase ved at blokere pladsen, hvor acetylkolinesterase skule være med til at spalte enzymer.
At det skulle være tilfældet, forklarer måske den hurtige ødelæggelse af enzymet, hvilket meget tyder på er en karakteristisk egenskab af de forskellige former for novichok-nervegift.
Er der tale om pulverform eller mindre doser, kan skadeseffekten dog også komme senere. Kemikeren Andrei Zheleznyakov oplevede dette på egen krop i 1987, da han arbejdede på udviklingen af nervegiften. Et ventilationsanlæg gik i stykker, hvorefter han styrtede ud af rummet.
Ifølge vidner kollapsede han kort efter. Han blev ført til hospitalet af KGB og genvandt først bevidstheden ti dage senere. Hans immunsystem virkede svækket efter forgiftningen, og han døde fem år senere efter at have døjet med et helbred, som blev værre og værre.
Der findes flere former for modgift, hvis man forgiftes med nervegift. Eksempelvis atropin, som er et alkoloid.
Kim Jong-Uns halvbror, Kim Jong-Nam, bar rundt på små medicinflasker med alkaloid, da han blev angrebet og fik smurt en væske med VX i ansigtet. Han nåede dog ikke at få gjort brug af modgiften, før han mistede livet 20 minutter efter angrebet.
Udfordringen for ham, ligesom hvis der havde været tale om novichok, ville have været at dosere modgiften korrekt. Simpelthen fordi doseringen af atropin i tilfældet af en kraftig nervegift skal være yderst høj, men tilsvarende bliver risikoen for bivirkninger ved atropinen også muligvis for høj. Eksempelvis nedsætter atropin hjerterytmen og øger spytproduktionen, hvorfor det ligefrem kan blive nødvendigt at suge luftvejene ren for væske ved forsøg på at dosere modgift mod en forgiftning med novichok.
Selvom de over hundrede varianter af novichok efter meget at dømme er yderst potente, så indebærer brugen af det kemiske våben en praktisk fordel.
Den giftige virkning kan sagtens først opstå, når to beholdere med ingredienserne bliver blandet. Det er oplagt, hvis en spion skal transportere det kemiske våben og nødig selv vil miste livet, før målet for en mission er inden for rækkevidde.
»En af de primære årsager til, at sådan en nervegift bliver produceret, er, at dens komponenter ikke er bandlyste. Det betyder, at de kemikalier, som skal blandes, er væsentligt lettere at transportere og uden risiko,« siger professor i farmakologi ved universitet i Reading Gary Stephens til Daily Mail.
Akilleshælen ved novichok er, at det kemiske våben let bliver nedbrudt ved kontakt med vand eller fugt i luften. De britiske myndigheder vurderer derfor, at nervegiften har en kort levetid, men som forhåndsregel har de spulet gaderne i Salisbury over med vand og bedt op til 500 personer, der sidste søndag besøgte enten restauranten eller en tilstødende pub i den engelske by, om at vaske deres tøj og ejendele.
