Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet

Grænseværdien for nogle typer af nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler i det danske grundvand bliver 7,5 gange højere. Det er konsekvensen af en bred, politisk aftale om pesticidbrug, som fredag blev indgået på Christiansborg.

Aftalen giver mulighed for, at midler, som ikke kan godkendes i dag, finder vej til markerne. Det sker ved at indføre en ny test og godkendelse.

Fra 0,1 til 0,75 mikrogram pr liter

Et af punkterne er, at hvis midlets nedbrydningsprodukter ikke udgør en miljørisiko og ikke er sundhedsskadelige, så hæves grænseværdien fra 0,1 til 0,75 mikrogram per liter vand.

Partierne bag aftalen - regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokraterne og De Radikale - betoner i aftaleteksten, at Danmark trods lempelsen stadig vil have en særlig 'høj beskyttelse af grundvandet, som ikke gælder i resten af EU.'

'Endvidere er det Miljøstyrelsens klare vurdering, at de foreslåede ændringer af grænseværdier ikke vil ændre beskyttelsen af grundvand,' står der bl.a. i aftalen.

Det sker ekstremt sjældent, at grænseværdier for kemikalier bliver hævet. Netop grænseværdierne for pesticidrester i grundvandet er i dag politisk bestemt modsat den toksikologiske vurdering, som ligger til grund for at i nogle tilfælde at hæve dem fremover.

Ifølge Ingeniørens kilder har Miljøstyrelsen under forhandlingerne henvist til fem specifikke midler, som efter styrelsens vurdering kan blive godkendt efter de nye regler, men som er forbudt i dag. Landbruget har brug for flere midler, fordi en stadig større andel af ukrudtet på markerne bliver resistent over for de plantegifte, som landmændene i dag benytter.

Den højere grænseværdi og de flere pesticider i landmændenes sprøjter møder kraftig kritik fra de grønne organisationer.

»Flere sprøjtegifte beskytter ikke grundvandet bedre, og det er essensen af aftalen,« siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun er »lodret imod«, at aftalen åbner for at godkende sprøjtegifte, som ikke tidligere har været tilladt i Danmark.

Læs også: Resistent ukrudt i hastig fremmarch på danske marker

Partierne skal senere i år samles for at drøfte en handlingsplan, der skal bekæmpe resistens på markerne. I 2020 skal en ny undersøgelse fastslå, om udviklingen af resistens er bremset eller ej.

Målsætning fra 2012 skal nu først opfyldes i 2020

Den nye aftale ændrer ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ikke ved, hvad han kalder ’den ambitiøse målsætning’ fra den forrige politiske aftale om pesticidforbruget i dansk landbrug. Den aftale indebar, at pesticidernes miljøbelastning skulle sænkes med 40 procent fra 2011 til 2016. Målestokken var et indekstal for pesticidernes miljøbelastning, som blandt andet bygger på salgstal.

Men før der i 2012 blev lagt ekstra afgifter på de mest miljøbelastende sprøjtemidler, hamstrede landmændene kemikalier, som de siden har brugt af. Derfor har indekset i praksis ikke kunnet bruges til at måle udviklingen i miljøbelastningen tidligere.

Læs også: Intet overblik over forurening fra pesticider

I den oprindelige aftale skulle pesticidbelastningen som nævnt reduceres inden udgangen af 2016. Det er nu rykket til 2020, hvor den nye aftale udløber. Partierne mødes dog næste år for at drøfte, om de skal stramme målsætningen.

»Vi holder vi fast i den ambitiøse målsætning om at mindske belastningen fra pesticider. Samtidig er vi ikke bange for at følge anbefalingerne fra internationale forskere om at tillade flere nye pesticider, som ikke skader vores sundhed, grundvand eller miljø,« siger Esben Lunde Larsen i partiernes pressemeddelelse om den nye aftale.

Læs også: Forbud mod Roundup-sprøjtning før høst på vej - men kun på menneskeføde

Ingen af de andre ordførere bag aftalen nævner direkte den forhøjede grænseværdi, men Liberal Alliance har fokus på teknologi i landbruget.

»Ny teknologi skal bringes i spil i arbejdet med at nedbringe pesticidbelastningen, og derfor har det været vigtigt for Liberal Alliance, at vi sætter fokus på sprøjte- og præcisionsteknologi,« siger miljøordfører Carsten Bach.

SF og R: Vi skal ikke sprøjte os ud af problemerne

Den konservative miljøordfører Mette Abildgaard lægger vægt på kontrollen med pesticider, så de hurtigt kan komme af markedet, hvis de skaber problemer for miljøet.

»Vi vil derfor inden 2021 følge op på, hvordan de nye vurderingsprincipper har virket i praksis,« siger hun.

Mens Enhedslisten og Alternativet udvandrede fra forhandlingerne tidligere på ugen, er de tre øvrige partier fra rød blok med i aftalen. De lægger vægt på aftalens ord om at godt landmandskab skal bekæmpe resistent ukrudt.

Læs også: Røde partier går i protest: 'Ny strategi vil give flere pesticider i drikkevandet'

»Det er en mere moderne og ansvarlig tilgang at bruge for eksempel sædskifte til at undgå resistens fremfor at ville sprøjte sig ud af problemerne,« siger De Radikales Ida Auken. Hun bliver suppleret af SF's Trine Torp.

»Vi er glade for principperne for godt landmandskab skal være udgangspunktet for en handlingsplan mod resistens, sådan at ændrede dyrkningsmetoder kan føre til mindre brug af pesticider,« siger SF-ordføreren.

Landbruget: Vi har 100 færre aktivstoffer end vores nabolande

Landbrugets organisation, Landbrug & Fødevarer, tager imod den nye aftale med kyshånd, fordi den vil give flere forskellige sprøjtemidler at vælge imellem,

'Landbruget har længe kæmpet for at få adgang til flere midler, for at kunne bruge de rigtige midler, hvilket i sidste ende fører til et mindre brug,' skriver organisationen i sin pressemeddelelse. Den nævner, at danske landmænd har 100 færre godkendte aktivstoffer til rådighed end konkurrenterne i vores nabolande.

»Vi vil med flere midler bruge mindre, det er godt for både landmændene og miljøet,« siger administrerende direktør Karen Hækkerup.

Naturfredningsforening: Flere sprøjtegifte beskytter ikke grundvandet bedre

Helt, helt anderledes ser både vandværkerne og Danmarks Naturfredningsforening på aftalen.

Naturfredningsforeningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, ser tilbage på de 20-30 år, hun efter eget udsagn har beskæftiget sig med sprøjtemidler, miljø og beskyttelse af grundvand.

»Der er reelt aldrig taget fat på at bringe forbruget derned, hvor det er politisk aftalt, at det skal være,« siger hun.

»I stedet ændrer vi løbende opgørelsesmetode. Hver gang det sker, går der tre-fire år, inden man kan opgøre udviklingen sikkert i den. I den periode kan man ikke rigtigt gøre noget. Man venter så at sige på, at det ikke virker. Når så det er dokumenteret, så ændres opgørelsesmetoden igen,« sukker hun.

Vandværkerne: Folk vil ikke have rester af sprøjtemidler i deres vand

Vandselskabernes organisation, Danva, fremhæver også, at målet for at nedbringe antallet af gange, landmændene kører ud med sprøjten, helt enkelt er sløjfet.

Læs også: Pesticider i hver fjerde drikkevandsboring

Seniorkonsulent Claus Vangsgaard er, som han konstaterer, »ret loren« ved udelukkende at måle et indekstal for miljøbelastningen. Det inkluderer påvirkningen af sundhed for både mennesker og dyr.

»Men når det gælder grundvandet, så handler det om, hvor mange gange landmanden kører over marken med sprøjten. Der skal køres så få gange som overhovedet muligt. Ellers stiger risikoen for problemerne med nedsivning, for eksempel i forbindelse med regnskyl,« forklarer han.

Vandværkerne er desuden stærkt kritiske over for at have grænseværdien for nedbrydningsprodukter i grundvandet.

»Det kan godt være, man ikke kan bevise, at der er sundhedsskadelig effekt, men forbrugerne vil ikke have dem. Folk vil ikke drikke rester af sprøjtemidler - selv ikke, hvis det bliver sagt, at de er uskadelige,« fremhæver Claus Vangsgaard.

Landbrugets problem fremgår jo tydeligt af ovenstående :

"Landbruget har brug for flere midler, fordi en stadig større andel af ukrudtet på markerne bliver resistent over for de plantegifte, som landmændene i dag benytter."

Er løsningen på problemet så virkelig :

Nå, vi skal altså bare have nogen flere "midler" at vælge i mellem, samt samt hæve grænsen for hvor meget
man må sprede pr. kvadratmeter ?

Vores børnebørn må da rulle med øjnene, når de læser denne artikel om x antal år . . .

Med fare for at virke lummer og at blive blacklisted her på ing.dk,
vil jeg lige affyre følgende gamle, men stadig eviggyldige skurvogns vittighed :

Hvordan dyrker mænd Økologisk sex ?

De lader da bare være med at sprøjte . . . .

Go´weekend

\Petter

  • 23
  • 6

"Netop grænseværdierne for pesticidrester i grundvandet er i dag politisk bestemt modsat den toksikologiske vurdering, som lægger til grund for at i nogle tilfælde at hæve dem fremover."

Ligger eller lægges? Okay, det er kun grammatikforbistring.

Men det er et alvorligt problem at politikerne skal vurdere grænseværdier, især på pesticider, som måske ikke engang bruges endnu herhjemme. Hvordan kan de forresten så vide noget om, hvordan det over tid vil udvaskes i vores allesammens grundvand? Og hvordan det vil påvirke endnu ufødte mennesker og dyr?
Mennesker lever generelt længere end dyr, så virkningen på flora og faune kan let undervurderes. Når man overvejer påvirkningerne af miljøet over tid. De tager nok noget længere end det gennemsnitlige folketingsmedlems tid på taburetten!

Der var engang noget, der hed "malersyndrom" (uden sammenligning i øvrigt!). De der malere arbejdede under nogle (særdeles vilkårligt fastsatte viste det sig) grænseværdier. Men de var nok bare dovne og fordrukne. (Som en kendt læge sagde).

Det her er uhyggeligt, hvordan gik det egentligt til, at erhverv, der efterhånden i indtægter og antal ansatte betyder meget lidt, må forurene så meget det kan- og smitte så meget det vil (MRSA), uden at skulle leve op til nogen somhelst ansvar?
De der sprøjtefrie bræmmer vil heller ikke blive udvidet, som det ellers var lovet.

Mvh
Tine (30 mio. svin stemmer altså ikke, men man fristes efterhånden til at tro, de gør det!)

  • 34
  • 9

Jeg er decideret skuffet! Man fristes til at sige "klaphatte"...
Jeg er overbevist om, at jeg kan lave en lille enhed, der kan sættes op på vandtilledningen og tilsætte op til grænseværdierne af de "ufarlige pesticider" etc.. Så kan de (uhyggeligt mange) politikere, der synes at højere grænseværdier er fornuftige, få lov at prøve sådan en i deres husstande. Mon ikke det ville få dem til at genoverveje engang?

Personligt er jeg stor tilhænger af forsigtighedsprincippet - og hvis man bliver nødt til at hæve grænseværdier for at kunne sprøjte mere gift ud, er der for mig at se et eller andet helt galt med retningen!

  • 15
  • 10

Grunden til at der er behov for nye midler, skyldes at der er udfaset mange midler hvor miljøstyrelsen har vurderet at der var en miljømæssig risiko ved.
De midler der er tilbage er ofte i "familie" med hinanden, opstår der resistens ved det ene middel, vil der ofte også være resistens ved et andet middel.

Det er heller ikke sært at folk bliver forvirrede, når selv Ingeniøren oplyser tal der ligger langt fra det reelle. Ingeniøren oplyser at det drejer sig om en grænseværdi på 7,5 mg når det i virkeligheden er 0.75µg= 0.00075mg/l.

  • 7
  • 8

Anders Frederiksen. Det er stadig forsigtighedsprincippet der anvendes. De midler der må anvendes, har en giftighed der er mindre bordsalt.
Der er bestemt ikke tale om at køre mere "gift" ud. Det drejer sig om at undgå at lukke en enkelt boring fordi en prøve er over det der kan detekteres.
Hvis Round up f.eks ikke måtte anvendes, ville man som på de økologiske landbrug være nødt til at stubharve 3-4 gange efter høst for at undgå opformering af kvikgræs. Dette vil jo øge forbrændingen af fossil brændsel med her af følgende stigning i C02 udledning og partikelforurening. (Er det 17.000 mennesker der dør heraf om året?)
Desuden øges udvaskningen af kvælstof ved stubharvning. Desuden kan man jo så ikke have efterafgrøder.

  • 14
  • 17

Miljøstyrelsen konstaterede i en pressemeddelelse for et par uger siden, at mange af landets forhandlere og importører af pesticider overtræder reglerne. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fandt både pesticider, der ikke længere må sælges i Danmark og ulovlige udenlandske pesticider. Men nu blev der så ryddet op - ved at lovliggøre ulovlighederne.

  • 19
  • 4

Salg til andre end landbrug!

Desuden har miljøstyrelsen indført nye regler om tidbegrænsede godkendelser. Så selv om aktivstoffet er det samme i de "nye" midler så udløber midlerne. Landbruget har en app til at holde styr på reglerne, for der er ingen der kan huske listerne udenad. Butikkerne kan med fordel bruge den app.
Da der er tale om lageropgørelse, må det nødvendigvis jo ikke være tale om ulovligt salg, men i de fleste tilfælde ulovlig opbevaring. Just telling ya.

  • 5
  • 10

Salg til andre end landbrug!

Miljøstyrelsen oplyser selv at halvdelen af de konstaterede lovovertrædelser i forbindelse med Miljøstyrelsens kontrolbesøg hos forhandlere af pesticider var landbrugsrelaterede. Samt påpeger, at da midlerne i handlen til private er fortyndede i modsætning til de koncentrerede midler, som sælges til erhvervskunder, er det derfor er mere miljøfarligt, når reglerne ikke overholdes blandt forhandlere til blandt andre landmænd.

  • 14
  • 2

Kan ing.dk stå inde for at en grænseværdi 7,5 gange højere på ikke-skadelige stoffer er det samme som "politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester". Det er desværre en vane for ing.dk at benytte manipulerende vinkler på landbrugsstoffet.
Så vil jeg også anholde brugen af ordet gift i sprøjtegift og plantegift. Hvad er det gift for ? Det er for det første ikke gift for afgrøden. Så må den kritisk seriøse tilgang til stoffet være at spørge, hvad er det så heller ikke giftigt for ? Ing.dk's holdning ser derimod ud til at være, er det gift for én ting er det gift for alt.

  • 8
  • 11

Det er tilladt at læse!
I 2016 besøgte Kemikalieinspektionen bl.a. byggemarkeder, planteskoler, havecentre og grovvareforhandlere, der opbevarer og videresælger bekæmpelsesmidler til både privat og erhvervsmæssig brug.

Så med mindre der kommer en opgørelse hvor overtrædelserne specificeres, kan der konkluderes meget lidt, det er kun spekulationer. Læses hvad ministeren råder de handlende til, så er det opgørelse over hvad der opbevares i giftrum. Jævnfør hvad jeg skrev om de nye regler mht. de nye korte "klistermærke"-godkendelser.

Ang. giftrum til opbevaring:
"Hvad er giftige stoffer og blandinger?
Generelt er der tale om stoffer og blandinger mærket med piktogrammerne ”dødningehoved” og ”eksploderende mand”, der skal klassificeres som:
∙ giftige eller meget giftige (R23, R24, R25, R26, R27 eller R28 med eller uden R39) i hht. klassificeringsbekendtgørelsen
eller
∙ akut toksiske i kategori 1, 2 eller 3 (H300, H301, H310, H311, H330 eller H331) i hht. CLP forordningen
∙ specifik målorgantoksicitet i kategori 1, ”STOT SE 1”, (H370) i hht. CLP forordningen"
http://mst.dk/media/mst/67297/MST_Giftstof...

  • 2
  • 7

Viggo, du har ret i, at der er fejl i tallene i artiklen - men det er så også det eneste, du
har ret i.
I overskriften står, at politikerne tillader 7,5 gange flere kemirester. Det gælder så godt nok ikke for alle, men for de specifikke stoffer, er faktoren rigtig.
"Fra 0,1 til 0,75 mg pr liter" står der i en afsnitsoverskrift. Det er forkert! Nede i afsnittet står: "fra 0,1 til 0,75 mikrogram" som er korrekt.
Men, Viggo: Du skriver: "Ingeniøren oplyser at det drejer sig om en grænseværdi på 7,5 mg ..." og det er ikke korrekt. 7,5 mg er ikke nævnt i artiklen - og det er i øvrigt ikke en koncentration, men en mængde. Du laver så til sidst en pædagogisk omregning fra mikrogram til mg/l.
Mange fejl er ikke meningsforstyrrende - og de får da også tit lov at stå upåtalte. Hvis man imidlertid påpeger andres fejl, må man anstrenge sig for at være helt præcis. Ellers bliver det sidste værre end det første. Jeg håber mit indlæg er fri for meningsforstyrrende fejl.

  • 3
  • 0

Et kemikalie der ikke er vurderet til at være farligt i dag, kan godt vurderes til at være farligt i morgen.

Historien er fyldt med grimme eksempler på "ufarlige" sprøjtegifte som senere viste sig at være knap så uskyldige.

DDT er et klassisk eksempel på et "ufarligt" kemikalie som ikke var så uskyldigt alligevel.

Hvorfor skal vi risikere kvaliteten af vores grundvand, blot for at holde liv i landbruget?

Jeppe N

  • 11
  • 1

Ja, Jan midlerne testes på forskellig måde. men i princippet er der ikke grund til at teste deres giftighed over for mennesker, da man allerede i 1985 har fastsat en grænseværdi for drikkevand. Den er fastlagt som den detektionsgrænse man dengang kunne klare for de fleste af midlerne. Hvorfor? Fordi man ikke ville have gift i drikkevand! Da grundvand i Nordeuropa anvendes som drikkevand efter "simpel vandbehandling" (beluftning og filtrering) er det logisk at stille samme krav til grundvandet. Derfor laves der en masse undersøgelser af stoffernes nedbrydning og binding i jorden. For at midlerne ikke skal kunne nå grundvandet i koncentrationer over grænseværdien skal de nedbrydes meget hurtigt og/eller bindes hårdt til jordskelettet/humuspartikler. For de mest brugte sprøjtemidler vil koncentrationen i grundvand blive ca. 1000 x grænseværdien, hvis der ikke sker nedbrydning og adsorption. Med andre ord skal 99,9 % af normal dosis nedbrydes, hvis grundvandet, der dannes under marken skal overholde grænseværdien.
I direktivet har man indskrevet, at grænseværdien også gælder relevante metabolitter. Det er termen "relevante" man kan strides om. Når stoffer nedbrydes til CO2 og H2O eller lignende stoffer, der forekommer naturligt overalt i miljøet, kan man sagtens blive enige om, at de er irrelevante, men når store organiske molekyler ændres på en enkelt plads, så er det ganske vist et andet stof, men mange af os vil mene, at stoffet skal rubriceres som relevant nedbrudningsprodukt og underkastes samme regler som moderstoffet(sprøjtemidlet). F.eks. BAM, der dannes ved nedbrydning af Prefix - og er det i grundvand mest fundne stof fra gruppen "sprøjtemiddel eller relevant metabolit".

  • 11
  • 0

"Landbruget har brug for flere midler, fordi en stadig større andel af ukrudtet på markerne bliver resistent over for de plantegifte, som landmændene i dag benytter."

Det sørgelige er at det lader til at være alment accepteret at problemet med resistens skal løses med flere kemikalier - både i kød og planteproduktion.

Det grundlæggende problem er jo at planterne udvikles/forædles/gen-modificeres til at have behov for al den kemi. Det er jo ikke tilfældigt at f.eks. Monsanto sælger både afgrøderne og den kemi der skal til for at planterne kan overleve og producere maksimalt. Når en afgrøde bliver angrebet af en ny sygdom eller en ellers uskyldig ukrudtsplante pludselig bliver resistent, så står de store producenter klar med Afgrøde 2.0 og Kemikalie 6.5. Gamle robuste (og lavere ydende) sorter er en niche, og jeg vil tro der foregår størrelsesordener mere "udvikling" indenfor kemikalie-afhængige afgrøder end for økologiske afgrøder.

Et andet problem er at nye afgrøder udvikles med henblik på de egenskaber, der er økonomisk mest attraktive - f.eks. højt indhold af protein (for verden vil have mere og mere protein!). Mens andre gavnlige egenskaber risikerer at forsvinde i processen, fordi de ikke værdsættes.

Det er ikke en naturlov at afgrøder og husdyr SKAL behandles med kemi - det er en politisk beslutning, hvor virksomhederne udvikler dét der er flest penge i, og laver en masse lobby-arbejde for at fortsætte med dét de er gode til. Men hvis f.eks. EU forbød sprøjtegift, så ville investeringerne jo flytte til udvikling af økologiske afgrøder og sikkert give et boom i robotteknologi til landbruget. Men så længe vi bare kan hælde mere kemi på vores fødevarer, så er det selvfølgelig det letteste. Så kan vi jo altid blive førende i drikkevandsrensning, når man engang erkender, at det måske ikke var så smart alligevel.

  • 9
  • 2

I direktivet har man indskrevet, at grænseværdien også gælder relevante metabolitter. Det er termen "relevante" man kan strides om.
......
F.eks. BAM, der dannes ved nedbrydning af Prefix - og er det i grundvand mest fundne stof fra gruppen "sprøjtemiddel eller relevant metabolit".

I de andre EU-lande tolkes relevante metabolitter, som et stof der giftigt. Ligner det andre simple forbindelser som salte og naturligt forekommende stoffer, måles der ikke efter dem.
I andre lande er iltet grundvand det samme som overfladevand, så målinger i rodzonen, giver ikke måling af grundvand. Hængende grundvand i 30 cm er efter EU, heller ikke grundvand.

Lige det eksempel med fund af BAM, er fra et middel der ikke har været brugt af landbruget.
Det samme gælder tungmetaller og opløsningsmidler, men det er mest fra byerne og industri de findes.

  • 0
  • 4

Et andet problem er at nye afgrøder udvikles med henblik på de egenskaber, der er økonomisk mest attraktive - f.eks. højt indhold af protein (for verden vil have mere og mere protein!). Mens andre gavnlige egenskaber risikerer at forsvinde i processen, fordi de ikke værdsættes.

Vær lidt konsekvent! Spis grød af ukrudtsfrø, som før agerbruget. For efter den "ekspertviden", så er planteforædling og naturvidenskab jo lige til inkvisitionen.

Det er måske lidt uvenligt svar, men prøv at læse noget om emnet før lommefilosofi annammes.

  • 0
  • 7

Økologi vil ikke kunne mætte 7.000.000.000 mennesker - så i stedet for debatten om konventionel landbrug var det måske bedre at debattere hvorledes man nedbringer antallet af børnefødsler.

  • 1
  • 11

Så må du lige nævne hvilke lande, der bruger den definition, du beskriver. Hvis definitionen skulle være nedbrydningsprodukter, der er giftige, hvordan afgør man så hvilke stoffer, der er giftige?

Hvad der er grundvand, bliver vi øjensynlig ikke enige om, men vi kan vel være enige om, at det vand, vandværkerne pumper op af deres boringer er grundvand? Og det er det vand, der bliver analyseret og leveret som drikkevand. Og det er grænseværdien for dette vand, man hæver for visse stoffer.

Definitionen af grundvand er uden betydning - det er kun en kamp om benævnelse af visse prøvesteder i varslingssystemet. Varslingssystemet har i hvert fald vist, at det ikke overestimerer nedsivningsrisikoen generelt. Flere af de stoffer, der findes i vandværkernes boringer, er ikke fundet problematiske af varslingssystemet.

Prefix er brugt til behandling gårdspladser og stier. Det er ikke brugt i marken, men selvfølgelig er det brugt både i by og på land - til gårdspladser. Eller har DLG reklameret helt forgæves i landbrugets blade? http://www.organictoday.dk/saet-konen-til-...

  • 7
  • 0

Definitionen af grundvand er uden betydning - det er kun en kamp om benævnelse af visse prøvesteder i varslingssystemet. Varslingssystemet har i hvert fald vist, at det ikke overestimerer nedsivningsrisikoen generelt. Flere af de stoffer, der findes i vandværkernes boringer, er ikke fundet problematiske af varslingssystemet.

Prefix er brugt til behandling gårdspladser og stier. Det er ikke brugt i marken, men selvfølgelig er det brugt både i by og på land - til gårdspladser. Eller har DLG reklameret helt forgæves i landbrugets blade?

Nu er definitionen af grundvand ikke uden betydning. For den bruges også ifm. nitratdirektivet. Vi er sikkert enige om at det vand de fleste af os drikker er grundvand, derfor er det vigtigt at kende grundvandets tilstand. Varslingssystem for kemikalier bør ikke blandes med prognose for nitratudvikling.
Derfor er det vigtigt at der er fuld åbenhed om alle målesteder, data og databehandling. Modelberegninger skal ledsages af usikkerhedsangivelse. Ellers er det fuld åbenhed eller kassation.

Nu var der forholdsvist få gårde, hvor der blev brugt kemi på de befæstede arealer. Mange gårdspladser blev fyldt med grus eller belagt med asfalt o.lign.

  • 2
  • 5

BAM, er fra et middel der ikke har været brugt af landbruget

Hvis du skal manipulere ordentligt, så brug en mere præcis formulering som fx et middel der ikke blev brugt til landbrugsproduktion. For du ved jo godt, at den slags blev grovsolgt OGSÅ til landmænd, der brugte det mindst lisså ihærdigt som alle andre på deres store gårdspladser og lignende. Du behøver altså ikke hvidvaske branchen ud over enhver rimelighed - vi er en del der voksede op på landet, da sprøjteriet tog fart, og vi kan godt huske.

  • 7
  • 1

For du ved jo godt, at den slags blev grovsolgt OGSÅ til landmænd, der brugte det mindst lisså ihærdigt som alle andre på deres store gårdspladser og lignende. Du behøver altså ikke hvidvaske branchen ud over enhver rimelighed - vi er en del der voksede op på landet, da sprøjteriet tog fart, og vi kan godt huske.

Landbruget bliver da heller ikke hvidvasket mere end hele resten af samfundet. Men der er langt til at tage hele skylden for et middel der statistisk ikke finder vej fra landbrugets gårdspladser til vandværket, med mindre det er gårdens eget vandværk. Jeg nævner blot, at det ikke er brugt konsekvent på alle gårdspladser blot fordi det var en mulighed. Jeg har set flere gårde, med hver deres løsning på de befæstede arealer. Storforbruget har været omkring jernbanerne, hvis det skal sættes i relief.

Iøvrigt så findes ordet grovsolgt ikke, er det en talstørrelse? Groft skøn? Så hvem manipulerer?

  • 1
  • 8

Av Tom Paamand, du skal passe på med at bruge ordet manipulation. Det rigtige citat var;

"Lige det eksempel med fund af BAM, er fra et middel der ikke har været brugt af landbruget.
Det samme gælder tungmetaller og opløsningsmidler, men det er mest fra byerne og industri de findes."

Det var omtrent den modsatte betydning af det, du fik ud af citatet, ved at klippe det til.

  • 1
  • 3

Ja, velkommen til landbrugets uhæmmet ønske og forbrug. De må være henrykt for, at næsten alle politikere lader sig stryge med hårene. En glidebane, der får alvorlige konsekvenser for vore efterkommere.
Og alt dette for landbrugets ønsker om mere mammon. Uha.

  • 7
  • 3

Vær lidt konsekvent! Spis grød af ukrudtsfrø, som før agerbruget.

OK, så eneste alternativ til konventionelt kemikalie-baseret landbrug er at spise ukrudtsfrø? Med den form for argumentation, så kan jeg godt forstå hvis du har svært ved at forestille dig et alternativ til det konventionelle.

For efter den "ekspertviden", så er planteforædling og naturvidenskab jo lige til inkvisitionen.

Jeg argumenterer jo netop for at planteforædling og naturvidenskab skal løse problemet, men så længe hovedparten af udviklingen sker inden for det konventionelle, så er det jo dér man vil være i front. Men det er som sagt en politisk beslutning at tillade pesticider - ligesom det er en politisk beslutning at forbyde dem.

... prøv at læse noget om emnet før lommefilosofi annammes.

Jeg synes nu det er ganske faktuelt, det jeg skriver, så jeg forstår ikke helt hvor du mener, det bliver "lommefilosofisk". Og problemet er jo netop at jeg læser en del om "emnet", hvilket bare gør mig mere og mere bekymret. Det er faktisk først i de senere år gået op for mig hvor uappetitlig moderne fødevareproduktion i virkeligheden er. Og argumentet om at der ikke findes et alternativ til den nuværende udvikling med øget brug af pesticider er jeg desværre helt uenig i.

  • 5
  • 2

Grænseværdierne i drikkevand er 0 og er der noget skal det renses. så det kan godt blive meget dyrt for vandværkene og dermed forbrugerne. Så luk i stedet de danske landbrug for de køre kun pga støtten de får

  • 3
  • 3

Så hvis round up lidt mindre giftigt end bordsalt er det da også død giftigt og hvorfor bruger i så ikke bordsalt i stedet for round up for det er da meget billiger ?

  • 6
  • 2

Jeg argumenterer jo netop for at planteforædling og naturvidenskab skal løse problemet, men så længe hovedparten af udviklingen sker inden for det konventionelle, så er det jo dér man vil være i front. Men det er som sagt en politisk beslutning at tillade pesticider - ligesom det er en politisk beslutning at forbyde dem.

Planteforædling har vi haft i længere tid. Teknik og viden har forbedret forædlingen, særligt de matematisk statiske redskaber. Desuden har vi sortsafprøvning og certificering hvor flere egenskaber testes. Kulturteknik er heller ikke sket uden udvikling de sidste 50 år.
Der er ikke noget der heder konventionel forædling eller konventionel kulturteknik.

Hvis det skal være en politisk beslutning, at forbyde pesticider, skal det så ikke til afstemning? I EU?

  • 0
  • 4

Der er ikke noget der heder konventionel forædling eller konventionel kulturteknik.

Det påstår jeg heller ikke. Men min påstand er at hovedparten af forædling/GMO sker med konventionelt landbrug for øje, hvilket betyder at man fremavler en afhængighed af pesticider fordi de nye planter er så sårbare.

Mennesket har forædlet planter og dyr i tusindvis af år - men brugen af pesticider er mindre end 100 år gammel. Så jeg siger ikke at man skal stoppe med at forædle eller gen-modificere, men mit ønske er at man bruger den viden og teknologi vi har til rådighed til at undgå behovet for pesticider fremfor at skabe en større afhængighed af dem.

Hvis det skal være en politisk beslutning, at forbyde pesticider, skal det så ikke til afstemning? I EU?

Det har desværre lange udsigter når det kommer til politiske ændringer (i rigtig retning) på dette område, og især med en så magtfuld landbrugslobby. Jeg har langt større tro på at forbrugerne (og især forældre) mister tilliden til konventionelt landbrug, hvilket gør at flere landmænd omlægger helt eller delvist til økologi. Og hvis holdningen blandt befolkningen skifter markant, så skal politikerne nok følge efter.

  • 6
  • 1

Så jeg siger ikke at man skal stoppe med at forædle eller gen-modificere, men mit ønske er at man bruger den viden og teknologi vi har til rådighed til at undgå behovet for pesticider fremfor at skabe en større afhængighed af dem.

Nu har planteforædlingen længe ikke været rent national, men derimod regionalt i Europa og globalt orienteret. Der er forædlere til den efterspørgsel der er og efterspørgslen meget differentieret.
Måske er det økologer der vil køre på frihjul overfor planteforædlerne, ligesom overfor dronningeavlerne(indenfor biavl). Mht. gødningen, så aftager økologer konventionel gylle, det skal måske også ophøre?
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9...

  • 1
  • 4

Hvis det skal være en politisk beslutning, at forbyde pesticider, skal det så ikke til afstemning? I EU?

Ikke nødvendigvis!
Hvis forbrugerne fortsætter med at bruge fødderne til at stemme økologien ind og konventionelt landbrug ude så vil landbrug der er afhængige af pesticider og medicin forsvinde af sig selv.

P.S. Tak for link til: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9... Hvor underrubrikken fastslår: "Økologerne er hele vejen i deres produktion dybt afhængige af os konventionelle, vidensbaserede producenter." citat slut

Den håbefulde landmand fastslår med adskillige gentagelser at konventionelt kemi- og medicin-baseret landbrug er vidensbaseret.

Den åbenlyst desperate Jens Barsøe og "Bæredygtigt Landbrug" håber så formodentlig at Jyllands-Postens læseren drager den idiotiske slutning at den stadigt mere populære økologiske fødevareproduktion ikke er baseret på viden.

Imidlertid kan enhver læse sig til at der har været drevet landbrug her i landet i godt 6000 år, og kan efterfølgende undres over hvordan det er gået godt i så mange tusinde år. I følge Jens Barsøe helt uden viden og uden et stort giftskab med hængelåse, korslagte knogler og dødningehoveder.

  • 6
  • 2

Hvis forbrugerne fortsætter med at bruge fødderne til at stemme økologien ind og konventionelt landbrug ude så vil landbrug der er afhængige af pesticider og medicin forsvinde af sig selv.

Det er bare ikke det der sker. Afsætningen for økologiske produkter er måske stigende, men det er fra et lavt niveau til et lidt højere niveau. Økologi må stadig betragtes som en niche.
At økologer er afhængig af gødning udefra, viser jo ikke bæredygtighed på bedrifterne. At der i de fleste butikker sætter prisen ned på økologiske varer, er fordi udbuddet er større end efterspørgselen.
Det sker ofte, her i det jydske, at økomælk sættes ned fr 8-9 kr/l til 3-5 kr/l. Mejerierne har også solgt økologisk mælk som alm. mælk, fordi efterspørgslen ikke har været der. Nej der er lang vej, før økologi overhaler almindeligt landbrug. Endnu længere hvis vi ser på biavl, med mindre økologerne vil nedlægge al Dansk biavl. Det er lettere at sælge udenlandsk honning som økologisk end dansk honning, fordi Danmark tolker striksere end resten af EU. Ja økologer hader danske biavlere, idet reglerne tilgodeser grossisterne.

  • 2
  • 4

Nej der er lang vej, før økologi overhaler almindeligt landbrug

Desværre hr Damgaard trods opremsningen der mere ligner forhåbninger end fakta, kan det almindelige kemibaserede landbrug nedlægges meget hurtigere end det nu foregår.
Heri er også indregnet alle skandaler som konventionelt landbrug af uransaglige grunde selv forestår.
(læs eventuelt de sidste 40 års avisforsider)

Tager vi de 10 milliarder konventionelt landbrug får af staten som hurtigt gives videre til pengeudlånere og kemikalie pushere, og dertil lægger til de 10+ milliarder som latterligt billig kød og mælk koster landets sundhedssektor er der rigeligt til at gøre økologiske fødevare billigere end kemibaserede.

Det bedste der kan siges om landets kolossale statsstøttede underskudsgivende sygdomsfremkaldende stærkt forurenende animalske produktion er at den holder fødselstallet nede, sundhedssektoren på overarbejde og statskassen tom.

  • 5
  • 4

Den kulsorte regering kaster gaver i grams for at komme finanssektoren til hjælp, som har 350 milliarder + i klemme i det ekstremt dysfunktionelle og kapitalintensive landbrug, alt imens at det økologiske landbrug stortrives:


En værre gang vrøvl.
De gældende grænseværdier for pesticidrester er så lave, at det ingen effekter har på forbrugerne.
I drikkevandet tillades feks. 20-50 gange større mængder af tungmetaller såsom arsenik, uran, nikkel mmfl.
Det burde være almen viden for alle i landbrugslandet Danmark, at hovedparten af lukkede vandboringer skyldes kemiske stoffer, som stammer fra kilder udenfor landbruget.
At Ella Bishop ikke har lært det endnu efter 30 år burde være en undtagelse, men mange indlæg synes at tyde på, at hun ikke står alene med sine sære synspunkter.

  • 3
  • 7

Her er tal fra Danmarks Statistik vedrørende Økologisk andel af samlet forbrug (fødevarer og drikkevarer).
Tallene er fra 2014.

Her er fortsætter succesen:

http://www.lf.dk/aktuelt/nyheder/2016/apri...

lf.dk beretter at ifølge den officielle statistik voksede salget af økologiske varer med 12 procent fra 2014 til 2015
Landbrug & Fødevares økologichef Kirsten Lund Jensen forventer en lignende stigning i 2016.

Børsen d. 21. april fortæller at Merkurbank ikke taber penge på udlån til landbrug. Hvor mange banker kan prale med det!

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11...

  • 1
  • 1

Imidlertid kan enhver læse sig til at der har været drevet landbrug her i landet i godt 6000 år, og kan efterfølgende undres over hvordan det er gået godt i så mange tusinde år.

Opfindelsen af Haber-Bosch syntesen til ammoniakfremstilling i begyndelsen af 1900 tallet er dog et eksempel på det du kalder kemilandbrug, har betydet en væsentlig mulighed for øget høstudbytte og dermed befolkningstilvækst.

Se: https://www.google.dk/search?q=haber-bosch...:

  • 2
  • 1

Selvfølgelig kan pesticid, herbicid og fungicid frit landbrug mætte jordens befolkning. Brug af kunstgødning er selvfølgelig nødvendigt, men skal naturligvis doseres miljømæssigt forsvarligt.

Prøv lige at tænke på hvor ueffektivt det er at fodre svin med korn, for derefter at slagte dem. Hvis vi reducerede svinebesætningerne med 25% og spiste lidt mere brød ville vi snildt kunne brødføde flere end vi kan idag. Selv uden sprøjtegifte.

  • 3
  • 2

Det er for tyndt, Jan:
Hvilke lande? Hvilke metabolitter? Og hvilken grænseværdi anvendes så i stedet?

I Danmark accepteres irrelevante metabolitter i drikkevandet, som jeg har beskrevet tidligere.
Direktivet angiver at grænseværdien for pesticider også anvendes for relevante metabolitter.
Dit sidste indlæg kan forstås som, at samtlige andre EU lande definerer alle nedbrydningsprodukter som "ikke relevante". Derfor må du vise dokumentation.

Nedenstående link fra Baden-Württemberg viser 3 ting:
I Tyskland afgøres spørgsmålet om relevante metabolitter i delstaterne - Der er altså ikke én tysk sandhed.
Bedømmelsen af metabolitter sker ud fra en toksikologisk undersøgelse: Er stoffet tidligere bedømt af sundhedsmyndighederne? Hvis ikke, anvendes den samme grænseværdi som for pesticider.
Af planche 17 fremgår, at BAM i Baden-Württemberg er bedømt som en relevant metabolit - og altså administreres med samme grænseværdi som i Danmark.
http://www.iswa.uni-stuttgart.de/ch/aqs/pd...

  • 1
  • 0

Hvilke lande? Hvilke metabolitter? Og hvilken grænseværdi anvendes så i stedet?

Som din søgning viser, er der ikke helt den samme fortolkning. Men der der enighed om kun at medtage relevante metabolitter, altså med toksikologisk effekt med de grænseværdier der gælder for dette stof eller efter normal grænseværdi.
BAM: Jeg har ikke nævnt at BAM ikke er relevant metabolit. Ud over BAM er der meget få andre målbare metabolitter, hvoraf de allerfleste ikke har været godkendt længe.

  • 0
  • 1

Du skriver - og jeg citerer dit forrige indlæg ordret og i dets fulde længde: "metaboliter".
Du må da kunne forklare, hvilke stoffer, der reguleres forskelligt i Danmark og de andre EU lande. Eller vise de grænseværdier, der er forskellige fra danske grænseværdier.

Jeg nævner blot BAM, fordi det netop er en metabolit, der behandles ens i Baden-W og i Danmark.

  • 2
  • 0

Når bierne snart er udryddet vil der blive behov for masser af ny arbejdskraft i bestøvningssektoren.
Med fremsynede beslutningstagere som Esben Lunde, vil således også problemet med arbejsløshed være løst.

Danmark er det land i hele verden hvor korruption sjældnest OPDAGES, - derfor mener de folkevalgte på borgen, som regel det samme som giftindustrien lobbyister.

mød en af lobbyisterne her:
https://youtu.be/-zTRYBK-Po0

  • 0
  • 1

Hvis vi ser på antal godkendt virkstoffer, er det korrekt, at Danmark ligger nogenlunde på nieau med de andre Skandinaviske og Baltiske lande, men meget lavere end de store Europæiske lande, so Spanien, Frankring,Tyskland... Dette fremgår af følgende graf:

Godkendte Virkstof i EU 2017

Når man inddrager landbrugsarealerne, som forklarende variabel, som det fremgår af følgende graf, vender billedet lidt.

Antal Pesticider og Landbrugsareal

Forklaringen på de forholdsvis lave antal godkendte stoffer ligger formodentlig i , at Danmark har et lille landbrugsareal med færre typer af afgrøder, samt en mere restriktiv godkendelse af pesticider. Det kan også hænge sammen med, at Danmark ikke har en stor kemisk industri.

Det er altså velbegrundet, at Danmark har færre godkendte bekæmpelsesmilder til rådighed end de store Europæiske lande.

  • 1
  • 1