Politikere vil sætte Banedanmark under skærpet tilsyn

Illustration: Banedanmark

Transportpolitikere fra både blå og rød blok vil sætte Banedanmark under skærpet tilsyn. Formålet er at forhindre, at tidsplanen og budgettet i Signalprogrammet skrider yderligere. Det skriver Jyllands-Posten i dag, efter at det i efteråret kom frem, at udskiftningen af togsignalerne på den danske jernbane bliver to år forsinket, og at hele reservepuljen på fire milliarder kroner nu er brugt.

Læs også: Bombe fra Banedanmark: Forsinkelser og ekstra milliardregning for nye signaler

Det betyder, at de nye signaler først er indfaset om syv år, og at hver en øre af budgettet på 19,6 milliarder kroner nu er disponeret. Venstres Kristian Pihl Lorentzen vil således have en orientering fra Banedanmark hver måned for at sikre, at signalprojektet ikke udvikler sig til en ny IC4-skandale.

»Udviklingen omkring signalprojektet er stærkt bekymrende med truende yderligere forsinkelser og kraftige fordyrelser,« siger han til Jyllands-Posten.

Læs også: Banedanmark mørklægger milliard-ekstraregning til nye signaler

Han møder opbakning fra Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn.

»Jeg synes, at Kristian Pihl Lorentzen har en pointe. Vi vil derfor føre et skærpet tilsyn med Banedanmark og have en tæt kontakt, så vi sikrer, at de ikke begynder at lave sjove ting,« siger han.

»Det er dybt problematisk, hvis udrulningen af de nye signaler forsinker elektrificeringen i Danmark. Hvis elektrificeringen til Aarhus og Aalborg bliver forsinket, skrider hele grundlaget for fremtidens togdrift,« siger Rasmus Prehn.

Byt om på signaler og elektrificering

»Derfor kan der være en idé i at gøre tingene omvendt, så man i stedet for at udskifte signalerne først begynder med elektrificeringen. Ellers risikerer vi, at nogle områder sakker agterud, så vi kommer til at stå med en stor del af Danmark, der ikke er elektrificeret,« tilføjer han.

Også her synes Venstre og Socialdemokraterne at være enige.

Læs også: Forsinket signaludstyr redder DSB fra pladsmangel og aflysninger

»Elektrificeringen er en forudsætning, for at vi kan få pålidelige tog. Hvis det projekt bliver yderligere forsinket, kommer vi om på den anden side af 2023, inden vi får pålidelige tog. Derfor må vi overveje at gøre tingene i en anden rækkefølge, selv om det vil gøre projektet dyrere,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

LA: Overvej komplet kursændring

Hos regeringspartiet Liberal Alliance lufter transportordfører Villum Christensen muligheden for en helt ny vurdering af, om Banedanmark nu også satser på den rette teknologi i programmet med henvisning til, at Tyskland og Storbritannien satser på simplere og afprøvet teknologi.

Læs også: Danmark som forsøgskanin: Først om tre år er ny signalstandard til togene klar

»Banedanmark har lige været indkaldt til møde med os politikere – og de er indkaldt igen om to uger. Jeg synes, det er helt rimeligt, at vi sætter nogle milestones op. Det gjorde man ikke med IC4, her kørte man i stedet videre alt for længe, og til sidst sad man i saksen,« siger Villum Christensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det bliver interessant at følge hvad politikerne reelt vil/kan gøre! Der har været nævnt uvildige/eksterne undersøgelser. Det fik man også med IC4. Konklusionerne var vel noget i retning af at "IC4 er i grunden sundt, der skal bare lige ..." og så fortsatte man. Den er der vist ingen der tror på mere.

Selvfølgelig skal man ikke bare lade stå til, men har man et reelt alternativ? De nuværende signaler holder ikke evigt. Kan man nøjes med at installere nyt signalsystem på strækningerne og så gemme de (store) stationer til senere? Det forudsætter at man kan lave flyvende overgang mellem nyt og gammelt. Det kan man p.t. ikke på S-banen hvor alle tog stopper på Jægersborg for at skifte system.

  • 8
  • 0

De oplevelser jeg har erfaret på S-tog, at de fejl, som har været, har haft rod i de tilpasninger, som er specielle for S-tog. Og det desværre fejl, som først har vist i drift.

De forskelle jeg kender, som har givet problemer: * at ikke hele S-tognettet har signalsystem endnu. Hvilken tit sker at et S-tog har problemer med overgangen til nyt signalsignal i Jægersborg. * at S-tog har forskellige længde og sammensætning. De fleste baner med CBTC-system har alle tog samme længde og de er fast sammenkoblet. I S-tog er nu og her sammensat af 2 typer togsæt - en lang og kort. Tog bliver op- og nedformeret til en anden længde nogle gange om dagen - det har krævet en ny mode til at håndtere det. Og systemet skal også håndtere at tog har forskellige længde, når de skal standse på stationerne. * Hillerød station skal både håndtere S-tog og alm. tog. i samme anlæg. Det er specielt tilpasning til strækninger til/fra Hillerød for de andre baner, som har givet problemer Der er sikkert flere småting. Derudover har der været nogle totale nedbryd - dem har de hurtig fået styr på.

Den melding jeg har fået, at de fleste kendte problemer bliver løst i år. De er i pilotdrift indtil starten af 2018, når de får slutleverancen, som skal bruges på resten af S-tognettet.

  • 3
  • 0

Citat: "»Det er dybt problematisk, hvis udrulningen af de nye signaler forsinker elektrificeringen i Danmark. Hvis elektrificeringen til Aarhus og Aalborg bliver forsinket, skrider hele grundlaget for fremtidens togdrift,« siger Rasmus Prehn."

Dramaqueen, så slemt bliver det heller ikke. "Hele grundlaget for fremtidens togdrift" skrider ikke hvis elektrificeringen til Aarhus og Ålborg skrider, men det er naturligvis uheldigt, det er jeg enig i. Elektrificeringen til Ålborg er i forvejen først planlagt at skulle være gennemført i 2023. Et par måneders forsinkelse gør ikke vi aldrig får fornuftig togdrift i Danmark. Vi har ikke ordentlig togdrift i Danmark i dag, fordi Socialdemokraterne stoppede elektrificeringen i 1997 og derfor købte IC4 i år 2000, ikke fordi Signalprogrammet bliver et halvt eller helt år forsinket..

Det lyder fristende med fremrygning af elektrificeringen. Jeg synes det er en god idé hvad angår strækningen Fredericia-Aarhus. Fint at politikerne vil betale den dyrere pris, de glemmer så bare lige at fortælle det betyder 2 omgange med anlægsarbejder, og deraf følgende køreplansændringer, aflysninger, forsinkelser og togbusser. De fortæller så heller ikke det sandsynligvis vil betyde elektrificeringen af Nordvestbanen så forsinkes, da strækningen i Østjylland fremrykkes.

Løsning: Fremryk elektrificering Fredericia-Aarhus. Langt de fleste passagerer står af i Aarhus eller skifter tog, det er dermed til at leve med, at alle skal skifte tog i Aarhus i en årrække. Strækningen nord for Aarhus skal så køres med IC4. Der bliver så mange IC4 tog i reserve, og helt op til Ålborg er der dobbeltspor, så generne ved nedbrud kan begrænses. IC3 får strækningen Vejle-Herning-Struer-(Thisted) og Langå-Herning, så de enkeltsporede strækning får vores mest pålidelige tog. Togskifte i Vejle bliver nødvendigt i en årrække. Indkøb hurtigst muligt elektrisk materiel til København-Esbjerg/Sønderborg/Padborg/(Flensborg), og kør med tog hvert kvarter fra København til Aarhus, det bliver muligt fra 2018 med den nye KBH-Ringsted bane, og vil minimere generne ved togskifte i Aarhus og Vejle; misser man et tog, er der kun ca. et kvarter til det næste. Vi får maximal udnyttelse af vores elektriske strækninger, vi får isoleret IC4, vi får færrest muligt togskift med færrest mulige gener, og vi taber ikke ret meget de Fredericia-Aarhus kun er knap 100 km. lang og de ekstra elektriske tog vi skal bruge i starten, alligevel skulle indkøbes på senere tidspunkt når elektrificeringen endelig bliver færdig.

  • 2
  • 4

Jeg har en drøm, det har man jo lov til.

Genåben strækningerne Vojens-Haderslev (eller Gedser-Nykøbing F) og Bramming-Grindsted. Brug dem som teststrækninger, måske med enkelte planmæssige afgange.

Test alt materiel, signaler, elektrificering og brug i øvrigt strækningerne til at oplære folk i elektrificering, til træning, vedligeholdelse og så videre. Brug også strækningerne til oplæring af lokoførere.

Jeg tænker, at hvis vi for eksempel havde udstyret Bramming-Grindsted banen med nyt signalsystem, og ventet med overhoved at bestille systemet til vi havde fået det til at fungere, så ville vi have en erfaren gruppe som ved hvordan det skal opstilles, hvor lang tid det tager, hvilke faldgrupper der er, hvad det koster, hvordan det virker og i øvrigt en hel strækning til oplæring af lokomotivførere og trafikledere i det nye system rigelig tid før hovedstrækningerne får samme system.

Går det helt galt, har vi mistet et par hundrede millioner kroner, ikke 7-8 milliarder. Det er muligt leverandørerne vil dække en del af de omkostninger, en kontrakt om heludskiftning kan evt. være betinget af leverandøren betaler sin del af omkostningerne ved testen, og at denne falder tilfredsstillende ud.

Går det godt, er signalsystemet lige til at udrulle, og vi har i øvrigt en test-strækning andre lande kan komme og teste systemet på, inden de selv evt. bestiller systemet. Vi har også nogle praktiske erfaringer med rigtigt passagerer, hvilket kan være nyttigt ved bestilling af nyt materiel.

At vi eksperimenterer og oplærer folk i installation på det passagertunge S-togs net og på hovedstrækningerne er for risikabelt, og for dyrt når det går galt.

Udenlandske teststrækninger kan ikke bruges, da vores signalsystem og for størstedels vedkommende også materiel og vejr er unikt.

  • 4
  • 0

Trafikpolitikerne kan ikke sige, at de ikke blev advaret gentagne gange mod at lade Banedanmark kaste sig ud i det hasarderede eventyr, Forskere, fagfolk m.fl. advarede mod den overdreven optimisme. Men nej, nu skulle det være. Der blev spurgt til, af bl.a. EL, om det ikke ville være klogt, at gøre som i andre lande: at teste signalerne på udvalgte strækninger, inden man købte hele pakken. Også det prellede af på Banedanmarks (nu dels fyrede og dels retirerede) ledelse samt skiftende S-SF-trafikministre. De stolede fuldt og fast på Banedanmark, der så ubeset købte et landsdækkende signal-system - som altså ikke er testet i noget land hidtil. Og hvorfor ikke? Fordi de lande, der har teststrækninger, ofte har svært ved at få skidtet til at fungere, men i DK er vi klogere, her kan vi noget de andre ikke kan. Hvad? Nå, men de to fabrikker, der skulle levere signalsystemerne - én i Jylland og den anden på Fyn og Sjælland (også her blev der advaret mod koordinationsproblemer. Ignoreret!), de var jo himmel-henrykt for at få et helt lands skinnenet at lege med. Det havde de godt nok ikke været ude for tidligere, så de gav et nedslag i prisen på ca. 4 mia kr. Effektiviseringsbonus, blev det kaldt.

Og nu begynder det, at blive rigtig sjovt, for inden SRSF-regeringen havde set om signalerne overhovedet virkede, så skyndte de sig, at afsætte de 4 mia kr. til en ny Storstrømsbro. Det skete i et forlig med alle partierne minus EL, der godt kunne lugte, hvor der bar hen. Venstre har, efter de kom til magten, sat spørgsmålstegn ved om det nu også haster med en ny Storstrømsbro. Kan vi ikke vente til Femernbælt-projektet skal indvies, spurgte bl.a. Kr. Pihl. At den nuv. bro er ved at brase sammen, og ikke kan klare mere end fire togvogne + lokomotiv - hvilket er stærkt generende for pendlertrafikken til/fra Lolland-Falster - spiller ingen rolle for Kr. Pihl - han er valgt i Jylland, og kæmper bravt for endnu flere halvtomme motorveje i sin valgkreds.

Der er derfor meget der tyder på, at de nye signaler vil føje sig fint i ind rækken af fejlslagne projekter: IC4, F-35, SKAT’s EFI, marinehelikoptre, der ikke kan lande i bølgegang, kommunal- og folkeskolereformen - you name it. Alt dette skyldes, at der vælges uduelige politikere, der overlader styringen til djøf’ere, der heller ikke aner ret meget om, hvad de har med at gøre.

  • 3
  • 2

Hvad sker der for den kollektive transport her i landet? Det ser ud til at det man er ved at lave på en S-bane-strækning og stadig ikke har fået til at fungere, fungerer over 50 steder rundt omkring i verden og nogen steder har gjort det længe: https://en.wikipedia.org/wiki/Communicatio... Se kortet! Er vi virkelig så dårlige her i landet?

  • 1
  • 0

Jeg tænker på om vi har mere i statsbudgettet end de kendte 1000 milliarder og om der bliver plads til andet end Banedanmark og DSB? Er lidt rystet efter denne læsning, men måske fordi jeg ikke er politikker eller DJØF`er.

  • 1
  • 0

Der sker det at man ikke har indkøbt nyt materiel og bygget en ny bane, men at kan skal udskifte signalsystemet på eksisterende strækninger og retro-fitte eksisterende rullende materiel til at køre med to samtidige systemer.

  • 0
  • 0

Prisreduktionen afspejler primært forskellen på de uforpligtende tilbud og de endelige bud. Det er meget normalt, at der lægges 20-30% på prisen, inden man forhandler færdigt. Det var kendt af alle parter - inden forhandlingerne - at Banedanmarks mål for prisen, var at besparelsen skulle finansiere en Storstrømsbro.

  • 0
  • 0

Den politiker ,der foreslår stop for jernbane i offentligt rum ligesom atomer i 85,får min stemme. Så er pengene til Risøs klargøring til at være økologisk børnehave heller ikke spildt. At rydde op efter giftige jernbaner er efterfølgende ph.d sammenlignet med det pjat.

  • 0
  • 2

Artiklen foreslår at der elektrificeres før der udrules signal programmet Dette er en meget dårlig ide. Signal Programmet forventes at udrulle et system som er immune overfor 1*25 kV.

De eksisterende sikingsanlæg er ikke immune overfor kørestrøm - eltrificere men før Signal programmet skal der bruges penge på immunisering af det eksistrende sikingsanlæg - penge ud af vinduet

så det duer ikke

  • 0
  • 0

Det er mere end meget naivt at tro, at et så nødlidende projekt kan rettes op, eller bare holdes på en kurs, ved "skærpet tilsyn". Der bør ikke være tale om en "pletrensning", eller "mere af det samme".

Det synes ikke, blandt de mange artikler og kommentarer, at være en god forklaring. Den simple er selvfølgelig "ledelsesmæssig og teknisk inkompetance" - og selvom det måske er en del af forklaringen, så er der ganske sikkert også mange andre.

Så bortset fra det meningsløse forslag om "skærpet tilsyn", så løser de mange småforslag her og andre steder IKKE de fundamentale problemer. Det nytter heller ikke noget hele tiden at se på penge som er brugt - de ER brugt. Og det samme gælder et nok så opdateret budget.

Der er kun EEN løsning, nu, og det er en gennemgribende projektrevision med henblik på at fastlægge den bedste, mulige, eneste, billigste måde at gennemføre projektet på. Alle kan så blive chokeret over tid og pris, men en "strudseløsning", hvor der insisteres på "at holde et urealistisk budget og tidsplan", fører ingen vegne.

Hvem har råstyrke til at foreslå og gennemføre den foreslåede projektrevision ? Hvor svært kan det være at forstå ?

  • 1
  • 0

Det lyder da fornuftigt, at ansvarlige vil følge forløbet. Specielt da fordi DSB må skræmme. Men de blev jo også fulgt tæt af DJØF'ere - i administration såvel som i regering og i Folketing.

  • 1
  • 1

Så bortset fra det meningsløse forslag om "skærpet tilsyn", så løser de mange småforslag her og andre steder IKKE de fundamentale problemer. Det nytter heller ikke noget hele tiden at se på penge som er brugt - de ER brugt. Og det samme gælder et nok så opdateret budget

- specielt kan man da undre sig over, at det åbenbart er (repræsentanter for) den lovgivende magt, der vil udøve tilsynet: Det 'burde' vel være det relevante fagministerium, der træder i karakter?!

  • 0
  • 0

Beklager:

Det er ABSOLUT ufornuftigt, fordi projektet tilsyneladende er helt ud af kontrol OG der derfor skal helt anderledes radikale midler til før det et kan komme under en "ny" kontrol - dvs. holdt op mod en ny tidsplan, et nyt budget og sandsynligvis et nyt omfang / indhold / fremgangsmåde.

Ikke at iværksætte en projektrevision svarer bare til at kaste flere gode pengen efter de dårlige.

  • 0
  • 0

Det er evident at der på transportområdet har været og er en rådden kultur.

Ingen tager ansvar og ingen stiller krav.

Vi burde have skærpet tilsyn med politikerne, når de nu i så mange år, ikke har formået at sikre en sektor, som leverer.

  • 1
  • 1

De eksisterende sikingsanlæg er ikke immune overfor kørestrøm - eltrificere men før Signal programmet skal der bruges penge på immunisering af det eksistrende sikingsanlæg

Jeg tror du har en væsentlig pointe her.

Her er min teori - er der nogen med faktuel viden som kan afvise den?

Man ønsker at elektrificere så billigt som muligt uden anvendelse af sugetransformere. Den heraf forøgende elektromagnetiske emission vil forstyrre det eksisterende kobberfortrådede signalsystem. Derfor skal signalkabler skiftes til optiske fibre først (og dermed et system med høj immunitet).

Men man glemmer eller ser helt bort fra alle de andre ledningsejere i nærheden af banen som bliver forstyret af de nye emissioner. Deres afledte reinvesteringer indgår ikke i økonomioptimeringen foretaget af Banedanmark. Vil investering i sugetransformere være rentabel hvis alle eksterne omkostninger blev indregnet?

Igen - det er min teori. Jeg har ingen indsigt i Banedanmarks kalkuler eller bevæggrunde. Så hvis jeg tager fejl, ser jeg frem til at blive oplyst om sagens rette sammenhæng.

  • 0
  • 0

Niels Abildgård - Som sædvanlig afsporer du diskussionen med dine besynderlige bemærkninger. Vil det sige, at folk, der køber udestuer - og andet? - de skal fratages stemmeretten? Kunne være interessant om du ville fortælle, hvem der er modne nok til at have stemmeret. Ved du det selv?

  • 0
  • 0

De ansvarlige??? Hvem bliver lige stillet til ansvar for denne fadæse??? Og hvem er blevet stillet til ansvar for alle de tidligere??? Nææh, ansvaret ligger på os skatteborgere, og det er at betale for showet.... Læn jer tilbage og nyd det, hvem som kan.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten