Politikere valgte den billigste placering til Danmarks største havmøllepark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikere valgte den billigste placering til Danmarks største havmøllepark

Illustration: Ørsted

Da politikerne sidste torsdag blev enige om en placering af Danmarks største havmøllepark på mindst 800 MW, valgte de Nordsøen fremfor Østersøen - og den placering i Nordsøen, der ved sammenligning giver den billigste vindmøllestrøm.

Læs også: Danmarks næste havmøllepark på mindst 800 MW skal ligge i Nordsøen

Placeringerne og deres indbyrdes rangordning på økonomi fremgår af en finscreeningsrapport - udarbejdet af Cowi. Den undersøger de fire områder, som oprindeligt blev udpeget til placering af store havmølleparker.

De fire områder blev så senere reduceret til to, nemlig Kriegers Flak og Nordsøen.

Læs også: Her kan de nye gigant-havmølleparker ligge

I rapporten kommer man frem til, at den samlede, såkaldte LCOE (Levelized Cost of Energy) vil ligge på 45 øre pr kWh for den valgte placering i Nordsøen Nord (se kort) ud for Nissum Fjord, mens en placering på Kriegers Flak i Østersøen vil give en pris på 47 øre pr kWh.

Større møller sænker prisen

Det er selvfølgelig forholdet mellem priserne, der er interessant og ikke selve kWh-prisen, da den forventes at blive lavere blandt andet på grund af større tilgængelige vindmølletyper. Desuden er der mulighed for at udvide parken op til 1000 MW.

Den endelige pris på strøm fra den store havmøllepark vil dog først blive kendt, når der er fundet en vinder af havmølleudbuddet i 2021.

Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

Priserne er beregnet med en møllestørrelse på 8 MW, mens vindhastighed, parklayout, nettilslutning, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger med mere varierer med placeringen.

Politikerne har valgt »Nord« som placering til den første af tre havmølleparker på over 800 MW. Figur fra screeningsrapport. Illustration: Cowi

Af rapporten fremgår det også, at 100 stk 8 MW vindmøller på den valgte placering vil kunne producere 4264 GWh årligt.

Nok til 900.000 husstande

Efter fradrag for skyggevirkning mellem vindmøllerne på 6 pct. og elektrisk tab med mere på 8,1 pct. ligger den endelig energiproduktion 3.591 GWh om året.

Det svarer til elforbruget i knap 900.000 husstande, der hver bruger 4000 kWh.

Læs også: 25.000 m² solceller og en vindmølle i timen: Vækst i sol og vind skal op i gear

Elproduktionen fra en park på Kriegers Flak ville til sammenligning ligge på 3.460 GWh om året – altså nok til 865.000 husstande.

Rapporten sætter også pris på, hvad det koster at nettilslutte sådan en havmøllepark.

Læs også: Kæmpe kabel til havmøllepark trækkes nu i land

På den valgte placering, Nordsøen Nord, løber de samlede omkostninger til både havbaserede og landbaserede transmissionsanlæg op i 2,82 mia. kroner ud af en samlet investeringsomkostning på 14,0 mia. kroner.

Den tilsvarende nettilslutning af Kriegers Flak ville koste 3,897 mia. kroner ud af en samlet pris på 14,6 mia. kroner.

Læs også: Danmarks største havmøllepark bliver dobbelt så dyr at koble til nettet

Vindhastighederne i de områder, som screeningsrapporten har undersøgt som led i placering af en ny havmøllepark. Illustration: Cowi

Bydere skal også dyste om nettilslutning

Netop nettilslutningen og omkostningen til dette er interessant, da det i Energiaftalen står, at det er ambitionen, at udbuddet for første gang i Danmark også skal omfatte nettilslutningen.

I forbindelse med de andre udbud af havmølleparker har Energinet og dermed alle forbrugere betalt for nettilslutningen.

Læs også: Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel

Politikerne er dog endnu ikke blevet enige om, hvorvidt det rent faktisk skal ske, og hvordan udbuddet konkret skal foregå.

Til efteråret starter forundersøgelser af havbunden ude på den valgte placering. Et arbejde, som Energistyrelsens står for, men som den vindende byder betaler.

Læs også: Ombygget skib holder borerig stille i tre meter høje bølger

Alle deltagere i udbuddet kan gøre brug af informationerne fra forundersøgelserne.

Havmølleparken, der har fået navnet Thor, skal være oppe og snurre mellem 2024 og 2027.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Netop nettilslutningen og omkostningen til dette er interessant, da det i Energiaftalen står, at det er ambitionen, at udbuddet for første gang i Danmark også skal omfatte nettilslutningen.

I forbindelse med de andre udbud af havmølleparker har Energinet og dermed alle forbrugere betalt for nettilslutningen."

  • 12
  • 4

Hvor mange møller (f.eks. 8-10 MW) skal der til for at dække hele DK´s el-forbrug inkl. virksomheder med mere?

Hvis møller så også f.eks. skulle dække hele energiforbruget til varme (el-varme) hvor mange møller ekstra skal der så til?

Disse tal synes jeg er interessante, for så kunne man jo lave et mål om at nå dette, om ikke i morgen, så med tiden.

Vil en større mølle end f.eks. 10 MW være realistisk og et mål, hvorfor, hvorfor ikke?

Hvis nogen kan svare på disse ting, så siger jeg mange tak! :)

  • 11
  • 0

Jo, måske kablet fra møllerne til ???
Men så når kablet frem til de langsgående forbindelser i Jylland ......
Kan de så klare 1.000 MW ? Mon dog de er overdimensioneret i den grad ....

Så det er vel så som så med betaling af “nettilslutning” .....

Hvem har links til den præcise beskrivelse af omfanget ?

  • 3
  • 8

Hvor mange møller (f.eks. 8-10 MW) skal der til for at dække hele DK´s el-forbrug inkl. virksomheder med mere?

Danmarks strømforbrug er ca 45Twh. Så parken dækker 1/10. Det er voldsomt imponerende fra 1 site. Flere af dem.

Alternativt er der strøm til at køre ca 25mia km i elbil. Eller halvdelen at al privattrafik i dk.

Men der skal 2 sådanne parker til at dække energiforbruget ved de planlagte datacentre i dk.

Forøvrigt opløftende at politikerne for en gangs skyld har valgt den økonomisk bedste placering (tør man næsten tro det)

  • 15
  • 1

Brede gennemsnit fra ing.dk artikler. Det er alligevel frygteligt svært at spå om fremtiden.
https://ing.dk/artikel/rapport-datacentre-...

Thomas - COWI, der har lavet den officielle rapport om HSDC operede indtil for 2 uger siden med 6 stk. Siden er den gået 1 ned, da FB Esbjerg er forsvundet. mener det er med tidshorisonten 2030

Om det bliver til 9 stk i 2040 kan jeg godt tvivle på ... Men vi kan jo se i 2030 om hvor stor behovet for udbygningen er frem mod 2040

  • 0
  • 0

Strøm på Sjælland er generelt dyrere end strøm i Jylland. Med en prisforskel på kun 2 øre/kWh virker det mere oplagt at bygge den på Kriegers Flak. De to øre skal nok komme hjem i form af højere salgspriser på strømmen.

Eller rettere, det virker mest oplagt at bygge begge parker... Produktionen af havvindmøller er nu så stor, at det burde være uproblematisk at få møller nok til begge.

  • 14
  • 1

Politikere vælger altid den billigste løsning, de har de gjort i mange årtier, selv hvis det er en meget katastrofal løsning, som beton der kun holder 30 år i en tunnel under hav.

  • 1
  • 7

Ja, begge bør bygges.
Der er set et udbud i Tyskland, hvor merprisen blev nul i forhold til markedspris. Hvad kan der bydes ind med her? Er det alene mer prisen som kan være positiv, nul eller evt. negativ?
Jeg kan godt se det bliver svært at komme på nul, når de estimerede omkostningerne øges med 2,8 mia kr oven i 14 mia kr.

  • 2
  • 1

Netop nettilslutningen og omkostningen til dette er interessant, da det i Energiaftalen står, at det er ambitionen, at udbuddet for første gang i Danmark også skal omfatte nettilslutningen.

Det virker også lidt skørt at transformater og kabel til land skal stå for 20%-27% af budgettet. Hvis møllerne bliver billigere, er det endda en højere andel.

Jeg så den kommentar fra Stiesdal for ikke så længe siden

https://www.youtube.com/watch?v=OeYliTbdO5k

hvor han argumenterer for at manglende industrialisering på offshore har gjort projekterne uforholdsmæssigt dyre.

  • 2
  • 0

Når nu der er enormt meget vindkraft i Tyskland og svenskerne bygger virkelig meget billig landbaseret vind og begge lande lukker fossile regulerbare kraftværker, hvor skal effekten i Danmark komme fra når vinden ej blæser (og solen ikke skinner)?
Norsk vandkraft jo, men ellers - forretningsgrundlaget for regulerbare fossile danske kraftværker forsvinder jo når vindkraften udbygges. Elbilsbatterier kommer ikke i 100000 -vis rundt om hjørnet og har ikke helt små tab ved op- og afladning til nettet.
Det er en løsning på alt og det går nok, men glem ikke at vind- og solkraft ikke kan stå alene og at omkostningseffektiv lagring af strøm ikke findes nu eller inden for den nærmeste fremtid.

  • 6
  • 3

Ja, det er nogle af mulighederne. Det har så en pris, hvilket jeg synes er vigtigt at få med et sted i debatten.
F.eks. udveksling med resten af europa er ikke muligt når England, Holland, Sverige og Tyskland bygger masser af vindkraft. Når vinden blæser vil de også have store overskud.
Datacentre bruger ikke strøm fleksibelt, men konstant.
Kun afgift på fossil strøm har vi indirekte allerede - vi har jo massive subsidier af VE (vind, sol og biomasse).
Gasturbinerne koster penge. Ja ja, blot nogle mia. kr. + drift og vedligthold, men alligevel.

Det er lidt som med elbilerne - ja, de er mere klimavenlige end fossilbiler, men det er langt fra sådan at de er klimaneutrale. Om de så over bilens levetid samtlet inkl. batteri udleder 2/3, ½ eller en anden mængde CO2 mm. ift. en fossilbil er så et interessant spøgsmål, som jeg ville ønske kom mere frem i debatten.

  • 4
  • 5

" Havvindmølleparken, ---, skal være oppe og snurre mellem 2024 og 2027".
Haster det ikke med at få bygget CO2 fri energikilder, her i Danmark?

I andre sammenhæng bliver det hele tiden fremhævet at det haster, men tiden er tydeligvis ikke vigtig, når vi ikke går igang med det samme.

Er der nogen god grund til at vi ikke starter imorgen, på denne havvindmøllepark?

  • 5
  • 2

Jo, men nu skal de jo lige have sat det i udbud og have tilbud hjem....

I øvrigt undrer det mig at man har brugt tid og penge på at få COWI til at regne ud om den ene eller anden placering er bedst, det kunne dem der skal byde på projekterne da lige så godt have gjort, altså så man bare kan vælge den løsning der giver den laveste KWh-pris.

  • 2
  • 2

Er der nogen god grund til at vi ikke starter imorgen, på denne havvindmøllepark?

Da Løkke kom til skrottede han "åbendør" politikken, hvor en række områder på forhånd var forberedt.

Det er ikke helt sort eller hvidt hvad der ville have virket bedst, men der var da nogen som var langt med projekter som de så fik tab på, og nu bliver det aldrig opklaret. https://www.dr.dk/nyheder/politik/regering...

Udover dette er udviklingen jo sådan at teknologien bliver billigere, så længere frister er lig med billigere tilbud.

  • 4
  • 0

I øvrigt undrer det mig at man har brugt tid og penge på at få COWI til at regne ud om den ene eller anden placering er bedst, det kunne dem der skal byde på projekterne da lige så godt have gjort,

Henning - du argumenterer for at 3-4 bydendes omkostninger til at undersøge vindforholdene på siten, er en fornuftig måde at bruge pengene på, når kun en kan få opgaven!

ALLE tilbudsgivere vil lægge den undersøgelse på deres tilbudsomkostninger ..
Så må bygherren hellere selv lave undersøgelse og omkostning, og lade tilbudsgiverne konkurrere på ensartede vilkår.

Det er IKKE en opgave til tømrermestrene i stationsbyen der udbydes ;-)

  • 2
  • 2