Kæmpevindmøller er den katastrofale konklusion på et langt og usundt politisk projekt. Det er groteske skabninger der spolerer kæmpe arealer visuelt og spreder dårlige vibrationer i jorden.
Hvis der dog bare var en god grund til at lave disse møller, hvis de leverede en vare som ikke kunne skabes på andre måder, eller hvis de bare i det mindste kunne klare sig uden planøkonomisk støtte og konstante politiske håndsrækninger. Men det kan de jo ikke.
Stakkels Østerild, et område med en unik fred og uforstyrrethed, ligger nu forsvarsløst hen når maskinerne kommer og barberer skoven, og man i en 50 km radius kommer til at kunne se uvæsenet. Endnu et offer for politikernes megalomane red-verden projekter.