Politisk aftale sikrer omfattende screening af drikkevandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politisk aftale sikrer omfattende screening af drikkevandet

Illustration: Tom Ingvardsen

Fremover skal grundvandet screenes for væsentligt flere pesticider og pesticidrester end tilfældet er i dag. Sådan lyder en ny politisk aftale, der er indgået af et bredt flertal.

Aftalen kommer, efter at eksperter fra Vandpanelet har anbefalet, at man - hvis det er muligt - skal lede efter 363 forskellige stoffer i grundvandet – 10 gange så mange som de 35, der undersøges for i dag.

Læs også: Regeringen vendt på pesticid-tallerkenen: Kræver sprøjtefri zoner ved drikkevand

Der findes dog ikke kommercielt tilgængelige testmetoder for omkring en tredjedel af de 363 stoffer, så der skal i første omgang undersøges for 244 stoffer. Regeringen har i forbindelse med aftalen afsat ni millioner kroner om året på finansloven til arbejdet i perioden 2019-2022.

Vandværker kan tvinges til at teste

Hvis screeningerne viser, at nogle stoffer er blevet udbredt i grundvandet over kravværdien, kan det gøres obligatorisk for vandværkerne at teste for de stoffer i drikkevandet. Tidligere undersøgelser fra vandværkerne har vist, at der i over 400 vandboringer er rester af forbudte pesticider, som der ikke tidligere er blevet analyseret for.

Med 10 gange så mange stoffer i eftersøgningerne, bliver det dyrere at lave undersøgelserne. I første omgang skal de udvidede analyser være forbeholdt mellem 100 og 200 ud af de omkring 1.000 boringer i Grumo (den landsdækkende grundvandsovervågning).

Læs også: Nu skal vi måle efter 10 gange så mange pesticidrester i grundvandet

Arbejdsgruppe gøres permanent

Vandpanelet blev nedsat af Miljøstyrelsen, og ifølge aftalen vil panelets arbejdsgruppe fremover få status som et permanent forum, der løbende skal vurdere behovet for nye stoffer i boringskontrollen og overvågningen af grundvandet.

I dag består arbejdsgruppen af KL, Danske Regioner, Danva, Danske Vandværker, Geus, Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen. Forskere fra danske universiteter inviteres til at deltage i gruppens arbejde.

Sprøjteforbud og forbud mod salg til private

Udover en udvidet screening for pesticider indeholder aftalen også initiativer om at indføre sprøjteforbud i områderne omkring de 5.500 drikkevandsboringer, der findes i Danmark.

Med forbuddet bliver det forbudt at sprøjte i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som tilsammen udgør et areal på knap 22.000 hektar. Marker udgør omkring 43 procent af dette areal, og lodsejerne bliver kompenseret for tabte indtægter. Det skal vandforbrugerne betale for, og beregninger fra miljø- og fødevareministeriet viser, at vandregningen for den gennemsnitlige husstand vil stige med cirka 8-12 kroner.

Kommunerne skal fremover gennemgå områderne omkring drikkevandsboringerne, og inden for tre år skal disse områder være sikrede, hvis ikke der skal indføres et generelt sprøjteforbud.

Derudover indføres der fra 1. juli 2020 et forbud mod salg af størstedelen af koncentrerede pesticider til private, der ikke er autoriseret som professionelle brugere af pesticider.

I alt er der afsat 51 millioner kroner til pakkens initiativer. Aftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Derudover indføres der fra 1. juli 2020 et forbud mod salg af størstedelen af koncentrerede pesticider til private, der ikke er autoriseret som professionelle brugere af pesticider."

Kan da umuligt gælde RoundUp, det er jo blevet frifundet flere gange, er jo helt ufarligt, uskadeligt, eller hur?

  • 5
  • 0

Jeg er en af de landmænd der leverer rent drikkevand til byerne, nu byerne selv har ødelagt sit grundvand. Det gamle udtryk, at rette smed for bager, er vist det helt rigtige at benytte her. Jeg leverer perlende rent drikkevand og jeg synes faktisk jeg fortjener et skulderklap og en belønning for det.
Og kom så igang med at rense jeres grundvand under byerne, så det får den samme kvalitet, som ude under landbrugsarelserne.

  • 4
  • 2

Så længe man håndterer et produkt ud fra de regler, som er vedtaget af relevante myndigheder har jeg aldrig hørt man skulle være erstatningsansvarlig for eventuel senere skade. Om de pågældende myndigheder så er tilstrækkelig fremsynede og vidende kan man altid skændes om.
Da jeg var barn i 1960erne, var instruktionen på Bladan-dunken, at den skulle graves ned i forsvarlig dybde efter brug. Det ved vi i dag var bindegalt, men det var set ud fra en hensyntagen til at minimere risikoen for at komme i direkte kontakt med den pågældende dunk. At det kunne forurene grundvandet, var der ikke den store opmærksomhed på på det tidspunkt.

Hvis vi vender de nye regler om en større sikkerhedszone omkring boringerne synes jeg det må være relevant at få defineret, hvilke mekanismer man mener fører sprøjetemidlerne ned til grundvandet.
For mig at se er der kun en egenskab, som er relevant: bliver produktet nedbrudt til uskadelige komponenter mens det passerer det biologisk aktive jordlag - sansynligvis primært det som kaldes pløjelaget - for her er der mest ilt til stede og dermed mest kapacitet til at nedbryde produktet. Kommer det længere ned i jorden er det blot et spørgsmål om forsinkende kapacitet inden det overgår til et jordlag, hvorfra vi udvinder vand. Samtidig skal vi huske af grundvandet ikke står stille, det løber mod lavere liggende området / hav så der er også en sideværts udveksling af stof nede i jorden.

De nye regler vil jeg tolke, som om vandet fra boringsnær område kan løbe ned gennem borehullet og forurene det underliggende magasin. For regner vi på kapaciteten af et område på 100 meter rundt om en boring (det er så vidt jeg kan beregne de oplyste arealer kontra antal boringer) ca. 30.000 m² giver et hurtig gæt max 15.000 m³/år vand til rådighed fra det område, svarende til forbruget i 100 hustande. Det kan de 5500 eller 7000 boringer (afhængig af kilde) ikke dække, så der må også komme vand fra ikke beskyttede områder.
Ud fra de betragtninger er de her initiativer kun dækkende for produkter, som kan nedbrydes, de andre vil før eller siden blive fundet i vores drikkevand. Om det sker om et år eller om 200 afhænder af dybden vi trækker fra og mængden per boring.

Diskusionen ender så i om vi totalt vil forbyde sprøjtemidler og alle andre skadelige kemikalier i landskabet eller acceptere, at på et tidspunkt hedder det rensning af alt drikkevand. Like it or not.

  • 3
  • 0

Jeg er en af de landmænd der leverer rent drikkevand til byerne, nu byerne selv har ødelagt sit grundvand. Det gamle udtryk, at rette smed for bager, er vist det helt rigtige at benytte her. Jeg leverer perlende rent drikkevand og jeg synes faktisk jeg fortjener et skulderklap og en belønning for det.
Og kom så igang med at rense jeres grundvand under byerne, så det får den samme kvalitet, som ude under landbrugsarelserne.

Mængden af pesticider i grundvandet er problematisk flere steder. Landbruget: Det er byernes skyld. Klimaet ændres pga. klimagasser. Landbruget: Det er byernes skyld. Fjordene ødelægges af for mange næringsstoffer. Landbruget: Det er byernes skyld.

Sommetider er det rigtigt, og andre gange er det ikke.

I producerer jo bare på markedsvilkår og efter gældende regler, og det er såmænd også mit indtryk at I gør det godt. Jeg vil gerne give dig et skulderklap fordi du passer på din jord og driver den efter de gældende foreskrifter. Er det endda sådan, at det faktisk er blevet målt at det grundvand der dannes under dine arealer er perlende rent, så er det da super godt gået.

Det er blot den der selvforståelse man ofte møder med at dansk landbrug slet ikke er skyld i et eneste miljøproblem, jeg synes der kan være problematisk (jeg ved ikke om det er den du giver udtryk for her, eller om du vitterlig bare er stolt af en konkret måling fra dit område).

Det er jo yderst sjældent den enkelte landbrugsbedrift der i sig selv giver problemer (i modsætning til de punktforureninger der ganske rigtig har været af grundvandet især i byområder). Det er nok mere det forhold, at landbruget fylder så enormt meget i Danmark der medfører, at det samlede aftryk bliver problematisk nogle steder.

Når man eksempelvis opdyrker lavbundsjorder helt hen til vandløbsbrinken eller sprøjter tæt ved en indvindingsboring er det jo fordi de vilkår man driver virksomhed under, byder at sådan skal det være. Ingen af delene ville være særligt problematiske hvis det kun var nogle få steder det foregik, men i og med at det ene og det andet foregår i så stor udstrækning over hele landet, bliver det så et problem af forskellige årsager.

Hvorfor ikke vedkende sig det, og udstille det omgivende samfunds hykleri ved at sige at ja, der er udfordringer ved at være det næstmest intensivt dyrkede land i verden, men hvis I vil det til livs, så kan I jo opkøbe jorden i udsatte områder fra os og lægge den brak?

Jeg betaler personligt gerne meget mere end de 10-12 kr nærværende aftale vil koste mig om året, hvis det kan give mig renere vand i hanen. Kan der laves lignende aftaler der også adresserer det med lavbundsjordene, vandløbene og næringsstoffer i fjordene osv., vil det da også være gode penge at give ud.

Mvh. Martin

  • 4
  • 3

Sommetider er det rigtigt, og andre gange er det ikke.


Det vi kan måle giver vel et fingerpeg?
Dansk frugt og grønt har ingen overskridelser mht. pesticider, hovedparten er helt fri for pesticider.

Så skal vi se på det der virker, så er det pesticidhandlingsplanen, særligt godkendelsesprocedurerne. De midler der har vist sig at være et problem er jo udfaset forlængst.

Fjordene?
/sarkasme on
Ih jo, fosforen stammer kun fra landbruget. Vi skal først slå hjernen fra så den ensrettede grønp.. hjernevask skyller fornuften ud.
/sarkasme off
Alle fjorde er recipient til afløb fra spildevand, helt tilbage til før renseanlæg blev udbygget. Vandløb, der skulle transportere mere og mere vand, er ikke blevet vedligeholdt ordentligt de seneste 30 år. Vandløbsbrinkerne skrider ud ved regnvejrshændelser(hvor phosforen ligger). Drænvandet indeholder næsten ingen phosfor, så det er ikke fra landbrugsjorden det stammer.
Særligt hvor der har været gravearbejder, som i forbindelse med reetableringer/afvikling af mølledamme, er der frigjort en stor del materiale og sediment indeholdende organisk materiale(incl. phosfor)

Hvis man vil give landbruget skylden, skal der være et videnskabligt belæg herfor.
Gerne på et videnskabligt funderet grundlag, for politisk causering på fantasterier kan vi ikke bruge til noget. Læs gerne nogle bøger om emnet, biblioteket på DTU(Lyngby) har et rigt udvalg. De er sikkert blevet noget støvede, men er en god start.

At blive mødt med landbrugskritik, starter jo med at folk skal overbevises med at lanbruget er fulgt med udviklingen. Nogle bruger tiden med at beskylde landbruget med en drift som for 50 år siden, nogle vil at vi skal skrue tiden 150 år tilbage.
Så kom venligst frem til nutiden, og respektér at landbruget er nutidigt. Der bruges teknologi langt mere end hvad der tilskrives landbruget, endda på et videnstungt niveau. Så revurdér de gamle floskler.

Den regulering der bydes ind med, svarer til at der skal indføres et skattehåndteringssystem, betinget af det kører CP/M! Vi er vel enige i at det vil være forædlet!

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten