Hverken Venstres eller Enhedslistens energipolitiske ordfører er synderligt overraskede over, at biogas kan blive meget dyrt for samfundet, sådan som en omfattende analyse fra Aarhus Universitet har vist.
Analysen, som blev præsenteret i Ingeniøren fredag, dokumenterer, at for eksempel et stort biogasanlæg på majs og gylle alt i alt vil koste samfundet i størrelsesordenen 20 millioner kroner om året, når alle miljø- og økonomifaktorer er regnet sammen. Hvis 50 procent af al gylle skal ind i et biogasanlæg efter denne model, så vil det hvert år koste samfundet op til 1,4 milliarder kroner i tilskud.
Enhedslistens Per Clausen erkender åbent, at biogas er et af de områder, hvor vi får meget lidt energi for pengene:
»Grundlæggende er gylle jo noget tyndt pjask med et meget lille energiindhold, og hvis man skal være ærlig, så handler biogas mere om at løse et miljøproblem for landbruget og dermed støtte svineproduktionen end om at få etableret en fornuftig energiproduktion til en ordentlig pris,« siger han.
Men I var jo selv med til indgå forliget med betragtelig mere støtte til biogassen?
»Ja, men vi accepterede det, fordi det var vigtigt for Venstre, og det var den pris, vi måtte betale for at få Venstre med i energiforliget, som regeringen lagde stor vægt på.« forklarer han.
Han tilføjer, at hans parti samtidig stillede krav om at få udført en række analyser. Analyser, som Per Clausen forventer, vil føre til, at man kigger sig om efter andre og billigere vedvarende energiformer end biogas.
Lars Christian Lilleholt fra Venstre siger direkte til de nye tal, at hvis de holder, så er der behov for, at man holder ekstra øje med økonomien i biogas, og at vi tænker os grundigt om:
»Men biogas ér en anden form for vedvarende energi, fordi den samtidig med energiproduktion løser nogle miljømæssige udfordringer for landbruget. Derfor skal vi give teknologien en chance endnu, selvom den er dyr. Det er endnu en ung teknologi, og den skal støttes i starten, ligesom vi har gjort med andre VE-teknologier,« siger han.
Men er det rimeligt, at støtte til landbruget skal gives over energiregningen?
»Anlægsstøtten til biogassen er heller ikke givet over energiregningen, men fra landdistriktspuljen. Men når det er sagt, så skal prisen på biogas bringes ned, og det skal ske snart. Biogasproducenterne bliver nødt til at vise, at de kan bringe produktionsprisen ned og blive i stand til at konkurrere med andre vedvarende energiformer,« siger han.
Han vil dog ikke sige konkret, hvor Venstres smertegrænse går, men at vi er tæt på:
»Det er uholdbart at blive ved med at køre med så højt et støtteniveau,« siger han.
Ifølge en oversigt fra Energistyrelsen koster nye biogasanlæg, som får støtte ifølge energiforliget 76 øre pr. kWh i gennemsnitlig støtte over 20 år. Det er – bortset fra solceller – den dyreste teknologi. Havvind og landvind ligger på henholdsvis 30 øre og 10 øre pr. kWh fordelt over 20 år.
Klima- energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R) og hans ministerium er i øjeblikket i gang med at udarbejde en række analyser af blandt anvendelse af bioenergi i Danmark. Ifølge Per Clausen har forligskredsen fået at vide, at analyserne vil være klar, så politikerne kan handle på dem i 2014.
