Politikernes kovending: Nu er biobenzin pludselig et fyord

Politikere fra et bredt spektrum i Folketinget er lige så gode som den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag til at skifte holdning, viser debatten om biobrændstof.

Efter stigende priser har bragt ordet »fødevarekrise« på forsiden af landets aviser, så er biobrændstof gået fra at være en af løsningerne på »klimaudfordringerne« til at være et fyord. Se bare, hvad klimaminister Connie Hedegaard (K), der med sit energiforlig kæmpede for at få opbakning til biobrændstof i de danske benzin- og dieseltanke, siger til Politiken onsdag:

»Biobrændstof er kun en af årsagerne til fødevarekrisen, men en væsentligt en. Vi skal ikke putte mad i benzintanken.«

Hun kalder det direkte »fjollet« at holde fast i målet om, at 8,5 procent af indholdet i benzintanken skal være bioethanol allerede om to år, hvis det ikke bliver »bæredygtigt«, som hun udtrykker det.

Duer ikke at tro på, at gammel teknologi baner vejen for ny

Også SF's Anne Grete Holmsgaard har skiftet holdning.

»Vi har hidtil ment, at man kunne bruge første generation af biobrændstoffer som et springbræt til udvikling af en bæredygtig anden generation af biobrændstoffer. Men med de prisstigninger, vi har set, duer det ikke,« siger hun til Jyllands-Posten.

Dagens første generation af bioethanol brygges af afgrøder som sukker, majs og hvede, mens politikere og forskere håber, at en ny generation af biobrændstoffer kan udvindes af landbrugsaffald som halm.

Socialdemokraterne har også været fortaler for biobenzin, men i dag har piben en anden lyd.

»Valget står mange steder mellem mad og benzin. Det valg er nemt: Socialdemokratiet vælger mad,« lyder det nu fra energiordfører Mette Gjerskov i Jyllands-Posten.

Connie Hedegaard: EU-mål er ikke bæredygtige

Så sendt som tirsdag fasthold EU-Kommissionen sine krav til biobrændstof i benzinen. I virkeligheden er der dog tale om et krav om vedvarende energi til biler, busser og lastbiler, som også kan opfyldes af for eksempel elbiler og biogas.

Det nye slagsmål med EU står derfor om ordet »bæredygtighed«. Et nyt EU-direktiv lægger op til, at så godt som alle de nuværende biobrændstoffer kan få kommissionens blå miljøstempel. Eneste krav bliver, at de nedsætter CO2-udslippet med 35 procent i forhold til, hvis der var mineralsk olie i tanken.

Miljøorganisationer har kritiseret det krav voldsomt, og nu følger Connie Hedegaard trop. Hun mener ifølge Politiken, at hver liter biobrændstof skal skære mindst 44 procent af CO2-udslippet i forhold til almindelig benzin og diesel, hvis det skal være værd at satse på.

Fødevareminister: Nu skal vi satse på gensplejsning

Endelig har fødevarekrisen fået de organisationer og partier, som støtter øget brug af gensplejsede afgrøder, til at vejre morgenluft, selv om danskernes modstand mod genmanipulerede afgrøder på markerne og spisebordet hidtil har været massiv. Her er, hvad fødevareminister Eva Kjer Hansen, ifølge Jyllands-Posten, mener om den sag:

»Debatten om GM-afgrøder har været meget følelsesladet, præget af teknologiforskrækkelse og frygten for det ukendte. Den internationale fødevarekrise og de voldsomme prisstigninger er en anledning til at se mere nøgternt på mulighederne. GMO rummer en række fordele - også i forhold til miljøet - som vi ikke bare kan afvise.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor er vi henne i udviklingen af 2. generation biobrændstoffer??. Skal vi på nationalt plan, snart genoverveje fusinsenergi eller skal vi vente på ITER??. Skal vi tro på en fælles Europæisk energi strategi i fremtiden, eller har vi efterhånden ikke lidt småtravlt med at skaffe elektricitet til de snart færdig udviklede el biler.

  • 0
  • 0

De mange udmærkede eksempler viser med al ønskelig tydelighed, at politik er en for alvorlig sag til at den bør varetages af politikere. Må jeg lige minde om en af Mette Frederiksens teser - al landbrug skal omstilles til økologisk drift. Det betyder dels større udvaskning af næringsstoffer, jorden vil udpines p.g.a. mangel på næringsstoffer, og produktionen af tørstof vil gå ned (se f.eks. Bichelrapporten). Måske en genial løsning på klodens overbefolkning?

mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Søren, gerne.

Kunne du ikke lige uddybe ovenstående - især det med udvaskningen?

Økologisk landbrug er afhængig af næringsstoffer fra husdyrgødning, hvoraf en stor del kommer fra indførte foderstoffer (kraftfoder). Den største udvaskning af næringsstoffer (læs kvælstof) ses i faldende betydning. 1. dyrkning af bælgplanter (lucerne, kløver, lupin, ært m.fl.) 2. husdyrgødning 3. mineralgødninger 4. ugødede arealer.

Det er ret præcist kortlagt gennem lysimeterforsøg. Da man ikke må anvende mineralgødninger i økologisk drift, har stort set alle disse drifter et stort husdyrhold. En ren planteavlsbedrift, der drives økologisk skal regne med ca. en halvering af udbyttet. Da afgrøderne sælges og fjernes fra ejendommen, vil jorden efterhånden tømmes for mineralstoffer som kalium, fosfor, magnesium, calcium etc. Denne driftsform anvendes i u-lande, hvor man brænder skov af og derefter dyrker jorden indtil næringsstofferne fra asken er brugt.

Mette Frederiksen ved sikkert ikke meget om landbrug og gødskning, men hun burde kunne angive en løsning på, hvordan hun havde tænkt sig at erstatte de plantenæringsstoffer, som fjernes med afgrøden, bindes eller udvaskes. Livet i havet er jo afhængig af at der udvaskes næringsstoffer fra land.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Den største udvaskning af næringsstoffer (læs kvælstof) ses i faldende betydning. 1. dyrkning af bælgplanter (lucerne, kløver, lupin, ært m.fl.) 2. husdyrgødning 3. mineralgødninger 4. ugødede arealer.

Mvh Per A. Hansen

Jamen der er jo langt mindre at udvaske af, når man ikke pøser mere nitrat eller ammoniak på, end man optager i planterne.

Vi ved jo at man som ikke-økologisk bonde optimerer efter udbyttet, og ikke efter hvad der er strengt nødvendigt, når man gøder. Selv om der er kommet nogle begrænsninger pga vandmiljøplanen.

Det her er vist en kæphest, du hypper.

  • Søren
  • 0
  • 0

Nu kan det godt være at Mette Frederiksen ikke ved alverden om landbrug og gødskning, men det fremgår da med al tydelighed at Per A. Hansen heller ikke er ekspert. Jeg skal ikke påberåbe mig nogen ekspertrolle, men jeg ved da så meget at der er fordele og ulemper både ved økologisk og konventionelt landbrug. Det er ikke rigtigt at man udpiner jorden for næringsstoffer ved økologisk landbrug. Faktisk er det netop kunsten at sørge for at jorden er i næringsstofbalance ved at sikre et nødvendigt sædskifte og efterafgrøder, f.eks. med bælgplanter (som optager kvælstof fra luften). Hvis ikke man gør det vil udbyttet (og landmandens indtjening) være stærkt faldende. Samtidig sikres at jorden fortsat har et højt indhold af humusstoffer og dermed en god struktur. Biodiversiteten på økologiske marker er af samme årsag langt større end på konventionelle marker. Ved konventionelt landbrug fjernes flere humusstoffer, fordi der ikke bruges efterafgrøder og sædskifte og jorden bliver efterhånden tung og "død". Udbyttet ved økologisk jordproduktion har været stærkt stigende gennem de seneste år på grund af forbedrede dyrkningsmetoder. En ulempe er så at økologisk planteproduktion er stærkt energikrævende på grund af den mekaniske ukrudtbekæmpelse. At sammenligne økologisk jordbrug i Danmark med svedjebrug i u-landene er som at sammenligne en moderne computer med en kugleramme ! Ganske vist er livet i havet afhængig af nærinsstoffer fra land, men for lidt og for meget fordærver alting - havet omkring Danmark mangler ikke ligefrem næringsstoffer og landbrugets brug af kunstgødning ved konventionel planteproduktion har en stor del af skylden.

  • 0
  • 0

landbrugets brug af kunstgødning ved konventionel planteproduktion har en stor del af skylden.

Private og industrien er heller ikke uden skyld i det. Bare tænk på de mængder af sæbe vi bruger.

Det er let at pege fingre af landbruget, for der er brugen af kvælstof mest synlig.

Men situationen er langt langt bedre i dag end for 10 år siden. Det kan man nemt se i naturen.

Så vandmiljø planen virker altså.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er hvor meget landbruget reelt har gjort. Glem ikke at kommunerne (dig og mig..) har ofret enorme summer på at udbygge og forbedre rensningen af spildevand, mens landbruget stadig kører gylle ud i store mængder med stor ammoniakfordampning til følge (og stank - nogen der færdes på landet p.t.?)

Er den her tråd iøvrigt ikke lidt langt fra det oprindelige (biobenzin) efterhånden?

  • 0
  • 0

Hej Søren,

Jamen der er jo langt mindre at udvaske af, når man ikke pøser mere nitrat eller ammoniak på, end man optager i planterne. Vi ved jo at man som ikke-økologisk bonde optimerer efter udbyttet, og ikke efter hvad der er strengt nødvendigt, når man gøder. Selv om der er kommet nogle begrænsninger pga vandmiljøplanen. Det her er vist en kæphest, du hypper.

Den kæphest har været mit arbejde, jeg har lagt gødningsdplaner for landmænd, jeg har undervist i faget, så det faglige grundlag er i orden. Udvasningen af kvælstof stammer ikke fra den tilførte gødning, men stammer overvejende fra den nitrat, der frigøres fra mineralisering af jordens organiske stoffer, som sker efter planternes vækst.

Mvh Per A. hansen

  • 0
  • 0

Hej Lyngsø.

Hvor har du de oplysninger fra Per A. Hansen? Det stemmer ikke det jeg kender i praksis. Med ejer af et Økologisk landbrug.

Som nævnt stammer oplysningerne om udvaskning fra lysimeterforsøgene, f.eks. kan de ses i beretning nr 10 af "Grøn viden". Kan du pege på forkerte oplysninger vedrørende gødskningen og næringsstofferne så er du velkommen til det. Foreløbig har ingen givet et bud - jeg venter på der kommer noget fra Søren.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det kunne være intressant at høre de rigtige tal, når biobrændstof gøres til en synder når verden skriger på fødevarer. Er det virkelig fremstillingen af biobrændsel? Er det ikke, at alle kinesere om få år også spiser kød med et deraf enormt behov for føder til dyrene? Er det ikke, at EU støtter landmænd, der braklægger god landbrugsjord, for at kunne holde kornpriserne oppe?

  • 0
  • 0

Det er jo fuldstændigt korrekt når Per A. Hansen anfører at det er bælgplanteafgrøderne og organisk gødning (gylle), der foruner mest. Det er også korrekt at anvendelse af bælgplanter og gylle er helt centrale elementer i det økologiske jordbrug. Jeg er ikke stødt på en eneste undersøgelse der viser andet. Desuden er det også velkendt at udbyttet, dvs. frugtbarheden, på de konventionelle er steget kraftigt igennem årene og at udbyttet, dvs. frugtbarheden, på de konventionelle marker er betydeligt højere end på de økologiske marker, men folk, herunder politikere og journalister, der ikke færdes i landbruget, tror virkelig at de konventionelle marker nærmest ligger ufrugtbare hen. Den helt store stigning i frugtbarheden på de dyrkede marker skete da man skiftede fra de dyrkningssystemer som man i dag betegner økologiske til dem man nu kalder konventionelle. At betegne de økologiske marker som frugtbare er det rene vrøvl. Den eneste undskyldning for den slags påstande er at de gentages så ofte at man næsten ikke kan forstå at der er tale om rent vrøvl. Det statskontrollerede økologiske jordbrug er jo blot jordbrug der følger et bestemt regelsæt. I det holistiske perspektiv er der store problemer med det økologiske jordbrug. Det allerværste ved det økologiske jordbrug er det enorme overforbrug af landbrugsjord og naturarealer det økologiske jordbrug forårsager som følge af at udbyttet, dvs. frugtbarheden, på de økologiske jordbrug er meget lavere end på de konventionelle jordbrug. Da man på verdensplan har brug for flere og flere fødevarer betyder lave udbytter simpelthen at man bliver nødt til at inddrage mere og mere vild natur til landbrugsproduktionen. Kort sagt: økologisk jordbrugsproduktion fører til forøget ødelæggelse af vilde naturarealer, herunder f.eks. udryddelse af regnskoven - dvs. ødelæggelse af den vilde natur, der har den største biologiske mangfoldighed. Det samme gælder når man vil producere biobrændstof fra landbrugsprodukter/-arealer, der kan anvendes til foder eller fødevarer.

  • 0
  • 0

Som nævnt stammer oplysningerne om udvaskning fra lysimeterforsøgene, f.eks. kan de ses i beretning nr 10 af "Grøn viden". Kan du pege på forkerte oplysninger vedrørende gødskningen og næringsstofferne så er du velkommen til det. Foreløbig har ingen givet et bud - jeg venter på der kommer noget fra Søren.

Mvh Per A. Hansen

Hej Per,

Jo jeg vil da gerne høre mere om de udvaskninger. Er det virkeligt sådan, at der vaskes mere nitrat ud fra en økologisk bælgplantemark, end der gør fra en konventionelt kunstgødet byg- eller hvedemark?

Jeg erkender, at det ved jeg ikke, men jeg vil da gerne blive klogere.

  • Søren
  • 0
  • 0

Det er ikke i sig selv kritisabelt at skifte standpunkt. Det kritisable er, at der skulle en fødevarekrise til inden politikerne vågnede op! Hele skuespillet afslører, at der hersker rådvildhed på energiområdet: bio i bensinen inden konsekvenser er klare; flere vindmøller inden det vides, hvordan man skal indpasse den megen strøm i elnettet; indfangning af CO2 inden det vides, hvordan det skal gøres og hvad det vil koste. Fortsæt selv listen. Alt sammen med det ene formål at undgå at komme til at snakke om klodens største energiressource, som er atomenergien. Der er behov for flere nye standpunkter!

  • 0
  • 0

Man kan skælde meget ud på biobrændsel, men hvor meget er der egentlig tale om? I 2007 blev ca. 0,7% af det globale markareal brugt til energi (Kilde FAO). Heraf skal der trækkes det proteinfoder som er et biprodukt, så den relle belastning har ligget under 0,5%. Af verdens hvedehøst er det under 0,4% der er røget i en ethanolfabrik.

2007 var globalt et dårligt høstår. Biobrændsler har været med til at skubbe til prisudviklingen, men påvirkningen har været minimal i forhold til, at vi bruger 70% af verdens landbrugsarel på at fodre dyr. Og denne andel er stadig stigende.

Der er ikke mangel på mad, men mangel på indtægt!

En stor del af prisudviklingen skyldes ren og skær spekulation i råvarer. Man kan så spørge sig selv om hvorvidt de rå markedskræfter altid er lige velegnede til at blive sluppet løs på fødevareforsyningen.

  • 0
  • 0

Hej Søren Rosendal, tak for interessen.

Jo jeg vil da gerne høre mere om de udvaskninger. Er det virkeligt sådan, at der vaskes mere nitrat ud fra en økologisk bælgplantemark, end der gør fra en konventionelt kunstgødet byg- eller hvedemark? Jeg erkender, at det ved jeg ikke, men jeg vil da gerne blive klogere

Ja - udvaskningen fra mineralgødskede korn- og græsmarker er meget beskedne, idet afgrøderne optager mineralgødningen i løbet af ca. 3 uger om foråret. Du kan se nogle tal på min hjemmesiden om gødskning - her er også en side om økologisk landbrug, som består af godt landmandskab og en del religion (f.eks, mineralgødninger er gift").

http://hjem.get2net.dk/per.hansen/naering.htm

Her vises hvorledes lysimeterforsøgene virker, der er en grafisk fremstilling af udvaskningen fra husdyrgødet og mineralgødskede afgrøder.

Der er en opgørelse over, hvor stor andel dansk landbrug har ansvaret for af den samlede N-tilførsel til de marine områder (varet er ca. 10 % af total-N!)

Jeg har en del link til andre kilder - også til enkelte økologiske sider´. Prøv at sammenligne med, hvilke sider økologerne linker til!

Jeg har ikke hørt nogen protestere overfor min påstand om, at 100% økologisk landbrug vil resultere i udpining af jorden p.g.a. mindre tilførsel end fraførsel! Forskellen mellem driftsfoprmerne er, at traditionel landbrug gøder hver enkelt afgrøde efter behov (erstatningsprincippet) - økologisk landbrug tildeler den forhåndenværende gødning til afgrøderne uden at tage hensyn til behovet. Økologisk landbrug er ikke bæredygtigt, men med vore nuværende ca. 5% dækning er der ikkke noget problem. Det er en kort besvarelse, men emnet i tråden er jo om man bør bruge mad som energiafgrøde.

Mvh Per A. Hansen

Mvh Per A. Hansen

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Søren, jeg har undervist i faget planteernæring, der bygger på tusinder af gødningsforsøg og jordbundsanalyser. Du gør dig skyld i et par generelle fejltagelser.

Det er ikke rigtigt at man udpiner jorden for næringsstoffer ved økologisk landbrug. Faktisk er det netop kunsten at sørge for at jorden er i næringsstofbalance ved at sikre et nødvendigt sædskifte og efterafgrøder, f.eks. med bælgplanter (som optager kvælstof fra luften). Hvis ikke man gør det vil udbyttet (og landmandens indtjening) være stærkt faldende. Samtidig sikres at jorden fortsat har et højt indhold af humusstoffer og dermed en god struktur. Biodiversiteten på økologiske marker er af samme årsag langt større end på konventionelle marker.

Når man ikke udpiner økologiske jorder i dag skyldes det ganske enkelt, at man benytter næringsstoffer, der er hentet i 3-lande via foderstoffer. Det er ikke bæredygtigt. Bælgplanter kan ikke forsyne planterne med nærigsstoffer, idet der kun er et enkelt de kan klare - kvælstof! Bælgplanter er så effektive, at de udleder store mængder til vandmiljøet gennem udvaskning. Hvordan vil du sikre dig at forsyningen af kalium, fosfor, magnesium o.a. mineralstoffer er i orden, når der fjernes flere fra jorden via afgrøderne gennem salg? Lad mig endelig høre lidt om det, der står intet om den side på økologernes hjemmesider. Et økologisk landbrug med stor svinehold vil overgødske markerne med fosfor, som måske er indkøbt i Afrika eller Sydamerikan via importeret foder. Man kan ikke sikre en jord et højere humusindhold, medmindre man giver mikroorganismerne dårligere leveforhold. Det gør man ved at undlade dræning og kalkning og mindre jordbearbejdning. Men så falder udbytterne. Gennem de seneste 100 år er humusindholdet i danske jorder halveret - også på jorder, der drives med husdyr. Og hvordan vil du forresten sikre næringsstofferne i et økologisk landbrug, der drives uden husdyr? Det bliver da resultatet, hvis Mette Frederiksens teser skal opfyldes. På global plan vil udbytterne nedsættes med 30-40 % med 100 % økologi - altså undlade kemisk planteværn og gødskning med mineralgødninger, hvor næringsstofferne tilføres i den eneste form, planterne kan optage dem på. Så er der bare 2-3.000.000.000 for mange mennesker på jorden, hvis alle skal være mætte. Kilde: bl.a. Bichel-rapporten. Jeg har stor respekt for økologiske landmænd og kender mange. Det er skam dygtige folk. Mit udgangspunkt er de problemer der vil opstå, når denne driftsform bliver dominerende. Så vil vi kunne avle det samme som for 60 år siden, hvor man faktisk havde de forhold, du går så stærk ind for - og jorden vil udpines for mineralstoffer.

Mvh Per A. Hansen

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Claus Felby,

Heraf skal der trækkes det proteinfoder som er et biprodukt, så den relle belastning har ligget under 0,5%. Af verdens hvedehøst er det under 0,4% der er røget i en ethanolfabrik. 2007 var globalt et dårligt høstår. Biobrændsler har været med til at skubbe til prisudviklingen, men påvirkningen har været minimal i forhold til, at vi bruger 70% af verdens landbrugsarel på at fodre dyr. Og denne andel er stadig stigende.

rart at få det sat i perspektivt. Blot et par bemærkninger. Problemet er at der bruges endog meget store mængder majs i USA til biobrændsel, som har betydet store prisstigninger og nedsat lagrene af fødevarer. I Mexico er deres nationalspise - tortillaen - blevet så dyr, at de fattige har fået problemer med at blive mætte, hvilket vil føre til uroligheder etc. etc. Dine 70% landbrugsareal til dyr vil jeg sætte et lille spørgsmålstegn ved. Heri er sikkert medregnet en række arealer, der ikke egner sig til dyrkning af landbrugsafgrøder, men ligger hen som vedvarende græsarealer. Mange af disse afgrøder kan ikke anvendes i den humane ernæring, men via diverse husdyr kan de konverteres til menneskeføde.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Problemet er at der bruges endog meget store mængder majs i USA til biobrændsel, som har betydet store prisstigninger og nedsat lagrene af fødevarer. I Mexico er deres nationalspise - tortillaen - blevet så dyr, at de fattige har fået problemer med at blive mætte, hvilket vil føre til uroligheder etc. etc.

Det amerikanske landbrugsministeriums tal for majs produktion og anvendelse:

http://www.msu.edu/user/hilker/usdabscorn.htm

Så vidt jeg kan se bruger man ganske vist ca. 24% af den amerikanske majs produktion til bioethanol, men produktionen er steget i takt med den nye anvendelse. Eksporten (til f.eks. de tortilla spisende mexicanere) er ligefrem steget i perioden 2001 til 2008 (prognose). Majs produceret uden for USA og ris som også stiger for tiden anvendes så vidt jeg har forstået i mindre grad end majs fra USA til bioethanol. Jeg har derfor svært ved at se biobrændselproduktionen som en plausibel forklaring på prisernes himmelflugt.

  • 0
  • 0

Priserne på landbrugsprodukter stiger fordi efterspørgslen stiger. Det er klart at er der en stigende efterspørgsel på landbrugsprodukter til foder- og fødevarer vil selv et forholdsvis lille forøget forbrug af korn, oliefrø og sukkerrør til biobrændstoffer forårsage forøgede prisstigninger. Det skal lige nævnes at om man så brugte hele verdens landbrugsproduktion til produktion af biobrændstoffer ville kun en mindre del af olie- og kulforbruget kunne erstattes med biobrændstoffer.

Grunden til at et forøget forbrug af majs til bioethanol-produktion fører til prisstigninger på de øvrige kornarter såsom ris og hvede er at når arealet med majs forøges sker der en tilsvarende formindskelse af arealet med de øvrige afgrøder, f.eks. sojabønner, hvede og ris, og så bliver der også knaphed og store prisstigninger på disse landbrugsprodukter.

Når der på verdensplan er knaphed på landbrugsprodukter og dermed høje priser udvides landbrugsarealerne kraftigt. I praksis foregår det ved at man f.eks. fælder regnskoven og etablerer landbrugsmarker i stedet.

Det samme problem får man hvis man skifter til f.eks. økologiske dyrkningssystemer hvor udbyttet er meget lavere end i det konventionelle jordbrug.

Dvs. med tilsyneladende miljøvenlige tiltag som anvendelse af bioethanol og økologisk jordbrugsproduktion opnår man det stik modsatte som mange umiddelbart tror: miljø-"gevinsten" ved at hælde bioethanol eller biodiesel i tanken og ved sætte såkaldte økologiske produkter på bordet opnås ved at regnskovsområder og andre områder med vild natur og meget stor biodiversitet ødelægges. Disse skader på miljøet er næsten uoprettelige. Det der kunne se ud som positive tiltag i retning af forbedret miljø bliver på denne måde årsag til en økologisk katastrofe og den værste trussel mod naturen og miljøet, som man kan tænke sig.

Det er tankevækkende at Socialdemokratiet via Mette Frederiksens teser bakker op om en sådan udvikling.

Men der ville selvfølgelig ikke være så mange stemmer i det hvis Mette Frederiksen tese havde været at det danske forbrug af kød skal omlægges til bønner og gule ærter og bilen skal erstattes med en cykel. Til gengæld ville det være den eneste reelle løsning på disse miljøproblemer - og problemerne med folkesundheden og fedmeepedimien. Men det er selvfølgelig ikke løsninger, men stemmer, Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har brug for.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten