Populære mikrobiler dumper i ny sikkerhedstest

FDM fraråder nu, at danskerne køber mikrobilerne Citroën C1, Peugeot 107 og Toyota Aygo. Sikkerheden er simpelthen for dårlig.

Bilerne har ellers nydt godt fire ud af fem stjerner i Euro NCAP-sikkerhedstesten i mange år, men skærpede sikkerhedskrav koster de tre bilmodeller en stjerne.

»Disse biler har mange tilfredse ejere, men vi kan ikke længere anbefale, at man køber dem fra nye. Vi anbefaler generelt, at man investerer i nye biler, der har opnået fire eller fem stjerner i crashtesten fra Euro NCAP. Det er i dag muligt at købe nye biler, der er markant mere sikre end de tre minibiler«, siger Søren W. Rasmussen, der er FDM's repræsentant i crashtestarbejdet.

Bilerne er altså ikke pludselig blevet ringere, faktisk tværtimod. Over årene er der blevet tilføjet sikkerhedstiltag.

»Vi mener, at Aygo fortsat er en sikker bil. På trods af, at Euro NCAP-kravene er blevet strengere, opnår Aygo fortsat fire stjerner i børnesikkerhed, fodgængersikkerhed og sikkerhedsudstyr. I voksensikkerhed er bilen kun marginalt fra at opnå fire stjerner. Aygo har noget af klassens mest omfattende sikkerhedsudstyr, der løbende er blevet forbedret i bilens levetid, herunder bl.a. gardinairbags både for og bag og antiudskridningssystemet VSC (Toyotas betegnelse for esp, red.),« siger Toyotas pressechef, Anders Tystrup, til Politiken.

FDM forventer at de skærpede sikkerhedsregler vil komme til at koste flere biler stjerner, når bilernes test udløber efter seks år. Derfor understreger FDM at det er lige så vigtigt at kigge på årstallet for testen som på stjernerne, når man skal købe bil.

Se crashtesten her:

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er lidt ligesom energimærkning for køleskabe, huse og biler - skalaen har ikke taget tilstrækkelig højde for udviklingen, så lappeløsninger som A+++ og revideret skala må tages i brug for at halse efter.

Energimærkningens kategori A og B skulle have været tomme de første år efter indførelsen så nye forbedrede produkter kunne indtage pladsen.

Omvendt er skalaens "topløshed" et udtryk for at den virker - folk reagerer meget mere på simple parametre end på indviklede sammenhænge, og det driver udviklingen frem.

  • 0
  • 0

"skærpede sikkerhedskrav koster de tre bilmodeller en stjerne" Ja okay. Udvikling i sikkerheden gør at de relativt set er mindre sikre. Fair nok

"vi kan ikke længere anbefale, at man køber dem fra nye." Så det er okay at købe de tidligere modeller brugt?

"Bilerne er altså ikke pludselig blevet ringere, faktisk tværtimod. Over årene er der blevet tilføjet sikkerhedstiltag." Så de er, absolut set, blevet mere sikre. Er en ny så ikke bedre end brugt?

Konklusionen må vel være at vi er blevet ringere bilister? Nej, Tværtimod. http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/trafi...

  • 0
  • 0

"vi kan ikke længere anbefale, at man køber dem fra nye." Så det er okay at købe de tidligere modeller brugt?

Argumentet er nok lidt i retningen af at der er bedre alternativer blandt nye biler, men ikke i udvalget af brugte?

  • 0
  • 0

Hej.

Hvis de nævnte mikrobiler ikke er blevet mere farlige at køre i, lyder det mærkeligt, at FDM ikke længere kan anbefale dem længere.

Men når det er sagt mener jeg, at små mikrobiler på cirka 350 cm ALDRIG har været sikre at køre i.

Selvom nogle af disse har opnået karakterer i Euro NCAP sikkerhedstest, som må betegnes som middel eller udmærket, er det min påstand, at bilernes sikkerhed ikke er god nok. Ihvertfald kan sikkerheden blive bedre.

Jeg er ikke ingeniør. Og jeg har ingen fine formler og data at henvise til. Men jeg har haft ideer til fartøjer til 1 og 2 personer. Jeg har bl.a. lavet en lille lermodel af et fartøj til 2 personer. Og jeg har været i kontakt med producenter,

Det er min overbevisning, at biler der er betydeligt længere end 350 kan laves sikrere end biler, der kun er cirka 350 cm. Derfor går jeg ind for 375-425 cm lange biler.

Det er ikke sikkert, at designerne og producenterne af længere biler laver dem sikre end de små mikrobiler. Men det er ihvertfald en mulighed.

På baggrund af overstående mener jeg, at folk i lavindkomst-grupper ikke kun bør have råd til små mikrobiler, der måske er cirka 350 cm lange. De bør også have råd til de større biler, der er 375-425 cm lange. Derfor bør afgifterne ned på den miljøvenlige slags af disse biler.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed (og Projekt Smørhul).

  • 0
  • 0

airbags du stopper ind i de små biler på under 4 meter, så kommer man altså ikke udenom de fysiske begrænsninger så små biler fordrer.

Der er jo en direkte sammenhæng mellem mængde af materiale, og hvor meget energi (deformation ved uheld) det kan optage. Med andre ord, når fødderne er 30cm fra forreste nummerplade, så gør det altså ondt uanset hvor mange airbags der udløses :-)

Personligt ville jeg aldrig transportere min familie i så små biler.

  • 0
  • 0

...Men når det er sagt mener jeg, at små mikrobiler på cirka 350 cm ALDRIG har været sikre at køre i.

Selvom nogle af disse har opnået karakterer i Euro NCAP sikkerhedstest...

Jeg er ikke ingeniør. Og jeg har ingen fine formler og data at henvise til. Men jeg har haft ideer til fartøjer til 1 og 2 personer. Jeg har bl.a. lavet en lille lermodel af et fartøj til 2 personer.

Sikre biler til 1-2 personer er opfundet: SMART fortwo årgang 2007 har 4 Euro NCAP stjerner ( test af nyere model kunne jeg ikke finde ). Og den model er en del kortere end det du nævner: 270 cm.

http://www.euroncap.com/results/smart/fort...

Den bedste måde at få mere trafiksikkerhed vil dog i mine øjne være at i højere grad fjerne den menneskelige faktor. Og i samme omgang fjerne nogle af de andre risikofaktorer og en stor del af energiforbruget: indfør RUF. Det vil også tilgodese Jan's hensyn til lavindkomst-grupper, da det er en billigere transportform. Især i første fase hvor den kun drives som kollektiv transport.

  • 0
  • 0

Personligt ville jeg aldrig transportere min familie i så små biler.

Jeg synes det interessante i den sammenhæng er at du måske ikke ville være utryg ved at transportere din familie i en 20 år gammel stor bil med væsentligt ringere sikkerhed, medmindre du ligefrem fik smækket en testrapport i hovedet.

  • 0
  • 0

Jeg gad godt se en kollisions test bagfra, da nakkestøtterne næsten rører bagruden. De har med vilje lavet dem meget smalle, for at de ikke rører ruden. Hvis en lastbil rammer sådan en bagfra, er der kun 30cm mellem hoved og frontgitteret på lastbilen. Så vidt jeg ved, er det desværre også kun de topløse biler, der bliver vælte testet, så den mekaniske sikkerhed bliver ikke helt testet. Kan heller ikke forstå, antallet af airbags i moderne biler, det virker som om flere er bedre. Min ældre bil har kun 1 side airbag i hver side, den fylder i hele højden af bilen ved forsæderne, når den bliver testet. Mange nye biler har 2 eller flere, der deles om arbejdet på samme plads, uden at få nævneværdigt bedre resultat.

  • 0
  • 0

Hej Jimmy Christiansen.

Når jeg i mit forrige indlæg omtalte længder, drejede det sig om diesel- og benzinbiler til 4 PERSONER. Det fik jeg ikke nævnt.

Da jeg for nogle år siden beskæftigede mig med 1- og 2-personers fartøjer, læste jeg selvfølgelig også en del om SMART FOR TWO. Derfor kender jeg også denne bils resultat i Euro NCAP sammenstødstest. Og jeg har set bilen støde ind i en fast barriere i et TV-program.

Jeg er ikke imponeret over SMARTs resultater i Euro NCAP og i sammenstødet i TV-programmet. Eller jeg vil sige det på den måde, at bilen kunne være blevet sikrere, hvis den var længere.

Derfor havde jeg da også planer om at bygge noget "udenpå" den 270 cm lange SMART, dengang da jeg havde ideer til en 2-personers-bil. SMART kunne være "skelettet" i min bil.

Så vidt jeg husker var SMART FOR TWO oprindeligt 250 cm. En senere udgave blev så 270 cm. Dette er - ifølge de ideer, som jeg arbejder med - for kort til en bil til 2 personer. Derfor kalder jeg Smart for en meget u-smart bil. Jeg forstår ikke, at folk tør køre i sådan en.

En 2-personers-bil bør efter min mening nemlig være mindst 300 cm; det vil sige 30 cm længere end den Smart, som du omtaler.

Derfor blev jeg også enorm glad, da jeg hørte, at Toyota IQ ville komme på markedet. Det er jo en 2-personersbil på tæt ved 300 cm. Derved kan der være indbygget mere sikkerhed end i den kortere SMART. Det lød utrolig positivt.

Man glæden blev kort. For det første blev Toyota IQ ikke den billige 2-personers-bil til grupperne med lave indkomster, som jeg havde håbet på. Og for det andet sagde Toyota det vanvittige, at der kunne sidde 3 eller 4 personer i denne bil. Hvor er sikkerheden henne? Det utrolig positive blev lige pludselig forvandt til noget utroligt negativt. Hvad nu hvis Toyota IQ blev "smadret" af en bil bagfra?

http://www.euroncap.com/results/toyota/IQ/...

Man vil iøvrigt også kunne forbedre fodgænger-sikkerheden, hvis bilerne har en rimelig længde.

Jimmy. Det er selvfølgelig et vurderingsspørgsmål, om SMART FOR TWO og Toyota IQ er sikre biler eller ej.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Måske det var bedre med en ny kategori på kørekortet til biler over C1, VW-UP! størrelsen, det kunne man så erhverve når man var fyldt 24, og havde bestået en udviddet forståelsestest, og naturligvis påbud om elektronisk begrænset hastighed til samme hastighed som lastbilerne må køre, dvs kun i det langsomme spor.

Årsagen til at det er de store sikre biler der skal køre langsomt, er at de udgør så stor en risiko for de andre, det er dobbeltmoral at sætte sig ind i en stor bil fordi den er mere sikker, for det er den jo ikke for de andre.

  • 0
  • 0

Helle for at sidde i den lille bil...

Du vælger mellem en knæ skade, eller brække nakken på de voldsomme sidekræfter, læg mærke til hvor roligt Volvoén står mens den lille modus kastes rundt om sin egen akse.

Løsningen er at store biler som Volvoén skal køre meget langsommere, det tror jeg så ikke kan gennemføres, for så længe der er så mange store biler, vil det give anledning lige så store tab ved de mange overhalinger, men vi kan jo starte ved at udfase de store biler, særligt kørekort og høj ejerafgift f.eks 20.000kr om året (kun på den slags biler) så de store biler når de har fået nogle år på bagen, ikke havner hos unge mænd, alt statistik siger at det er en giftig cocktail.(for alle andre)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten