Politikerne er uenige: Kan man have et klimavenligt landbrug uden markante omstruktureringer?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikerne er uenige: Kan man have et klimavenligt landbrug uden markante omstruktureringer?

Skal landbruget omstilles ved hjælp af teknologi eller er der brug for mere drastiske tiltag for et klimavenligt landbrug? Det diskuterede Enhedslistens klima- og landbrugsordfører med energi-, forsynings- og klimaministeren, samt viceformand for Landbrug & Fødevarer på Folkemødet. Illustration: Liv Bjerg Lillevang

Danmark skal reducere klimagasudledningerne fra ‘biler, bønder og boliger’ med 39 procent inden 2030. Sådan lyder kravet et kommende EU-krav højst sandsynligt, og med det bør følge en gennemgribende forandring af hele vores landbrug.

Sådan lød det fra Enhedslistens klima- og landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding, da hun torsdag på Folkemødet diskuterede fremtidens klimapolitik i en landbrugskontekst:

»Jeg er helt overbevist om, at vi skal tænke landbrug og fødevareproduktion på en grundlæggende anderledes måde,« sagde ordføreren og slog fast:

»Jeg tror, det er håbløst naivt og en luftig illusion, hvis vi tror, at vi kan fortsætte, som vi plejer.«

I debatten sammen med hende var viceformand i Landbrug & Fødevarer (L&F) Lars Hvidtfeldt og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt. Ingen af disse var tydeligvis enige med Enhedslistens ordfører:

»Vi er meget, meget stolte af vores produktion, og vi er globale dukse i forhold til klimavenlige produktion,« fremhævede Lars Hvidtfeldt, som suppleres af Lars Christian Lilleholt:

»Jeg er ekstremt stolt af danskerne og også i forhold til, hvordan landbruget har håndteret reduktionen af klimagasser tilbage i historien.«

Omstilling hånd i hånd med konkurrencedygtighed

Dansk landbrug har siden 1990’erne reduceret sine udledninger drastisk, men står ifølge Klimarådet stadig for 36 procent af klimagasudledningerne i den ikke-kvotebelagte sektor. Den som populært betegnes ‘biler, bønder og boliger’.

Med over en tredjedel af udledningerne fra denne sektor, er der altså god grund til at se på, hvordan man kan reducere emissionerne. Men det skal ikke stå i vejen for eksporteventyret for dansk landbrug:

»Jeg er meget optaget af, at dansk landbrug fastholder en position som konkurrencedygtig,« fastslog Lars Christian Lilleholt.

I efteråret skal han sammen med resten af Folketinget forhandle om en kommende klima- og energiaftale, og her vil det med ministerens ord være afgørende, at aftalen sikrer landbruget de nuværende konkurrenceforhold.

Ministerens indstilling bakkes endnu engang og ikke overraskende op af Lars Hvidtfeldt, der som repræsentant for 30.000 landmænd og 3000 virksomheder mener, at man skal gøre alt, hvad man kan for at bevare dansk landbrugs position på verdensmarkedet:

»Vi er en del af et globalt marked, og det skal vi også kunne være i fremtiden.«

Lad landmændene være en del af løsningen

Men her er Maria Reumert Gjerding lodret uenig:

»Danmark skal ikke være hele verdens svinefabrik,« gav hun igen.

I stedet mener Enhedsliste-ordføreren, at Danmark skal nøjes med at eksportere til et mere lokalt, nordeuropæisk marked, mens man skal udnytte, at planter faktisk kan binde CO2 og andre klimagasser:

»Det er helt unikt, at erhverv kan trække CO2 ud af atmosfæren og binde det i jorden,« fremhævede Maria Reumert Gjerding.

Uden at komme ind på præcis hvordan, mener hun, at man skal betragte landbruget som en aktiv medhjælper i omstillingen og belønne landmændene for deres klimabidrag.

Energi-, forsynings- og klimaministeren tror også på, at landbruget kan bidrage til et lavemissions-samfund. Men frem for at landmændene skal omlægge deres nuværende produktionsmodel, skal teknologien på sigt komme landbruget til gode. Og ministerens tro på fremtidens teknologi er urokkelig:

»Jeg tror på, at der kommer løbende teknologier, som gør, at vi fortsat kan spise bøffer og tage på flyrejser ud i verden,« sagde den optimistiske minister.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

http://fodevarewatch.dk/Landbrug_Fiskeri/a...

EL (og venstrefløjen) synes desværre alt for fokuseret på økologi - men det udleder dog mere co2.

og det med produktion tæt på - det er heller ikke altid mest fornuftigt:

'http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/t...

danske tomater udleder 11 gange mere co2 end spanske.

politikerne må til at være realistiske med deres kæledægger - og se mere samlet på problemet.

selv synes jeg at jordyrkningsteknikken "reduceret jordbhandling/no-till" er helt overset i den danske debat (fordi det stadig anses som en af-art af konventionel jordbrug og dermed ikke smart i det politiske miljø i københavn)
https://en.wikipedia.org/wiki/No-till_farming

  • 3
  • 7

Maria Reumert Gjerding er uddannet på RUC - samme sted som en berygtet student offentliggjorde en lige så berygtet opgave om brænderøg.

At konen offentliggjorde Uenighedenslistens synspunkter på Folkemødet på Bornholm er uden betydning.

Folkemødet er i bund og grund kun Copenhagen Distortion for Djøffere.

  • 3
  • 7

Hej.

David. Din overskrift lyder ordret : " økologi - 20-30 % mere CO-2 "

Talsmanden fra Concito påstår, at der udledes 25-30 % mere CO-2 ved de fleste økologiske fødevarer end fra tilsvarende konventionelle produkter. Dette er næsten de samme tal, som du bruger.

Concitos skriver, at hovedforklaringen er, at man ved økologisk landbrug skal bruge et større areal til at dyrke den samme mængde afgrøder som ved almindeligt landbrug. Dette kan medføre at man må rydde skov, hvis man dyrker økologisk fremover almindeligt landbrug. Skovrydningen udleder CO-2 siger Consito. Jeg vil sige, at skov jo må optage en del CO-2.

Men for det første er det jo ikke sikkert, at tallene på 20-30 % passer.

Og for det andet er det ikke sikkert, at der altid vil blive ryddet skov, hvis man satser mere på økologien end på almindeligt landbrug. Nogle vil jo muligvis spise mindre kød og flere planter. Og det må jo formindske arealet i forhold til hvis der blev spist samme mængde kød - og samme slags kød - som i dag.

Alligevel synes jeg, at Concito er inde på noget meget vigtig. Det er jo rigtig, at der kan dyrkes mere skov, hvis man ikke satser på det økologiske landbrug. Det er da også en af grundene til, at jeg ikke er en stor tilhænger af økologisk landbrug. Jeg har derimod stærkt ind for det, der kan kaldes det LYSEGRØNNE plante- og dyrebrug. Det er måske - måske ikke - det som kaldes den trejde vej i den artikel, som du linker til.

Ved det LYSEGRØNNE plante- og dyrebrug kan man - lidt poppet sagt - forsøge at forene det bedste fra det økologiske med det bedste fra det almindelige plante- og dyrebrug. Man kan bruge mindre sprøjtegift m.m. end i det almindelige landbrug. Og i det lysegrønne landbrug kan man muligvis få et mindre forbrug af antibiotika ved dyr end i det almindelige. Og man kan satse på meget dyrevelfærd.

Jeg var i år i kontakt med 2 af Folketingets politiske partier om dette. Jeg kan ikke helt huske det, men jeg er lige ved at tro, at det ene parti var Enhedslisten og det andet var Alternativet. De var ikke enige med mig. Men jeg synes, at politikerne bør opstille retningslinier for en trejde vej, som skal være det LYSEGRØNNE plante- og dyrebrug. Og så skal forbrugerne have mulighed til at vælge disse produkter. Derfor skal der et mærke på disse produkter.

Jeg ved det ikke. Men jeg kan forestille mig, at priserne på lysegrønne produkter vil ligge et eller andet sted midt imellem de økologiske produkter og produkter fra det almindelige landbrug. Virker det ikke sandsynligt ? Jeg ved heller ikke, hvor meget CO-2 det lysegrønne plante- og dyrebrug vil udlede. Men måske er det mindre end det økologiske.

M.h.t. økologisk dyre- og plantebrug synes jeg, at der er godt, at det findes. Nogle ønsker jo at købe disse produkter. Og det økologiske dyre- og plantebrug kan måske give god viden og gode ideer til det lysegrønne brug.

God weekend.

Venlig hilsen
Jan Hervig nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 1
  • 0

"Jeg tror på, at der kommer løbende teknologier, som gør, at vi fortsat kan spise bøffer og tage på flyrejser ud i verden,« sagde den optimistiske minister"
Underforstået, at med Lilleholt som minister, så ændres der ikke en tøddel i forhold til det Venstres sponsorer i landbruget går med til.

  • 4
  • 1

Sådan lød det fra Enhedslistens klima- og landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding, da hun torsdag på Folkemødet diskuterede fremtidens klimapolitik i en landbrugskontekst

Mon ikke 'enhedsquinden' også har fået inspiration fra denne nylige artikel:

http://iopscience.iop.org/article/10.1088/...

...The analyses and results presented here expand on current knowledge of how food production system, agricultural input efficiency, and food choice affect agriculture's environmental impacts. The results can be used to create a more sustainable agricultural future

  • 1
  • 2

Jævnfør en anden artikel, så bygger vi da bare byer på jorden, så bliver det sikkert "klimavenligt".
Vi slipper for køerne der opvarmer klimaet med deres bøvser, og jorden under asfalt og cement udleder nok ikke meget CO2.

  • 3
  • 0

Hej.

David, jeg synes, at de 2 første links, som du har i dit indlæg, er utrolig spændende og interessante. Tak for de 2 link. Men jeg synes, at de kommentarer, som du har i forbindelse med de 2 links, er misvisende.

UDENLANDSKE ELLER DANSKE TOMATER :

Du skriver ordret : danske tomater udleder 11 gange mere co2 end spanske..

Ved danske tomater kan der være brugt meget CO-2-krævende energi til opvarmning af drivhus m.m. Derfor kan der være brugt mindre energi ved transport af tomater fra f.eks Spanien. Det er det, som de påstår i artiklen, som du linker til.

Jeg tror, at denne påstand i artiklen er rigtig. Det var ihvertfald nøjagtig det samme, som der stod i en undersøgelse, som jeg så for mange år siden, da jeg tog uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom. Men det er forkert blot at skrive : " danske tomater udleder 11 gange mere co2 end spanske ".

For det første er det ikke sikkert, at påstanden om de 11 gange er rigtigt. Og for det andet går jeg ud fra, at lokale danske tomater, der er dyrket og solgt i den danske sæson, har en mindre CO-2-belastning end de spanske tomater, der skal transporteres til Danmark. Alle de lokale og danske er jo ikke nødvendigvis dyrket i et opvarmet drivhus. Så det må være bedre at spise lokale eller danske tomater i den danske sæson end at spise transporterede spanske tomater. Og det sammen gælder måske de fleste grøntsager og frugter.

God weekend

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten