Porøs svamp suger CO2 ud af kraftværkernes røg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Porøs svamp suger CO2 ud af kraftværkernes røg

En amerikansk forsker har i tidsskriftet Science offentliggjort en artikel om en ny gruppe af materialer, som giver håb for alle de elselskaber, der slipper store mængder CO2 ud i atmosfæren, blandt andet danske Dong og svenske Vattenfall.

Omar Yaghi fra University of California står i spidsen for opdagelsen af de nye svampeligningende materialer kaldet ZIF (zeolitic imidazolate frameworks). De har et enormt overfladeareal på op til 2000 kvadratmeter per gram. Derfor kan de optage op til 83 gange deres eget volumen i CO2-gas.

Det vigtigste ved materialerne er, at de bruger langt mindre energi end de teknologier, som kraftværkerne arbejder med i dag. Med de nuværende metoder skal der fyres knap en tredjedel mere kul i værkerne for at bevare den samme strømproduktion, hvis røgen skal renses for CO2. Det skyldes hovedsageligt, at den absorbent, som binder CO2 fra røgen, skal varmes op til høje temperaturer for at slippe drivhusgassen fri igen.

De porøse svampe kan derimod afgive og optage CO2 ved trykændringer, skriver Technology Review, som er et nyhedsbrev fra Massachusetts Institute of Technology (MIT). Nøjagtig hvor meget energi de porøse svampe skal bruge for at optage og frigive CO2 er endnu ikke afklaret.

Det skal ske i forsøg på kraftværker, men Thomas Feeley fra det amerikanske National Energy Technology Laboratory vurderer, at de står sig meget godt i sammenligningen med de eksisterende teknologier.

»Vi er overbevist om, at disse materialer vil være klar til at teste på kraftværker inden for et år eller to,« siger en af forskerne, Rahul Banerjee, og tilføjer, at de også vil kunne bruges til små filtre i bilers udstødning.

ZIF-materialerne tåler opløsningsmidler og temperaturer op til 400 grader. De nye, porøse materialer er frembragt ved at blande kobolt og zink med kemikalier kaldet imidazolater.

Inden for de seneste 12 år er udviklet 24 typer ZIF'er. Men Omar Yaghi fremstillede 25 nye på kun tre måneder, hvoraf de tre kunne filtrere CO2.

Dokumentation

Artiklen i NewScientist

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten