Politikere: Uholdbart med høj støtte til biogas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikere: Uholdbart med høj støtte til biogas

Hverken Venstres eller Enhedslistens energipolitiske ordfører er synderligt overraskede over, at biogas kan blive meget dyrt for samfundet, sådan som en omfattende analyse fra Aarhus Universitet har vist.

Analysen, som blev præsenteret i Ingeniøren fredag, dokumenterer, at for eksempel et stort biogasanlæg på majs og gylle alt i alt vil koste samfundet i størrelsesordenen 20 millioner kroner om året, når alle miljø- og økonomifaktorer er regnet sammen. Hvis 50 procent af al gylle skal ind i et biogasanlæg efter denne model, så vil det hvert år koste samfundet op til 1,4 milliarder kroner i tilskud.

Læs også: Forskere: Regeringens plan om biogas af gylle er rasende dyr

Enhedslistens Per Clausen erkender åbent, at biogas er et af de områder, hvor vi får meget lidt energi for pengene:

»Grundlæggende er gylle jo noget tyndt pjask med et meget lille energiindhold, og hvis man skal være ærlig, så handler biogas mere om at løse et miljøproblem for landbruget og dermed støtte svineproduktionen end om at få etableret en fornuftig energiproduktion til en ordentlig pris,« siger han.

Men I var jo selv med til indgå forliget med betragtelig mere støtte til biogassen?

»Ja, men vi accepterede det, fordi det var vigtigt for Venstre, og det var den pris, vi måtte betale for at få Venstre med i energiforliget, som regeringen lagde stor vægt på.« forklarer han.

Han tilføjer, at hans parti samtidig stillede krav om at få udført en række analyser. Analyser, som Per Clausen forventer, vil føre til, at man kigger sig om efter andre og billigere vedvarende energiformer end biogas.

Lars Christian Lilleholt fra Venstre siger direkte til de nye tal, at hvis de holder, så er der behov for, at man holder ekstra øje med økonomien i biogas, og at vi tænker os grundigt om:

»Men biogas ér en anden form for vedvarende energi, fordi den samtidig med energiproduktion løser nogle miljømæssige udfordringer for landbruget. Derfor skal vi give teknologien en chance endnu, selvom den er dyr. Det er endnu en ung teknologi, og den skal støttes i starten, ligesom vi har gjort med andre VE-teknologier,« siger han.

Men er det rimeligt, at støtte til landbruget skal gives over energiregningen?

»Anlægsstøtten til biogassen er heller ikke givet over energiregningen, men fra landdistriktspuljen. Men når det er sagt, så skal prisen på biogas bringes ned, og det skal ske snart. Biogasproducenterne bliver nødt til at vise, at de kan bringe produktionsprisen ned og blive i stand til at konkurrere med andre vedvarende energiformer,« siger han.

Han vil dog ikke sige konkret, hvor Venstres smertegrænse går, men at vi er tæt på:

»Det er uholdbart at blive ved med at køre med så højt et støtteniveau,« siger han.

Ifølge en oversigt fra Energistyrelsen koster nye biogasanlæg, som får støtte ifølge energiforliget 76 øre pr. kWh i gennemsnitlig støtte over 20 år. Det er – bortset fra solceller – den dyreste teknologi. Havvind og landvind ligger på henholdsvis 30 øre og 10 øre pr. kWh fordelt over 20 år.

Klima- energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R) og hans ministerium er i øjeblikket i gang med at udarbejde en række analyser af blandt anvendelse af bioenergi i Danmark. Ifølge Per Clausen har forligskredsen fået at vide, at analyserne vil være klar, så politikerne kan handle på dem i 2014.

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der lavet nogle beregninger på biogas af halm? Det er jo noget af det bedste at lave biogas ud af, og der er meget af det.
Desuden handler dette også om at investere i en mulig fremtid med teknologiske fremskridt, der kan gøre denne miljømæssige handlingsplan til en fornuftig forretningsplan.

  • 0
  • 0

Den måde som der gives teknologispecif støtte skaber mere forvirring end fremskridt. Sidste eksempel er solcelle branchen

Og de beregninger der udføres er svært gennemskuelige og man får tit den tanke at de er udført som bestillingsarbejde.

  • 2
  • 1

Biogassen har jo helt fra starten været tænkt som landbrugs støtte til svineproducenterne , som her kan klemme lidt ekstra penge ud af systemet

  • 5
  • 0

Erfaringerne viser at EROEI ligger på omkring 0,8 til 1,5 alt efter metode og input type. Og uanset, hvordan så økonomien ser ud så er det EROEI som er det vigtige i energiproduktionen og for samfundet.

Men altså halm - det er igen bare at flytte rundt på tingene - mig bekendt så pløjede man førhen halmrester og hvad ved jeg ned i jorden - hvilket berigede jorden. Idag vil man så åbenbart hellere sprede kunstgødning, hvilket jo er produceret af fossile brændstoffer.

Man begynder at tro at det vigtige for politikerne er at vise en øget produktion af brændstoffer fremfor reelle fremskridt.

Husk på at ved produktion af ethanol tæller denne dobbelt op i den samlet Liquids produktion. Først laver man en masse fin diesel/benzin - denne tælles en gang. Så laver man ethanol indirekte af denne diesel/benzin - og så tæller man det med i det samlet budget - UDEN at trække det fra som er blevet brugt. På den måde tegner man et falsk skønmaleri af den samlet liquids prodution - altså BOE. Barrel oil equivalent.

  • 2
  • 0

Det er heldigvis sjældent at man har lejlighed til at se en så usømmelig gang politisk striptease, som beskrevet ovenfor.

I april sidste år havde Ingeniøren en beskrivelse af nogle biogasporjekter, som ganske rigtigt blev omtalt som afsindigt dyre, men Ingeniørens sædvane tro uden konkrete oplysninger. Dem kunne man derimod finde i Jyllandsposten om Sønderjysk biogas og Djurs Bioenergi.

En meget enkel opstilling over forbrug og udbytter viste, at energibalancen med små forskelle fra det ene projekt til det andet så således ud:

Input
Majs 67,5 %
Gylle 32,5 %

Output
Gas 30%.

Outputtet skal ydermere korrigeres for energiforbrug til majsproduktion og transport, samt anlæggenes interne procesforbrug. MAn kan som bekendt ikke drive et gyllegasanlæg uden et særdeles solidt tilskud af anden biomasse.

Lad os endnu engang se på politikernes kommentarer:
”Enhedslistens Per Clausen erkender åbent, at biogas er et af de områder, hvor vi får meget lidt energi for pengene:
»Grundlæggende er gylle jo noget tyndt pjask med et meget lille energiindhold, og hvis man skal være ærlig, så handler biogas mere om at løse et miljøproblem for landbruget og dermed støtte svineproduktionen end om at få etableret en fornuftig energiproduktion til en ordentlig pris,« siger han.
Men I var jo selv med til indgå forliget med betragtelig mere støtte til biogassen?
»Ja, men vi accepterede det, fordi det var vigtigt for Venstre, og det var den pris, vi måtte betale for at få Venstre med i energiforliget, som regeringen lagde stor vægt på.« forklarer han.
Han tilføjer, at hans parti samtidig stillede krav om at få udført en række analyser. Analyser, som Per Clausen forventer, vil føre til, at man kigger sig om efter andre og billigere vedvarende energiformer end biogas.
Lars Christian Lilleholt fra Venstre siger direkte til de nye tal, at hvis de holder, så er der behov for, at man holder ekstra øje med økonomien i biogas, og at vi tænker os grundigt om:
»Men biogas ér en anden form for vedvarende energi, fordi den samtidig med energiproduktion løser nogle miljømæssige udfordringer for landbruget. Derfor skal vi give teknologien en chance endnu, selvom den er dyr. Det er endnu en ung teknologi, og den skal støttes i starten, ligesom vi har gjort med andre VE-teknologier,« siger han.”

SK.s kommentar:
Jeg kan ikke indenfor injurielovgivningens rammer finde dækkende ord til beskrivelse af dansk energipolitiks moralske og intellektuelle niveau.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten