Politikere: Storstrømsbro eller støbeanlæg kan redde Femern-arbejdspladser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikere: Storstrømsbro eller støbeanlæg kan redde Femern-arbejdspladser

Med udsigten til, at Femerntunnelen bliver yderligere forsinket, er trafikpolitikerne klar til at fremrykke andre projekter for at sikre de arbejdspladser, som Femern-byggeriet skulle have skabt.

Ifølge SF's trafikordfører, Anne Baastrup, er transportminister Henrik Dam Kristensen (S) opsat på at fremrykke, hvad der kan fremrykkes, og nævner byggeriet eller renoveringen af Storstrømsbroen som en mulighed.

Venstre foreslår derimod, at en del af arbejdet med Femern tyvstartes.

»Det kunne f.eks. være støbeanlæg for at vinde tid,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Trafikordfører i Dansk Folkeparti Kim G. Christiansen ærgrer sig over udskydelsen, men ser ikke de store muligheder for at gøre noget ved det. Han er dog positiv over for tyvstart under forudsætning af budgetsikkerhed, så anlægget ikke bliver dyrere.

»Man kunne separere Sydbanen, som er vigtig i sig selv,« siger Kim G. Christiansen. Dobbeltsporet fra Ringsted til Rødby behøver altså ikke at afvente den øvrige del af Femern-projektet.

Femerntunnelen vil først stå klar til indvielse i slutningen af 2021. Det er yderligere et års forsinkelse, som Sund & Bælts topledelse præsenterede for trafikpolitikerne tirsdag den 17. april.

Projekteringen vil vare indtil slutningen af 2014, og anlægsloven vedtages i 2014 efter udbuddet i september 2013.

Årsagen er de detaljerede tyske krav til bane- og vejdelen. Kravene er så grundige, at det kommer bag på tyskerne selv, bemærker trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V). Han forventer en projektbeskrivelse, der i omfang kan måle sig med Farum-kommissionens rapport.

Anne Baastrup er bekymret for de ekstra omkostninger til at drive organisationen, som forsinkelsen medfører. Hun nærer et svagt, lysegrønt håb om, at man ligesom ved Øresundsbroen kan blive færdig et halvt år før i sommeren 2021.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tja der er 2 broer de kan starte med samt et landanlæg til udbygning.

Storstrøms broen er et godt projekt at få lavet, da der er brug for en ny dobbeltsporet jernbanebro, når først Fehmernbælt står klar.

Ny jernbanebro over Limfjorden, imellem Ålborg og Nørresundby, er nok og så en god investering. Om ikke andet så en sikring mod påsejling ;)

Udbygning af jernbanen over Amager fra 2 til 4 spor og udbygning/ ombygning af Kastrup lufthavn, som allerede fra starten burde være bygget med 4 perron spor og 2 gennemkørende spor.

Derudover elektrificering af jernbanen, så den er FULDT elektrificeret i 2025.

  • 0
  • 0

Hvis det ikke længere handler om at bygge en fast forbindelse mellem DK og Tyskland, men er reduceret til et offentligt beskæftigelsesprojekt, kunne man så ikke ansætte en masse mennesker til at gøre forundersøgelserne hurtigt færdige i stedet for?

Så får vi beskæftigelse nu og tunnel til tiden.

Hvordan kan et projekt på 3 år blive 3 år forsinket?

Hvis de regnet tid som de regner på budgetter, bliver projektet så også dobbelt så dyrt? Svaret en nok desværre "ja".

  • 0
  • 0

Hmmm, der er jo stor forskel på finansieringen.

Femern-forbindelsen og de tilhørende landanlæg (EL Ringsted-Rødby, dobbeltspor og mulig Storstrømsbro) finansieres jo for lånte midler, lån optaget af Sund og Bælt.

Elektrificering i resten af DK, bro over Limfjorden med videre skal finde anden finansiering, muligvis over finansloven, og her venter andre projekter allerede i kø, og Staten kører med mega-underskud.

Landanlæggene til Femern kan ikke uden videre startes, da de som sagt skal finansieres af lån som skal betales af brugerne af den faste forbindelse. De penge kommer først når forbindelsen åbner, og det tidspunkt er altså udskudt (igen).

Dobbeltspor og elektrificering er primært til fordel for godstog, som i dag kører KBH-Ringsted-Fyn-Jylland-Tyskland. Det vil de fortsætte med til selve tunnelen til Femern åbner. Indtil da er bane-projektet mindre anvendeligt.

  • 0
  • 0

Femern-projektet kan ikke "tyvstartes". Så skal man betale entreprenørerne nu, betale ekstra renter af de lånte midler indtil indvigelsen og først herefter kommer indtægterne fra bilister og tog-operatørerne.

Kim G. Christiansen (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Anne Baastrup (SF) og Kristian Pihl Lorentzen (V) - det er en ommer. Hvorfor undersøger I ikke sagernes sammenhæng inden I farer til pressen og blotter jeres manglende økonomiske indsigt?

  • 0
  • 0

Kim G. Christiansen (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Anne Baastrup (SF) og Kristian Pihl Lorentzen (V) - det er en ommer. Hvorfor undersøger I ikke sagernes sammenhæng inden I farer til pressen og blotter jeres manglende økonomiske indsigt?

Det er politikere... Det er ikke deres opgave at tænke over sådan nogle ting. Og de er da slet ikke forberedt på at tale med mennesker der rent faktisk gør. Erfaringen viser efterhånden at sådan nogle projekter skal besluttes politisk. Hermed mener jeg om de vil ha en bro, tunnel eller nye tog, og derefter overlades til et ingenørfirma og deres entrepanører. Fra bestilling foretages til projektet er færdigt skal der ikke være politisk indblanding....! Det nyttes ikke noget at en god flaske whisky er årsag til at der kommer en kinesisk skrammelstyring i et tog fremfor en gennemtestet produkt.

  • 0
  • 0

Politikerne har så travlt med private midler til betaling af projekter.

I stedet for pensionskasser, kunne DONG, Syd Energi og deslige betale for EL master på jernbanen. Da de vil få pengene ind via salg af elektricitet.

Pensionsselskaberne kunne så hjælpe staten med at renovere skoler og universiteter.

Virksomheder kunne se til at få fingeren ud og tage lærlinge og elever. I stedet for at skolerne ansætter folk til at oplærer lærlinge og elever. For virksomheder, burde være istand til at lave oplæring, selv om de ikke har opgaver ud af huset. For sammen med lærlinge og elevcer følger der alligevel en stor pose penge med. Derved kunne firmaerne også beskæftige nogle af deres faste medarbejdere, indtil der kom opgaver ud af huset, i større omfang.

  • 0
  • 0

Dobbeltspor og elektrificering er primært til fordel for godstog, som i dag kører KBH-Ringsted-Fyn-Jylland-Tyskland. Det vil de fortsætte med til selve tunnelen til Femern åbner. Indtil da er bane-projektet mindre anvendeligt.

Med elektrificeringen af Lunderskov-Esbjerg står DSB for at skulle igang med at finde næste generation af EL-tog. Med flere ledninger over skinnerne bliver grundlaget for denne beslutning bredere hvis DSB også kan køre elektriske regionaltog helt til Lolland Falster og Rødby.
DSB har "kun" 44 IR4 togsæt og må tage 7 EA loks ud af mølposerne for i første omgang at undgå at køre diesel under ledningerne til Esbjerg, så evt. nye EL tog skal også anskaffes hvis der skal køre EL tog til Rødby.

  • 0
  • 0