Politisk plast-enighed udskyder klare mål
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politisk plast-enighed udskyder klare mål

Illustration: Precious Plastic

Opdateret kl. 14:54, se nederst.
 
De konkrete tiltag i arbejdet for en cirkulær plastøkonomi er sat på bænken, indtil EU og et nyt nationalt plasticcenter har skaffet mere viden at handle ud fra.

Det er konklusionen i en ny samarbejdsaftale, som alle folketingets politiske partier i dag blev enige om. Enigheden om et samarbejde er en viderebygning på regeringens plasthandlingsplan fra december, hvor miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) blandt andet løftede sløret for et nyt nationalt plasticcenter.

Partierne er enige om, at omstillingen til et cirkulært plastforbrug kræver klare målsætninger – for eksempel nationale reduktionsmål for plast – men at den slags mål skal sættes ud fra et »solidt datagrundlag«, som der står i samarbejdsaftalen.

Et »solidt datagrundlag« er ifølge partierne ikke til stede i dag, men i aftalen står der, at »fokus skal være på hurtigst muligt at få tilvejebragt det relevante datagrundlag«.

Savner teknologiløsninger

Ifølge samarbejdsaftalen er der en del viden, der mangler, før politikerne kan prioritere plasticindsatsen. Det drejer sig blandt andet om, hvilke plasttyper, der primært anvendes i Danmark; i hvilke sektorer det største forbrug og spild er; hvor meget plastic, der importeres som nye produkter og hvor meget der produceres i Danmark og eksporteres ud af landet.

Desuden vil partierne bag aftalen gerne vide mere om, hvor meget plastaffald der i dag genbruges og genanvendes, og hvor meget plastic der findes i naturen i dag – både som større stykker og som mikroplast.

Endeligt savner politikerne ny teknologi og smarte løsninger indenfor området.

Partierne bag samarbejdet skal de næste fire år mødes én gang årligt for at drøfte behovet og mulighederne for at fastsætte målsætninger og initiativer for plasticområdet.

Man kan derfor sige, at samarbejdsaftalen er en enighed om senere at diskutere, hvilke tiltag der bør iværksættes for at løse plasticproblemerne.

Nogen er glade – andre ville mere

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen er glad for, at der er så bred enighed om at samarbejde på plastområdet.

»Nye miljøudfordringer kræver nye måder at samarbejde på politisk. Vi har nu aftalt at styrke samarbejdet om plastic på tværs af alle de politiske partier. Partierne er enige om, at det kræver en solid indsats og et markant politisk fokus at stoppe plasticforurening og fremme cirkulær økonomi. Jeg er derfor glad for, at alle partier bakker op om at samarbejde de næste fire år,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Alle ni partier i Folketinget er står bag enigheden, men især Socialdemokratiet og Enhedslisten understreger, at aftalen burde være gået længere.

»Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet på en række punkter gerne ville være gået længere, end vi gør her. Men det er positivt, at vi trods alt får en aftale, hvor vi med det nationale plasticcenter sætter gang i vidensopbygningen i forhold til emner som plasticforurening, mikroplast og genbrug. Det er viden, der i fremtiden bør føre til beslutninger på Christiansborg, der sikrer at mere plastic genbruges, så mindre brændes af eller ender i naturen,« siger miljøordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen i pressemeddelelsen.

Enhedslisten påpeger, at de gerne ville have lavet en aftale, som allerede nu fastsatte en række konkrete initiativer mod plasticforureningen.

»Vi havde håbet på, at der kunne opnås enighed om konkrete mål og tiltag – f.eks. grænseværdier for udledning af mikroplast i havmiljøet og pantordning på bæreposer. Men vi er med i aftalen, da den trods alt tager et lille skridt i den rigtige retning,« siger Enhedslistens miljøordfører, Øjvind Vilsholm, i pressemeddelelsen.

Dansk Folkeparti er omvendt glad for, at samarbejdsaftalen sikrer, at politikerne først tager konkrete beslutninger på plastområdet, når det rette datagrundlag er til stede.

»Vi er glade for samarbejdsaftalen, fordi det betyder, at vi nu kan fortsætte diskussionen på et mere oplyst grundlag. Vi skal være sikre på, at vi får prioriteret vores indsats rigtigt,« siger Pia Adelsteen, som er miljøordfører for Dansk Folkeparti.

Opdateret: Det fremgik af artiklen, at samarbejdsaftalen var et forlig. Det er den ikke - det er en enighed på tværs af partierne om at styrke samarbejdet på plastområdet. Det er hermed rettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med den nuværende overflod af overoptimistiske forhåbninger og mangel på gode løsninger indenfor reel genanvendelsesteknologi til lavkvalitets sorteret plast, giver det god mening at vente med at investere i fuldskala-forsøg med stor risiko for at fejle i stor skala og skade miljøet.

Vi står i DK ikke med ryggen mod muren, og kan komme af med plasten ved at energiudnytte den effektivt mens vi finder genvanvendelses-løsninger, der kan afprøves og virker.

Så det er fornuftigt at tøve med at implementere usikker og halvfærdig teknologi i stor skala. Men jeg håber at der bliver afsat ressourcer til en betydelig indsats indenfor udvikling og forskning i løsninger, så vi kommer i front teknologisk og ikke bare sidde og venter på at EU leverer den nødvendige viden. Men er dette med i aftalen?

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten