Danmark skal hurtigst muligt kortlægge, hvilke bygninger der forgifter folk, der opholder sig i dem, med dampe fra en af verdens farligste miljøgifte, PCB. Det er der bred opbakning til i Folketinget, efter Ingeniøren har fastslået, at hundredvis, måske tusindvis, af daginstitutioner og skoler indeholder for mange PCB-dampe.
Problemet er, at ingen ved, hvilke skoler og børnehaver der er tale om, ligesom der fuldstændig mangler overblik over PCB-indholdet i andre bygninger. Modsat vores nabolande har Danmark heller ingen handlingsplan for, hvornår vores bygninger skal være fri for PCB.
»Der må være en minister, der har sovet i timen. Nogen må få hostet op med viden på det her område i en hulens fart,« siger Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, til Ingeniøren.
»Vi trænger i høj grad til et initiativ på området, først og fremmest en kortlægning af PCB-problemets omfang,« tilføjer hun.
Også Venstres miljøordfører, Ejvind Vesselbo, har i dag gentaget et krav fra sidste år om en kortlægning efterfulgt af en handlingsplan for at fjerne PCB, og han bliver i dag suppleret af Dansk Folkeparti.
»PCB er et stort problem, idet nogle af de her stoffer sidder, hvor de kan komme i tæt kontakt med mennesker. Vi må tage det dybt alvorligt og gøre alt, hvad der står i vores magt, for at kortlægge, hvor de største problemer findes,« siger miljøordfører Jørn Dohrmann.
Formanden for Folketingets miljøpolitiske udvalg, SF's Steen Gade, vil også have kortlagt PCB i de danske bygninger.
»Jeg vil spørge den nye miljøminister Karen Ellemann (V), om hun vil tage initiativ til en kortlægning, som giver grundlag for, at vi kan begynde at handle rationelt. Staten skal sørge for, at det sker. Vi kan ikke overlade det til kommuner, som tilfældigt opdager, at de har skoler og daginstitutioner med PCB,« siger han.
Både Jørn Dohrmann og Mette Gjerskov understreger, at når først kortlægningen er i hus, må Danmark udarbejde en plan for, hvordan og hvornår PCB skal fjernes fra bygningerne - også selv om det kommer til at koste et ukendt milliardbeløb.
»De penge skal findes. Der er ikke så meget at gøre ved det. Hvis vi finder PCB, skal det fjernes, og så må vi finde ud af, hvem der skal betale,« siger Mette Gjerskov.
Jørn Dohrmann mener, at kommunerne selv har en interesse i at få afklaret, hvilke institutioner der er PCB i, hurtigst muligt.
»Kommunerne kan tænke det ind i deres almindelige planlægning, hvis de har en prioriteringsrækkefølge. Hvis kommunerne ikke kan betale selv, så må vi finde pengene i statskassen til at løse den opgave. Det har vi gjort på mange andre områder,« siger han.
