Politisk forlig kørt over: Biltrafikken stiger voldsomt i forhold til togtrafikken

At gøre de offentlige transportmidler mere pålidelige og ikke mindst billigere og lettere at benytte, men det er der jo ingen penge i.

Tog (som er subsidieret i hoved og røv) kan ikke konkurrere med bilen (som er den helt store bidragsyder).

Jamen så skal det selvfølgelig gøres endnu dyrere at have bil.

Det er da vist kun i Erasmus Montanus' hjemland man kan føre den logik til torvs.

Og at man gør alt hvad man kan for at skræmme kunderne væk fra togtrafikken, så som aflysninger og forsinkelser, elendigt materiel, høje priser og (gys) Rejsekortet - ja det inddrages åbenbart slet ikke i overvejelserne.

...skylden for Bane Danmarks måde at vedligeholde banelegemet og politikernes angst for at kassere IC 4.

DSB tør ikke fortælle politikerne at de er er årsagen til problemerne

Når man næsten hver dag får en mail fra DSB om signaluorden og nedfaldne ledninger og rim på skinnerne der giver DSB problemer, samt rejsekortproblemer, skyldes dette af DSB som transport redskab fravælges. DSB har jo opgivet at udgive en rejseplan for ikke at blive helt til grin.

Når man kan lease en lille bil for det samme beløb som et månedskort koster, så har det offentlige ikke en chance med de forsinkelser og aflysninger der forekommer.

Begge dele halter ved den offentlige transport.

Hvis min kone og jeg (børn udeladt) skal tage turen fra Aarhus til Holstebro for at se familien, som vi ofte gør, så koster turen den ene vej 342kr. for de 125 km som turen ville kræve i bil. Det kan jeg altså næsten fylde tanken for i Swiften.

Derudover tager turen i tog 2:10 for det hurtige tog og 2.24 for det langsomme. Samme tur tager omkring 1½ time i bil.

Derudover vil der være transport til/fra banegård i begge ender samt det faktum at skal have barnevogn med hvilket der måske/måske ikke er plads til hvis man ikke har bestilt i forvejen. Nå ja og så er det mere eller mindre umuligt at komme hjem efter 22.

Nej det er ikke svært at se hvorfor den offentlige trafik spiller fallit over for bilen.

Os der bor uden for de store bycentre og som pendler langt har behov for bilen. Det ændres der ikke ved, uanset hvor dyrt at det gøres at køre i bilen.MEN det flytter grænsen for hvornår det kan betale sig at tage et arbejde, jo dyrerer transport desto mindre gevinst ved at tage et job lang væk fra bopælen. Gør ALT kollektiv transport gratis, så skal folk nok lade bilen stå. Besparelsen på administration, IT-systemer og kontrol vil betale en stor del af hvad det koster at gøre det gratis, og man vil uden problemer få løst trængsels problemerne på vejene omkring de store bycentre. Ved gratis kollektiv transport vil det kun være os der er glade for vores job lant væk fra bopælen der vil bruge og have behov for en bil.

DSB er løbet tør for plads på de strækninger hvor det batter mest at flytte folk til toget. Indtil det er fikset er DSB en del af problemet, ikke en del af løsningen.

Forhåbentligt bliver det bedre med det nye signalsystem så togene kan køre tættere, men trafik kører altså ikke rigtigt godt før der er 2 sæt spor i hver retning -- der skal være plads til at hurtig trafik kan komme forbi langsom trafik. Det er bare ikke økonomisk realistisk.

Tog bliver ikke rigtigt billige før enhver kan købe sig et togsæt og begynde at konkurrere, ligesom med fjernbusserne. Det kan ikke lade sig gøre før der stort set altid er plads til rådighed på skinnerne.

Tommy Johansson

Jeg bor i København og jeg kan fortælle dig at det på ingen måde er anderledes her, det er stadig både billegere, lettere og hurtigere i bil.

Det viser en simpel prissammenligning.

Asfalter jernbanen.

Er det toget, der er blevet for dyrt og for dårligt, eller er det bilerne der er blevet for billige? Mon ikke årsagen til at folk vender den offentlige trafik ryggen især er det sidste? Og den offentlige trafik bliver uvægerligt dårligere for os alle, når færre bruger den. Og så drejer den onde cirkel: Færre passagerer, færre afgange, flere biler, færre passagerer .... En pendlerbil er stort set faldet til det halve, den grønne ejerafgift er faktisk væk, brændstofudgiften er halveret og renten på lånet er vel faldet med en trediedel.

Hvis jeg skal f.eks. til Haderslev, som er 15km væk, så koster det mig 40kr. tur retur. Det er ALT for dyrt. Men børnene har gratis buskort, så de benytter busserne flittigt, selvom de ikke kører særlig ofte. Men det er stadigvæk en god ting.

Vi har tidligere taget toget til KBH een gang om året, når vi fandt nogle ekstra billige orange billetter, men DSB har ikke længere det med halv pris på orange ind i mellem. Hvis vi skal hele familien tur retur til KBH med alm. billet, så koster det ca. 2500kr - og det er indtil den yngste også bliver 12 år. Selv hvis man regner med statens KM takst, så vil det være billigere i bil, og i direkte målbare udgifter på pengepungen, så koster det ca. 850kr. i diesel og broafgift. Men rent faktisk ville vi hellere tage toget. Det er hyggeligt, og man skal ikke bøvle med parkering eller noget, men lander midt i byen.

Denne historie burde vel have været fremme senest i tirsdags, hvor et (meget lille) flertal i folketinget gav DSB en ti-årig kontrakt.

Det ser ikke umiddelbart ud som om at ambitionerne med DSB, er sammenlignelige med ambitionerne for en grøn transportpolitik.

Gad vide hvordan forholdet mellem bil og tog ser ud i 2025 når DSB skal have den næste kontrakt med staten....

Tog (som er subsidieret i hoved og røv) kan ikke konkurrere med bilen (som er den helt store bidragsyder).

Små biler bidrager ikke med meget. De fylder bare på vejene, stort set uden at betale for det.

Hvorfor skal det betragtes som bilen mod det offentlige i stedet for at forholde sig til om det går den rigtige vej med mobiliteten? Jeg synes der er en tendens til den anden betragtningsvinkel konsekvent giver skæve og dyre politiske beslutninger.

Forslag: Ideologierne på pause til fordel for stopur, pung og forureningsmålere.

Hvis vi skal hele familien tur retur til KBH med alm. billet, så koster det ca. 2500kr

Hvor stor er hele familien, Christian?

Små biler bidrager ikke med meget. De fylder bare på vejene, stort set uden at betale for det.

Nu køber folk altså ikke kun de allerbilligste biler.

I praksis ligger gennemsnitsprisen på de 10 mest solgte biler på 109.000 kr. i snit - hvoraf der i gennemsnit betales 48.000 kr. i registreringsafgift og moms.

I min verden er 48.000 kr. dog en slags penge.

Og så betales der trods alt noget i ejerafgift, afgift på forsikringen, samt skatter og moms på benzinen.

Så man kan godt sige at de ikke bidrager på samme måde som en stor Mercedes, men stadigvæk så spytter de altså pænt i kassen, sammenlignet med tog der suger op fra den i stor stil.

Små biler bidrager ikke med meget. De fylder bare på vejene, stort set uden at betale for det.

Det politiske system er slet ikke interesseret i at lave om på noget. Bilismen er blevet en pengemaskine for det offentlige Danmark. Der er fast indkomst i form af faste afgifter på at eje en bil. Hvis smuthullerne under afgift radaren bliver udnyttet, så bliver der lige opfundet en partikelfilter afgift eller noget andet vilkårligt for at lukke hullerne. Fejlen er stadig de faste afgifter som man skal betale uanset om man kører i sin bil eller tager det offentlige. Kombineret med lave brændstofpriser er valget ekstra nemt.

Citat: "DSB bliver særligt presset af de mange nye, billige biler, som danskerne køber, og af de lave oliepriser, fortæller salgschef Christian Linnelyst"

Hak ved det første, men faldet i olieprisen kommer jo også DSB til gavn, hvorfor sænker de ikke priserne?

IC3 (intercitytog og lyntog), MR-togene (regionaltog), IC4 (står for det meste stille) og så videre kører på diesel.

Bilisterne har fået billigere benzin. Flybranchen har fået lavere brændstofpriser, og derfor sænket priserne til gavn for passagerne.

Men DSB, de har sat priserne op. Hvor forsvandt de penge DSB har sparet på billigere brændstof hen?

I fattige udkantskommuner har man slet ikke råd til en rimelig kollektiv trafik. Der er lovbestemt skolebus, som så også gælder som kollektiv trafik - man er heldig, hvis man får en ståplads! Denne "skolebustrafik" sker naturligvis ved skolestart om morgenen og skoleslut om eftermiddagen. Disse tider passer slet ikke med f.eks. borgerservice eller lægebesøg. Der mangler bestemt ikke trafik på de få asfalterede markveje - der skal også være plads til adskillige asylbusser og sygetransporter til fjerntliggende sygehuse. Det forsøges at finde "arbejdspladser", hvorfor man gør alt for at lokke turister til - det mindsker altså ikke trafikken. Forretning efter forretning er lukket, turisterne kan slet ikke "komme af med penge", men der kan tages mange fisk med hjem. Som fast beboer håber jeg bare på, at fisketuristerne husker at tage fiskeaffaldet med. Men her er smukt!

Tog (som er subsidieret i hoved og røv) kan ikke konkurrere med bilen (som er den helt store bidragsyder).

Jamen så skal det selvfølgelig gøres endnu dyrere at have bil.

Det er da vist kun i Erasmus Montanus' hjemland man kan føre den logik til torvs.

Lige præcis. Hvis bilen kan klare samfundets behov for persontransport langt billigere end tog (og samtidigt langt mere fleksibelt for brugerne), så er det bilerne der skal satses på og toget der skal skrottes. Samtidig bliver bilerne jo CO2-fri efterhånden som de alle bliver elektriske og andelsen af VE-energi i elsystemet stiger.

Den eneste berettigelse toget har idag, er som hurtigtog, der kan transportere direkte fra bymidte til bymidte med en hastighed bilen aldrig kan konkurrere med (300-400 km/t). Her er toget attraktivt. Dvs. skal det være attraktivt i Danmark, så er det noget med København-Århus på 1 time. Alle andre småforbedringe. Glem det! I Danmark driver vi stadigvæk jernbane som om året var 1880 og bilen ikke var opfundet.

Citat: "Harry Lahrmann ser personligt lige så gerne, at danskerne bliver flinkere til at dele bilturen med andre, som at flere tager busser og tog"

Delebiler er ikke et alternativ for folk som har bil i dag, og bruger den dagligt. Biler i Danmark er så dyre, man køber dem kun hvis man har behov for dem, ligesom man ikke køber en cruise tur i Caribien hvis man lige så gerne vil til Hornbæk.

Delebiler er et godt alternativ til folk som oftest kører med den kollektive trafik, men som engang imellem har brug for en bil.

Men så kommer der jo blot flere bil-kilometer og færre tog-kilometer ud af det.

Det var det stik modsatte som var målet.

Hvis man som bilist skal betale 500 kroner i benzin for en tur til Aarhus, men kun er villig til at betale 300 kroner for turen (nytteværdien), så kan man tage en ekstra person med, og dele prisen. Resultat: Turen bliver til noget, og biltrafikken stiger.

Togdrift er fint nok de steder, hvor folk bor oven på hinanden ved siden af en togstation. Jeg bor lidt til venstre for Lars Tyndskids pløjemark, og her er naturligvis ingen kollektiv transport. Jeg har ½ time på arbejde og ½ time hjem - i bil. Mit valg er simpelt. Enten flytter jeg ind som burhane, eller også kører jeg i egen bil, hvis jeg altså ønsker at fortsætte med at arbejde. I min fritid arbejder jeg en del med træfældning og anlæg af have, og i en vinter med sne ville det være svært for mig at komme frem til nærmeste hovedvej, hvis ikke jeg havde en 4x4. Udgifterne ved at have en pickup er abnorme, fordi min Mitsubishi på et tidspunkt fik skylden for den menneskeskabte globale opvarmning. Skal jeg nu også til at finansiere en udvidet togdrift ? Nogle forskere og politikere er bare syge i roerne.

Jeg har dristet mig til at flytte til udkantsdanmark, rent transportmæssigt. Det vil sige at det tager 45 minutter til Rådhuspladsen i København i bil i normal ikke-myldretid. Det kunne jeg have ladet være med, selvfølgelig, men der er nu så rart hvor jeg bor.

De fleste andre i området er bilpendlere, og det er ikke så svært at gennemskue hvorfor, når først man har prøvet at overkomme den manglende koordinering der er mellem bus og tog i området. Den oplagte rute kræver et enkelt skift mellem bus og tog. Toget er kystbanens Nivå-tog, der kører i 20-minutters drift hele dagen. Bussen er Movias linje 194, der kører i 30-minutters drift det meste af dagen, dog timedrift efter ca. 18. Det betyder i praksis at der kun er ét tog i timen hvor man med nogenlunde sikkerhed kan nå bussen selv om der er de sædvanlige 3-12 minutters forsinkelse.

Så længe den offentlige befordring er dyr (50x dyrere end i 1970, pristalsjusteret, så vidt jeg husker), besværlig (dårligt koordineret) og oven i købet teknisk udfordret (IC4, rejsekortet), så er det ikke svært at regne ud hvorfor de der har muligheden skifter til bilen.

En mere holistisk tilgang til offentlig transport som et samlet system, fremfor den nuværende bunke dårligt koordinerede lokale "kasser" vil uden tvivl gøre en meget større forskel end alverdens afgifter. De fleste har nemlig en tendens til at vælge nemmeste og mest bekvemme løsning.

Hvis bilen kan klare samfundets behov for persontransport langt billigere end tog (og samtidigt langt mere fleksibelt for brugerne), så er det bilerne der skal satses på og toget der skal skrottes.

Det er jeg så ikke nødvendigvis enig i.

MEN man skal måske træde et skridt tilbage og overveje hele strukturen, eksempelvis om jernbanen skal nytænkes i stedet for stadig at basere sig på teknologi fra det nittende århundrede.

Ideen i at have traces hvor der ikke er anden trafik kan være god nok, men måske konceptet skulle føres frem til dette årtusinde og gøres konkurrencedygtigt.

Og der skal gennemtænkes smartere bussystemer, så der ikke kører tomme bybusser rundt ude på bøhlandet osv. - altså igen noget med bedre tilrettelægning af både materiel og køreplan (således at bussen kører efter toget er kommet, ikke et halvt minut før).

Vi må også se i øjnene at offentlig transport har en social berettigelse, da der alt andet lige er mange som ikke har eller kan bruge bil - det vil ikke være rimeligt at disse mennesker ikke har adgang til samfundet på samme vilkår som andre.

Så det er ikke et spørgsmål om at gøre biler (endnu) dyrere, men om at nytænke hele den offentlige transport, så den bliver bedre og billigere.

Den eneste berettigelse toget har idag, er som hurtigtog, der kan transportere direkte fra bymidte til bymidte med en hastighed bilen aldrig kan konkurrere med (300-400 km/t). Her er toget attraktivt. Dvs. skal det være attraktivt i Danmark, så er det noget med København-Århus på 1 time. Alle andre småforbedringe. Glem det! I Danmark driver vi stadigvæk jernbane som om året var 1880 og bilen ikke var opfundet.

Og nogen "glemmer", at flyet er opfundet!

At pumpe mange penge i ekstra tog er at kaste gode penge efter dårlige. Brug pengene i stedet for større og mere sikre veje således at behovet for mere fleksibel transport opfyldes. Brug eventuelt pengene på busser som også kan være mere fleksible

Hvorfor ikke sætte de velfungerende og rimeligt rettidige S-tog på Kystbanen (og gerne inkl. Kystsverige) og hive et meget sikkert stik hjem? - pris er ikke central

Hvorfor ikke droppe bøder og indføre normalbetaling + kundeoplysning på sms ved fejl = sats på den kollektive gode moral frem for straf, straf, straf? - Bøder hører til politiet og parkeringshelvedet - ikke noget for en kundevendt forretning. - jeg får ikke en bøde for at bruge børnebillet ved en fejl i svømmehallen eller i supermarkedet når jeg har glemt tegnebogen i bilen. - Betalingssystemet holder forhåbentligt ikke mange år, men mens det er her, bør systemet ikke straffe kunderne for sin egen ufleksibilitet.

...starte med at reetablere det af Fogh lukkede Transportraadet - og fra politisk side tage hinanden i ed på at lytte til de løsninger, der er saglig belæg for virker.

Men da det jo strider mod landsdelspolitikken og principperne om kompensationsmotorveje var der nok en årsag til, at rådet fik sparket.

Som det er nu, er både bosætningsmønster og vejudbygning gået hånd i hånd - og ikke underligt at vejtransporten stiger.

@Arne S: Skal jeg presses ind i en bus som alternativ til toget, vil jeg - sammen med mange af mine medrejsende - tage bilen i stedet. Den effekt er der god empirisk dokumentation for. Bussen er laveste fællesnævner, og uanset diverse forsøg bliver den aldrig bedre end dens rygte :o)

Nu køber folk altså ikke kun de allerbilligste biler.

I praksis ligger gennemsnitsprisen på de 10 mest solgte biler på 109.000 kr. i snit - hvoraf der i gennemsnit betales 48.000 kr. i registreringsafgift og moms.

Jeg sagde ikke, at der kun købes små biler, men det er dem der er kommet mange flere af og som gør det meget attraktivt at køre selv fremfor at tage toget/bussen.

Hvorfor ikke sætte de velfungerende og rimeligt rettidige S-tog på Kystbanen (og gerne inkl. Kystsverige) og hive et meget sikkert stik hjem? - pris er ikke central

@ Niels Vinding

Det var det man ville med planen om "S-tog til Roskilde".

Det projekt er langt mere oplagt, end S-tog på Kystbanen, fordi der i forvejen er 4 spor fra Høje Taastrup til Roskilde og god plads til en udfletning vest for Høje Taastrup.

Projektet blev dog droppet, årsagerne var primært:

Det ville give længere transporttid fra Trekroner og Hedehusene, da S-togene kører langsommere end regionaltogene og har flere stop.

Der skulle bygges en større udfletningsbro vest for Høje Taastrup.

S-togene kan ikke køre med den kørestrøm og det signal- og sikkerhedssystem som der er på fjernbanen, så S-togene skulle ombygges. Det er muligt, men dyrt.

Lignende argumenter kan fremsættes mod S-tog på Kystbanen, og yderligere er der ikke 4 spor nord for Klampenborg og dårligt plads til hverken spor eller en udfletning nord for Klampenborg.

De fleste har nemlig en tendens til at vælge nemmeste og mest bekvemme løsning.

Det der mangler er politisk mod til for alvor at gøre offentlig transport billigere og bedre!

Fokuser på bus / letbane (og cykel) fremkommelighed i bykerner på alle større byer - og henvis biler til ringveje og p-faciliteter udenfor centrum (gerne med gratis parkering for indehavere af pendlerkort). Fokuser på at genoplive lokalbanestrækninger omkring større byområder Halver priserne på offentlig trafik Kør døgndrift på alle linier (min 30 minutter) Brug offentlig/privat financiering - med indbygget ret til drift i f.eks. 20-50 år

....invetseringen er høj, men genvinsten på lang sigt langt højere

At der er flere biler skyldes, at det simpelthen er et bedre alternativ end det offentlige !

At begynde at ville piske folk til brug af de offentlige transportmidler, fremfor at benytte en gulerod at forbedre den offentlige trafik, så den udgør et anvendeligt alternativ, tyder på en personlighedstype uden for pædagogisk og fornuftsbaseret rækkevidde.

Simpelthen himmelråbende tåbeligt !

Men der eksisterer jo mennesker, som trives ved tanken om beton-topstyring af masserne, som bare skal makke ret og betale !

Arne S: Skal jeg presses ind i en bus som alternativ til toget, vil jeg - sammen med mange af mine medrejsende - tage bilen i stedet. Den effekt er der god empirisk dokumentation for. Bussen er laveste fællesnævner, og uanset diverse forsøg bliver den aldrig bedre end dens rygte :o)

0  
0

Hvis nu busser er billigere og økologiskere end tog ,er det lidt flot at forlange tilpashed i et offentligt betalt transportmiddel.

Lignende argumenter kan fremsættes mod S-tog på Kystbanen, og yderligere er der ikke 4 spor nord for Klampenborg og dårligt plads til hverken spor eller en udfletning nord for Klampenborg.

Hvorfor skulle der være 4 spor til Helsingør?

I gamle dage kørte der internationale tog den vej, da det var den eneste vej, men nu er det faktisk sådan at der er bygget en fin bro til Sverige, så det gods der eventuelt stadig skal fragtes via ombord-og-fra-færge kan sagtens køre på samme skinner om natten.

I modsætning til Roskilde hvor alle fjerntog trods alt stadig skal passere.

Det tager mig 35 minutter(jeg kører uden for myldretid) at køre på arbejde i min bil. Det tager mig 2 timer med 3-4 forskellige busser/s-tog og lignende.

Med krav om at vi skal tage arbejde hvor vi kan finde det, er det bare ikke altid muligt at tage det offentlige. OG jeg kan ikke flytte og købe nyt hus bare fordi jeg har fået et andet arbejde.

Jeg har taget det offentlige på arbejde i halvdelen af min karriere og bilen den anden, alt efter hvor jeg har boet og hvad der har været muligt og var meget glad for at tage metroen.

Men der er hele holdningen man møder når man tager det offentlige. Man får en fornemmelse af at blive pisset på rent ud sagt. Jeg forsøgte til jul at tage s-tog,bus og taxa til diverse julefrokoster. Den første gang gik det nogenlunde. Den næste(og sidste) gang inden jeg opgav, blev vi sendt ud i busser kl 21:00 om aften hele vejen til Hillerød fordi de skulle teste nyt signal udstyr og ikke kunne vente indtil de stoppede driften ved midnat. Mine medrejsende havde fortalt at det havde stået på i lang tid og de var godt trætte af det og en sad endda og talte i telefon om at hun så gerne ville have en bil for nu orkede hun ikke den tur mere. Det er ikke en service man ville byde betalende kunder som havde et valg. Jeg havde et valg så jeg valgte at forblive ædru til de andre julefrokoster jeg skulle til og så tage bilen i stedet for.

Hvor stor er hele familien, Christian?

To voksne og tre børn - hvoraf de 2 er betalende.

Jeg sagde ikke, at der kun købes små biler, men det er dem der er kommet mange flere af og som gør det meget attraktivt at køre selv fremfor at tage toget/bussen.

Ja men selv de allermindste biler bidrager stadig til statskassen i ikke ubetydeligt omfang.

Og glem ikke, at selv om listeprisen på nogle af de allerbilligste biler måske lyder på 70.000 kr., så er det faktisk ret få af dem der bliver solgt, folk går som regel, selv om det er en lille bil, noget op i udstyr, så i praksis sælges de fleste små biler nok nærmere for omkring de 100.000 kr. - og det bidrager altså alt andet lige med omkring 40.000 kr. i registreringsafgift og moms.

Så der er på ingen måde tale om at bilisterne "får noget" (underlig dansk holdning om at hvis staten ikke tømmer ens lommer fuldstændig, så "får" man noget af staten), men om at de bliver flået mindre end hvis de købte en dyr bil.

(gerne med gratis parkering for indehavere af pendlerkort).

Hvorfor kun for indehavere af pendlerkort - vil du skræmme sporadiske brugere, eller brugere med et andet mønster væk?

Den næste(og sidste) gang inden jeg opgav, blev vi sendt ud i busser kl 21:00 om aften hele vejen til Hillerød fordi de skulle teste nyt signal udstyr og ikke kunne vente indtil de stoppede driften ved midnat.

Hvilket i øvrigt var en total farce.

For man valgte, af en eller uransagelig grund, at man skulle i hvert fald ikke løbe tør for busser, så de kørte nærmest køler ved køler.

Til gengæld gik skiltningen i vanlig stil totalt i kage.

På et tidspunkt kørte jeg op ad Kongevejen og talte 17 (stort set tomme) modgående busser på den relativt korte tur fra nord for Holte til Hillerød!

Politisk lavede man en aftale, der sagde at man "ville have flere over i togene". Men man gjorde ikke reelt noget ude i virkeligheden, for det ville kræve et helt andet niveau af mod fra politisk hold.

HVIS man ville have en markant større andel af trafikken over i tog, så skulle der massivt udbygges med nye skinner, og indkøbes nye tog. Samtidig skulle billetterne sættes markant ned, en realistisk pris er ca. 1 kr/km for at konkurrere med en ekstra kilometer kørt i egen bil. Ja, det er en lav pris, men det er den, de fleste mennesker har i hovedet som pris, for de faste udgifter skal ikke medregnes, da vi har bilen uanset...

Der er heldigvis meget få på borgen, der vil finde de 10? 20? 30? milliarder hvert år i mange år fremover, som sådan en indsats vel ville koste? Og hvorfor skulle de dog også det?

Jeg tror fremtiden for "offentlig transport" er på asfalt: Om 10 år tror jeg vi har selvkørende elektriske biler, der kører os dør-til-dør, fremfor store tunge busser. De bliver billigere og mere nær-miljø-venlige, mere pålidelige og ikke mindst hurtigere målt dør-til-dør end tog nogensinde kan blive på ture under 50 km - dermed næsten alle ture. Hvis jeg kunne booke sådan en "taxa" til en pris i stil med 2 kr / km, så ville jeg ikke selv køre bil mere: Transporttiden kunne bruges til noget.

Forslag: Ideologierne på pause til fordel for stopur, pung og forureningsmålere.

Det bedste forslag jeg har set i nyere tid.

Meget enkelt formuleret og let at forstå - for alle.

Og så rammer det tilmed i hjertet af ingeniør-gerningen.

Hak ved det første, men faldet i olieprisen kommer jo også DSB til gavn, hvorfor sænker de ikke priserne?

Faldet i oliepriser slår endda meget hårdere igennem for togenen end bilerne. Togene har fået halveret deres brændstofpriser siden juli sidste år.

Bilerne har fået skåret ca. 15% af.

Kan det tænkes, at et transportsystem opfundet og udviklet i det 20. århundrede simpelthen er mere effektivt end et ditto fra det 19. århundrede?..

Det tror pokker, når man tillader en årlig indvandring omtrent svarende til en halv fødselsårgang.

Kan det tænkes, at et transportsystem opfundet og udviklet i det 20. århundrede simpelthen er mere effektivt end et ditto fra det 19. århundrede?..

Jeg undrer mig såre over at man ikke det 21' århundrede kan begynde at gå væk fra megatunge jernhjul på jernskinner.

Man kunne forestille sig noget med f.eks:

Monorails (altid to retninger) på en Ruf'ish (ved godt det er et fyord herinde) profil.

Hyppige afgange med mindre enheder (ingen køreplan, kun køretid).

Rails løftet 4-5m over jordplan (kræver kun simpel søjlefundering), så man undgik påkørsler af mennesker og dyr, samt sne ville falde af, og vejoverføring niveaufri.

Brug af letvægtsmateriale, samt, med de efterhånden gode nok batteriteknologier, batteridrift i hvert fald på de kortere stræk, så som lokalbaner.

GPS og radarbaseret sikkerhedssystemer i stedet for gammeldags farvede lamper.

Etc, etc.

Det tror pokker, når man tillader en årlig indvandring omtrent svarende til en halv fødselsårgang.

Uanset hvad holdning man ellers har til den førte flygtningepolitik, så er det nok ret marginalt hvor mange biler flygtninge der sidder og kukkelurer i asylcentre køber.

Hvis nu busser er billigere og økologiskere end tog ,er det lidt flot at forlange tilpashed i et offentligt betalt transportmiddel.

Om busser er billigere og økologiskere end tog er egentlig mindre væsentligt, såfremt de ikke kan opfylde det ønskede transportbehov. Jeg - som rigtig mange af mine medrejsende - medbringer fx ofte en cykel. Hvis busløsningen blot betyder, at de fleste vælger bilen i stedet - er det jo som urologerne [1] siger: Som kraftig inkontinens i bukserne ;-)

Endelig burde forstandige mennesker kræve at den regionale bustrafik som et sølle minimum betalte fuld pris for brug af infrastruktur; i dag er de kraftig subsidieret.

I øvrigt siger det alt om debatten, at der gives minus for at foreslå en massiv satsning på øget viden på området: Bare se på debatterne herinde hvor lavt niveauet er - især på trafikområdet.

[1] Også kaldet tisselæger

Man kunne jo også overveje ikke at gøre den kollektive trafik så brugerfjendsk som overhovedet muligt. Nu bliver rejsekort trukket ned over hovederne på os, og klippekort fjernet.

I rejsekorts nuværende form vil jeg ikke være med, og med priser der er ihvertfald 1/3 dyrere end klippekort for normale billetter bliver toget både for dyrt og alt for irriterende at bruge. Jeg har ingen bil på nuværende tidspunkt, men det er noget der seriøst bliver overvejet nu hvor toget begynder at blive alt for uattraktivt

Jeg - som rigtig mange af mine medrejsende - medbringer fx ofte en cykel.

Bare se på debatterne herinde hvor lavt niveauet er - især på trafikområdet.

Citatklip slut

Det er ikke indlysende skatter skal betale transport af cykler,barnevogne ,Ikea-ting etc. Jeg har vist aldrig set cykler i London Underground

Det er ikke indlysende skatter skal betale transport af cykler,barnevogne ,Ikea-ting etc. Jeg har vist aldrig set cykler i London Underground

Det er heller ikke indlysende at skatter skal vedblive med at holde liv i udkantsområderne. Når du nu selv nævner det: Et ret obskurt regnestykke kunne være at undersøge, om der er mere benefit for nationen i at sikre gode muligheder for netop 'skattebetalt' transport af barnevogne ift. livsforlængende subsidier til hensynkende landområder.

Ikke et jeg har lyst til at bevæge mig ud i.

Hvorfor kun for indehavere af pendlerkort

Fordi det er lettest at administrere og for at lokke flere til at købe pendlerkort

Den 1. januar 2015 nedsatte Skatterådet km-fradraget for kørsel mellem hjem og arbejde. Begrundelsen var, at omkostningerne til biltransport er faldet - motorbrændstof er blevet billigere. Samtidig er prisen for offentlig transport imidlertid steget og er også steget efterfølgende!

Dermed skabte Skatterådet et yderligere incitament til at køre i bil frem for med offentlig transport. Omkostningerne til bilkørsel blev holdt neutrale, medens omkostningerne til offentlig transport netto steg mere end stigningen i billetpriserne.

Det er vældig flot, at det offentligt udbegede Skatterådets jurister sådan ubevidst (for jurister kan nok ikke anklages for at vide bedre) lefler for bilismen og skaber et økonomisk incitament som går stik imod Regeringens politik omkring transportprioriteringer og klima.

Fordi det er lettest at administrere og for at lokke flere til at købe pendlerkort

Hvilket så bare for f.eks. mit vedkommende, som sporadisk rejsende, ville betyde at jeg ikke ville bruge det.

Det er tvingende nødvendigt at det ikke koster noget at parkere ved stationer, hvis man for alvor vil have park'n'ride til at fungere.

Man flytter økonomien for busserne ud til kommuner og regioner. Offentlig trafik er der ikke stemmer i. Det er der derimod i at bevare børnehaver, sygehuse og madordninger til de ældre. Så når en kommunal politiker skal vælge mellem at bevare en børnehave, eller skære tre aftenafgange i en buslinje, så vælger han børnehaven. Uagtet at de ture der skæres væk, betyder at folk i en by måske 5-10 km fra en station, ikke kan komme hjem fra arbejde. Altså, køber folk en bil, for at komme til og fra stationen, og når nu den er startet, kan man jo lige så godt køre hele vejen. (på den halve tid) Jeg bor i Ringsted og pendler til Ørestad. Det eneste der afholder mig fra at køre i bil hver vej, er at ingen billister har intelligens nok til at bruge en motorvej korrekt. Det gør mig i dårligt humør, de få gange jeg alligevel tager turen. Så hellere sove lidt i toget. De fleste har ikke noget imod at tage toget, hvis de kan se en fordel. Lige nu, er der ikke ret mange, med mindre altså, du bor i gå afstand derfra.

DSB sænker ikke priserne trods faldende brændstofpriser. Tvært i mod steg priserne 18 januar med 1,35%.

Det har ikke noget med brændstofpriser at gøre. DSB har politisk ret til det fra Trafikstyrelsen. Takststigningningsloftet for 2015 er 0,6%, men pga. tidligere uudnyttede ret til taksstigninger, ender det på 1,35%, se http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemedd.... Da skattefradraget samtidigt er sat ned pga. de faldende brændstofpriser, bliver det væsentlig dyrere i 2015 at være pendler med offentlige transportmidler.

Hvor stor en del af de siden 1983 indvandrede sidder i asylcentre, og hvor mange er de? Og hvorfor skal vi rykke sammen for at give plads til fremmede? Fortrinsvis fra lande der fordobler deres befolkningstal hvert 25. til 30. år?

Små biler i Danmark er ikke dyre! Herunder er link til priserne på VW Up i Tyskland og Ford Ka i Holland. De koster begge godt 80.000 kr. Dvs. prisen herhjemme ligger lidt over den tyske pris og lidt under en hollandske. Årlig skat i Tyskland er for Up'en 82 € eller ret præcis som herhjemme. http://vtp.volkswagen.de/vwdeb/i/s%7C9,BQ%... http://www.ford.nl/Aanbiedingen/Ka Jeg bor i udkants Dk. og har 45 km til mit arbejde. Det koster dagligt 30 kr. i brændstof, 30 kr til km. afhængig drift, 15 kr. i km. afhængig afafskrivning. Og så er værdien af kørselsfradraget ca. 45 kr. Det koster mig altså 30 kr./dag. Til gengæld betaler jeg stort set ikke ejendomsskat og min husleje i 160 m2 er som et kollegieværelse i Århus.

Denne overskrift: "Politisk forlig kørt over: Biltrafikken stiger voldsomt i forhold til togtrafikken" fortjener blot et:

Nå - ja - og ?

Jeg bor i udkants Dk. og har 45 km til mit arbejde. Det koster dagligt 30 kr. i brændstof, 30 kr til km. afhængig drift, 15 kr. i km. afhængig afafskrivning. Og så er værdien af kørselsfradraget ca. 45 kr. Det koster mig altså 30 kr./dag. Til gengæld betaler jeg stort set ikke ejendomsskat og min husleje i 160 m2 er som et kollegieværelse i Århus.

Danmark er p++++ åndsvagt organiseret. De administrative og dem på overførsel bør bo i omkring Odense ,der opvarmes ved importeret og tilkørt affald året rundt. De produktive bor hvor det gavner og kører på arbejde i små biler. Eneste problem er om der er nok plads på Fyn?

@ Uffe K.

Selvfølgelig fylder små biler på vejene - det er også dér, de hører hjemme.

Iflg. en nylig udgivet undersøgelse er bilismens bidrag til statskassen på 28 milliarder DKK netto årligt, dvs. når alle udgifter til bl.a. vejanlæg, sygehusophold, ulykker osv. er fratrukket.

Bilisterne bidrager altså ret kraftigt til samfundskassen...

Kilde?

Kilde:

Kaare Dybvad, Udkantsmyten, Peoples Press ( iflg. Jyllands-Posten , 08-03-2015 )

... og det var altså kun 27 mia. DKK

Al kollektiv trafik gratis? Kan vi lige få dokumentation for, hvor meget det vil koste? Og at passagererne ikke betaler, løser jo ikke i sig selv trængselsproblemerne på vejene - kun hvis der sker en meget kraftig overflytning af trafik fra biler til kollektiv trafik, vil det afhjælpe trængslen. Men mange steder er der jo også trængsel i den kollektive trafik på netop de tidspunkter, hvor biltrafikken topper. Altså skal vi - når billetterne er blevet gratis - lige foretage en MASSIV udbygning af den kollektive trafik. Det vil tage mange år og koste virkelig mange penge. Og så vil tog og busser i nogen grad blive brugt som varmestuer - ikke mindst om aftenen.

Kilde:

Kaare Dybvad, Udkantsmyten, Peoples Press ( iflg. Jyllands-Posten , 08-03-2015 )

... og det var altså kun 27 mia. DKK

Kunne du monstro komme med en lidt bedre kilde - altså ikke blot 2.hånds? Jeg har svært ved at tro, at Kaare Dybvad selv har regnet...

@ Jens Haugaard:

citat: Kunne du monstro komme med en lidt bedre kilde - altså ikke blot 2.hånds? Jeg har svært ved at tro, at Kaare Dybvad selv har regnet...

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Kaare Dybvad har regnet selv eller ladet regne. Men hvis der kan henvises til en aktuel avisartikel, hvor KD har fremsat påstanden, må det være acceptabelt, at benytte denne viden.

KD regnestykke ligger tæt på det samme beløb, som FDM har regnet sig frem til.

I øvrigt baserer mange af kommentarer i dette forum her på 2. og flerehånds viden.

Alene derfor vil jeg gerne se den egentlige kilde. Har tidligere haft lejlighed til at se FDMs bidrag og det var ikke videre smukt. Det sagt er det nok stadigvæk gældende at private financierer den del bus og fragtvognmænd burde betale. En journalists bidrag i et dagblad tillægger jeg sjældent den store sandhedsværdi. Kommentarer her på siderne giver heller ikke altid grund til at tro der er oplyste mennesker bag

Det sagt er det nok stadigvæk gældende at private financierer den del bus og fragtvognmænd burde betale

Turistbusser betaler vægtafgift plus moms af den danske kørestrækning. Udenlandske turistbusser betaler moms af deres kørsel i DK. Rutebiler betaler ikke vægtafgift, fordi kollektivtrafikudgifter skal holdes nede. Der afregnes heller ikke moms af kollektivkørsel ( hvilket EU er utilfreds med) Fragtvognmænd betaler også vægtafgift og moms. DK er med i EUROVIGNETsamarbejdet, hvor der opkræves vejskat af udenlandske lastvogne over 12 t totalvægt. Lastvogne fra lande udenfor dette samarbejde skal købe vignetter ved kørsel i DK. Disse kan typisk købes på servicestationer og Truckstops.

Rutebiler betaler ikke vægtafgift, fordi kollektivtrafikudgifter skal holdes nede. Der afregnes heller ikke moms af kollektivkørsel ( hvilket EU er utilfreds med) Fragtvognmænd betaler også vægtafgift og moms

Prøv at læse igen, det siger absolut intet om hvorvidt de betaler nok.

Lastbilerne skal ikke betale mere, da det er forbrugerne, der kommer til at dække deres merudgift ind gennem højere priser. National varetransport via jernbanen ville være urentabelt og meget tidskrævende, hvorfor samfundet er anvist på lastbilen. Godstransport med jernbane gennem Europa er en udmærket idé, men vanskeligt at intensivere pga manglende plads på skinnerne. Jeg sætter gerne spørgsmålstegn ved, om al den trafik i grunden er nødvendig. Hvor mange arbejdsopgaver kan udføres fra en hjemmearbejdsplads? COWI nævnte 20 % for nogle år siden. I sidste ende er det manglende evne, at kunne omsætte brugbare visioner, der er årsag til, at kollektivtrafikken er dårlig udnyttet. Derfor vælger det travle menneske bilen...

Lad os ved fælles hjælp danne et billede. Såvidt jeg kan læser bruger Vejdirektoratet 1.5 milliard årligt til drift og vedligeholdelse og 5 milliarder til nyanlæg.Lastvogne og bussers brændstofafgift må kunne skønnes fra mængden af diesel minus dieselpersonbilers forbrug.Det der med moms er for indviklet til mig.Der er jernbaner nemmere for de betaler ikke moms.

Det er ikke helt rigtigt, at jernbaner ikke betaler moms. Det er kun den kollektive persontransport, der er fritaget, resten skal momses. Det er det samme som for lastbiler og turistbusser. Når godstog køber energi i DK, skal de betale moms af indkøbet, hvis selskabet har kontor her i landet. Faktureres til en udenlandsk adresse, 'bortfalder' den danske moms, da der er tale om eksport.

Lastbilerne skal ikke betale mere, da det er forbrugerne, der kommer til at dække deres merudgift ind gennem højere priser.

@Paul S: Bemærk: Jeg tager ikke stilling til hvem der skal betale mere, men hvem der finansierer andre. Hvis bilister synes de bliver flået, skal de IMHO ikke henvende sig til øvrigheden, men til dem, der reelt slipper udenom.

@Nils A: Statens udgifter til drift, vedligehold og anlæg er kun en mindre del. Husk lige kommunale bidrag; herunder til regnvandsafledning, el, salt osv. Regionerne er jo på overførselsindkomst nu, og har vist ikke længere noget driftsansvar for så vidt gælder vejsektoren?

Du kan så starte med brutto-indtægtssiden her: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/prov...

Meget groft er det vel (estimeret 2015): 7,4+29,9+11,2+16,5=65 mia. Herfra skal trækkes skattefradrag ifm. lån, leasing, firmabil og benzinkort, erhvervsfradrag osv. Ukendt antal mia. - nogen må have forsøgt at regne på det. Subsidier? - http://www.eu4journalists.eu/index.php/dos... (kender ikke kilden). Befordringsfradrag - ca. 15 mia, med en skatteværdi (33% marginal): dvs. knap 5 mia. (http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/klima...)

Sundhedsvæsen, udgifter: Anseelige, i direkte udgifter er dem, der ender som genoptræningspatienter, men aldrig igen bliver produktive. De koster både regioner og især kommuner. Letteste måde at finde ud af det på er, at kræve det bliver indeholdt i ansvarsforsikringen for køretøjet!

Listen er lang - men især cirkus skat er svær at estimere.

Al tale om eksterne omkostninger, co2, støj, barrierer osv er en helt anden boldgade.

Sundhedsvæsen, udgifter: Anseelige, i direkte udgifter er dem, der ender som genoptræningspatienter, men aldrig igen bliver produktive. De koster både regioner og især kommuner. Letteste måde at finde ud af det på er, at kræve det bliver indeholdt i ansvarsforsikringen for køretøjet!

Jo jo, men hvis du vil tage de afledte udgifter med i billedet, så er det vel også fair at tage de afledte indtægter??

Det kunne for eksempel være moms på værkstedsbesøg, moms på guldfælge til bmw'en, moms på vaskehallen og meget andet (foruden moms på bilsalg, som jo figurerer forskelligt for afgiften). Læg hertil skatterne som alle de medarbejdere i forbindelse med overstående betaler (og de penge de ikke får i overførsler)...

Der er også den lidt luftige men immervæk stadig væsentlige tidsbesparelse, som folk har ved at køre i bil. Der er indtil flere eksempler her i tråden hvor folk sparer adskillige timer OM DAGEN på at køre i bil. Med andre ord, deres produktivitet er højere, det må nødvendigvis også tælle positivt for samfundet ??

Der er jo også alle bøderne, de er jo opgjort som en almindelig indtægt (som stiger og stiger) på finansloven... Nå nej, glemte jo det udelukkende var for trafiksikkerhedens skyld.

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er privatbilismen en gigantisk pengemaskine for politikerne...

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er privatbilismen en gigantisk pengemaskine for politikerne...

@Mark: Derved misser du nok essensen i hvad jeg forsøgte at skrive i mit indlæg ovenfor: At du kun meget vanskeligt og med mange tilnærmelser kan opgøre, hvad landevejstrafikken egentlig koster.

De store klumper kan du godt finde frem, men alt det der trækkes fra af direkte omkostninger, skjuler sig andre steder. Det være sig især skattefradrag og sundhed.

Endelig er der subsidieringen af olie; hvor co2-virkningen diskutteres livligt på siderne her.

Det er ganske sandsynligt at privatbilismen bliver flået, men der kan argumenteres for at det er midler, der kanaliseres over i bus- og især lastbiltrafikken. Især sidstnævnte er der politisk uvilje mod at hæve afgifterne for, selv om der kan være stærke økonomiske argumenter for. Det er blot et spørgsmål om hvem der i sidste ende må betale.

Hvad angår den regionale bustrafik er det mig ubegribeligt!