Politisk mistillid til tunnel-beregninger

Den klare anbefaling fra Femern A/S af at forbinde Tyskland og Danmark med en sænketunnel i stedet for en skråstagsbro skal nu faktatjekkes.

I går indstillede statens bygherreselskab, Femern A/S, til transportminister Hans Christian Schmidt og forligskredsen bag Femernbeslutningen at glemme alt om at bygge en skråstagsbro, der vil blive 600 millioner kroner dyrere end sænketunnelen.

Men belært af tidligere erfaringer med store anlægsprojekter, er politikerne skeptiske og godtager ikke uden videre Femern's beregninger.

Femern A/S erkender, at både en skråstagsbro og en sænketunnel " frembyder betydelige tekniske udfordringer i byggefasen".

En skråstagsbro over Femern Bælt vil med to frie spænd på hver 724 meter være de største spænd, der nogensinde er bygget til både vej- og jernbanetrafik. Sammen med den intensive skibstrafik i området vil det i anlægsfasen indebære væsentlige risici for fordyrelser, forsinkelser og for arbejdsulykker, vurderer Femern A/S.

Udfordringen ved at anlægge den næsten 18 kilometer lange sænketunnel består især af den intensive skibstrafik i bæltet. Men i forhold til en bro, indebærer en sænketunnel ikke så mange tekniske aktiviteter på grænsen til det kendte, påpeger Femern A/S.

Nu har Dansk Folkeparti bedt transportminister Hans Christian Schmidt, V, sørge for ekstern revision af Femern's tunnelberegninger, siger partiets ordfører, Kim Christiansen:

»Jeg stiller spørgsmål ved, om tallene for tunnelen virkelig holder, eller om selskabet har villet fremme en bestemt løsning,« siger Kim Christiansen, der finder det påfaldende, at anlægsoverslagene på bro og tunnel ligger så tæt på hinanden.

»Vi er hele tiden gået efter en broløsning. Nu vil vi have sikkerhed for, at vi ikke bliver præsenteret for en ekstraregning, når tunnelelementerne er sænket ned på bunden af bæltet, og point of no return er passeret,« siger han.

Transportminister Hans Christian Schmidt bekræfter oplysningen:

»Det er rigtigt, at jeg lige har fået en henvendelse fra Kim Christiansen om ekstern revision af bygherrens anlægsoverslag for sænketunnelen. Det vil jeg nu se på,« siger ministeren.

Venstre synes ikke, der er behov for ekstern revision, men vil selv fordybe sig i Femerns talmateriale, oplyser trafikudvalgets formand, Flemming Damgaard Larsen:

»Lige indtil i går var det jo broen, der var på tale. Nu må vi gennemgå Femerns materiale grundigt, men vi da tiltro til de oplysninger, vi har fået,« siger han.

Oprindelig var skråstagsbroen langt billigere end sænketunnelen, men for godt en måned siden oplyste Femern A/S, at skråstagsbroen ville blive 5,7 milliarder kroner dyrere end planlagt.

Den kraftige opjustering af brobudgettet var bl.a. et resultat af, at Femern A/S lagde 1,25 milliarder kroner oveni brorådgivernes budget, som bygherren anså for urealistisk lavt.

Ifølge bygherrens notat undervurderede rådgiverne de nødvendige ressourcer til at montere broelementer:

"Justeringen skyldes, at Femern A/S vurderer, at der i overslaget ikke er afsat tilstrækkelige ressourcer, herunder f.eks. marint udstyr til montage af broelementer mv., til at overholde den stramme tidsplan for projektet", står der i notatet.

Størstedelen af tillægget på 1,25 mia. kr. skyldes, at bygherren for at kunne sammenligne brobudgettet med det konkurrerende tunnelforslag har valgt at bruge ens priser for ydelser som arbejdsløn, beton, stål, og lign. som indgår i både bro- og tunnelprojektet. Desuden har Femern A/S valgt at inkludere en garantistillelse til entreprenøren i budgettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man beder en fagligt kompetent organisation om at lave en vurdering. Når så resultatet ikke passer med det man selv ønsker, så skal der prøves en gang til. Typisk dansk og i den grad spild af skatteydernes penge!

  • 0
  • 0

Man beder en fagligt kompetent organisation om at lave en vurdering. Når så resultatet ikke passer med det man selv ønsker, så skal der prøves en gang til. Typisk dansk og i den grad spild af skatteydernes penge!

Welcome to the real world (vi guiljotinerer hele den borgerlige regering plus DF på rådhuspladsen efter næste folketingsvalgvalg) (-;

  • 0
  • 0

Man beder en fagligt kompetent organisation om at lave en vurdering. Når så resultatet ikke passer med det man selv ønsker, så skal der prøves en gang til. Typisk dansk og i den grad spild af skatteydernes penge!

DF tror vel bare der er bedre PR i at klippe en snor over, på et dæk 60-70 meter over Østersøen fremfor 40 meter under den.

Men jeg vil give dig ret.

Desuden er deres argument lidt sjovt. Han synes det er pudsigt at den ene løsning er en milliard (plus-minus) dyrere end den anden, og at den billigere løsning garanteret vil gå over budgettet, på trods af at Femern A/S så har vurderet at en bro vil have større risiko for at gå over budgettet. Som Hr. Bagge siger, det er sgu træls.

Men jeg vil give både DF og Femern A/S ret, begge løsninger går nok over budgettet.

  • 0
  • 0

Typisk dansk og i den grad spild af skatteydernes penge!

Jeg tror nu det er en meget universel metode - og alle partier i Folketinget kunne have fundet på det.

  • 0
  • 0

Hvis den nye undersøgelse viser at der ER noget at komme efter så får DF ret. Hvis der derimod IKKE er noget at komme efter, så skal DF bare vente på at tunnellen overskrider budgettet eller der sker et eller andet uheld under bygningen. Det gør der næsten altid, tunnel eller bro. Så får DF ret.

Smart, ikke?

  • 0
  • 0

det er jo klart at politikkerne helst ser en bro, den er jo synlig og de for deres navn skrevet ind i historiebøgerne.hvorimod en tunnelløsning der er mindre belastende for miljøet selvfølgelig ingen interesse har den er jo ikke synlig og hvor vejret ingen betydning har for at man kan komme fra a til b. det er typisk dansk.

  • 0
  • 0

I den danske tunnelbranche har vi næsten ikke fået hænderne ned endnu. Vi vil gerne bygge en ny tunnel mellem Rødby og Puttgarden, men det skal være ud fra et ordentligt koncept, der overholder de spilleregler, der er gældende for planlægning af vejtunneler blandt andet og som kan myndighedsgodkendes. De foreliggende Bro - og Tunnelløsninger er som at sammenligne pærer og æbler. De bygger på 2 meget forskellige sikkerhedskoncepter, hvor tunnelløsningen er kompromiteret på sikkerheden for at komme ned i pris. Vi bygger gerne en ny moderne vejtunnel efter de gældende lovkrav, normer, standarder og internationale retningslinjer - så sikkerheden er i orden for trafikanterne, men der mangler skønsmæssigt i størrelsesorden 5 - 10 mia. dkr. eller mere afhængig af den risiko man vælger at indbygge på specielt de marine arbejder. Man har fra Femern A/S spillet bolden over til de arme politikere om at tage stilling til noget, der senere hen vil vise sig at blive 15 - 25 % dyrere. Tunnelkonceptet samt de anlægsmæssige priser trænger til at blive gransket dybt og nærgående af uvildige rådgivere, så vi får de ekstra penge at gøre godt med senere hen.

  • 0
  • 0

Även om det finns goda argument för en tunnel tycker jag det är synd. Kanske lite lättare att få igenom de tyska miljöundersökningarna men det blir ju ingen turist attraktion. Medan en bro attraherar stora mängder turister både under bygget och när den är öppnad är det ju bara några få specialister (som vi) som vill se på en tunnel.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten