Pontoner og stødstænger skal trække kraft ud af Skagerraks bølger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pontoner og stødstænger skal trække kraft ud af Skagerraks bølger

Endnu et bølgekraftkoncept kan se frem til at prøve kræfter med havet ud for Hanstholm. Det drejer sig om det fynske koncept Crestwing, som i januar fik tilsagn om 10 mio. kr. fra det PSO-finansierede program ForskEL.

I spidsen for Crestwing står Henning Pilgaard, som med en baggrund som skibsingeniør på Lindøværftet har beskæftiget sig med design af maritime konstruktioner siden 1972.

Ideen til Crestwing fik han i 2005, og siden er konceptet blevet grundigt testet:

Læs også: Bølgekraftanlægget Wavepiston testes i hårdt havmiljø ved Hanstholm

Princippet i bølgekraftanlægget fra Crestwing er to hængslede pontoner, hvor kraften overføres via stødstænger til en generator. Et fuldskala pilotanlæg fra Crestwing vil koste omkring 40 mio. kroner at bygge. Illustration: Crestwing

»Vores test af konceptet i bølgetanken på Aalborg Universitet, Hydraulisk Institut i Hørsholm samt vores 1:5-skalamodel er så gode, at vi nu går op i en halvskalamodel,« fortæller han.

Den nye halvskalamodel bliver 10x30 meter og skal bygges i løbet af 2015 for derefter at blive lagt ud i havet i foråret 2016.

Princippet er kort fortalt to hængslede pontoner, hvor kraften i deres modsatrettede bevægelser overføres via stødstænger til en cirkulær bevægelse, der driver en generator:

»Vi har allerede med den lille model vist, at vi kan omdanne 80 procent af den absorberede energi til el på nettet. Dette forventer vi, kan øges til 90 procent i halvskalamodellen,« siger Henning Pilgaard.

Læs også: Svenskere installerer de første moduler til verdens største bølgekraftanlæg

Det samlede budget for halvskalamodellen bliver på 16-17 mio. kroner, hvoraf 10 mio. kroner kommer fra ForskEL, mens partneren i Crestwing står for resten.

Allerede i 2016 vil Crestwing gå i gang med at projektere et fuldskalaanlæg. Henning Pilgaard mener, at prisen vil ligge på omkring 40 mio. kroner for et anlæg på 800 kW. Årsproduktionen forventes at ligge på cirka 1 mio. kWh.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når nu det offentlige betaler noget at projektet, så håber jeg de får held med det. Men i min optik - vil en plade på 10 X 15 meter ligge relativt stille i vandet - meget af tiden - særligt hvis den er tung og stærkt bygget for at kunne holde til storm/orkan bølger. .... Håber de får held ....

  • 0
  • 2

"Henning Pilgaard mener, at prisen vil ligge på omkring 40 mio. kroner for et anlæg på 800 kW. Årsproduktionen forventes at ligge på cirka 1 mio. kWh."

Det vil sige, at selv med en tilbagebetalingstid på 10 år (uden renter, service og vedligehold) vil hver kWh koste 4,- kr.
Hvem financierer det?

  • 1
  • 3

I januar 2015 var den gennemsnitlige nordiske systempris 22,4 øre/kWh.

Anlægget angives at have en nominel kapacitet op 800 kW og forventes at producere ca. 1 million kWh/år svarende til en gennemsnitsydelse på 114 kW. Så back-up behovet er til at tage og føle på.

Produktionens værdi kan således ikke være væsentligt højere end 224.000 kr/år - til afskrivning, forrentning og drift af et anlæg til 40 millioner kroner + det løse, iland føring og back-up etc., svarende til en direkte tilbagebetalingstid på 178 år. Eksklusive forrentning drift og følgeinvesteringer.

Er de angivne tal korrekte, må man sige, at bevillingsgiverne omgås sløsagtigt med andre folks penge, med mindre de har grund til at tro, at et fuldskalaanlæg vil kunne fremstilles til 1/10 til 1/20 af prisen for forsøgsanlægget. (Per installeret kW, förstås).

  • 6
  • 1

Der er en hel del ubekendte her:

Et anlæg i serieproduktion vil formodentligt være langt billigere end 40 millioner kr pr. anlæg. Hvor meget andet end generatorer og svejsestål er der tale om? At bygge skibe der kan klare høj sø er ikke noget nyt.

Installationsomkostningerne ifht. en 800 kW havvindmølle ville nok være mindre, da det går på at installere nogle ankre, samt sejle et anlæg på plads og koble det til et udlagt elkabel. Der skal ikke gang i kraner, helikoptere, osv. Det vil være relativt nemt at bytte et defekt anlæg ud med et andet.

Vi kender ikke nogen skaleringslov mht. effekt og effektivitet ved f.eks. et dobbelt så stort anlæg.

Hvad med funktion i storm eller orkan ifht. en vindmølle der skal krøjes ud af vinden for at undgå skader?

De 1 million kWh/år må være konservativt sat, måske baseret på beregninger af mindre modeller?

  • 0
  • 0

Bølgeenergi er en "umulig" udfordring for naive og super optimistiske opfindere.
Alle de mange mulige funktionsprincipper HAR været afprøvet i de seneste 50 år.
INTET har vist sig som et lovende funktionsprincip.
Opfindere har altid ment at løsningen NÆSTEN var indenfor rækkevidde, når bare de fik den næste bevilling på XX mio kr. fra EU eller andre donorer.
Det ER muligt at lokke lidt energi ud af bølgerne, men IKKE nok og IKKE driftsikkert og IKKE blot tilnærmelsesvis konkurrencedygtigt.
Kære naive opfindere. Opfind for jeres egne penge.
Der er rigtig mange andre teknikområder hvor XX mio kr kunne gøre nytte, i stedet for at bygge noget som efter få år må afskrives som "Maritimt skrot".

Med venlig hilsen - og undskyld til alle jer håbefulde.

  • 1
  • 5

Kommentar til Kristian Glejbøl.

Du kommer med 3 referencer - men hvad vil du egentlig fortælle mig?
Jeg kan komme med 20 referencer til anlæg som NU er "Maritimt Skrot".

Giv mig blot Én reference til et anlæg som er kommercielt konkurrencedygtigt og som har været i drift i min 3 år.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 3

Selvfølgelig er det beviseligt, at der er en del konstruktioner, der ikke kan karakteriseres som andet end skrot - den del er jeg enig i.

Jeg deler dog ikke din holdning om ikke at anse bølgekraft som en potentiel fremtidig energikilde - og da slet ikke din holdning om at lade være med at forske/udvikle indenfor området. Som ingeniør mener jeg, man bør være visionær, og at sige "det har vi prøvet, så det kan man aldrig gøre" er at kaste håndklædet i ringen. Havde alverdens ingeniører gjort det hver eneste gang, de løb panden mod en mur, så havde vi været i en situation, hvor vi ville synes at runer var det nyeste nye...

Så egentlig glæder jeg mig bare til at se dem komme videre med projektet, og hvis det ikke virker - så synes jeg, vi skal prøve igen :)

  • 3
  • 1

Kommentar til Anders Saksager.

99 % af alle bølgekraftanlæg er "genopfindelser".
Der er et antal mulige arbejdsprincipper som kan omdanne energien i en bølge til Nyttearbejde.
Alle de såkaldte opfindelser er blot et Replay af tidligere Fiaskoer.

DERFOR er enhver krone som anvendes på bølgeenergi en SPILDT krone.
Hvis de såkaldte "opfindere" havde undersøgt tidligere opfindelser, så havde de opdaget at deres opfindelse HAR været prøvet før og vist sig at være Ubrugelig.

I mine øjne ligner de fleste "opfindere" af "Bølgekraftmaskiner" som en bille der forgæves prøver at kravle op af indersiden af en glasskål.

En masse energi og vilje - men et umuligt projekt - siger de seneste 50 års forgæves forsøg.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 2

Det er muligt, du er af den opfattelse, at det aldrig kan lade sig gøre, men for 50 år siden ansås mange andre ting som umuligt - ting, der kan lade sig gøre i dag.

Blot at give op med begrundelsen "Det er umuligt, for det har vi prøvet" - det er et endnu større nederlag end et anlæg, der ikke virker.

Når det så er sagt, så kan du have ret i, at der er en masse "genopfindelser", der er håbløse og muligvis skal der tænkes i andre baner. Jeg synes dog bare absolut ikke, at genopfindelserne skal udmunde i, at kalde det en fysisk umulighed at udnytte bølgernes energi nogensinde.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten