Politikere ved valgmøde: Nul atomkraft, men de landvindmøller skal op

I panelet deltog Ida Auken (S), Jan E. Jørgensen (V), Laura Lindahl (K), Klaus Bondam (RV) og Rosa Lund (Ø). Ordstyrer Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard. Illustration: Henrik Heide

I sommer indgik regeringen en bred aftale om, at vi i 2030 skal firdoble produktionen af vind og sol på land. Det svarer til, at der skal sættes 1.000 3,5 MW-møller op. Konstruktioner der rager omkring 150 meter op i landskabet.

I år er der indtil videre blot opsat 19 møller, og udviklingen er stort set gået i stå.

Konsekvensen er, at produktionen fra landvind stort set ikke er steget de seneste år.

Forklaringen skal findes i de tre bremser: Folkelig modstand, kommunale benspænd og producentbetaling.

Det var derfor et oplagt sted at starte, da Ingeniøren i dag afholdt valgmøde online om energi, klima, arbejdskraft fra udlandet og uddannelse.

Ida Auken (S) fik lov at lægge ud som repræsentant for en regering, der inden for den seneste valgperiode ikke har formået at sætte skub i landvindmøllerne:

»Med de priser vi har i dag, er det ikke pengene, der står i vejen for at få de møller op. Det er først og fremmest lokalbefolkningen. Men det er fordi, vi ikke gør nok for at få alle med. Visse steder er det lykkedes for kommunerne at involvere de berørte og få befolkningen til at se fordelene. Og de steder skal vi tage ved lære af.«

Men her er Laura Lindahl (K) uenig i metoden:

»Hver gang der kommer et forslag om vindmøller, støder vi ind i NIMBY - Not in My Back Yard. Sommerhusejere, der sidder og får øje på, at der kommer nogle vindmøller op i horisonten. Men her må vi politikerne turde stå mere fast. Det kan godt være, du kan se noget i det fjerne. Men det er nødvendigt, hvis vi skal komme i mål med vores grønne omstilling. Vi skal stå fast på, at det er vigtigt.«

For Jan E. Jørgensen (V) er det mere et spørgsmål om penge end om udsigten fra terrassen:

»Personligt forstår jeg ikke problemet. For vindmøller er da flotte og imponerende. Men problemet er jo, at man ikke må bygge indenfor en vis radius fra vindmøllerne. Det er, som det er. Problemet er, at man som husejer lige udenfor denne cirkel har meget svært ved at få en fornuftig pris, hvis man ønsker at sælge. Man kan få erstatning. Men problemet er, at den erstatning du kan få, er meget lav. For at gøre det endnu værre, risikerer disse mennesker, at domstolen sætter beløbet ned, hvis de ikke vil acceptere tilbuddet. Vi må tage ved lære af Metroen, hvor kritikken forsvandt som dug for solen, da vi forhøjede beløbet til et niveau, hvor folk kunne komme ud af deres lejligheder uden at miste penge.«

Atomkraft nej tak

Når det kommer til atomkraft, er det svært at finde politikere, der vil tale for at ophæve det danske forbud mod atomkraft i Danmark, selv om meningsmålingerne viser et flertal for energikilden i befolkningen. Således også blandt deltagerne i dagens valgmøde.

Klaus Bondam (RV) kan huske tiden med demonstrationer og sange mod atomkraft:

»Jeg synes, det er sært at skulle have den her diskussion op igen. Førhen var det rent politisk selvmord overhovedet at genoptage den. Men nu taler alle om det. Det giver bare ingen mening, fordi vi har vinden og solen. Og så skal vi lige huske på, at vi jo får masser af vores strøm fra atomkraft i eksempelvis Tyskland. Men her i landet kan vi supplere med andre energikilder.«

Claus Bondam (RV) bliver bakket op af Jan E. Jørgensen (V):

»Jeg kan huske en fysiklærer, jeg havde i folkeskolen. Han sagde, at hvis Danmark var en stat i USA, så ville der ikke være plads til et atomkraftværk. Der er ganske vist styr på affaldsproblematikken i dag, og sikkerheden er blevet meget meget bedre siden Three Mile Island og Tjernobyl. Så det kan have ændre sig. Men det ændrer ikke ved, at atomkraft tager for lang tid og er alt for dyrt.«

Selv om Rosa Lund (Ø) er enig i, at a-kraft ikke passer ind i det danske energisystem, er hun fortsat tilhænger af forskning:

»Det er en stor fejl, vi ikke har forsket mere i atomkraft undervejs. Det kan vi gøre sammen med andre lande. Men herhjemme har vi jo lavet vindenergi til en god forretning. Så vi skal gøre lissom Danske Bank siger: Gør det du er bedst til. Når det gælder forsyning af energi, når vi ikke kan dække os selv ind, så har vi jo vandkraft fra Norge og andre landes forsyning, som vi er forbundet med.«

Når det gælder det integrerede system på tværs af landegrænser er Ida Auken enig:

»Jeg har netop været på besøg hos Seaborg Technologies, hvor man arbejder på smeltet salt-reaktorer. Det er imponerende, hvad de har gang i, men det ligger altså meget langt ude i fremtiden. Og så er der prisen. Når man ser på priserne på strøm fra eksempelvis det nyeste finske atomkraftværk og sammenligner med priser på strøm fra vindmøllerne på Kriegers Flak, så er det noget nær dobbel op i pris. Jeg er klar over, at der er spørgsmålet om mangel på strøm i baseload. Det er problematikken med forsyning, når det ikke blæser og solen ikke skinner. Men vi er kommet langt med sektorkobling. Vi har varmpumper og lagring af energi i systemet. Vi nærmer os med andre ord et integreret system, der kan tage højde for det.«

Se hele valgmødet herunder, hvor bølgerne går højt, når vi kommer ind på arbejdskraft fra udlandet og afgifter på landbruget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

NIMBY, ja der er alt for få vindmøller i nord Sjælland. Det vil være helt oplagt ud for Tisville

Det er ved at være lidt trættende med denne geo-bashing. Der er vindmøller over alt i landet - fx. er der kun et par hundrede meter ud for Københavns bedste badestrand og udsigt, en hel række vindmøller.

Sagt på en anden måde. Vi skal have infrastrukturer til at lave energi op i hele landet. Nogle lokationer er bedre egnede end andre, men ingen går fri.

Det være konstruktivt om alle overvejer hvordan de i deres lokalområde og med deres viden kan bidrage til at løse opgaven, i stedet for at kaste geo-bashing mod andre dele af landet. Det er simpelthen for usselt at argumentere på den måde.

  • 51
  • 10

Hvis beliggenheden tæt på en vindmølle giver lavere ejendomsværdi må løsningen være i stedet at gøre en sådan beliggenhed økonomisk attraktiv. For eksempel med lavere elpriser eller ejendomsskatter. Det virker sikkert bedre end bare udskamning.

  • 28
  • 7

Vindmøller hører til ude på havet, så langt ude, at man ikke kan se dem fra land. Vi vi hverken have syns-og støjgenerne af dem på land eller tæt på kysten. I øvrigt er der meget mere vind ude til havs: Hvis middelvinden falder fra bare 10 m/s til 8 m/s, halveres energien i vinden. Det er det der sker på land og tæt på kysten.Derfor giver det ingen mening at anbringe dem på land.

  • 15
  • 45

Vindmøller hører til ude på havet, så langt ude, at man ikke kan se dem fra land.

Helt enig.

På vores nylige ferie rundt i landet oplevede jeg for første gang hvor ubehagelig en udsigt vindmøller kan resultere i.

Nacellen var kun lige synlig, en skrående bakketop gjorde at der til tadighed kun var 2 vinger synlige, en vinge gik ned bag bakkeskråningen på venstre ide af nacellen og FLIP kom der en vinge frem på højre side lidt lavere på bakkeskråningen.

Og for at det ikke skulle være lyv, så gjorde nabo møllen det samme hen over en træ top, bare modsat.

Begge steder passede vinkel forholdet mellem skjult og synlig vinde næsten perfekt med 1/3 rotering

Merprisen for havmøller er nogle sølle håndører.

Der er rigeligt med plads i elpriserne til at der stadigt kan laves god profit for mølle ejerne.

  • 15
  • 40

Ærgerligt at panelet kun bestod af A-kraft “modstandere” - så er der jo kun en vinkel og dermed er det ikke en diskussion om a-kraft giver mening, men derimod at vind/sol er den eneste rigtige løsning. Det er vanvittigt at et videnskabeligt tidskrift, gennemfører sådan en slags journalistik!!!

  • 30
  • 22

Der er da rigeligt med plads til vindmøller i Nordsjælland - tæt ved forbrugerne. Fra Liseleje og i en bue ned til Hillerød. Vi har 180 m høje 6,2 MW møller uden for vinduerne. De virker også godt ved mindre vind. Og så kunne man lægge pontoner med solceller ud i Arresø . Når cellerne følger med solen, vil de kunne give megen energi. Er der nogen, som har bud på merproduktionen, når cellerne følger solens gang?

  • 19
  • 3

Jeg synes Jan E. Jøgensen har en god pointe her:

Man kan få erstatning. Men problemet er, at den erstatning du kan få, er meget lav. For at gøre det endnu værre, risikerer disse mennesker, at domstolen sætter beløbet ned, hvis de ikke vil acceptere tilbuddet.

  • 14
  • 0

Fantastisk god gået af anti-atomkraft bevægelsen, at de har vasket enhver fornuft væk fra debatten.

Men hvis vores politikere hævede blikket over navle niveau og kikker ud over verden så skulle man tro at det ville gøre indtryk hvad der foregår i andre lande?

Der er 54 atomreaktorer under opførsel rund omkring på kloden.

Polen har indbudt til tilbudsrunde og fået tilbud på 8-14 store atomkraft reaktorer med en effekt på 13-14 GWe.

USA bygger 2 reaktorer. Rusland bygger mange. Tyrkiet bygger 4. UAE bygger 4. Ægypten bygger 2. Pakistan bygger. Banghladesh. Indien. Kina bygger 8 reaktorer. UK bygger 2 og har forhandlinger om yderligere 6. Sverige vil bygge nye. Holland vil bygge nyt.

Atomkraft er på vej frem og Danmark har hele 2 atomkraft firmaer med MSR designs som kan være på markedet om 4-5 år. Men det industri eventyr går til Asien, fordi gamle hippie politikere ikke kan løfte blikket.

  • 27
  • 48

Har sprængningen af Nord Stream ikke gjort det fjerneste indtryk på vores politikere?

Energilagring fungerer ikke. Vi er uendelig langt fra at kunne lagre bare 1 dags el-forbrug i Danmark og alle varmepumper og varmelagre fungerer IKKE uden strøm.

  • 22
  • 48

Der er 54 atomreaktorer under opførsel rund omkring på kloden.

Det er jo ikke engang nok til at følge med stigningen i forbruget på verdensplan... Hvor mange af dem bliver færdig i år eller til næste år? Er det overhoved nok til at modvirke dem der lukkes i disse år? Med dette tempo går der ca 1000 år, før verden er fossilfri, hvis altså disse reaktorer virkelig holder evigt...

Godt at vores politikere er lidt mere vågne...

  • 34
  • 13

Jeg er betænkelig ved atomkraft, men vi SKAL jo have en eller anden back-up, når det ikke blæser om vinteren, hvor solcellerne kun yder minimalt. Uanset hvilken form denne back-up har, vil vi hele året få enorme problemer med at få elektriciteten derhen, hvor der er brug for den.

En voldsom forøgelse af forbruget vil uvægerligt betyde, at de eksisterende kabler bliver overbelastet - vi skal formentlig regne med, at samlige elkabler i landet skal dubbleres for at kunne klare den kommende belastning, når vi både skal have varmepumper kørende og skal lade bilen samtidig med alle de el-drevne aktiviteter, som vi allerede har igang.

Der har i årenes løb været adskillige skriv om dette problem, men det er som om man lukker af for dette problem kun tænker i produktion. Og altså helt glemmer distributionen - vi kan nok ikke håbe på, at nogen finder ud af at levere trådløst eller med bud!

Vi bliver nødt til at sætte vores fobier til side i forhold til at bevare udsigten. Det gælder både til de tagmonterede solceller / solfangere og til vindmøllerne. Hvorfor kan man f.eks. ikke sætte en 10 - 15 km lang række vindmøller på lavt vand i Øresund. Ud for Nivåbugten langs sejlrenden og altså 3 - 5 km fra land. Kablet til Svanemølleværket, hvorfra energien kan sendes ud i det eksisterende elnet.

Solceller på tagene i kombination med batterier kan i en stor del af året aflaste de yderste led i distributionsnettet - og produktionskapaciteten. Solfanger med lagertank kan dække ca. 30 % af boligens årlige energiforbrug og dermed trækket på andre ressourcer (el / fjernvarme /gas / olie / træpiller).

Men uanset hvad vi gør, kan vi ikke undvære back-up i vindstille vinterperioder. Er solenergien dækket af sne, er der kun gasgrillen tilbage, når også de sidste brændeovne er sløjfet.

Skal den nødvendige back-up så være kul / flis eller atomkraft?

  • 12
  • 29

Kære Adam, nu har jeg bemærket dine beklagelser over det lave niveau på debatsiderne her i flere tråde på det seneste. Synes du virkelig selv at du bidrager positivt med din underlige stereotyping af folk med en anden mening end din? Hashrygende hippier?? Skam dig!

  • 41
  • 10

Atomkraft og vindmøller egner sig begge bedst til primær produktion. KK kan være fint nok, med det duer bare ikke som kompensation for fluktuerende produktion og forbrug. KK har også brug for sækundær produktion via f.eks. gasturbiner.

Der er ingen grund til at skifte en primær kilde, som vi allerede har meget af, ud med en anden, som vi ikke har ekspertise i, som tilsyneladende ikke er konkurancedygtig og tager lang tid at opføre sikkert. Klimaindsats tæller meget mere nu, end om 10-15 år.

Begge modeller har (i forskellig grad) behov for støtte i sækundær produktion. Vi skal under alle omstændigheder skrue op for lagring, PtX og store kabler over lange afstande, for at dække transportsektoren og forsyningssikkerhed.

Så hvorfor ikke bare fortsætte med det vi er skide gode til?

  • 36
  • 9

Iflg. BP.s Energistatistik 2021 steg ydelserne for verdens atomkraftværker fra 120 GW i 1975 til 752 GW i 1995. En stigning på 32 GW/år.

Bureukratisk og politisk chikane mod atomkraften tog kraftigt til allerede fra slutningen af 1980’erne. Så det er bestemt ikke nogen naturlov, at udbygningen gik i stå. Eller at det skal være langt dyrere at bygge atomkraft i dag end for 40 år siden. I Vesteuropa!

Fra 2016 til 2021 steg ydelse fra vind + sol fra 393 GW til 864 GW en stigning på 47 GW/år.

I 1985 var Verdens totale energiforbrug 9623 GW, og i 2016 var det 17580 GW. Altså næsten dobbelt så stort som 30 år tidligere.

Verdens energiforbrug var 17580 GW i 2016 og 18872 GW i 2021. En stigning på 1292 GW.

Vind+sol steg i samme periode med 471 GW. Godt 1/3 af forbrugsstigningen.

Det er muligt, at vind og sol kan produceres billigt, når solen skinner og vinden blæser. Jeg kan ikke udtale mig med nogen grad af sikkerhed, for vi ser aldrig et regnskab for vind og sol. Men jeg kan sige med sikkerhed, at vi er nødt til at få strøm fra anden side, når vind og sol ikke er der.

Men det skal nok passe, at atomkraft ikke egner sig specielt godt til at supplere vind+sol. Iflg. Dan Jørgensen skulle atomkraft have den ulempe i forhold til vind og sol, at den vanskeligt kan nedjusteres. Han undlod fornuftigvis at omtale vinds og sols justeringsmuligheder. I øvrigt er det en gåde, hvad vi skulle med vind og sol, hvis vi havde atomkraft.

I sammenlagt 17 lande i Vesteuropa varierede vinds+sols andel af elforsyningen imellem 4% og 48% af denne med et middeltal på 19%, og en standardafvigelse på 41%.

Så folk der vil kalde dette for vedvarende energi burde sendes ud for at vaske munden med grøn sæbe.

Til sammenligning varierede kernekraftens andel af elforsynigen imellem 20% og 36% med et middeltal på 26% og en standardafvigelse på 15%.

Så man må undre sig over at af alle diskussionsdeltagere var Enhedslistens Rosa Lund, den eneste, der sagde noget, der ikke er intellektuelt underlødigt.

PS. Vind + sol udgjorde ca. 3% af energiforbruget i de nævnte 17 lande. Har de vind+sol begejstrede politikere gjort sig den fjerneste forestilling om back-up behovet, hvis vi skal være ”fossilfrie”?

  • 14
  • 28

I sammenlagt 17 lande i Vesteuropa varierede vinds+sols andel af elforsyningen imellem 4% og 48% af denne med et middeltal på 19%, og en standardafvigelse på 41%.

@ Søren Holst

Allerede i 2020 passerede el produktionen fra VE produktionen fra atomkraft., og VE leverer nu mere end 10% af verdens el. Og produktionen fra atomkraft stagnerer/falder og VE stiger nærmest eksponentielt. Investorerne ved godt hvad vej udviklingen går.

  • 28
  • 9

Allerede i 2020 passerede el produktionen fra VE produktionen fra atomkraft., og VE leverer nu mere end 10% af verdens el. Og produktionen fra atomkraft stagnerer/falder og VE stiger nærmest eksponentielt. Investorerne ved godt hvad vej udviklingen går.

Kun i kraft af at Japan og Tyskland har lukket en masse kernekraftværker. Hvis ikke de havde gjort det, ville KK stadig være en stærre energikilde end VE. I øvrigt er de største VE kilder vandkraft og biomasse, ikke sol og vind. Og så tør jeg slet ikke tænke på hvormeget strøm KK ville kunne levere i dag, hvis man havde fortsat udbygningen i samme takt som i 70'erne og 80'erne frem til dags dato.

  • 14
  • 25

Kun i kraft af at Japan og Tyskland har lukket en masse kernekraftværker. Hvis ikke de havde gjort det, ville KK stadig være en stærre energikilde end VE.

Nope!

Selv hvis Tyskland og Japan ikke havde lukket atomkraftværker fra og med 2011, så havde atomkraften genereret 208 TWh mere end vind og sol i 2021, men da vind og sol nu vokser med over 400 TWh/år, så havde de bare overhalet atomkraften midt i 2022 i stedet.

Iflg. IEA's nyeste outlook, vil vind og sol blive et sted mellem 3-5-doblet i 2030 og 13-18-doblet i 2050, alt efter scenarie, mens atomkraftens andel af den globale elproduktion vil falde på både kort og lang sigt i alle 3 scenarier.

Tabel 6.1, side 281/524: https://iea.blob.core.windows.net/assets/c...

  • 35
  • 5

Vi er på vej til at der vil være milionere af elbiler i Europa. Den batterikapasiet kan bruges som et kæmpe batterilager hvor vi på en intiligent måde kan sende strøm tilbage til nettet ( V2G).

I første omgang i kogespids tidsrummet 16-21. Senere i højere grad også som kort tids lagring ( 72 timer) af el fra VE.

Det vil give billige strøm, mindre forurening og vil medvirke til mere optimal udnyttelse af VE.

Artiklen nedenfor giver en fin indsigt i hvad V2G er og hvordan V2G kan bidrage til smartgrid 2.0

https://finans.dk/erhverv/ECE14532747/tove...

https://finans.dk/erhverv/ECE14532747/tove...

  • 17
  • 3

Det bliver i debatten fremhævet, at der er 54 reaktorer under opførelse verden over. Det lyder da umiddelbart imponerende, indtil man tænker lidt over tallene. Så bliver det indlysende, at 54 reaktorer under opførelse er nul og niks. Det forslår som en skrædder i helvede i forhold til den vækst, vi ser i vind og sol.

AJT hævder altid, at det tager 7 år at bygge et atomkraftværk. Jeg kaster min kritiske sans overbord og tager dette tal for gode varer i beregningen.

Hvis vi hvert år igangsætter 8 nye reaktorprojekter, og de tager 7 år at gennemføre, så vil der til enhver tid være 56 igangværende projekter. Så 54 igangværende projekter svarer til, at der årligt er igangsat knap 8 nye reaktorprojekter. Og dermed skal vi de kommende år regne med, at der hvert år kommer 8 nye reaktorer online.

Hvis hver reaktor er på 1,6 GW, og værkerne kører med en kapacitetsfaktor på 0,9 (det kan de jo måske godt nå op på, når nu der er alt for få af dem), så vil hver reaktor producere 12 TWh årligt. Så de 8 nye reaktorer vil producere 96 TWh/år.

Så den maksimale vækst i årlig produktion, under forudsætning af, at ingen andre reaktorer falder for aldersgrænsen i samme periode (in your dreams…) vil være 96 TWh/år.

Det er jo kun en brøkdel af den årlige vækst i el fra sol og vind, der lige nu ligger omkring 400 TWh/år.

Og hvor sol og vind er eksponentielt stigende, står atomkraft stille. Så om 8 år kommer der nok stadig kun 96 TWh/år online hvert år, mens sol og vind vil være vokset langt forbi en årlig stigning på 400 TWh/år.

Atomkraft ligger i respirator. Vi skal ikke investere i en døende teknologi. Hvis vi skal have atomkraft i Danmark, må atomkraften bevise, at den kan præstere ude i den store verden. Det har den ikke bevist - tværtimod.

  • 30
  • 3

Sagt på en anden måde. Vi skal have infrastrukturer til at lave energi op i hele landet. Nogle lokationer er bedre egnede end andre, men ingen går fri

medmindre de bor i UK!:

Sunak’s approach to climate issues has been mixed. He restored a ban on fracking this week, but told Conservative Party members over his summer leadership campaign that he’ll halt efforts to bring back onshore wind. His new Energy Secretary, Grant Shapps, previously called onshore wind turbines an “eyesore.”

https://www.bloomberg.com/news/articles/20...

[Hvilket vel må være det tætteste(?), man - på (nogenlunde) civiliseret engelsk - kommer en øjebæ? :)]

  • 0
  • 15

Og hvor sol og vind er eksponentielt stigende, står atomkraft stille. Så om 8 år kommer der nok stadig kun 96 TWh/år online hvert år, mens sol og vind vil være vokset langt forbi en årlig stigning på 400 TWh/år.

Det er lidt mere grelt end det.

Der tilføjes 500TWh/år i 2021 og der forventes 700 TWh/år i 2022.

https://imgur.com/a/uYaaxSF

Datakilden er BP, og jeg har taget fra 80 og frem. Golden days var 80'erne med 130TWh/år i snit - VE er i en disruption.

  • 20
  • 3

Hvis vi hvert år igangsætter 8 nye reaktorprojekter, og de tager 7 år at gennemføre, så vil der til enhver tid være 56 igangværende projekter. Så 54 igangværende projekter svarer til, at der årligt er igangsat knap 8 nye reaktorprojekter. Og dermed skal vi de kommende år regne med, at der hvert år kommer 8 nye reaktorer online.

Og efter 40-50 år vil der dermed være installeret omtrent det samme antal reaktorer, som er i drift i dag, hvorefter de gamle falder af nettet i omtrent samme takt som de nye bliver igangsat, så 54 igangværende projekter er kun nok til at holde status quo, mens verdens elforbrug skal tredobles for at opfylde målet om net zero emissions i 2050.

Fra udgangen af 2010 til dato var der konstant mellem 54-71 reaktorer under opførelse med et gennemsnit på 61. Alligevel er der 4 reaktorer færre nettilkoblet i dag end der var ved udgangen af 2010, og det uden at medregne de mange reaktorer, der stadig er nettilkoblede, men ikke har været i drift i 10 år eller mere.

Så 61 reaktorer under opførelse, har altså ikke været nok til at holde status quo mod udfasningen af gamle reaktorer, og nu står vi så foran den helt store pukkel med 238 reaktorer, der alle vil passere 40 års drift inden 2030.

IEA, med hovedsæde i Paris, som altid har været meget optimistiske ift atomkraft, og samtidig ekstremt koncervavative ift sol og vind, forventer, som forudsætning for at opfylde net zero målet, at vind og sol vil stige fra 10% af verdens elforbrug i dag til 69% i 2050, og at atomkraften nok vil vokse, men i ingen af deres scenarier tilnærmelsesvis nok til at følge væksten i elforbrug.

  • 20
  • 2

...i stedet at gøre en sådan beliggenhed økonomisk attraktiv. For eksempel med lavere elpriser eller ejendomsskatter. ..

Jeg har før foreslået, at de berørte ejendomme skal have andele/aktier i de konkrete vindmøller, således beskyttes både salgsværdien samt der opbygges en særinteresse i at 'mine' landmøller drives fornuftigt, og et positivt syn på landmøller skabes.

Ellers er det som nu kun op af bakke, og bliver udsyn- natur- ditten datten. De vanlige og uendelige trætter i lokalsamfundene.

Elpriser eller skatter kan enhver lokalpolitik, borgmestermave eller ny regering pille ved efter ganske få år.. dur ikke.

Og ja, jeg kan godt li' møllerne, også på land. Når en hel befolkning kalder de uendelige store sprøjtede kornmarker og anden monokultur mm. derude natur, motorvejene, kæmpefarmene med siloer o.a. for naturen, så er landmøllerne nu ikke de værste vi har.

  • 9
  • 3

Vind producerer ca. 1% af verdens energibehov og sol producerer tilsvarende 0,8%. De meget højere tal skyldes at vandkraft og biobrændsler er medregnet. Sol og vind er ikke noget man kan regne med det er ustabil energi i lav kvalitet. Det hænger sammen med at det i nogle beregninger er billigt. Det har mange andre ulemper, som affald, alt for højt CO2 aftryk. Ulykkessstatistikkerne for sol og vind halter langt efter kerneenergi, selv om sol og vimd er bedre end biobrændsel og kul, for lige at nævne de værste syndere når det gælder energiproduktion.

  • 1
  • 23

Jeg synes Jan E. Jøgensen har en god pointe her:

Helt enig.

Det almenvælde, som der snakkes så meget om hensyn til, er også ekstremt nærig.

Det er helt urimeligt at folk, der tilfældigvis bor hvor man vil sætte møller op, lave motorvej etc. udover en masse timers besvær og bekymringer, også står tilbage med et økonomisk tab.

Hvis vi som samfund beslutter at der skal flere vindmøller op, så må vi fgm. også betale som samfund. Hvadenten det skal forgå over skatten, eller over elregningen, som måske er mest naturligt, når det gælder vindmøller.

Jeg mener så at betalingen skal falde med det samme, så det ikke er noget, som kan blive et besparelsespunkt, og man med det samme kan få en totalpris, der kan sammenlignes med evt. alternativer.

  • 4
  • 3

Vind producerer ca. 1% af verdens energibehov og sol producerer tilsvarende 0,8%. De meget højere tal skyldes at vandkraft og biobrændsler er medregnet. Sol og vind er ikke noget man kan regne med det er ustabil energi i lav kvalitet. Det hænger sammen med at det i nogle beregninger er billigt. Det har mange andre ulemper, som affald, alt for højt CO2 aftryk. Ulykkessstatistikkerne for sol og vind halter langt efter kerneenergi, selv om sol og vimd er bedre end biobrændsel og kul, for lige at nævne de værste syndere når det gælder energiproduktion.

Sikke noget eklatant atom-proponent vrøvl!

VE udgør mere end Atomkraft målt i nyttiggjort primærenergi. Ganske få promiller af atomkraft bruges til termisk opvarmning - det bruges reelt udelukkende til elektricitet. Tilbageregnes til primær-energi så er Atomkraft faldet bagud og er der overhalet af sol og vind ALENE. Det er lige dokumenteret på disse sider.

Du har endda fået svar fra mig, med PRÆCIS samme ufunderede påstand, alligevel bliver du som en bedre landsbytosse ved med at påstå dine uredelige tal uden dokumentation: https://ing.dk/artikel/16-foerende-forsker...

Se side 10 i rapporten: https://www.bp.com/en/global/corporate/ene...

Inkl. de 25% ekstra som er enden form så udgør det ca 8%. Hydro også 8%. Inkl. Hydro altså 16%.

Atomkraften kun 5-6% blot en 1/3-del.

Vedr. dødsfald igen noget fuldstændigt sludder, atomkraft har 50% flere dødsfald en solenergi. Det er uden Tjernobyls omdiskutterede tal.

https://ourworldindata.org/grapher/death-r...

Kan i ikke snart tage hovedet op af sandet og kigge jer omkring - jeres uredelige påstande hjælper ikke jeres sag.

  • 28
  • 6

Vind producerer ca. 1% af verdens energibehov og sol producerer tilsvarende 0,8%. De meget højere tal skyldes at vandkraft og biobrændsler er medregnet. Sol og vind er ikke noget man kan regne med det er ustabil energi i lav kvalitet.

@ Jesper Løvendahl

Det er direkte usandt ! Der er mange måder at finde verdens energiforbrug på, og alle kilder når frem til at vind/sol producerer over 10% af verdens el. Og det er vel at mærke mere end atomkraft nogen sinde har gjort. https://www.bp.com/content/dam/bp/business... .. VE er i en eksponentiel vækst, 4-5 gange hurtigere end Atomkraft nogen sinde har vækstet i produceret energi (+130TWh/år i 80'erne). Der tilføjes 500 TWh/år til nettet i 2021, og fremskrivninger forventer 700TWh/år i 2022. https://www.bp.com/content/dam/bp/business... .. Det er mig en gåde hvordan man kan være så uvidenðe om et emne, og så ligefrem reklamere med det ved at blande sig i en debat?

  • 21
  • 3

[quote] Kun i kraft af at Japan og Tyskland har lukket en masse kernekraftværker.

Kun i kraft af at atomkraft ikke kunne levere. [/quote] Ikke levere? Ja selvfølgelig kan de ikke levere, hvis du lukker dem. Faktum er, at det var nogle af de mest profitable og veldrevne værker der er er blevet lukket af politiske årsager i USA, Sverige og Japan. Jeg har besøgt Brokdorf i Tyskland, som var et af de mest effektive værker i verden og som bl.a. nogle år havde årsrekort for mest strøm produceret på en reaktor.

  • 8
  • 14

Faktum er, at det var nogle af de mest profitable og veldrevne værker der er er blevet lukket af politiske årsager i USA, Sverige og Japan.

Du nå ikke blande samme høy kapasitetsfaltor og lønnsomhet! De seks siste tyske verkene som legges ned i år og i fjor var nok forholdsvis billige å drifte, men om en tok kostnader for nødvendige oppgraderinger, vil nok regnestykket bli et helt annet!

Du må gjerne legg frem tall for driften og kapitalkostnader og brensel per nå og fremtidige nødvendige investeringer.

Nesten uten unntak er nedleggelser forklart med dårlig økonomi av kraftverkeierne både i USA og Sverige. Men du vet altså bedre?

  • 18
  • 4

Hej Jesper Ørsted

Kun i kraft af at atomkraft ikke kunne levere.

Ikke levere? Ja selvfølgelig kan de ikke levere, hvis du lukker dem. [/quote] Jeg lukkede den ikke. Der var et atomkraftværk der holdt op med at virke og da menneskeheden lærer af sine fejl.

Jeg har besøgt Brokdorf i Tyskland, ....

Jeg har besøgt Cheminova i Danmark, Dachau i Tyskland og et bordel i Japan, skal det så være argument for forurening, udrensning, druk og prostitution?

  • 15
  • 3

Når alt er sagt om vind- og solkrafts fortræffeligheder frem for atomkraft står et spørgsmål tilbage: Hvor skal back-up’en komme fra?

Selv den mest talblinde læser må dog kunne erkende, at nedenstående tal fra 17 vesteuropæiske lande i 2021 gør det klart, at det problem er størrelsesordener større for vind + sol end for kernekraft

Vind+Solar % af elforbrug: Middel; 19 Maks; 48 Min; 4 Stdafv % af middel; 41

Kernekraft % af elforbrug: Middel; 26 Maks; 36 Min; 20 Stdafv % af middel; 13

Er der i øvrigt nogen, der er i stand til at fremlægge regnskabstal for Hornsrev 3 og for Kriegers Flak, så vi kan danne os et reelt indtryk af, hvad off-shore vindkraft koster?

PS. I de sidste 44 timer har fransk vindkraft varieret mellem 2 og 13 GW. Fransk kernekraft mellem 24 og 28 GW. Vindkraften ydede mellem 6 og 27% af forbruget. Kernekraften mellem 50 og 75 % af forbruget.

Eco2mix – Production d’électricité par filière en France | RTE (rte-france.com)

  • 4
  • 14

Hvis de nye er mere effektfulde end dem, der udgår, kan det i hvert fald ikke ses på elproduktionen fra atomkraft. Den har stået stille i 20 år på cirka 2500-2800 TWh/år, afhængigt af hvilken statistik man kigger på.

Tak for indlæg som ikke rigtig gør mig klogere. El fra KK produktion siden 2011 har været uregelmæssig på grund af vandskade corona etc. Det var mere om den samlede mærkeeffekt var øget trods nedgang i antal af reaktorer? Jeg prøver at finde en reaktorfortegnelse.

  • 1
  • 12

Vedr. dødsfald igen noget fuldstændigt sludder, atomkraft har 50% flere dødsfald en solenergi. Det er uden Tjernobyls omdiskutterede tal.

Økonomisk uansvarlig politik har altså også omkostninger, også menneskeliv. Energiprisernes retning er klart et resultat af grønne fantasier, der skulle være den virkelige verdens løsninger. Og det koster - også menneskeliv, når sundhedsvæsen mv. skal holde for.

Coronagalskabens resultater ser vi tydeligt nu, men som et slags stockholmsyndrom, kan ingen se sammenhængen, og forestiller sig at Putin bærer al skylden.

  • 3
  • 21

Når alt er sagt om vind- og solkrafts fortræffeligheder frem for atomkraft står et spørgsmål tilbage: Hvor skal back-up’en komme fra?

2-3 TWh fra biogas (Danske biogasanlæg producerer pt 6,7 TWh) samt 2-3 TWh importeret norsk/svensk vandkraft (vi importerede 8,2 TWh fra Norge i 2020).

Mere skal der ikke til for at fylde hulerne med den kapacitet af vind og sol, Energistyrelsen projekterer for 2035.

  • 18
  • 1

Er der stadig ingen, der kan/vil fremlægge regnskaber for nye off shore møller?

Hvad skal du bruge det til? offshore vind bliver bygget af kommercielle selskaber, i stadig flere tilfælde uden tilskud. Så du kan vel regne med en pris på omkring 40-50 Euro pr MWh. for modne markeder som f.eks. Tyskland, Danmark, Holland og UK. Den pris inkluderer forrentning af den nødvendige kapital. Bevæger du dig udenfor disse markeder er prisen op til 50% højere. Som konsekvens af den nuværende forsyningskrise så kan du forvente at disse priser vil stige de kommende år. Men det vil gælde for alle energikilder.

  • 10
  • 0

Jeg faldt over nedenstående i Børsen: https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/poli...

“Vi er kommet derhen, hvor forventningen er, at kommende havvindmølleudbud ikke vil koste statskassen penge, men tværtimod bidrage til statskassen, fordi dem, der stiller havvindmøller op, er klar til at betale for at få lov til at gøre det,” siger klimaordfører Ole Birk Olesen fra Liberal (atom?) Alliance.

Og Ole Birk Olesen fortsætter på indtægter: “Vi er villige til at acceptere, at der måske ikke kommer så mange penge i statskassen på det her. Men at vi til gengæld får en meget hurtigere udbygning af den grønne strømproduktion i Danmark,”

Her er Sosserne mere nærige, “Det er vigtigt, at vi får vindmøller op så hurtigt som muligt, men vi skal jo heller ikke bare give vores havvindsressourcer væk,” udtaler klimaminister Dan Jørgensen.

Lidt skidt for et par af mine fordomme om Liberal Alliance atom chauvinisme og klimbenægtelse.

En anden interessant info fra Børsen: Vattenfall refereres for "Men beregninger fra energiselskabet viser samtidig, at havarealet, der er afsat til Thor, har plads til både flere og større vindmøller, end staten har lagt op til. Det betyder ifølge koncernen, at der egentligt var mulighed for at opstille op til 2,2 gigawatt havvind på arealet"

  • 11
  • 0

PS. I de sidste 44 timer har fransk vindkraft varieret mellem 2 og 13 GW. Fransk kernekraft mellem 24 og 28 GW. Vindkraften ydede mellem 6 og 27% af forbruget. Kernekraften mellem 50 og 75 % af forbruget.

@ Søren Holst Kjærsgaard

Underligt ? Siger dine egne tal dig slet ikke noget ? Fransk atomkraft har en samlet kapacitet på 63 GW, men yder kun mellem 24 og 29 GW ?

  • 8
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten