'Politisk makværk': Støtten til solceller er slet ikke godkendt endnu
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

'Politisk makværk': Støtten til solceller er slet ikke godkendt endnu

Nok engang må danskerne sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tør at investere i solceller. En ret væsentlig del af solcelleloven fra sidste år, som handler om salg og afregningspris på overskydende strøm, er nemlig endnu ikke godkendt af EU.

Det betyder, at de nye solcelleejere ikke kan få udbetalt penge for deres overskydende strømproduktion, før ordningen er godkendt af EU. Og det kan tage mellem et halvt og helt år, oplyser Energistyrelsen.

»Politisk makværk,« er reaktionen fra Jørn Bue Madsen, formand for Solcelleforeningen.

Ganske normal praksis

Med solcelleaftalen fra sidste år forringede regeringen og forligspartierne den populære nettomålerordning. Tidligere kunne ejerne slippe for at betale for strøm svarende til hele produktionen fra deres anlæg. Måleren løb populært sagt baglæns.

Den nye ordning indførte i stedet såkaldte feed-in-tariffer, en afregningspris for den overskydende strøm, der ikke bliver brugt inden for en time. Strømmen bliver solgt til elnettet, og solcelleejeren kan sætte 1,30 kroner ind på kontoen pr. ubrugt kWh.

Læs også: Solcelleordning sætter stopper for solforbrug om natten

Pengene skal udbetales af Energinet.dk, der er ejet af Klima- og Energiministeriet. Og det er her problemet opstår.

Afregningsprisen betragtes som statsstøtte, og al ny lovgivning, der involverer statsstøtte, skal godkendes af EU. Det tager tid.

»Efter sædvane anmelder vi det til EU-Kommissionen, når vi laver lovgivning med statsstøtte. Typisk går der et halvt til et helt år, inden EU tager stilling til det og godkender det. Først derefter kan vi sætte lovgivningen i kraft,« siger kontorchef i Energistyrelsen Flemming G. Nielsen.

Derfor eksisterer der lige nu hverken den gamle eller nye støtte til solceller.

»Folk, der køber solcelleanlæg i dag, lever så i usikkerhed, indtil kommissionen har meddelt godkendelsen af loven,« siger kontorchefen.

Fjerner mod til at investere

At nye solcelleejere slet ikke kan få støtten udbetalt, får Solcelleforeningen op i det røde felt.

»Det er uanstændigt. Man fjerner lovgrundlaget for investeringer i solceller uden at have ny lovgivning på plads. Jeg synes, at det er skandaløst,« siger formand Jørn Bue Madsen.

Kontorchefen i Energistyrelsen understreger, at der som en del af godkendelsesprocessen er blevet anmodet om, at pengene skal udbetales med tilbagevirkende kraft, når lovgivningen er endeligt på plads.

»Vi plejer altid at få godkendt de ordninger, der er blevet vedtaget i Folketinget, og EU har jo også målsætninger om at fremme vedvarende energi,« siger han.

Jørn Bue Madsen kan dog ikke glæde sig over den udmelding. Folk tør nemlig ikke investere, så længe de ikke er hundrede procent sikre på deres penge.

»Folk vil gerne investere i solceller. Men der er jo en teoretisk mulighed for, at det ikke lader sig gøre at få udbetalt pengene med tilbagevirkende kraft. Det er klart, at folk ikke ønsker at have tusinder eller millioner af kroner ude at svømme uden at kunne få stillet sikkerhed. Det hører jeg fra vores medlemmer, og jeg oplever det selv med mine egne kunder,« siger Jørn Bue Madsen.

Ud over sit virke som formand for Solcelleforeningen er han administrerende direktør for solcellevirksomheden Blue Solar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som I skriver i artiklen: "en afregningspris for den overskydende strøm, der ikke bliver brugt inden for en time."
Jeg har spurgt mit elselskab, Energi Midt januar 2013, De oplyser at deres aflæsning/målerer ikke kan håndterer timeafregning. Og de ved ikke hvornår de kan løse problemet.

Så der flere løse ender.

  • 1
  • 0

Det er næsten komisk, at ændringen fra årsafregning til timeafregning så bliver til en støtteordning, selvom det for de fleste giver dårligere økonomi, hvilket også meget præcist var formålet. Samme dårlige håndtering ser man med denne straftold.
Måske det var bedre at love virkede som tænkt fra den dag de bliver lavet, end at lempe selskabsskatten.

  • 1
  • 0

Jeg troede lidt barnagtigt at Danmark var et selvstændigt land endnu! Det bliver de danske politikere jo ved med at påstå, selvom der ikke er meget de reelt kan flytte rundt med uden indblanding fra EU.
Hvordan kan det være at en dansk regerings lovforslag om en tilskudsordning skal godkendes af EU??

  • 1
  • 0

Det har nok noget med konkurrence at gøre, men et "tilskud" til solcellestrøm i Danmark giver vel ikke utidig konkurrence.
Man kunne med samme logik, og bedre begrundelse, opfatte lettelsen i selskabsskatten som noget konkurrenceforvridende. Ifølge regeringslogik er det jo et tilskud.

  • 2
  • 0

Er der nogen, der kan forklare mig hvori tilskuddet består?
Jeg HAR betalt for DONGs ledningsnet ved at være abonnent, jeg sælger mindre strøm til DONG end jeg bruger (2 hhv 5,5 Mwh på årsbasis)?
Og hvis der ikke er tilskud hvorfor skal reglerne så godkendes i EU?

  • 0
  • 0

Det er statens afregningspris for overskydende el produktion, der teknisk kaldes for statsstøtte.

Desværre bruger energiministeriet også ordet "statstøtte", når der er tale om Statens tab af givtige skatteobjekter - i dette tilfælde udeblevne og dermed manglende el-afgifter, når landets borgere selv begynder at investere i el-produktion til dækning af deres eget private strømforbrug (egenproduktion).

Men her er det anderledes ren retorik - en form for "nysprog", der alene tjener politiske formål, dvs. som et led i energiministeriets forsøg på ved passende sprogbrug (her begrebet "statstøtte") at kunne sælge ideen om, at ejerne af solcelleanlæg bør aflevere noget af fordelen ved selvforsyning med egen strøm. For naturligvis modtager ingen, der investerer i solcelleanlæg nogen offentlig "statstøtte" overhovedet.

Statens beskatning af borgerens private selvforsyning via egenproduktion er en tendens, der nu i stigende omfang ses at gribe om sig i takt med, at Staten mangler penge til at finansiere sit stedse dyrere velfærdssystem. Sidste nyt er her, at brænde til egen brændeovn, der er fremkommet ved beskæring eller skovning af træer i egen have, også skal belægges med statsafgifter. Når det ikke er sket endnu, skyldes det administrative problemer i energiministeriet med at finde en egnet metode til at kunne kontrollere denne form for egenproduktion med selvforsyning for øje.

Det næste bliver utvivlsomt faste statsafgifter på udnyttelsen af egen køkkenhave til produktion af egne kartofler og gulerødder el.lign. fra den private køkkenhave, svarende til den sparede moms ved egen avl.

  • 0
  • 0

Skat på solcelle strøm
Jeg ville ikke tro det så jeg kontaktede Skat , om afregning af skat af det kw jeg har i 2012 fra solcellerne
jeg har en måler til både køb og salg med 3 visninger en pr. fase
jo jeg skal bruge de tal der er i inverteren til min afr. til skat ,
men men som jeg sagde til hende jeg talte med at de tal dem kan jeg jo slette og skrive hva.. jeg vil så det kan da ikke bruges til noget ,syntes jeg men altså sådan skulle det være ( det er da lige som at sætte ræven til at passe høns )

  • 0
  • 0