Politikere fra et bredt spektrum i Folketinget er lige så gode som den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag til at skifte holdning, viser debatten om biobrændstof.
Efter stigende priser har bragt ordet »fødevarekrise« på forsiden af landets aviser, så er biobrændstof gået fra at være en af løsningerne på »klimaudfordringerne« til at være et fyord. Se bare, hvad klimaminister Connie Hedegaard (K), der med sit energiforlig kæmpede for at få opbakning til biobrændstof i de danske benzin- og dieseltanke, siger til Politiken onsdag:
»Biobrændstof er kun en af årsagerne til fødevarekrisen, men en væsentligt en. Vi skal ikke putte mad i benzintanken.«
Hun kalder det direkte »fjollet« at holde fast i målet om, at 8,5 procent af indholdet i benzintanken skal være bioethanol allerede om to år, hvis det ikke bliver »bæredygtigt«, som hun udtrykker det.
Også SF's Anne Grete Holmsgaard har skiftet holdning.
»Vi har hidtil ment, at man kunne bruge første generation af biobrændstoffer som et springbræt til udvikling af en bæredygtig anden generation af biobrændstoffer. Men med de prisstigninger, vi har set, duer det ikke,« siger hun til Jyllands-Posten.
Dagens første generation af bioethanol brygges af afgrøder som sukker, majs og hvede, mens politikere og forskere håber, at en ny generation af biobrændstoffer kan udvindes af landbrugsaffald som halm.
Socialdemokraterne har også været fortaler for biobenzin, men i dag har piben en anden lyd.
»Valget står mange steder mellem mad og benzin. Det valg er nemt: Socialdemokratiet vælger mad,« lyder det nu fra energiordfører Mette Gjerskov i Jyllands-Posten.
Så sendt som tirsdag fasthold EU-Kommissionen sine krav til biobrændstof i benzinen. I virkeligheden er der dog tale om et krav om vedvarende energi til biler, busser og lastbiler, som også kan opfyldes af for eksempel elbiler og biogas.
Det nye slagsmål med EU står derfor om ordet »bæredygtighed«. Et nyt EU-direktiv lægger op til, at så godt som alle de nuværende biobrændstoffer kan få kommissionens blå miljøstempel. Eneste krav bliver, at de nedsætter CO2-udslippet med 35 procent i forhold til, hvis der var mineralsk olie i tanken.
Miljøorganisationer har kritiseret det krav voldsomt, og nu følger Connie Hedegaard trop. Hun mener ifølge Politiken, at hver liter biobrændstof skal skære mindst 44 procent af CO2-udslippet i forhold til almindelig benzin og diesel, hvis det skal være værd at satse på.
Endelig har fødevarekrisen fået de organisationer og partier, som støtter øget brug af gensplejsede afgrøder, til at vejre morgenluft, selv om danskernes modstand mod genmanipulerede afgrøder på markerne og spisebordet hidtil har været massiv. Her er, hvad fødevareminister Eva Kjer Hansen, ifølge Jyllands-Posten, mener om den sag:
»Debatten om GM-afgrøder har været meget følelsesladet, præget af teknologiforskrækkelse og frygten for det ukendte. Den internationale fødevarekrise og de voldsomme prisstigninger er en anledning til at se mere nøgternt på mulighederne. GMO rummer en række fordele - også i forhold til miljøet - som vi ikke bare kan afvise.«
