Politikerne har ikke forstået en pind: Nej til brændeovnsafgift
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikerne har ikke forstået en pind: Nej til brændeovnsafgift

Når hverken Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti vil indføre en afgift på de partikel-forurenede brændeovne som Det Økologiske Råd (DØR) har foreslået, så skyldes det i bund og grund, at de ikke har forstået en pind.

DØR forsøgte ellers i denne uge ved en konference i Folketinget at overbevise politikerne om, at en årlig afgift på 4.000-8.000 kroner på brændeovne vil være vejen frem.

Økologerne fastholder dermed, at forslaget om at indføre en differentieret afgift på brændeovne, alt efter hvor meget de sviner, er den eneste realistiske mulighed for at reducere partikeludledningen.

En afgift på brændeovne vandt ikke gehør blandt, hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti, da De Økologiske Råd mandag holdt konference i Folketinget.

»Hele ideen er at skabe et økonomisk pres, så der kommer efterspørgsel efter filtrene. Det fremgik helt tydeligt, at politikerne ikke havde forstået det,« siger Kåre Press-Kristensen til ing.dk

De politiske partier efterspørger ifølge Kåre Press-Kristensen fra DØR, teknologiske løsninger som partikelfiltre, men uden et økonomisk incitament til at montere dem, så sker der ingenting.

Danmark kan ikke vælge at forbyde brændeovne uden filter, fordi det af EU vil blive opfattet som en teknisk handelshindring.

Hvad Danmark derimod kan gøre er at indføre en differentieret afgift, som DØR foreslår, alt efter brændeovnens partikeludledning.

På den måde tvinges folk til at montere et partikelfilter eller skrotte brændeovnen - eller betale den årlige afgift. Og det kan kun gå for langsomt med afgiften, mener altså DØR.

»Brændeovne er den opvarmningsform, der forurener klart mest, men de er stort set fritaget for afgifter over hele Europa. Og det koster på folkesundheden,« siger Kåre Press-Kristensen, der mener, afgifterne i dag er skruet helt forkert sammen.

Flere hundrede gange mere forurening

Ifølge Teknologisk Institut udleder en ny brændeovn i gennemsnit under tre gram partikler pr. kg træ, men det er stadig flere hundrede gange mere end der udledes fra decentrale forbrændingsanlæg med avanceret filtrering og røgrensning - og langt fra nok ifølge DØR, der også vil have gjort noget ved de brændeovne, der allerede står i folks hjem.

»Selv hvis vi reducerer partikeludledning til tre gram pr. kg. træ, er det en ekstrem forurening, sammenlignet med kraftværker og varmepumper, der har de absolut højeste afgifter. Vi skal have noget fairness i afgifterne. Det skal ikke være de reneste, der er belagt med de højeste afgifter,« siger han.

Ifølge en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, sender en brændeovn 250 gange så mange ultrafine partikler ud i luften per opvarmet enhed som opvarmning med kulkraft.

Aldrig så godt som kraftvarmeværker

Men selvom brændeovne bliver bedre, end de er i dag, så står det dog klart, at de aldrig bliver lige så miljøvenlige som store, decentrale kraftværker. Det slår projektleder og akademiingeniør fra Force Technology, Ole Schleicher, fast.

»Bedre brændeovne kan give bedre resultater end i dag, men hvor langt ned man kan nå, det ved jeg ikke. Men der er en nedre grænse, det er der ingen tvivl om. Man skal ikke sætte næsen op efter, at brændeovne kommer til at forurene ligeså lidt som et kræftvarmeværk,« siger han.

Han har ledet en undersøgelse af forskellige partikelfiltre, der findes på markedet i dag.

Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men indtil videre findes der kun en håndfuld løsninger på det europæiske marked.

Uden incitamenter til at installere filtre er det svært at få rigtig gang i udviklingen og få prisen ned.

Ole Schleicher mener da også, myndigheder bliver nødt til at se på, hvordan folk kan blive tilskyndet til at mindske partikeludledningen - ikke nødvendigvis kun gennem afgifter, som DØR foreslår.

»Det kan være fornuftigt at se på en afgift på brændeovne, men den bør baseres på saglige og objektive vurderinger af virkningen ved forskellige afgiftsmodeller, som for eksempel kombineres med en støtteordning til at udskifte gamle ovne til nye svanemærkede ovne,« siger han.

Politikkerne har vel vurderet gennem en business case at det ikke giver penge nok i kassen til at det er besværet værd. For disse vi ved jo udmærket godt at disse afgifter ikke handler om at skåne miljøet.

  • 0
  • 0

Der er vel ingen ved deres fulde fem der vil betale 8000 i afgift, hvis de kan undgå det ved at montere et filter til ???kr. Prisen på et filter må være noget mindre end 8000,- . Jeg selv køber brænde og det er da ikke så billigt at jeg har lyst til at betale 8000,- ved siden af. Så er det da billigere at bruge mit gasfyr.

  • 0
  • 0

Hvis jeg kunne få fjernvarme til samme pris som i Århus, så ville jeg kunne betragte brændeovnen som ren ( sådan da ) luksus - men vil DØR betale for få lagt fjernvarme ud til hvert eneste hus, også på landet - ud over prisen ville en sådan løsning formentlig også forurene mere en brændeovne gør i dag.

  • 0
  • 0