Polsk værft: Ingen nordkoreanere arbejdede på Forsvarets skib
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Polsk værft: Ingen nordkoreanere arbejdede på Forsvarets skib

Det polske skibsværft Crist i 2014, mens det danske inspektionsskib Lauge Koch (th.) blev bygget på værftet. Foto: Karstensens Skibsværft

Det polske skibsværft Crist er mellemled i leverandørkæden og dermed en central spiller i spørgsmålet om, hvorvidt nordkoreanske tvangsarbejdere har udført arbejde på det danske militærskib Lauge Koch, mens skroget blev bygget hos Crist – en påstand, som værftet kategorisk benægter.

I efteråret 2016 konfronterede Ingeniøren Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og dennes leverandør, Karstensens Skibsværft, med påstanden, som ingen af dem havde kendskab til forinden.

De to parter henvendte sig herefter til det polske værft, fra hvem de efterfølgende modtog en skriftlig erklæring underskrevet af to bestyrelsesmedlemmer. I erklæringen lyder det med reference til byggeriet af Lauge Koch, at:

‘[...] vi bekræfter hermed, at ingen nordkoreanske arbejdere har været ansat på dette projekt.’

Dette strider imidlertid imod de kontrakter og lønsedler, som det norske medie Teknisk Ukeblad har brugt til at dokumentere, hvordan Crists underleverandør Armex hyrede en gruppe nordkoreanske arbejdere til konstruktionen af skrogene på NB428 (Lauge Koch) og ni norske skibe. Det var denne dækning, som i første omgang fik Ingeniøren på sagen.

Crist erkender underleverandørs brug af nordkoreanere

Siden hen har seks anonyme værftsarbejdere i DR-dokumentaren Krigsskibets Hemmelighed, der sendes tirsdag aften, bekræftet tilstedeværelsen af nordkoreanske arbejdere på det danske skib. Ingeniøren har derfor forsøgt at få et interview med underskriverne af den oprindelige erklæring fra Crist, men uden held.

Ingeniøren modtog denne skriftlige erklæring fra Crist via Karstensens Skibsværft d. 9. september 2016. Foto: Crist
Ingeniøren modtog denne skriftlige erklæring fra Crist 20. september 2017.

I et skriftligt svar på Ingeniørens henvendelse fastholder Crist til gengæld den oprindelige erklæring: ‘ingen nordkoreanske arbejdere arbejdede på det danske skib NB428’. Samtidig kalder mailafsenderen fra Crists bestyrelseskontor de anonyme værftsarbejderes udtalelser for ‘falske’, efter Ingeniøren skriftligt har præsenteret Crist for kildeudsagnene, mens det polske værft henviser til sin underleverandør Armex, når Ingeniøren spørger ind til kontrakterne, hvor Lauge Koch optræder.

Forbindelse til Armex vil Crist dog gerne redegøre for. Efter forsøget på at komme i kontakt med underskriverne af den oprindelige erklæring har Ingeniøren nemlig modtaget endnu en erklæring, hvor det blandt andet lyder:

»I fortiden samarbejdede vi med virksomheden ARMEX Sp. Denne virksomhed ansatte engang nordkoreanske arbejdere.«

Crist forklarer desuden, hvordan de pr. juli 2016 ophørte samarbejdet med Armex, hvilket Teknisk Ukeblad også har beskrevet. Men det polske værft afviser altså ikke, at deres tidligere underleverandør Armex har benyttet nordkoreanske arbejdere.

Har tidligere forbindelser til tvangsarbejdere

Det ville Crist også have haft svært ved. Som det kom frem i VICE-dokumentaren Cash for Kim i foråret 2016 døde en nordkoreansk tvangsarbejder under byggeriet af det norske skib Polar Empress på Crists værfts 29. august 2014.

Hertil kommer, at forskere fra Leiden Universitet har dokumenteret, hvordan den afdøde havde arbejdet ulovligt hos Crist i to år inden sin død, mens det polske arbejdstilsyn i 2013 opdagede 29 illegale nordkoreanske arbejdere på Crist. De var hyret af Armex.

Over for DR forklarer den polske professor Marceli Burdelski, hvordan polske medier allerede for ti år siden skrev om nordkoreanske arbejdere på polske værfter. Han mener samtidig, at nordkoreanske arbejderes tilstedeværelse var et åbenlyst faktum:

»Da repræsentanterne fra de danske virksomheder besøgte Crist, var de [nordkoreanske arbejdere, red.] synlige og ikke et specielt sted, isoleret og bevogtet,« forklarer professoren i DR-dokumentaren.

Forsvaret og dansk værft henviser til Crists erklæring

Over for DR afviser FMI’s stabschef Anders M. Pedersen, at forsvaret skulle have lavet et baggrundstjek af Crist, som kunne have fået den slags informationer frem, inden byggeriet af Lauge Koch gik igang. Han henviser samtidig til Karstensens Skibsværft.

Her forklarer direktør Knud Degn Karstensen, at Karstensens Skibsværft undersøgte Crist, inden valget faldt på dem som underleverandør. Her stødte Karstensens Skibsværft ikke på de tidligere sager om Crist. Men Knud Degn Karstensen peger på, at sagen først kom frem i internationale medier i 2016 efter byggeriet af Lauge Koch, og mener heller ikke, at man kan forvente, at værftet skulle have lavet en internetsøgning på underleverandørens forbindelse til tvangsarbejde:

»Vi prøver at søge selv ved at være fysisk til stede. Vi tager ned og besøger værftet, vi laver ikke vurderinger over nettet,« siger Karstensens Skibsværfts direktør.

På baggrund af Crists erklæring, Karstensens Skibsværfts daglige og FMI’s 15 besøg på det polske værft under byggeriet af Lauge Koch, fastholder både FMI og Karstensens Skibsværft, at der ikke findes endegyldige beviser for en dansk forbindelse til de nordkoreanske arbejdere.

1) Staten har brugt slavearbejde til at bygge sit nye skib
2) Danske skatteydere har financieret Nordkoreas millitær
3) Det polske værft lyver om hvem der har bygget skibet

  • 3
  • 2

Spionage-delen kan ikke fylde meget. De nordkoreanske værftsarbejdere har bygget et skibsskrog - eller måske rettere været med til det - og der er nok ikke mange afslørende hemmeligheder at rapportere hjem til Nordkorea om det.

  • 4
  • 0