Der er plads til fortolkning i den nye togaftales passage om, at politikerne kan opsige kontrakten med DSB halvvejs inde i kontraktperioden. Og aftaleparterne er ikke enige om, hvorvidt det er realistisk at gøre alvor af truslen.
Grænsen for, hvornår kontrakten kan opsiges, er ellers konkret:
DSB skal om fem år, halvvejs inde i den nye kontraktperiode, evalueres på rettidighed og økonomisk effektivitet efter et nyt pointsystem. Og hvis DSB kun scorer fem af de mulige ti point, 'kan kontrakten for udførelse af trafikken opsiges helt eller delvist,' lyder det i den nye aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten om DSB's kontrakt med staten, som transportminister Magnus Heunicke (S) præsenterede i denne uge.
Spørger man Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, er der udelukkende tale om en teoretisk trussel.
»I mine øjne er det helt klart kun en teoretisk mulighed. Nogle af de andre aftaleparter vil nok sige, at det er en reel mulighed. Men vi skal undersøge alle muligheder for at forbedre DSB's præstation eller sætte målene for DSB lavere, inden vi overhovedet begynder at tale om at opsige kontrakten. Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor vi bliver enige om at opsige kontrakten,« siger Henning Hyllested.
Hvad skal der i din optik ske, hvis DSB kommer ned på disse meget konkrete fem point?
»Så skal DSB komme med en redegørelse til forligskredsen om, hvorfor tingene ser så skidt ud. Og så skal vi se, om vi kan hjælpe DSB med at løse problemerne,« siger Henning Hyllested.
De Radikales transportordfører, Andreas Steenberg, afviser, at der kun er tale om en teoretisk mulighed for at opsige kontrakten med DSB. Han vil imidlertid ikke forholde sig til, hvad der skal til for at gøre alvor af truslen.
»Den væsentligste årsag til at indføre den passage er, at vi kan ske at komme i en situation, hvor et flertal i Folketinget synes, at det er helt galt med DSB. Og så har vi mulighed for at komme ud af kontrakten uden at skulle vente i ti år på kontraktens udløb. DSB skal ikke have carte blanche til at gøre, som de vil, i de næste ti år. Hvis de præsterer virkelig dårligt, skal et flertal i Folketinget kunne smide dem på porten,« siger Andreas Steenberg.
Og hvad er 'virkelig dårligt'? Er det, at DSB kommer ned på de fem point, som aftaleteksten omtaler?
»Det vil jeg ikke sige nu. Det må vi jo tage stilling til på det tidspunkt. Det væsentligste er, at vi nu har mulighed for at komme ud af kontrakten,« siger Andreas Steenberg.
Hvis DSB-kontrakten skal opsiges af et flertal i Folketinget, skal det ske ved hjælp af en ny aftaletekst. Der bliver ikke tale om en afstemning i Folketinget, eftersom der ikke er tale om lovgivning.
Trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet opfatter det ligesom Henning Hyllested også kun som en teoretisk løftestang, at kontrakten mellem staten og DSB kan opsiges helt eller delvist, hvis DSB ikke lever op til sine kontraktmål.
»Det fremgår flere steder i den nye aftaletekst, at tilliden til DSB hos politikerne er meget begrænset. Men passagen skal med al sandsynlighed ikke fortolkes således, at man i den situation opsiger kontrakten. Det er urealistisk, at DSB helt ryger ud,« siger han.
»Man vil nok snarere foretage sig nogle grundlæggende ændringer i DSB's styring og ansvarsområder. Det er alligevel det, man med den nye aftaletekst lægger op til at overveje i den kommende kontraktperiode. Så budskabet i den pågældende passage er sandsynligvis, at hvis ikke tingene kører i DSB, så kan man begynde at lave ændringer allerede efter fem år. De ændringerne kan jo være at udskille DSB's stationer eller materiel, eller at tvinge DSB til at udlicitere nogle af sine strækninger tidligere,« siger Per Homann Jespersen.
Aftaleparterne er enige om en mere konsekvent opdeling af DSB's opgaver, så produktionsressourcerne i DSB 'på sigt' bliver adskilt fra operatøropgaven med at køre togene.
'Dette vil sikre en effektiv håndtering af de centrale produktionsfaciliteter, der har væsentlige træk til fælles med infrastrukturer som skinner og signaler. Målet er, at DSB skal foretage trafikselskabslignende opgaver, og således fortsætte som et slags Movia på skinnerne,' lyder det i aftaleteksten.
Står det til de Radikale, skal en delvis opsigelse af kontrakten dog ikke kun indebære en fremskyndelse af, at DSB tvinges til at udbyde togdrift eller andre opgaver. En delvis opsigelse af kontrakten kan snarere indebære, at man helt fratager DSB ansvaret for bestemte strækninger, og dermed også ansvaret for udbud, siger Andreas Steenberg.
Passagen om at fyre DSB har været genstand for megen diskussion i aftalekredsen. I det oprindelige udkast, som blev lækket fra forhandlingslokalet, var en stillingtagen til at opsige kontakten den eneste mulighed, hvis DSB ikke lever op til sine kontraktmål om fem år.
»Det ville vi ikke være med til. Det ville være en ren foræring for de borgerlige partier, som på det grundlag nemt ville kunne opsige DSB-kontrakten, hvis de får regeringsmagten, hvilket jo ikke er utænkeligt,« siger Enhedslistens Henning Hyllested.
Der er i den endelige aftaletekst tilføjet en passage om, at parterne først skal afsøge mulighederne for at hjælpe DSB på ret køl.
'Hvis DSB ikke har leveret tilfredsstillende, forpligter parterne sig til – efter aftale i forligskredsen - at tage de nødvendige skridt til finde en løsning, som muliggør en genopretning af DSB’s målopfyldelse,' lyder det nu i aftaleteksten.
»Når der stadig står, at man kan opsige kontrakten, skal det opfattes som allersidste middel. Det havde vi i Enhedslisten helst set pillet helt ud af aftaleteksten, men det fik vi ikke,« siger Henning Hyllested.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Magnus Heunicke.
Læs hele aftalen om passagertogtrafik i Danmark her.
