Politikere: Vi skal have debat om dansk genbank
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikere: Vi skal have debat om dansk genbank

Politikerne er umiddelbart positive over for at gensekventere den danske befolkning, så forskere og virksomheder kan finde sammenhænge mellem genvariationer og f.eks. hvilke sygdomme man får samt hvilke behandlinger, der virker på den enkelte.

Som Ingeniøren fortalte i sidste uge, kan det blive et dansk erhvervseventyr, da vores unikke patientjournaler sammen med genkortlægning vurderes at lokke medicinalvirksomheder til fra hele verden.

Første skridt til et center og en platform, der kan gøre det muligt, er netop taget med en bevilling på 86 mio. kr. fra Højteknologifonden samt 60 mio. kr. fra kinesiske BGI, der er verdens største gensekventeringscenter.

Minister for videnskab, teknologi og udvikling Charlotte Sahl-Madsen (K) vil gerne lade sit genom være en del af en biobank, som forskere og virksomheder kan gå på opdagelse i. Og hun tror på, at der er store erhvervsmuligheder i en genbank.

»Jeg er enig med Højteknologifonden i, at der er et betydeligt potentiale. Det er også en stor anerkendelse, at BGI har lagt deres europæiske hovedkvarter her,« siger hun.

Midlerne er der allerede

Men hun er ikke enig i, at politikerne skal give særlige midler til at gensekventere danskerne og analysere de mange data, som bl.a. administrerende direktør for lifesciencevirksomheden Exiqon Lars Kongsbak efterlyste i Ingeniøren i sidste uge.

»Vi er allerede på banen i forhold til at skabe de økonomiske rammer. Højteknologifonden har givet penge, og der er bestemt skabt rammer for, at forskerne kan få yderligere midler til projekter som dette fra forskningsrådene. Jeg er overbevist om, at danske forskere i samarbejde med virksomheder kan lave gode ansøgninger til forskningsråd og EU.«

Hun understreger, at det er et rigtig godt princip, at det er rådene, der vurderer projekterne og uddeler midler til de bedste, for det er godt med sådan en armslængde til politikerne.

Men forskere og erhvervsledere så gerne, at I kom på banen med en politisk vision for dette - vil du ikke det?

»Jeg har gjort, hvad jeg kan. Siden 2006 er forskningsbevillingerne blevet øget med 40 pct., og vi har prioriteret sundhed som et af tre strategiske områder under globaliseringsmidlerne,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

I forhold til de etiske spørgsmål henviser hun til de eksisterende videnskabsetiske komiteer, der skal sikre, at biomedicinske forskningsprojekter gennemføres forsvarligt.

Offentlig debat er afgørende

Den nyvalgte videnskabsordfører hos Venstre, Per Bisgaard, synes umiddelbart, at det ser meget spændende ud, og vil anbefale en optimistisk og positiv tilgang til sagen.

»Jeg ser meget positivt på at gensekventere danskerne, da der er absolut flere positive end negative momenter ved en sådan registrering. Jeg er enig i, at man kan starte med specifikke patientgrupper og derefter arbejde sig igennem hele befolkningen, men det er vigtigt, at vi inden start får en folkelig debat om emnet - lig diskussionen om organ- og bloddonation.«

De erhvervsmæssige perspektiver tror han i høj grad også på.

»Jeg er overbevist om, at det vil kunne lokke flere virksomheder til landet og selvfølgelig virke motiverende for dem, der allerede er her. Med det fundament, som allerede er etableret med den store bevilling fra Højteknologifonden og den interesse, som også det kinesiske firma har, så må der være muligheder for at bygge ovenpå.«

Næppe flere midler

Han er dog forbeholden over for hurtigt at tilføre flere midler til feltet.

»Større offentlige investeringer er sikkert på sigt nødvendige, men her vil jeg være lidt tilbageholdende, indtil jeg har overblik over, hvilke muligheder, der findes i dag og evt. hvilke kommercielle interesser, der opstår,« siger han.

Forskningsordfører hos Radikale Venstre, Marianne Jelved, mener, at der er behov for en grundlæggende offentlig drøftelse af vilkår og etik.

»Vi er åbne over for forslaget, men der er ikke en afklaret holdning til de etiske spørgsmål, der melder sig, som f.eks: Skal en borger, der får konstateret et gen, der medfører sklerose, have denne meddelelse, og skal hun give sit forsikringsselskab o.lign. besked? Hvilke regler skal der i øvrigt være for brugen, og hvilken indsigt skal man selv have?«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten