Pollen og varme forsinker kystbanetog
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pollen og varme forsinker kystbanetog

Illustration: Ren?trandbygaard

Som Ingeniøren tidligere har skrevet, har den varme sommer givet problemer på Kystbanen, hvor maj har givet ekstraordinært mange forsinkelser.

Kundepunktligheden er faldet fra 87,7 procent i januar til 65,4 procent i maj. Den har været helt nede på 52,8 pct. i de første seks dage af juni. Kundepunktlighed bygger på en beregning af, hvor stor en andel tog, der holder sig inden for DSB’s ambition om, at holde forsinkelser på under 3 minutter.

»Dette finder jeg meget utilfredsstillende og jeg har stor forståelse for både passagerernes og borgmestrenes utilfredshed. Det er uhyre vigtigt, at passagererne kan regne med, at toget kører til tiden,« skriver Trafikminister Ole Birk Olesen (LA), som svar på et §20 spørgsmål om kystbanens forsinkelser.

Tekniske problemer

Ifølge Dan Stig Jensen, direktør for DSB Vedligehold, skyldes forsinkelserne både pollen og den høje varme.

»Togenes traktionssystem er afkølet, som kølesystemet på en almindelig bil. Luften føres igennem et filter ind til kølefladerne på det elektriske transaktionssystem, men temperaturen har været 5-6 grader højere end normalt her i pollensæsonen, derfor har der været flere tilfælde af transaktionssystemer, som bliver overophedet. Når det sker begrænser de automatisk togenes trækkraft til 50 pct.« siger Dan Stig Jensen

Problemet med den høje varme bliver forstørret af pollen, den suges ind og sætter sig på de køleflader, som skal afkøle togenes transaktionsenheder. Når kølefladerne ikke kan komme ordentligt af med varmen, øges risikoen for overophedning.

»Pollen flyver lige igennem vores filtre. Vi støvsuger og renser normalt køleflader og filtre for hver 20.000 kilometer, men for tiden må vi gøre det for hver 10.000 kilometer vi har kørt, altså hver tiende dag,« siger han.

Ifølge Dan Stig Jensen kan togene oftest færdiggøre deres rute, selvom de har fået reduceret trækkraften – også uden kunderne oplever forsinkelser. Efterfølgende er det dog nødvendigt at lade en tekniker efterse det elektriske transaktionssystem.

»Vi bliver nød til at tage togene ud af drift, når de har reduceret trækkraften, for hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at vi mister trækkraften fuldstændigt. Vi vil helst undgå at have et tog, der står stille på banelegemet,« siger han.

Pollen

Ifølge Astma-Allergi Danmark har den varme sommer og den fraværende regn forårsaget en sæson, som indtil videre har haft megen græspollen men ikke så meget elm-, birk- og hasselpollen.

Birkepollensæsonen var ret normal og gik fra midt i april til midt i maj. Samlet set er der dog blevet registreret færre pollen fra birk i år end på en gennemsnitlig sæson. Sæsonen for græspollen startede derimod halvanden uge tidligere end normalt.

»Sæsonen for græspollen er startet tidligere i år, og niveauet er steget hurtigere til de helt høje niveauer på over 50 pollen per m3. Så i denne sæson har det indtil videre ligger på moderat til højt niveau, hvilket nok skyldes det flotte sommervejr i maj måned,« siger Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentælligerne for Astma-Allergi Danmark.

Pollenstørrelse varierer meget. Birkepollen er 18-26 mikrometer i diameter, hvorimod græspollen kan være 100 mikrometer for hvede og helt ned til 25 mikrometer for vildtvoksende græs.

Hvordan klares disse problemer i syden, hvor det er MEGET varmere?
Hvorfor går danske skinner i udu, når det er varmt - hvad gør de i syden ?
Hvorfor er der problemer når det er koldt - hvad gør de i norden ?
Hvorfor kunne man indstille sit ur efter 16:04 toget i gamle dage ?
Hvorfor kan vi ikke gøre noget rigtigt i Danmark ... første gang ?

  • 6
  • 3

I syden har man større køleanlæg i sine tog. Hidtil har det ikke været nødvendigt herhjemme. Men vi har lige haft den varmeste maj måned, DMI nogensinde har målt, så vi kan næppe snakke om normale temperaturer herhjemme (så er det i hvert fald et “nyt” normal).

Skinnerne bliver mig bekendt ikke varme mere. Det problem har vi løst. Baliserne til ATC-sikkerhedssystemerne kan til gengæld have problemer med overophedning.

  • 4
  • 2

Forfatteren til artiklen, har fundet det relevant med et lille kursus i pollen, men ikke i de togtekniske termer som traktionssytemer og transanktionssystemer, ligesom en tegning af forholdene er fundet helt overflødig. Men det kan den interesserede læser da bare selv google.

  • 2
  • 2

Synes DSB's forklaring er rigtig dårlig

Har kørt med toge i mange lande, og er der noget danske tog ikke gør så er det at accelerere . I toge i udlandet føles det som en ferrari man bliver presset tilbage i sædet, og opbremsning er også meget kraftigere.

Kraftig blæser og cyklon filtre burde nemt kunne løse dette

  • 3
  • 0

Problemet med pollen kan vel ikke være nyt, når de normalt støvsuger etc for hver 20.000 km. Det gør de så for hver 10.000 km, hver 10. dag, i øjeblikket - men pollen er tilsyneladende stadig skyld i, at toget ikke kan komme af med varme og derfor får reduceret trækkraften. Til gene for kunderne.

Burde man så ikke bare rengøre og støvsuge endnu oftere - for at komme problemerne i forkøbet...

  • 2
  • 0

Ligesom sne om vinteren, er det et årligt tilbagevendende problem med støv og pollen.
Hvad med blot at tælle antal dage med tørvejr i perioder med meget pollen og støv.
Kan man da ikke rense køleflader og filtre periodisk?

  • 1
  • 1

Besynderligt at toge på skinner fortsat har så mange politikeres tilslutning.

De kan ikke holde planerne på grund af is, sne, efterårsblade, solskin, græspollen, skinnevedligehold, ledningsnedfald og signalproblemer, og de kan ikke styre, og de kan hverken bremse eller accelerere ret godt. Så hvad i alverden tilsiger at dette forældede system bør have anden fremtid end på et museum ?

Og himlen befri os for RUF-en. Den vil være togskandalen X 10, med sit sofistiserede design.

  • 1
  • 5

Besynderligt at toge på skinner fortsat har så mange politikeres tilslutning.

De kan ikke holde planerne på grund af is, sne, efterårsblade, solskin, græspollen, skinnevedligehold, ledningsnedfald og signalproblemer,

Kan biler holde planerne/hastigheden ved is, sne, vejarbejder, og kødannelse?

Med hensyn til solskin kan varme skinner, der udvider sig, måske være et problem; men ifølge Rasmus Lund-Hansen er det problem løst (hvordan?), og derudover skyldes yderliger problemer med varme og pollen udelukkende elendigt design skabt af uduelige folk ligesom alle IC4 problemerne - ikke det grundlæggende jernbaneprincip. Har man én gang prøvet tysk ICE med op mod 300 km/t og kørt udenom Porscherne på motorvejen og de endeløse og næsten stillestående bilkøer i storbyerne, finder man ud af, hvad vi også burde stræbe mod i Danmark.

Og himlen befri os for RUF-en. Den vil være togskandalen X 10, med sit sofistiserede design.

RUF'en har 3 problemer - en defekt RUF kan ikke fjernes fra skinnen, så den stopper al trafik, man kan ikke lige holde ind til siden, og strømoptagelsen er ikke løst; men derudover er princippet ikke så dårligt - en bil, der kører som elbil i byerne og som tog over lange afstande.

  • 2
  • 1

Forfatteren til artiklen, har fundet det relevant med et lille kursus i pollen, men ikke i de togtekniske termer som traktionssytemer og transanktionssystemer, ligesom en tegning af forholdene er fundet helt overflødig.

Hvis du læste artiklen ordentligt, så ville du se at traktionssystemerne laver varme. De skal jo så køles og det er ikke let med denne temperatur som danske tog ikke er bygget til.
Pollen sætter sig så på køleelementerne, så de dårligere kan komme af med varmen.
Da traktionssystemerne så bliver overophedet reduceres trækkraften.

  • 0
  • 0

Synes DSB's forklaring er rigtig dårlig


Det er fordi du ikke har forstand på jernbanemateriel.

Har kørt med toge i mange lande, og er der noget danske tog ikke gør så er det at accelerere . I toge i udlandet føles det som en ferrari man bliver presset tilbage i sædet, og opbremsning er også meget kraftigere.


Der kører også næsten nye tog i udlandet med helt moderne teknologi.
DSB's IC3 og IR4 togsæt er med slut 80'er teknologi, så det er da klart at de ikke accelererer nær så hurtigt som nybyggede tog.

Glæd dig til 2021/22 og midten af 2020'erne. Så leveres hhv. de nye Vectron lokomotiver (de accelererer med omkring 2 - 3 gange mere kraft en de nuværende diesellokomotiver af litra ME) og nogle nye togsæt med moderne teknoligi.

Kraftig blæser og cyklon filtre burde nemt kunne løse dette


Jernbaneverdenen i EU er desværre omfattet af meget omfattende regler så alt skal dokumenteres.
Så selv en løsning du mener er simpel, er meget svær at få godkendt hos trafikforstyrrelsen.
Derudover er IC3, IR4, osv. designet så det er meget svært at finde plads til ekstra komponenter.

  • 2
  • 0

Med hensyn til solskin kan varme skinner, der udvider sig, måske være et problem; men ifølge Rasmus Lund-Hansen er det problem løst (hvordan?),


I gamle dage var der en lille afstand mellem skinnerne således at de kunne udvide sig når det blev varmt og trække sig sammen når det blev koldt (hvorved afstanden blev større) og skinnerne blev fastholdt således at de kunne udvide sig i hele længden. Problemet var bare at når det blev for varmt, udvidet skinnerne sig så meget at de slog sig.

I dag er skinnerne svejst sammen, til gengæld er de fastspændt under træk, således at de kan udvide sig i varmen, uden at blive længere, men trækket bliver mindre. Når det bliver koldt vil trækket blive større (jeg håber at skinnerne kan holde hvis vi igen får temperaturer ned til -20 eller -30 grader om vinteren?)

  • 3
  • 0

I dag er skinnerne svejst sammen, til gengæld er de fastspændt under træk, således at de kan udvide sig i varmen, uden at blive længere, men trækket bliver mindre.

Ja, det ved jeg godt; men jeg tænkte, at man måske havde fundet på yderligere tiltag til at mindske problemet. F.eks. betyder overfladen meget for hvor meget solstråling, der optages.

Iøvrigt så det ikke ud til, at der var noget trækværktøj, da man fornyede og sammensvejste skinnerne mellem Silkeborg og Herning, og temperaturen har vel været omkring 15 grader C, så her burde der være tryk ved højere temperaturer.

  • 0
  • 1