Politikerne lukker for kassen til at rense giftgrunde og lossepladser

Oprydning af landets gamle lossepladser og andre giftgrunde kommer til at tage 50 år, hvis der ikke bliver brugt mere end de 400 mio. om året, der er afsat til området i dag. Flere penge til området er blevet droppet i den økonomiaftale mellem regionerne og regeringen, der blev forhandlet på plads i denne uge.

Fra 1.januar i år blev det et krav, at landets mere end 30.000 forurenede grunde bliver ryddet op, også selvom de ikke udgør et konkret problem for drikkevand eller sundhed. Efter de nye regler skal eksempelvis en losseplads ryddes op, hvis den truer en nærliggende å med forurening.

Læs også: Lossepladser truer danskernes rene drikkevand i 50 år

Da loven blev ændret fulgte der imidlertid ikke flere penge med til den voksende opgave med at oprydde giftgrunde. Derfor prioriterer regionerne nu løbende de 400 mio. kr., der i forvejen var afsat til området, så de mest giftige grunde kan renses først.

Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V) er regionernes talsmand på miljøområdet. Han vurderer, at det vil tage ca. 50 år at komme igennem de 30.000 grunde med den nuværende bevilling. Regionerne havde derfor efterspurgt flere penge til området uden held.

I prøveboringerne ved lossepladsen nær Åbo kildeplads i Aarhus er regionen netop nu ved at undersøge undergrunden. Dette misfarvede sand blev fundet i en dybde af 8,3 meter d. 26. maj. Illustration: Frederik Ahrenkiel / Region Midtjylland

»Vi ser at jordforureningsopgaven er særdeles omfattende både i kompleksitet, økonomi og tidshorisont. Og i den forbindelse ville ekstra midler til forsat udvikling af billigere og bedre oprensningsteknikker gøre det muligt at billiggøre indsatsen og dermed afslutte opgaven hurtigere,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

Carl Holst peger på, at regionerne ikke har sat et konkret tal på ønsket om flere penge til området eller opsat en mere hensigtsmæssig deadline end de forventede 50 år.

»Med den nuværende bevilling vil det tage regionerne ca. 50 år, før vi har sikret det sidste vandværk og renset den sidste boliggrund. Hvad angår ændret bevilling, vil tidshorisonten både afhænge af bevillingens størrelse og resultaterne at regionernes løbende bestræbelser på at udvikle bedre og billigere oprensningsteknikker,« skriver han.

Læs også: Losseplads kan have forurenet drikkevandsboring i 17 år

Region Midtjylland, der netop nu har problemer med forurening af en drikkevandsboring ved Aarhus har tidligere peget på, at der sagtens kan komme lignende forureningssager fremover, fordi man ikke har haft mulighed for at undersøge alle de mulige kilder endnu.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Af billedet fremgår det tydeligt, at regeringen går efter et grønnere Danmark :-) Ingen skal beskylde regeringen for ikke at være grøn.

Beklager den tørre sarkasme - det er fredag ;-)

  • 2
  • 0

og det er endda kun 2 generationer frem . . .

@ Ivar Ingolf Nielsen

Ja, det ordsprog morer jeg mig også over. Det er udtryg for almindelig egoisme, alt den stund de fleste forventer selv at være i live mens deres børn og børnebørn lever. De fremtidige generationer er man ligeglad med, der forventer man nemlig selv at have forladt jorden.

Men det er vigtigt vores børn og børnebørn har det godt. Hvem skal ellers gå på arbejde, producere fødevarer, vedligeholde vores huse, køre vores busser og tog osv.? Næ, for vores egen skyld er det vigtigt vores børn og børnebørn har det godt.

Jeg har det på samme måde med "solidaritet". Hvorfor er det altid dem som forventer at MODTAGE solidaritet for himler op om det? Forklaringen er selvfølgelig igen egoisme. Solidaritet er fantastisk, når man er modtager. Knapt så sjov når man er afsender.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten