»Politikere vil fortryde sygehusbesparelser«

»Ikke godt nok.« Sådan lyder dommen over de danske sygehusplaner fra den amerikanske professor i sygehusbyggeri Roger S. Ulrich. Han var i denne uge i Danmark i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten 'Helende arkitektur', der samler den nyeste og mest veldokumenterede viden om, hvordan de fysiske omgivelser påvirker ting som patienternes medicinforbrug, indlæggelsestid og tilfredshed og personalets sygefravær, fejlrate og tilfredshed.

Og hvis der er én ting, som Ulrich mener er ekstremt veldokumenteret, så er det, at ensengsstuer giver så mange fordele, at det er tåbeligt at bygge andet. Derfor er han stærkt kritisk overfor, at de danske politikere vil lade op mod en tredjedel af stuerne på fremtidens hospitaler være flersengsstuer.

»Det vil de komme til at fortryde.Enkeltsengsstuer er det tiltag, der uden sammenligning giver den allerstørste positive effekt. Det giver færre infektioner, fordi patienterne ikke ligger sammen, enkeltværelser er lettere at rengøre end flersengsstuer, og personalet vasker hænder, når de går fra den ene patient til den næste.«

Hvis ensengsstuerne oven i købet har eget toilet og bad er endnu en alvorlig smittekilde elimineret.

Støjdæmpning heler

Men ensengsstuerne har ikke kun betydning for hygiejne og infektionsrisiko. Patienter på ensengsstuer kommer sig i mange tilfælde også hurtigere.

»En af de ting, som plager moderne hospitaler i voldsom grad er støj. Brugen af hårde rengøringsvenlige overflader og mere og mere teknisk udstyr har fået lydniveauet til at stige helt vildt. Og efterklangstiden, som er et lige så stort problem som lydstyrken er også steget. Det stresser patienterne meget mere, end både de selv og vi forskere længe har troet.«

WHO anbefaler et lydniveau der ikke overstiger 30 dB, men på mange hospitaler ligger lydniveauet omkring 50-60 dB døgnet rundt.

Udover teknisk udstyr er personalets snak og behandling af de andre patienter på stuen de oftest nævnte støjkilder. Der er ensengsstuer også en hjælp.

»Patienten får sovet bedre, og det har alle mulige positive konsekvenser. Desuden bliver kommunikationen mellem personale og patient bedre, fordi det er lettere at forstå hinanden, når der ikke er voldsom baggrundsstøj, og når man kan tale uden at andre kan lytte med.«

En svensk undersøgelse af hjertepatienter, viser, at da man med lydabsoberende materialer reducerede lydniveauet med 5-6 dB så blev helingstiden og genindlæggelsesfrekvensen forbedret signifikant.

Ældre og mere syge patienter

Ensengsstuerne er også nødvendige for at klare fremtidens patienter mener, Roger S. Ulrich.

»Demografien gør, at der vil komme flere ældre. Og de er typisk indlagt i længere tid end yngre patienter og de er mere modtagelige over for infektioner. Men den vigtigste faktor er, at vi får flere med livsstilsygdomme, så sygdomsbilledet på de indlagte vil blive mere komplekst. Derfor vil der også komme flere patienter, der skal i intensiv behandling.«

I dag bliver patienter flyttet frem og tilbage mellem intensiv og de normale stuer, når deres helbredstilstand skifter. Men flytningerne koster mange penge og øger risikoen for fejlbehandling og infektioner.

»Hvis man indretter stuerne, så man kan flytte udstyr ind og ud, så kan man klare forværret tilstand uden at flytte patienten.«

Regionerne vurderer, at de hidtidige planer vil koste 68 mia. kr. at føre ud i livet. Men regeringen har bestemt, at der kun er 25 mia. kr. til formålet, så regeringens ekspertpanel har vurderet, at der både kan og skal skæres meget i projekterne. En af de dyre poster er ensengsstuerne, fordi de optager flere kvadratmeter end flersengsstuer. Derfor kan der ske det, at politikerne vælger at droppe en del af ensengsstuerne. Men det er en kortsigtet og dyr løsning, advarer Roger S. Ulrich.

»Særligt hvis de skal konkurrere med private hospitaler, der godt ved, at patienterne vil have ensengsstuer og kan se fordelene ved dem.«

Forskerne har blandt andet spurgt patienter og pårørende i England, der enten har været indlagt eller besøgt patienter på ensengsstuer om, hvad de ville vælge hvis de skulle indlægges. Svaret var, at 93 procent ville på ensengsstuer.

I USA bakker regeringen ifølge Roger S. Ulrich op om den evidensbaserede tilgang i sådan en grad, at hospitaler, der opføres for statens penge kan få udvidet budgettet, hvis bygherrerne kan bevise, at det totaløkonomisk vil give større fordele.

»Man begynder dybest set med at designe et rigtigt godt sygehus. Og hvis man så kan begrunde det, kan man lægge yderligere tiltag ovenpå der forhøjer budgettet med op til otte procent,« forklarer Roger S. Ulrich.

Fakta om Roger s. Ulrich: Roger S. Ulrich har med en baggrund som adfærdsforsker arbejdet med evidensbaseret arkitektur siden 1980'erne. Sammen med læger på hospitaler i USA og Sverige har han undersøgt, hvordan haver, udsigter, kunst, støj og lys påvirker patienter og personale.

Professor på Texas A & M University. I bestyrelsen for organisationen Health Design, der blandt andet driver en database over evidensbaseret arkitekturforskning på sygehusområdet.